Læsetid: 4 min.

Topøkonom: Væksten i Europa og USA var en løgn

Tidligere cheføkonom i IMF Raghuram Rajan var en af de få økonomer, der forudsagde den globale finanskrise. Nu advarer han imod centralbankernes manglende kontrol med pengene
Selvom det så rigtigt ud på papiret,  har både USA og Europa i årevis befundet sig på en glidebane imod mindre produktivitet, siger økonom Raghuram Rajan.

Selvom det så rigtigt ud på papiret, har både USA og Europa i årevis befundet sig på en glidebane imod mindre produktivitet, siger økonom Raghuram Rajan.

Tine Sletting

10. januar 2013

Vi har levet på en løgn. En løgn om vækst i Europa, som ikke har været reel i mange år. For selvom det så rigtigt ud på papiret, så har både USA og Europa i årevis befundet sig på en glidebane imod mindre produktivitet, men med et stadigt større forbrug. Det hele finansieret for lånte penge.

Sådan forklarer den indiskfødte økonom Raghuram Rajan den finansielle krise, der siden 2008 har sendt ikke mindst Europa ud på en økonomisk nedtur.

»Før krisen var de gamle industrinationer i Europa og USA i meget stort omfang baseret på kunstigt oppumpede økonomier igennem offentlig gældssætning og private lån. Det var en lånedrevet økonomi og derfor en ikkebæredygtig vækst,« lyder det fra den indiske topøkonom, der i en årrække var cheføkonom i IMF - den yngste nogensinde - og som i dag er økonomisk rådgiver for den indiske regering:»Problemet i dag er ikke, som mange hævder, at efterspørgslen i Europa eller USA ikke er høj nok. Det er udbudssiden, produktionen, den er gal med,« siger han og forklarer:

»Forud for krisen i 2008 er gået flere årtier, hvor den industrialiserede del af verden gradvist har mistet evnen til at producere og konkurrere. Og for at erstatte de job, der er blevet tabt på grund af teknologiske forbedringer og udenlandsk konkurrence - og for fortsat at kunne finansiere velfærd og pensioner - har regeringerne i Europa og USA systematisk pumpet væksten op igennem statslige lån og stigende privat långivning. Men den vækst, som blev skabt, har ganske tydeligt vist sig ikke at være bæredygtig,« siger Raghuram Rajan, der derfor mener, at den virkelige fare i den igangværende krisestyring er, at politikerne kan føle sig presset til øjeblikkelig handling og så vælger de forkerte løsninger:

»Markedet fejler, men det gør politikerne også.«

Kan du give et eksempel på forkerte løsninger?

»Beslutningen om, at rede økonomierne i først USA og siden Europa ved at åbne ejendomsmarkedet for personer (via afdragsfrie lån, red.), der i virkeligheden ikke har den fornødne finansielle kapacitet. Det har været en meget stor fejltagelse, og det er det, jeg kalder en ikkebæredygtig vækst,« siger Raghuram Rajan.

Svigtende konkurrenceevne

Som økonomisk rådgiver fokuserer Raghuram Rajan på nødvendigheden af at pleje og kvalificere arbejdsstyrken, som det helt centrale for vækst og fremgang.

Og det er her, at Europa og USA står med et meget stort problem. Store dele af arbejdsstyrken er simpelthen for dyr i forhold til, hvad den kan:

»USA´s problem er den voksende klasse af ufaglærte og lavt uddannede. De er simpelthen ikke gode nok til at konkurrere globalt. Og det samme gælder for dele af Europa - især lande som Grækenland og Spanien, der har brugt penge, som om der ikke var en dag i morgen. Her kan vi se, at arbejdsløsheden var høj inden medlemskab af EU, men faldt stødt i årene som nye EU-medlemmer og helt frem til krisen, hvilket har presset lønningerne i vejret. Og nu er arbejdsløsheden igen steget dramatisk, fordi arbejdsstyrken ikke længere er konkurrencedygtig.«

Rajan mener derfor, at den kurs som blandt andet IMF har stået for, med hårde spareplaner og strukturelle justeringer af de offentlige sektorer, er den eneste vej frem.

»Lønningerne er simpelthen nødt til at finde et leje, som igen gør de europæiske produkter konkurrencedygtige. Og så er der behov for at genopfinde væksten. Der skal meget mere fokus på innovation i Europa, for den fremtidige vækst kommer ikke ved at gentage historien eller blot pumpe flere penge ud i systemerne. Den kommer ved at innovere og skabe nyt.«

Skal vi vænne os til mindre vækst i Europa?

»Ikke nødvendigvis, men i Europa og USA skal befolkningerne vænne sig til at leve i en global tidsalder præget af stor konkurrence. Og jeg tror ikke, at EU igen kommer op på et niveau med fortidens høje vækstrater - og slet ikke vækstrater i stil med dem, vi ser i Asien. Men jeg tror, at der fortsat er plads til vækst i den europæiske økonomi, men at det kommer til at tage tid. Jeg ser den økonomiske redningsplan i Europa som en plan over en periode på måske fem år. Vi vil opleve en række mindre kriser undervejs, hvortil politikken hele tiden justeres ind. Og i den proces skal EU-landene være meget påpasselige med ikke at vælge en strategi, hvor man blot låner sig ud af krisen.«

Det vakte stor opsigt, da Raghuram Rajan i 2005 i en tale for den dengang afgående amerikanske centralbankchef Alan Greenspan ikke bare forudsagde finanskrisen, men samtidig beskyldte de finansielle markeder for at være på vej ud på et skråplan.

Dengang hævdede han, at der er for mange spillere på de finansielle markeder, der tager alt for store risici, og at dette i sidste ende ville kunne vælte den globale økonomi. Men der blev ikke lyttet. Tværtimod blev Raghuram Rajan lagt lidt på is i et par år. Men da krisen sprang ud i fuld flor i 2008, blev han bredt anerkendt for sit klarsyn.

I dag er det kun de færreste, der betvivler hans analyse af en verden, hvor de finansielle markeder har fået alt for stor kontrol, fordi politikerne og centralbankerne i stort omfang har ladet kontrollen glide dem af hænde.

Du har tidligere forudset den aktuelle krise. Ser du nye faresignaler forude?

»Jeg er meget bekymret over pengepolitikken. Centralbankerne har været for sløve, og mister de kontrollen, og kommer vi ind i en tid med stigende inflation, så kan det være den næste store krise.«

Så en eventuel forværring af krisen, vil skyldes centralbankernes pengepolitik?

»Vi kan aldrig helt sige, hvor krisen kommer fra, men personligt holder jeg øje med centralbankerne og den førte pengepolitik.«

 

Serie

Økonomi ved en skillevej

• Efter fem års krise endte 2012 med ny økonomisk minusvækst i både Danmark og EU. Spørgsmålet er, om den aktuelle krise afspejler et større paradigmeskift i i-landenes økonomi. Er evnen til vækst ved at ophøre, sætter miljøet nye grænser, eller kan økonomien vende tilbage til kendte vækstrater? Hvad kan økonomerne overhovedet sige om fremtiden?
• Information har gennemført en enquete blandt en række økonomiprofessorer og økonomiske forskere fra universiteterne og andre offentlige institutioner. De kommende dage formidles økonomernes svar og overvejelser i her i Information.
• Det samlede svarmateriale kan findes som dokumentation her på information.dk.

Seneste artikler

  • Det sagde økonomerne

    15. januar 2013
    I alt 20 økonomer deltog i Informations økonomiske enquete. Her er et udpluk af svarene
  • Hvad ved økonomer egentlig om økonomi?

    8. januar 2013
    Det er blevet stadig sværere at forudsige økonomiens udvikling, siger flere økonomer. Og jo længere frem man ser, desto mere antager det karakter af rent gætværk. En enkelt er uenig: De kortsigtede konjunkturer er uforudsigelige, men på lang sigt har vi rimeligt styr på
  • Den store ubekendte: Produktivitetens muligheder og grænser

    7. januar 2013
    De lavthængende frugter er plukket, vi kan ikke løbe stærkere, og evnen til produktivitetsstigninger falder med skiftet fra landbrugs- og industri- til servicesamfund, påpeger flere økonomer. Andre mener, der stadig er meget at hente ved at flytte fokus fra arbejds- til ressourceproduktivitet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Andreas Trägårdh
  • randi christiansen
  • Daniel Mikkelsen
  • Henrik Darlie
  • Benno Hansen
  • Anders Buch Kristensen
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Paul Willy Thomsen
  • Ole Schultz
  • Philip B. Johnsen
  • Randi Pedersen
  • Lasse Damgaard
Andreas Trägårdh, randi christiansen, Daniel Mikkelsen, Henrik Darlie, Benno Hansen, Anders Buch Kristensen, Heinrich R. Jørgensen, Paul Willy Thomsen, Ole Schultz, Philip B. Johnsen, Randi Pedersen og Lasse Damgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nick Mogensen

Økonomens kommentarer er så banale, at jeg - hvis jeg havde udtalt som han - ville være pinlig ved min egen adfærd. Det er mig virkelig en gåde, at så banale udtalelser kommer fra munden af en person som har (og har) haft en ganske indflydelsesrig post udi det økonomiske?!

Han kunne ligeså godt have beskrevet hvordan man smører en ostemad.

Andreas Trägårdh, Jarl Artild, Flemming Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jan S. Larsen, jeg er temmelig glad for selv at have promoveret en lignende tanke: at man i stedet for bankpakker skulle have brugt midlerne til at frikøbe teknisk insolvent ejendom.

morten hansen

En løgn, javel ja...

Nu er der jo det ved løgn, at den opererer på flere planer på én gang. Og R. Rajan er tidligere topøkonom i IMF - bleep-bleep, lamperne lyser med lyd på, når R.R. anbefaler og hylder de tiltag, som IMF gør.

Studér venligst den Internationale Monetære Fond og deres skumle affærer. Studér sideløbende ECB og WTO og bankernes bank: BIS. Hvis man søger en forklaring på den monetære-finansielle-økonomiske krise: look no further. Den findes lige i midten af hele centralbanksystemet. Den ER centralbanksystemet!

Èn gang IMF'er, altid IMF'er. Man kunne også sige: én gang Goldman Sachs'er altid ... eller én gang J.P. Morgan, én gang Federal Reserve, én gang Bank of England, én gang bankster altid bankster. Disse folk flytter rundt i systemet, og medmindre de KLART lægger afstand til det globale forbryderkartel i jakkesæt, de oprindelig blev indrulleret i, så kan man ikke forvente andet end centralbank-propaganda fra dem.

Det gælder også for Raghuram Rajan.

randi christiansen

»Lønningerne er simpelthen nødt til at finde et leje som igen gør de europæiske produkter konkurrencedygtige.” Her afslører manden sig som en asocial ignorant

”Og så er der behov for at genopfinde væksten. Der skal meget mere fokus på innovation i Europa, for den fremtidige vækst kommer ikke ved at gentage historien eller blot pumpe flere penge ud i systemerne. Den kommer ved at innovere og skabe nyt.«

Indlysende, det kan enhver vel sige sig selv – det afgørende er hvilken vækst – som i denne ombæring må og skal være en bæredygtig miljø-og socioøkonomi, hvis vi ikke skal have endnu en tur i krisecirkus eller ende i ´den totalen kaos´...

randi christiansen

" men personligt holder jeg øje med centralbankerne og den førte pengepolitik." - og det kan han så roligt regne med, at det er der mange andre, der også gør

Lise Lotte Rahbek

Jeg er behørigt imponeret over niveauet i denne debat og forsøger ihærdigt at forstå vokabulariet.

For mig går der plut i den, når man snakker om den globale konkurrences nødvendighed og vækstens genskabelse.
Men - til hvad?
Har vi ikke nok skrammel ? Hvad er det vi mangler så slemt og som fordrer at natur og ressourcer bruhges til åndssvage små dingenoter som gør, at vi kan følge aktieindexet uden at blive afbrudt.
Hved pokker SKAL vi med mere vækst?

Kineserne og inderne og mangfoldige asiater vi på et tidspunkt, som endda ikke ligger ret langt ude i fremtiden, gøre oprør mod de lave lønninger og den fortsatte voldtægt af luft og vand som foregår derude, for at de kan producere små åndssvage dingenoter, som verdens mennesker sagtens kan leve foruden. Måske med større glæde og opmærksomhed, endda.

Jeg ved godt at dette er vildt lavpraktisk - men er det ikke på tide at tage stilling til menneskers behov fremfor at deltage i en global konkurrence, som ikke har nogen vindere kun tabere?

Andreas Trägårdh, Jarl Artild, randi christiansen og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Lise Lotte - tak for det input, som omhandler lige præcis det, som de ansvarlige politikere - undtagen Enhedlisten - ikke taler om. Nok fordi, det vil kræve så megen nytænkning og ændret holdning til ressourceadministrationen, at det er for meget for deres små hoveder.

Georg Christensen

Det, som den europæiske centralbank har gjort rigtigt, er rentesænkningen, fejlen er bare, at den kun gælder private banker og ikke "samfundene", som står som "ansvars og risiko ihændehaverne.

Pengetrykkeriet, giver kun "inflation", værdiformindskelse, hvilket også er nødvændigt, hvis "illusionen" om Europæiske værdifornemmelser ønskes opretholdt.

I bund,kan der siges: Når såkaldte "kloge hoveder", bare får skattelettelser,kører det nok derud af, og som i sidste ende, nok viser sig, som en "fejltagelse".

Når "kloge hoveder", på grund af mangel af et eller andet, er gået istå, nytter skattelettelserne intet, kun spild af "samfundsindtægter".

NB: Tak til VKO styret, som har sat os i "klemmen", og tak til S,SFog R, som bare ufortrødent fortsætter på den samme vej, også en tak til LO og DA, samt DI, som bare lod "lavinen" skride, uden nogen form for ansvarsfølelse.

Georg Christensen

Det næste, som vi kommer til at opleve, bliver nok, at arbejdsløsheden falder, sammen med værdien af arbejdsydelsen, det samlede "BNP", kører den forkerte vej.

Fidusen med, at sidde og pille hinanden i "røven" for at forøge BMP, virker ikke længere.

Steffen Gliese

Problemet ved hans analyse er, at han ikke tegner virkeligheden, der er, at produktiviteten er mere end tilstrækkelig! Hvis Europa ville, kunne vi gennemføre en lokal økonomi uden at inddrage resten af verden, som i stedet for at hjælpe den tredje verdens begyndende velstandsskabelse ville lægge det hele ned. Det handler ikke om pengene, det handler om varerne, og Europa fremstiller mere, end de selv skal forbruge, vi har intet problem andet end at betale vores klasse af rige dovendidrikker for meget.

randi christiansen og Andreas Trägårdh anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Altså, tankegangen fungerer ikke, fordi den ikke afspejler virkeligheden.
Virkeligheden er, at verden i dag smider mere mad ud, end der skulle til for at brødføde de sultende! Der er flere varer, der ikke når at blive solgt, som i dag kasseres, end der skulle til at for at skabe en lighed i efterspørgslen, og når det ikke sker, er det, fordi Kristian Thorup i dagens avis har ret i en simpel analyse: det er ikke sjovt at være rig, hvis pengene ikke gør en afgørende forskel på, hvad man kan i verden.
Og det er jo rigtigt - derfor er det vigtigt at udjævne forskellen mellem rig og fattig, fordi det er løsningen på alle efterspørgselsproblemer, på at skaffe tilstrækkelig energi bæredygtigt, på at stoppe ligegyldige produktioner, som kun tjener til at give folk noget at bytte med. Vi er nødt til at indstille os på rationel drift: at fremstille nødvendige, brugbare og lystbetonede ting for at skaffe dem videre til dem, der har brug for dem - mod en forventning om på samme måde at modtage det, man selv har lyst til og brug for.

randi christiansen og Andreas Trägårdh anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Altså: vi er nødt til at ændre synet på verden 180 grader fra økonomismen: verden er rig og giver mere end tilstrækkeligt i dag og vil endnu bedre kunne opfylde alles behov, efterhånden som vi omlægger energien til vedvarende kilder overalt og finder ud af at udnytte den tilstrækkeligt til også at trække de tungere processer, f.eks. fly.

Andreas Trägårdh og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Andreas Trägårdh

Når den førte politik er en løgn er krisen en ledelses krise og om end især en bevidsthedskrise.

En analyse af bankernes virksomhed og metoder vil hurtigt afsløre at der slet ikke findes et markede

Sider