Læsetid: 3 min.

Ulighed er Europas næste store politiske tema

I Europa rokker både voksende lønforskelle og protester mod millionærskat ved venstrefløjens klassiske idealer om lighed og omfordeling, påpeger økonomen Guntram Wolff fra tænketanken Bruegel
Den voksende ulighed og forsøgene på at imødegå den vækker heftig debat i bl.a. Frankrig. Her brugere af et værested for økonomisk trængte og hjemløse franskmænd i Lyon.

Den voksende ulighed og forsøgene på at imødegå den vækker heftig debat i bl.a. Frankrig. Her brugere af et værested for økonomisk trængte og hjemløse franskmænd i Lyon.

Jeff Pachoud

8. januar 2013

Når den franske skuespiller Gerard Depardieu emigrerer til Putins Rusland i protest mod den franske regerings planer om en millionærskat, er der tale om et spektakulært element i en opblussende europæisk debat om ulighed og omfordeling.

Sådan lyder vurderingen fra Guntram Wolff, økonom ved den uafhænge tænketank Bruegel i Bruxelles. Han vurderer, at ulighed og omfordelingsstrategier vil stå øverst på Europas politiske dagsorden.

»Ulighed er et meget vigtigt tema i Europa lige nu, og det vil blive endnu vigtigere i løbet af året. Ser man på fordelingsindikatorerne for økonomien i de sydeuropæiske lande, kan man konstatere, at uligheden er vokset.«

Det var netop løftet om et opgør med voksende ulighed og slunkne statskasser, der banede vej for Frankrigs socialistiske præsident, François Hollandes, valgsejr sidste år. Men den socialistiske regerings planer om en millionærskat led kort før jul et bittert nederlag, da det franske forfatningsråd afviste millionærskatten i sin nuværende form.

Hollande ønskede at beskatte enhver franskmand med en årsindtægt på over 1 mio. euro. med 75 pct. Men det strider ifølge dommerne mod principper i den franske grundlov, der tilsiger, at skat fastsættes på baggrund af husstandens samlede indkomst.

Millionærskat er symbolpolitik

Den franske regering vil med al sandsynlighed forsøge at sno sig udenom de juridiske problemer ved at udarbejde et nyt lovforslag i løbet af året. Ikke desto mindre mener Guntram Wolff langt fra, at en millionærskatten er den mest effektive måde at reducere samfundsmæssige uligheder eller til at dække huller i budgettet på.

»Hollande har valgt den forkerte strategi,« vurderer Guntram Wolff. »For det første fordi millionærskatten har relativt ringe effekt. Den vil få de rige til at forlade landet. Det har vi allerede set med Depardieu som det seneste spektakulære tilfælde. Hvis man vil reducere økonomisk ulighed, er det ikke den rette metode. Det er mere symbolpolitik end effektiv politik.«

I stedet anbefaler Guntram Wolff, at den franske regering investerer målrettet i uddannelse.

»Spørgsmålet er, hvordan man bedst reducerer økonomisk ulighed til gavn for hele samfundet« siger han og understreger, at man må skelne mellem ulighed i lønindkomst og i privat ejendom.

»Man bør samtidig arbejde på at styrke uddannelsesmulighederne, så folk kan nå et sådant uddannelsesniveuau, at der findes arbejdspladser til dem. Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal afskaffe tanken om et progressivt skattesystem.«

Voksende ulighed i Danmark

Mens lønforskellen i de fleste europæiske lande er vokset under eurokrisen, har øget beskæftigelse bidrager til at stabilisere gabet mellem de lavest- og højestlønnede i Tyskland. Anderledes ser det ud i Danmark, hvor lavtlønnede tjener stadig mindre end de højtlønnede. Ifølge nye tal fra Eurostat, som ugebreveet A4 har analyseret, befinder Danmark sig i selskab med lande som Malta, Tyskland og Tjekkiet, der har nogle af de største forskelle mellem lave og høje indkomster på EU-niveau.

På trods af voksende beskæftigelse er Tyskland imidlertid stadig præget af en stigning i antallet af lavtlønnede vikararbejdere. Guntram Wolff mener imidlertid ikke, at spørgsmålet om ulighed og solidaritet mellem samfundets top og bund aktuelt spiller den store rolle i Tyskland.

»Når det gælder Tyskland, kan man i de seneste statistikker se, at ginikoefficienten, der angiver den samlede indkomstulighed, ikke er vokset nævneværdigt inden for de sidste par år. Siden 2007 har den endda været faldende«, siger Guntram Wolff.

»Det hænger også sammen med, at vi har den højeste beskæftigelse i Tyskland i snart 20 år. Når mennesker er i beskæftigelse, tjener de naturligvis også flere penge. Det fører også til flere penge i den enkelte husstand. Derfor er der også i Tyskland relativt lidt debat om dette emne«, siger Guntram Wolff.

I modsætning til den franske præsident har de tyske socialdemokrater derfor haft meget svært ved at adressere lønforskellene som et samfundsmæssigt problem.

»De tyske socialdemokrater har forsømt at tage de klassiske spørgsmål om indkomst- og beskæftigelsespoliitk op som politisk tema.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Esben Maaløe

"har øget beskæftigelse bidrager til at stabilisere gabet mellem de lavest- og højestlønnede i Tyskland"

Man blæser uligheden helt vildt op. Så falder den en lille smule - og så er det en sejr?

Kan da ikke forestille mig at løngabet mellem working poor og f.eks. højtplacerede akademikere eller bankfolk er specielt lille i Tyskland?

Nåååå ... nej, det er jo fordi mange af de working poors ikke HAR reel lønindtægt, men i stedet springer fra midlertidig ansættelse med behov for socialydelsesupplement til ren overførsel og tilbage igen. Så tæller de jo ligesom ikke.

Lise Lotte Rahbek

Franskmændene bør satse på uddannelse til befolkningen,
for når folk har højere uddannelse kan de bedre gøre sig fortjent til et job i det hellige almindelige erhvervsliv, mener Guntram Wollf

suk.
Det er fuldstændig det samme, som der satses på i de fleste europæiske lande.

Nytænkning ender med at blive den mest efterspurgte og sjældne vare i Europa, og udsigterne bliver dårligere og dårligere.