Læsetid: 5 min.

Ulighed og manglende tillid står øverst på dagsordenen, når verdens magtelite mødes

Skal de globale kriser løses, kræver det, at tilliden til systemerne og institutionerne genvindes. Civilsamfundet spiller i den forbindelse en afgørende rolle, lyder oplægget til verdens magtelite, der netop nu er samlet til topmøde i Davos
Politi og demonstranter i slagsmål i Athen under en af efterårets protester i Athen mod de voldsomme nedskæringer grækerne har været igennem. Verdens magtelite, som i disse dage møde i Davos i Schweiz, er bekymret for de folkelige protester, som den voksende ulighed udløser

Politi og demonstranter i slagsmål i Athen under en af efterårets protester i Athen mod de voldsomme nedskæringer grækerne har været igennem. Verdens magtelite, som i disse dage møde i Davos i Schweiz, er bekymret for de folkelige protester, som den voksende ulighed udløser

Aris Messinis

24. januar 2013

I går onsdag åbnede dørene til det årlige økonomiske topmøde World Economic Forum i Davos, Schweiz, der ventes at samle mere end 2.500 topledere fra hele verden. Heriblandt omkring 50 stats- og regeringschefer.

De emner, der over de næste fire dage vil dominere dagsorden, er ikke overraskende præget af krise. Den globale finansielle krise, eurokrise, fødevarekrise, klimakrise – og så ikke mindstfrygten for social uro og politisk ustabilitet forårsaget af den voksende ulighed.

For efter et par år med stigende utilfredshed, øget civil aktivisme og en faldende tillid til politikerne og de fælles institutioner, er det blandt civilbefolkningerne, at verdens ledere ser den største trussel. Det viser World Economic Forums rapport Global Risks 2013, hvor mere end 1.200 eksperter, politikere og virksomhedsledere verden over har vurderet, hvilke 50 risici der udgør de største globale trusler over de kommende ti år.

Målt på en skala fra ét til fem, hvor fem betyder, at det ’næsten sikkert vil ske’, blev stigende forskelle i indkomst placeret som den mest sandsynlige kilde til global ustabilitet med 4,22 point. Langt over kronisk budgetunderskud (3,99), CO2-udledning (3,91) og vandmangel (3,85).

Som Branko Milanovic, en ledende økonom i Verdensbankens researchgruppe, siger, så skyldes frygten, at store indkomstforskelle i stigende grad skaber globale flygtningestrømme og folkelige protester.

»Global ulighed dækker over to typer for stigende ulighed: Et stigende skel mellem nationer, hvilket fører til flere flygtninge, og så en stigende ulighed internt i de enkelte lande, hvilket medfører protester, oprør og revolution. Så i dobbelt forstand er det meget vigtigt, hvad der sker med den globale ulighed,« siger Branko Milanovic.

Tilliden mangler

Måske derfor – på grund af en stadig mere ulige verden, har World Economic Forum, organisationen bag topmødet i Davos, i år valgt at strække en hånd ud til det organiserede civilsamfund. I hvert fald har organisationen i år brugt ni måneder op til topmødet på at konsultere virksomhedsledere, politikere og civilsamfundsaktører for at få et bedre indblik i, hvad det organiserede civilsamfund mener, gør og ønsker. Det er blevet til rapporten The Future Role of Civil Society, hvor der lægges op til et stærkere samarbejde mellem virksomheder, civilsamfund og politikere. Som der indledningsvis står i rapporten:

»Med den seneste stigning i folkelige protester og øget onlineaktivisme spiller civilsamfundet i dag en større og mere indflydelsesrig rolle end på noget andet tidspunkt i historien. Teknologien har skabt stadig mere bevidstgjorte, bedre forbundne og bedre oplyste befolkninger – ofte domineret af grupper af unge. De kræver social retfærdighed og gennemsigtighed i en tid præget af økonomisk og politisk usikkerhed.«Men det halter med tilliden til, at de aktuelle politiske ledere kan skabe en mere lige verden.

En rundspørge blandt mere end 1.500 eksperter, akademikere, politikere, erhversledere og ngo’er – ligeldes udført af World Economic Forum – viser, at kun fire procent af de adspurgte har tillid til, at de nuværende globale ledere besidder den nødvendige kapacitet til at gøre op med den globale ulighed. 54 procent svarer, at de ikke tror på det, og 23 procent svarer at de overhovedet ikke tror på.Det skyldes ikke kun mistillid til de politiske ledere, men også en tiltagende utilfredshed med den måde markederne fungerer på. Som Michael Elliott, direktør i organisationen ONE, der bekæmper global fattigdom, siger til World Economic Forum:

»Spørgsmålet om, hvad vores virksomheder betyder for vores fælles bedste, er kommet i fokus efter 2008. Vi har set en finansiel sektor nedsmelte på grund af grådighed, og vi har set regeringer ude af stand til at løse vores problemer. I vesten oplever vi et niveau af ulighed, som dem af os, der voksede op umiddelbart efter Den Anden Verdenskrig, næsten ikke kan fatte. Vi taber alle – og selvom de frie markeder har vist os, at det er kilde til både velstand, glæde og selvrealisering, så står vi i dag med et alvorligt problem i forhold til, hvordan uligheden bider sig fast og nu arves fra den ene generation til den anden. Og det er den førte politik, der har bragt os i den situation,« siger Michael Elliott, der retter en advarsel mod politikerne om, at intet sandsynligvis bliver som tidligere – at magten er ved at flytte væk fra de gamle institutioner og i dag svæver rundt et sted i uformelle netværk mellem handlende aktører:

»Der har været et brud itilliden til de etablerede institutioner. Men tror vi, at løsningen blot er at genskabe tilliden til de samme gamle institutioner, så overser vi sandsynligvis skriften på væggen. I dag skabes nye aktører igennem sociale medier, og de ender ikke nødvendigvis med at blive etablerede institutioner med et fysisk hovedkvarter. Det kan meget vel være, at vi i fremtiden vil orientere os langt mere mod uformelle netværk, og at det bliver dem, der skaber forandring for folk. Mennesker i dag er langt mindre påvirket af mig eller dig eller for den sags skyld af kendte mennesker – de påvirkes af deres netværk.«

Markant skred i tillid

Chan YuenYing, der er professor ved Center for Journalistik og Medier i Hong Kong, siger det samme. Hun peger ligeledes på, at der over de seneste par år er sket et markant skred i tilliden til den måde, de etablerede magthavere agerer – om det så er Kina, USA eller Europa.

»Der har hersket en fælles forståelse af, hvad der er godt og skidt, men jeg er ikke sikker på, at vi længere har en fælles opfattelse af tingene. Og derfor er der en omfattende mistillid til de etablere institutioner. Jeg ser det i Hong Kong, i Kina og i USA. Så hvordan genskaber vi tilliden, hvordan genetablerer vi denne fælles forståelse,« spørger hun:

»Vi har brug for en ny økonomisk tænkning. Det frie marked, som vi nu har erfaret, er ikke helt frit. Det skaber selv de problemer, det skulle løse. Men er det slut for den frie kapitalisme – og hvad skal komme efter? Socialisme, som den har været praktiseret, er ikke en løsning. Vores afgående kinesiske leder sagde, ’se, den kinesiske model har virket. Kina har løftet 600 mio. mennesker ud af fattigdom og vi har økonomisk udvikling uden demokrati.’ Men jeg er uenig, fordi vores udvikling er ikke bæredygtig – den har forårsaget en miljømæssig katastrofe, og et voksende skel mellem rig og fattig. Så det vi skal lede efter er en anden økonomisk tænkning på et helt andet niveau. Jeg mener, at det er det, vi skal investere vores ressourcer i.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • randi christiansen
  • morten Hansen
  • Mogens Michaelsen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Ole Schultz
randi christiansen, morten Hansen, Mogens Michaelsen, Jens Thaarup Nyberg og Ole Schultz anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Andersen

Vore politikere har i nogle årtier bevist at vi ikke skal forvente nogen form for nytænkning og visioner fra de kredse.
Politiken har været præget af en halsen efter problemerne er opstået med nogle halve lappeløsninger i stedet for at sætte ind, hvor der er åbentlyse systemfejl.

Desværre er filosoffer ikke i kurs og kunstnerne får støtte af den stat de skal kritisere og kunne nytænke, så håbet om forbedringer fra den kant er også begrænsede.

Tilbage er folkets harme og forstand, mon de kan vækkes? Og vil medierne gøre det?

randi christiansen, Martin Hansen , Per Torbensen, morten Hansen, Jakob Silberbrandt, Malthe Harvald, Henrik Jensen, Niels Mosbak, Jens Falkesgaard, Torben Nielsen, Jette Abildgaard, Simon Olmo Larsen, Janus Agerbo og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Niels Kondrup

Danmark kåres gang på gang til verdensmestre i tillid og lighed, så derfor må vi jo være landet, der bør efterlignes.

Herhjemme mener de fleste meningsmagere dog, at vi skal efterligne dem, der ikke kan finde ud af, at bygge samfund, hvor de fleste har en god levestandard, og man kan lade jordbær og pengekasse stå i vejkanten.

Sven Elming, morten Hansen, Erik Jensen , Niels Mosbak, Jens Falkesgaard, Flemming Andersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

For nu lige at citere Goethe:

"So fühlt man Absicht und man ist verstimmt."

Plutokraternes mål er næsten stalinistisk:

"Civilsamfundets organisationer" skal være deres drivrem til plebejerne...

Jakob Silberbrandt, Niels Mosbak, Jesper Wendt og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Fra et tidligere telegram om begivenheden:

- "Fra Danmark møder statsminister Helle Thorning-Schmidt op sammen med administrerende direktør Nils Smedegaard Andersen fra A.P. Møller-Maersk A/S. Kronprinsesse Mary kommer også til Davos.

I alt ventes hen ved 2500 deltagere, der hver betaler en halv million kroner for at være med ved sammenkomsten."

Hvor er det godt og trygt at vide, at alle samfundsgrupper er repræsenteret ved arrangementet.

Lars Jorgensen, randi christiansen, Martin Hansen , Nick Mogensen, morten Hansen, Mogens Bach Jensen, Olav Bo Hessellund, Helge Rasmussen, Sören Tolsgaard, Jette Andersen, Erik Jensen , Mogens Højgaard Larsen, Torben K L Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Benjamin Bach, Benny Larsen, Niels Mosbak, Jesper Wendt, Dennis Berg, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Andersen, Janus Agerbo og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Problemet er saadan set ikke at nogle har mere end andre.
Problemet bunder i at dem der har mest ikke har faaet mest paa legal vis, og ikke vil dele med andre, men derimod bare vil have mere og mere.

Klart magt eliten begynder at ryste i bukserne. Enhver der har haft fingrene for langt nede i kagedaasen vil väre skräkslagen for at de bliver opdaget og frataget det hele.
Man kan egentlig sige at de er blevet opdaget og nu er endnu mere bange for konsekvenserne af det.

Griskheden blandt magt eliten vil ingen ende tage, og derfor vil vi ikke komme til at se nogen former for anger eller glatten ud, men derimod mere og mere af samme skuffe.
Der vil uden tvivl komme konsekvenser ud af dette som ikke bliver könt. Det er simpel logik for perlehöns.!!!

Ib Christensen, Niels Mosbak, Jens Falkesgaard, Torben Nielsen, Jette Abildgaard, Flemming Andersen, Simon Olmo Larsen, Janus Agerbo og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Oxfam (nu en sammenslutning af mange hjælpeorganisationer i og uden for Storbritannien, startet af kvækere i 1942 som Oxford Famine relief) har netop udgivet en stor rapport, der fordømmer uligheden som det, der forhindrer ethvert fremskridt i verden. Den er værd at stifte bekendtskab med, nu hvor Davos-elitens sirenesang fylder medierne.

Her Rajesh Makwanas læseværdige kommentar til rapporten (og Monbiot):
http://www.counterpunch.org/2013/01/23/extreme-wealth-v-global-sharing/

Her Oxfams egen introduktion:
http://www.oxfam.org./sites/www.oxfam.org/files/cost-of-inequality-oxfam...

Lars Jorgensen, randi christiansen, Nick Mogensen, morten Hansen, Jakob Silberbrandt, Olav Bo Hessellund, Jette Andersen, Mogens Højgaard Larsen, Niels Mosbak, Torben Nielsen, Jette Abildgaard og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg er enig i, at vi ikke skal forvente nytænkning eller visioner fra politikere og verdens magtmænd, som kan udstikke en kurs for fremtiden.
I så fald ville vi have set tegn på den slags.
Kapitalismen har fejl. Socialismen har jeg heller ikke stor fidus til. Måske er der ingen isme, der duer.

Gad vide om det er og bliver sådan, at det bliver befolkningerne som sætter kursen ved deres handlinger og måde at organisere sig på - og så må teorierne og ismerne følge efter?

Nick Mogensen, Jens Kofoed og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

Niels Engelsted,

Oxfams rapport er god - korrekt....naar man saa blot husker paa, at ledelsen hos Oxfam anno 2013 selv er nogle af de hoejest loennede (og tilhoerende the British upper class, - altsaa det nogen kalder ''eliten'') indenfor den verden...men ellers, helt korrekt og, det er en af de meget faa organistationer der laver et reelt og godt arbejde ude i verden!!

Vibeke Svenningsen

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at Nils Smedegaard jo var ude med budskabet om, at de lavtlønnede må berede sig på at gå ned i løn, hvis de i fremtiden overhovedet vil have et arbejde. Hvad er så hans løsning på den stigende ulighed of manglende tillid - jo, man skal få pøblen til at indse, det er til deres eget bedste, og der er nogle, der ved bedre på deres vegne. Det minder mig lidt om argumentet - det er for dit eget bedste, når man tugter børn - det næste bliver vel. Det gøre mere ondt på os end på jer, når eliten skal forklare nødvendigheden af dette og hint.

Jette Abildgaard, randi christiansen, Torben Nielsen, morten Hansen, Simon Olmo Larsen, Jens Thaarup Nyberg, Jesper Wendt og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Steen Sohn skriver:
"Fra Danmark møder statsminister Helle Thorning-Schmidt op sammen med administrerende direktør Nils Smedegaard Andersen fra A.P. Møller-Maersk A/S. Kronprinsesse Mary kommer også til Davos"

To af de mest reaktionære kræfter riget kan opbyde, samt den dummeste gås, som trods sit officielle politiske ståsted, har vist sig som neoliberalismens forkæmper. Jojo, repræsentationen til at løse morgendagens problemer er sandelig på plads.

Martin Hansen , morten Hansen, Jakob Silberbrandt, Claus Høeg og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Socialisme skal først prøves i et land, som er rede til den, før vi kan dømme den ude. Ifølge Marx kan socialisme kun indføres i højt udviklede industrisamfund.

Jette Abildgaard, Martin Hansen , Torben Nielsen, morten Hansen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Alexander Ildhøj

Magtelitens eneste prioritet i dette henseende er, at mindske den stigende utilfredshed blandt arbejderklassen i USA og Europa.

Folket har en masse forventinger til mere økonomisk ligestilling og eliten ved udemærket godt, at problemet er ved at koge over blandt arbejderklassen, eksempelvis Spanien, Grækenland og mange andre lande er ved at følge trop. "Løsningen" som angiveligt vil blive diskuteret til møder af denne slags, vil højst sandsynlig være i form af nogle relativt små økonomiske lettelser som skal give pøblen en følelse af, at have opnået deres mål, men i virkeligheden er dette ikke mere end en afledningsmanøvre som fjerner fokus fra det egentlig problem som ligger i bank og skattesystemet. International skattelovgivning tillader, at folk som i forvejen er milliardærer kan gemme kæmpe formuer på bankkonti, i skattely, helt anonymt.

Det blev for nogle måneder siden estimeret at 32 TRILLIONER DOLLARS befinder sig i skattely og det menes at omkring 80-90% tilhøres investorer og folk i bankverdenen. Det er over det dobbelte af USA's totale BNP.

Uanset hvilke tiltag deltagerne af mødet finder på, vil det være varm luft. Det har vi bevis på, i form af mange årtiers erfaring ved lignende problemstillinger.

Jette Abildgaard, Niels Mosbak, Martin Hansen , Steffen Gliese, Ervin Lazar, morten Hansen, Jakob Silberbrandt, Jette Andersen, Simon Olmo Larsen, Niels Engelsted, Dennis Berg, Henrik Jensen, Jens Kofoed, Flemming Andersen og Niels Kondrup anbefalede denne kommentar

Det er måske lidt naivt, at tro man kan få dem til at skære, i den gren de sidder på.(politikerne.)

Hov Dennis, det navne-bias. :p

Men fair nok, når man møder unge mænd i deres bedste alder, der tigger for mønt, så er de polerede fraser overflødige.

Selv om vi her i landet kunne og ville forbedre det grundlæggende, hvad nyttede det så i verden.
Når store selskaber køber jord i Afrika, fordi fødevarer er fremtiden, af landet og dets korrupte ledere, kan ingen bryde ind og forandre.

Når vi her i landet ikke kan indse :
- at økonomi og klima skal økonomisk sammenholdes i den nye isme flere her efterlyser, og at materiel vækst er en blindgyde,
- at den højeste lighed og retfærdighed for alle mennesker er retten til jorden og naturen,
- at landet er folket og ikke politikerne, og ministrene folkets tjenere og ikke herrer,
- at en befolkningsgruppe ikke skal være tvunget til at jagte en anden, pga de regler staten fabrikerer i en uendelig strøm,
- at almindelig demokrati, moral og vores gode grundlov gang på gang trædes under fode.

Hvordan skal vi så forvente at det kan ske i det afrikanske land.
Og i verden.

Jette Abildgaard, randi christiansen, Sören Tolsgaard og Mogens Højgaard Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det store ulighed internt i lande er et af de største problemer overhovedet.
Det kan "løses" gennem demokrati. De demokratiske forfatninger giver befolkningerne mulighed for at regulere samfundene og kapitalen og produktionen, hvis de vil. Og til at beskatte og omfordele og opretholde et passende offentligt serviceniveau, hvis de vil.

Velfungerende demokratier er der ikke mange af i Afrika. Ej heller i Kina og Indien, Pakistan, Afghanistan, Iran, massevis af steder halter det. Og pudsigt nok er de dårligste demokratiet ofte kendetegnet ved de højeste gini-koefficienter, altså nogle få afsindig rige omkring magthaveren, og resten afsindig fattige.

Men ikke engang i "de gamle" demokratier kan man rigtigt finde ud af det. Også der stiger uligheden. Men der ville jo ikke være noget i vejen for at disse demokratier tog sig sammen til at regulere samfundsøkonomierne, så uligheden ikke voksede, men blev mindre.

Hvis man i et demokrati mener, at der mangler tillid til "systemet",så er det fordi vælgerne har valgt nogle uegnede politikere - det er ene og alene vælgerne, der i et demokrati har skylden for den eventuelt manglemde "tillid" til systemet.

Det samme gælder, hvis vælgerne i et demokrati føler, at de rmangler "lighed".

Det danske Folketing repræsenterer på udmærket vis holdningerne i den danske vælgerbefolkning - så hvis det knirker, så er det vælgernes skyld.

Sören Tolsgaard og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Robert Kroll

Jamen det har du da ret i, under forudsætning af at informationsniveauet er 100% og ufiltreret af en loyal medieverden, som ikke farver tingene efter ejerkredsen og de besiddendes interesser.

Det er så ikke tilfældet i øjeblikket, hvilket alle også udmærket er vidende om.

Jette Abildgaard, randi christiansen, Niels Mosbak, Nick Mogensen, Torben Nielsen, Per Torbensen, morten Hansen, Jakob Silberbrandt, Olav Bo Hessellund, Jacob Knudsen, Sören Tolsgaard, Mogens Højgaard Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Robert - Jeg har ingen at stemme på, hvis jeg skal følge min overbevisning !!!
Tillid ! Jeg har tillid til min kone, min øvrige familie, til mine naboer, til min bank, til at solen står op i morgen. Men til politikere...............................ikke èn.

Lasse Damgaard

Jan 2012

- Verden står ved en økonomisk korsvej. Det er nu menneskeheden skal beslutte sin skæbne. Vejen som nu skal betrædes - indebære der efterlades bagage, der ikke mere er nødvendig for menneskets begyndende guldalder.

Menneskeheden er nu så belyst om sin egen adfærd, at manglende lyst til at træde frem og lede - må betegnes som "Forbrydelse mod menneskeheden"

Verdens ledere er samlet til møde i Davos - stedet hvor høj cigarføring er mere end Hollywood-fiktion. Det er stedet hvor verdensøkonomien defineres og manifesteres.

Ikke så snart de har sat sig til bords, bryder de gammelkendte konflikter op. Det er de samme konflikter om hvor skelpælen skal stå og hvem der har mest ret til skovens resurser
Der er ingen der vil dele og de sidder og flår i den samme klode der ikke bliver større end hvad den faktisk er.

---

Fremtiden kræver fremtidens ideer og ikke gamle kendinger som; Planøkonomi og fri marked.
De er fortid og begge ikke mere nødvendige i menneskets stræben efter at kolonisere universet og nå dybere i forståelsen af livets eksistens.

- Den ide er UNIMONETOS. En enhedsmønt. En verdenspenge.
En møntfod der en gang for alle gør op med det spekulative økonomiske system det primitive menneske har benyttet indtil nu.

- UNIMONETOS er det redskab det mere oplyste menneske vil benytte sig af, i stræben efter større viden om sin egen eksistens, og forlade illusionen om at udviklingen bare er noget der kommer som en tyv om natten. Noget man ikke kan gardere sig imod.

- UNIMONETOS vil være det der samler den globale landsby.
Verden kan se en lysere og mere fredsfuld fremtid i møde ved at tage skridtet fuldt ud.

- UNIMONETOS er økonomiens messias - afløseren af den falske gud mammon.

/Afdelingen for pengesager

----

Ja det ligger lige til højre benet - hvor meget viden skal der i grunden til før man laver noget man ved er forkert om ?

Poul Eck Sørensen

Tilføjelse.
Da jeg så Park Avenue, blev det meget klart for mig, at de rigeste er blevet meget mere grådige og at de nu går efter politisk indflydelse via alle deres penge.

Lars Jorgensen, Per Torbensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Overskriften er:"Ulighed og manglende tillid står øverst på dagsordenen, når verdens magtelite mødes".

Når man så ytrer sig om vore repræsentanter, på baggrund af denne manglende tillid og ulighed, bliver man sgu slettet :O(

Flemming Andersen

Det er faktisk ufatteligt ulækkert at tænke på ikke:

"Klodens 100 rigeste kunne afskaffe global fattigdom fire gange"

Når man lige reflekterer lidt over det, så betyder det at hvis disse 100 mennesker havde foræret de fattigste og usleste skæbner 25% af deres egen overflod, så var de stadig ufattelig rige og ville aldrig, aldrig, aldrig nogensinde komme til at mangle noget som helst ved at gøre det.

Man kan så undre sig på, hvad der så holder dem tilbage fra at gøre det. At dele ud af ens rigdom må da være en skøn mulighed for et menneske, især hvis det ikke betyder reelle afsavn for en selv??

Hvad er det der gør at ikke bare disse MEGET rige mennesker, men stort set alle velbjergede mennesker fortsætter med at hige og hæge om deres besiddelser også meget længere og mere end det synes nødvendigt??

Jeg har tit prøvet at forestille mig, hvilken overvindelse der skal til, for at et menneske kan bilde sig selv ind at have retten til ufattelig rigdom tilfalder en selv , samtidig med at andre ligeværdige skæbner lever i lige så ufattelig fattigdom.
At vide at man kunne udfri hundreder, tusinder eller flere fra en ulykkelig skæbne og undlade at gøre det, fordi man kunne overbevise sig selv om retten til at undlade at gøre det og i stedet gøre sig selv rigere, det synes jeg er en fantastisk præstation.

Det er langt ud over selvhævdelse eller overdreven sikkerhedstrang, helt ud over fornuftens holdepunkter at koncentrationen af værdier bare fortsætter, da det i sidste ende blot truer de besiddende selv, af den ene eller anden grund og samtidig fratager de sig selv enhver virkelig social identitet, og glæden ved at kunne gavne andre.

Er det sådan at de mennesker vi ser op til som honoratiores, samfundets ledende spidser, de kendte i bladene, alle dem vi hører efter og synes er så kloge fordi det er gået dem godt, i virkeligheden er syge mennesker??
Syge på den måde at de kun kan fungere og have det godt, hvis det går skidt for andre og hvis de sammen søger for at kunne brillere overfor de mindre heldige?
Og er det sådan at den sygdom præger deres sind og tanker og bliver spredt til os andre, fordi de rige er dem vi ser op til som succeser?

Tanker der bliver spredt rundt i samfundet som en pest, der overskygger det samfundssind og den solidaritet vi alle godt ved er nødvendig i et samfund og som i sidste ende gør os selv utrygge og usikre??
Og allermest fordi vi normale godt kan føle at disse syge tanker ikke er rigtige, at vi gør noget forkert, når vi bare viljeløst sjokker bagefter.

Lars Jorgensen, Jette Abildgaard, Vivi Rindom, Niels Kondrup og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er meget praktisk, at mødet bliver afholdt i Schweiz, så har mange af deltagerne ikke så langt hen til deres bank.

Nick Mogensen

Hvis man tør gnave lidt i de ideologiske Dentastix som fordækt leveres af fortalere for det nuværende samfunds beståen, ser man fundamentale demokratiske spilleregler skride i svinget, som et dårligt afsnit af TopGear. Mange moderne samfund (Danmark er heldigvis ikke det tydeligste eksempel - endnu) som bryster sig af at være velfungerende demokratier, har i stigende grad fået tydelige anslag af plutokratiske elementer, hvor få bestemmer over de mange, ikke på baggrund af helhedstænkning, men på baggrund af denne besiddende elites ønsker.

Det virker (uden at man skal være synderlig konspiratorisk) som om, at det store 'projekt' for 'plutokraterne' ikke er en adfærdsændring fra deres side; en selvpålagt disciplin udi det moralske univers, og en kamp for andre menneskers basale muligheder for udfoldelse, men i stedet er blevet en kamp om at få "du og jeg" til vise tillid til uligheden. Sagt med andre ord, skal vi (tag bare Mitt Romney og hans hundehvalp Paul Ryans dagsorden) tro på, at ’trickle down’-effekten bliver mere og mere effektiv, efterhånden som den bliver mere og mere dramatisk. Den kroniske smerte skal bare blive skarp nok, så "forsvinder" den; så kan vi ikke længere mærke den i vores sind. Den blindhed som følelsesløsheden over for de ydre omstændigheder og det faktuelle forhold, at de rige bliver rigere, og at uligheden generelt er stigende, den forsøges nu manet i jorden i form af en appelleren til vores tillid til at disse, dem som har været tydeligst delagtige i nutidens uduelige økonomiske modeller, nu vil redde de skræntende demokratier. Det er således en kamp om ordet; en kommunikationskamp, mindre end det er en kamp for politikken.

Lars Kristensen

Lad os nu få fordelt naturresurserne ligeværdigt imellem os og med rester af Jordens levende væsner, det vil klæde elitens folk, dersom de kan få sig selv til at gøre blot denne enkle og ikke mindst livsbekræftende handling.

Jette Abildgaard og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Soren Andersen

"Ulighed og manglende tillid står øverst på dagsordenen, når verdens magtelite mødes"

"CO2-kvoter kaldes værdiløse efter dramatisk prisfald"

Pyha, med alle de tunge nyheder på Information.dk er det altid opløftende at se (på samme site) at den nye BMW 3-serie kan leases små 5000 kr. om måneden

Oscar Ibrahim

I mine er der andet der burde tages op på dagsordenen til dette møde: KRIG.

Kan man stoppe samtlige krige der er på nuværende tidspunkt og desuden forhindre enhver krig i fremtiden, jamen så kan de penge der skulle være brugt på krig bruges på velfærd eller andre fornuftige ting.

Derfor foreslår jeg at alle magtfulde mennesker i hele verden (Obama, Putin, Hollande mfl.) og dem som de er i krig med ( Al Qaeda bl.a.) møder op til et arrangement hvor en person (kunne være mig) overbeviser alle der er i krig med hinanden om at vi lever i år. 2013. 2013 ! Sørg nu for at blive venner så vi kan stoppe med at bruge så mange penge på krig. Krig gavner nemlig på ingen måder. Det er ÅBENLYST for enhver med en smule hjerne.

Derfor opfordrer jeg ALLE; Venner og fjender til at sidde sammen rundt om et bord og blive enige om at stoppe alle krige og i stedet indgå et venskab hvor fokuset vil være rettet imod al verdens miljø problemer samt den stigende sociale ulighed. Disse to problemer kan nemlig meget letter forebygges hvis al krig stoppes med øjeblikkelig virkning. Vi bliver alle sammen: fra øst til vest nødt til at bliver venner, for kun sammen kan vi bekæmpe al verdens problemer.
For helvede altså ! Der er kun denne planet hvor vi kan leve. Så lads nu prøve at bevare den istedet for at ødelægge den !

Dernæst er der en hel anden ting: Skatreform. Folk der er gode for mere end en milliard kroner skal betale 85 % i skat for hver krone der tjenes over en million kroner om året. Dette er en skat der desuden skal gælde i hele verden således så incitamentet til kapitalflugt forsvinder.
Folk har jo ikke behov for SÅ mange penge. 1 milliard kroner plus det der tjenes for arbejdet er mere end rigeligt i mine øjne. Og jeg formoder også at mange andre har samme mening. Du kan leve i luksus i resten af dit liv hvis du har så mange penge.

Jeg kan også bare gør det kort. Hvis jeg kan få mit budskab frem til hele verdenen jamen så vil der skabes ro og orden i samfundet.

Jeg er 100 % sikker på jeg ved hvad der skal til nemlig.

Håber der er en magtfuld leder af en eller anden der har indflydelse, som læser denne besked. Jeg har nemlig flere løsninger som jeg er 100 % sikker på vil virke. De kan kun virke.

morten hansen

Nej! hvordan kan det dog være, at den globale elite er så god til at gætte helt rigtigt på, at den sociale ulighed vil blive endnu større i det kommende år?

For pokker da, hvor kunne jeg overse det … det er jo dem selv, der har arrangeret denne ulighed!

Men hvor er det dog stort - jeg mærker mine computertangenter blive helt våde af rørthedstårer over, at eliten nu 'strækker hænderne ud til civilsamfundet'.

Hvad kan der dog lige ligge i skåltaleudtryk som 'større samarbejde mellem virksomheder og politikere'? Altså en (endnu) større sammenkøring af virksomhed og regering? Hmm, hvordan er det nu, man staver til det dér f…… ord?

OK - let's cut the crab:
Jeg vil mene, at det meget sigende og grotest lave tillidstal - kun 4%! - til, at eliten har tænkt sig / er kompetente til at løse andre problemer end det 'problem', at der stadig findes grænser for deres tilgang til at berige sig - at dette tal, der går mod et absolut nulpunkt, taler for sig selv.

Når der sker en elitær sammenstimling som i Davos, så har 90% af de inviterede og fremmødte ingen, absolut INGEN bekymring for befolkningerne i de lande, de kommer fra. Det er bekymrede, det er de bestemt. Men det er for deres egen indtægt, position, magt og fremtid. Eliten mærker jorden brænde under sig som aldrig før. De ryster på hånden og i knæene for tiden. Det er enorme kræfter, enorm vrede og ikke mindst: ganske betydelig afklaring og opvågnen blandt verdens befolkninger, de for tiden observerer. De er forvirrede, for de har jo fået at vide af deres oldermænd, at dette ikke ville kunne ske - at folk er for stupide, mentalt fordummede og forgiftede til at kunne flytte ud af deres kaninhuller. Bare rolig, vi har styr på horderne, de latterlige, laverestående masser, vi har jo arbejdet på det, siden vi skabte 'homo industrialis' i 1800-tallet... Siger oldermændene, men deres dømmekraft er underligt nok begyndt at svigte dem.

Det, som eliten frygter allermest er faktisk ikke fyren på billedet, der med dødsforagt går til angreb på politistaten ved at mime statens egne metoder. Den slags står faktisk næstøverst på elitens ønskeliste (total apati har altid stået øverst). Den fascistiske stat har altid elsket voldelige oprør, for så kan der indføres undtagelsestilstand og befolkningen kan fratages alle civile rettigheder. Det sker fx. lige nu i USA. Manden på billedet kunne sagtens være på politistatens pay-list, og typer som ham har gæsteoptrådt ved en række demonstrationer det seneste årti.

Det, som eliten frygter for alvor, er, at folk generelt og i betydeligt antal holder op med at fodre det store dyr og bliver fantasifulde og opfindsomme, at helt nye ideer spreder sig som en løbeild, at folk simpelthen holder op med at samarbejde. En 3-4 milliarder mennesker, der siger: go fuck yourself! vi kan alt uden jer, vi overtager styringen her og nu, vi er jer i overtal 1.000.000 <> 1 og vi er trætte af jeres løgne, jeres grådighed og jeres inkompetence. Og vi gider ikke en gang at slås med jer. Det er elitens værste mareridt.

De pressemeddelelser, som lukkes ud før den slags elitære topmøder er en sær blanding af ønsketænkning, 'cute-washing' af elitens intentioner (vi er dybt bekymrede for menneskeheden, det må I forstå…). Jeg ser et billede for min nethinde - det er lidt af en kliché, men eliten er efterhånden blevet til sin egen kliché: skuden synger, skattejægeren / piraten falder overbord klamrende sig til sig sæk med guld. Vægten af sækken bliver hans anker på havbunden, for han kan ikke give slip.
http://paradigmet.blogspot.dk/2013/01/davos-who-cares.html

Alexander Ildhøj

@Morten Hansen: En noget pessimistisk, men ikke desto mindre realistisk fortolkning af den virkelighed som vi i dag står overfor.