Analyse
Læsetid: 4 min.

Unge protestanter føler sig snydt af freden

Protestantiske unge i Nordirland føler, at deres katolske jævnaldrende er blevet fredsprocessens vindere, og at fremtidens katolske befolkningsflertal truer deres britiske identitet
Politi iklædt kampuniform forsøger at holde en gruppe demonstrerende loyalister tilbage i den østlige del af Belfast i Nordirland den 12. januar 2013

Politi iklædt kampuniform forsøger at holde en gruppe demonstrerende loyalister tilbage i den østlige del af Belfast i Nordirland den 12. januar 2013

Peter Muhly

Udland
15. januar 2013

Den største fare for de hundredvis af unge protestantiske unionister, der har fået volden til at blusse op igen i Belfasts gader, er, at de risikerer at blive »kørt over af en politi-Land Rover«.

Sådan lyder den lidt trætte kommentar fra en af unionisternes egne veteraner, Raymond Lavery, om de primært yngre demonstranter, der nu i mere end 40 dage har bekriget Nordirlands politi i protest mod Belfast Rådhus’ beslutning om ikke til daglig at hejse det britiske Union Jack.

Efter et politisk kompromis mellem protestantiske unionister og katolske republikanere vil flaget nu kun blive hejst på særlige britiske mærkedage.

»Jeg husker ildkampe i mine gader i 1970, hvor vi måtte gemme os under trapperne for at være i sikkerhed. De unge mennesker derude i dag har ikke gennemlevet det; de kan ikke forestille sig, hvordan det var,« forklarer Lavery til The Observer.

Imidlertid er det ikke bekymringer om krig og fred, der synes at ligge bag disse unge protestanters voldsomme protester. Snarere bunder deres vrede i frygt for noget mere diffust: En frygt for at miste deres identitet.

»Jeg har været til hver eneste demonstration, siden det flag blev taget ned. Vi er Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, det er vores flag. At tage det ned fjerner vores rettigheder. Ligheden er røget ud af vinduet for længe siden for protestanter i denne by,« siger den 19-årige studerende Becky Rowan, iklædt pink joggingdragt og sort baseball-kasket, til The Observer.

Hun var end ikke var startet i børnehaveklassen, da IRA og de loyalistiske paramilitære grupper indgik våbenhvile i 1994.

»Det handler ikke længere kun om flaget. Det handler om meget mere end det, såsom at Sinn Fein (katolsk parti, der udsprang af IRA, og som kræver genforening med Irland, red.) har fået alt, hvad de ønskede. De forsøger at fjerne alt, hvad der er britisk i det her samfund. Hvorfor skal de have alt, hvad de ønsker?,« spørger den unge kvinde.

Taberholdet

Frygten og beskyldningerne kan virke overraskende, hvis man kigger på de seneste statistikker. I Northern Ireland Peace Monitoring Report fra marts 2012 konkluderer forfatteren Paul Nolan, at på »hver eneste fattigdomsindikator er andelen af katolikker højere end andelen af protestanter. Andelen af katolikker i lavindkomsthusstande er 26 procent, mens det for protestanterne er 16 procent«.

Hvad disse tal imidlertid ikke fortæller er, at for den katolske del af befolkningen er vilkårene langsomt blevet forbedret siden Langfredagsfredsaftalen i 1999.

På trods af den fortsatte fattigdom er der en følelse af, at det går i den rigtige retning. En følelse, som mange protestanter ikke kan genkende fra deres hverdag.

»Før fredsaftalen var opfattelsen i både unionistiske og republikanske samfund, at alle ville vinde ved aftalen, men det ændrede sig hurtigt efter indgåelsen, hvor det bredere unionistiske samfund ikke følte, at aftalen kom dem til gode. Især arbejderklassen følte, at der var en asymmetri i gevinsterne fra aftalen,« siger professor Richard Wilford fra Queen’s University i Belfast til Information.

Katolsk fremtid

Denne følelse har længe ligget og ulmet i protestantiske kredse og er kun blevet styrket af den økonomiske krise, der har »understreget fremmedgørelsen og har givet ringe håb for fremtiden,« tilføjer han. De unge katolikker har omvendt kunnet glæde sig over en række positive overskrifter i det seneste år.

I samme Northern Ireland Peace Monitoring Report konkluderer Paul Nolan, at »statistisk set er fremtiden katolsk«.

Han udpeger desuden den katolske middelklasse til fredsprocessens største vinder. 60 procent af alle nyoptagne på Nordirlands videregående uddannelser har nu katolsk baggrund, og katolske piger fra hjem, der ikke får støtte til skolemad – et gængs måleinstrument for velstand i Storbritannien – er dem, der klarer sig bedst i skolen. I bunden ligger fattigere protestantiske drenge.

Dertil kommer, at den seneste folketælling fra 2011 – offentliggjort i december 2012 – viste, at den katolske befolkning haler ind på den protestantiske. De to befolkningsgrupper udgør nu henholdsvis 45 procent og 48 procent af den samlede nordirske befolkning.

Men »flertallet af befolkningen under 35 år er allerede katolsk. Over 35 år er flertallet i befolkningen stadig protestantisk, men udviklingen er klar,« som Paul Nolan påpeger overfor The Belfast Telegraph.

I sin rapport forklarer han uddybende, at »den demografiske udvikling er en anden faktor, der rekonstruerer arbejdsmarkedet«, hvilket har betydet, at flere katolikker – især indtil finanskrisen i 2008 – er kommet ind på jobmarkedet.

»De katolikker, der kom i job før denne dato, vil fortsætte med at bevæge sig op ad forfremmelsesstigen og erstatte ældre protestanter og rette tidligere ubalancer,« skriver han. For unge protestanter – der i disse år hører en stadig mere selvsikker Sinn Fein-ledelse udtale, at de forventer at se en genforening med den irske republik i deres livstid – kan den slags statistik imidlertid virke truende, erkender Richard Wilford.

»Det er uden tvivl foruroligende for dem,« siger han, men peger på, at hovedproblemet i virkeligheden er, at de unionistiske politiske ledere har fejlet, idet de ikke har formået at forklare de unge, hvad de har fået ud af fredsaftalen. Især at en genforening med Irland ikke kan komme på tale uden folkelig opbakning.

»Og de seneste meningsmålinger viser, at der er en væsentlig andel af katolikkerne, der ønsker at forblive i unionen,« forklarer han med henvisning til en Life and Times-meningsmåling fra 2011, der viste, at 52 procent af katolikkerne på det tidspunkt foretrak at blive i Storbritannien.

Paul Nolan mener, at den øgede velstand blandt den katolske middelklasse har gjort dem mere tilbøjelige til at støtte status quo.

»Paradokset for Sinn Fein er, at jo mere succesfulde de er i forhold til lighedsdagsordenen, jo mindre ønsker deres støtter et forenet Irland,« siger han til The Belfast Telegraph.

Den besked er imidlertid ikke nået ud til Becky Rowan og de andre unge fodsoldater på Belfasts gader.

»Personligt tror jeg ikke på, at flaget bliver hejst igen, men jeg håber det virkelig. Vi er vandt til at kæmpe fra et hjørne og tabe, men denne gang har vi valgt at stå fast,« erklærer hun.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

endnu et eksempel på en tåbelig konflikt, baseret på hvilken gruppe troende har skrevet den bedste bog om "gud",. fantastisk at folk lader sig narre til at deltage i idiotien.

Robert Ørsted-Jensen og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

På overfladen kunne man forfalde til den tro, det er bare ikke sandheden.

Katolikkerne er groft sagt efterkommere af den oprindelige befolkning, protestanterne er groft sagt efterkommere af de Brittere, der flyttede til Irland for at undergrave den oprindelige befolknings mulighede for at få deres eget land.

Heri ligger bare en del af problemet, forskelsbehandling og forkælelse af britterne er en anden grund til de Problemer Der oppe.

Nord Irland har en blodrød fortid, og det skyldtes hovedsageligt britternes magtsyge Imperialisme.

Henrik Darlie, Nic Pedersen, Steffen Gliese, Niels Mosbak, Erik Karlsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Mikkel,

"Katolikkerne er groft sagt efterkommere af den oprindelige befolkning, protestanterne er groft sagt efterkommere af de Brittere, der flyttede til Irland for at undergrave den oprindelige befolknings mulighede for at få deres eget land."

Og den "oprindelige befolkning" er? Den normannisk-opblandede gæliske? Eller den rent keltisk-gæliske der iøvrigt selv indvaderede Irland fvt? Din inddeling er meningsløs, hvis du prøver at gøre det til en så rent sort-hvid opstilling.

--

"Heri ligger bare en del af problemet, forskelsbehandling og forkælelse af britterne er en anden grund til de Problemer Der oppe."

En lettere ensidig fremstilling...

--

"Nord Irland har en blodrød fortid, og det skyldtes hovedsageligt britternes magtsyge Imperialisme."

Og vel også en ikke ubetydelig irsk-katolsk intolerance overfor ikke-katolske og ikke-irske mindretal...

Philip B. Johnsen

Sinn Fein-ledelse udtale, at de forventer at se en genforening med den irske republik i deres livstid.

we ourselves oversat til Gaelic Sinn Fein, hensigt om genforening med den irske republik ligger i partiets navn, det komme næppe som en overraskelse.

Den større lighed i samfundet, vil forhåbentlig med tiden, gøre landet mere homogent.

Nick Mogensen

Hvis de nu startede med at tro på fornuft og fair spilleregler, fremfor et naivt og idiotiske fremtrædende udi nogle religiøse floskler hvor begge sider mener at være i besiddelse af den mest gyldige sandhed.

Jette Abildgaard

Fakta om Nord Irland lige nu er, at kort tid foer julen 2012 startede raadhuset i Belfast med at undlade at flage med det Irske flag og.....holdt langt fra mund med det...

Derfor er det - igen - myndighederne, som skubber gang i uroligheder i byen der ellers var blevet helt utroligt dejlig og fredelig.....

Trist at man skal sidde og kigge paa hvordan myndighederne (den ene procent) i vore lande traenger til penge og, nogle hurtige uroligheder, saa de kan tjene nogle penge paa nogle mord, og dermed retfaerdiggoere udgifter til egne loenninger m.m. ....

Og korrekt, som en af Jer naevner...Nord Irland har en blodig fortid, men efter fredsprocessen for nogle aar siden, har der vaeret dejligt og fredeligt deroppe og, man har kunnet foelge glade og positive mennesker, der aldrig omtalte den forskellige religion, glade mennesker der gjorde/goer alt for at genopbygge det liv de naesten aldrig havde kendt foer....men nu skal myndighederne altsaa bruge penge, og saa maa de jo skubbe lidt op i de gamle foelelser...det er for let, - alt, alt for let at gennemskue......syge, syge mennesker!!

Mikkel Nielsen

Thomas

Det giver ingen mening at gå så lang tilbage i tiden, især når det der forsagede problemerne, for alvor først opstod omk år 1100. Og så blev det gradvist være i 15-1600 tallet, Hvor højdepunkterne og lidt af en point of no return kan tilskrives Act of Settlement i 1652 og The Penal lows, der i den grad bar præg af Racisme. Irene blev også i denne periode også solgt som slaver og udsat for anden form for undertrykkelse. Så Fra den dato blev det egentligt bare værre og værre og Irerne blev mere og mere undertrykte.

Oveni i der skulle katolikker betale tiende til den protestantiske stats kirke, selvom ca. 80% var katolikker (på daværende tidspunkt.) Hvilket førte til krig i de efterfølgende år.

Først i 1829 kunne Katolikkerne Komme i parlementet, med den hage at antallet af stemmeberettiget blev minimeret betragteligt.

Forsøg på en irsk "reformation" i 1840'erne gjorde bare ondt værre.

Så kom den store udvandring fra midt 1840'erne, hvilket har stor betydning, da en del af dem der immigrerede kom til penge, hvoraf nogle blev sendt tilbage og brugt til at finansiere bl.a våben.

Der har betydning for Bl.a at påskeoprøret blev muligt i 1916. De herefterfølgende henrettelser af lederne og fængsling af manden der senere skulle være med til at stifte IRA. Har en hel del betydning for uafhængigheds krigen der førte til et uafhængig Irland i 1949.

Katolikker kommer først for alvor på mere ligeligt fod med protestanterne fra 1960'erne og frem da man "demonstrere" mod forskelsbehandligen Samt ønske om lige borgerrettighedder.

Ja de jeg skrev var lettere ensidig, men skulle man komme med en historisk redegørelse samt skrive samtlige grunde, ville det jo fylde utallige sider. Mit svar var nu Også mest ment, for at gøre opmærksom på at problemerne ikke var rent religiøst. Omend det spiller en rolle til at starte med

Ja intollerencen går så sandeligt begge veje, men der ændre dog ikke ret meget ved at Irland hovedsageligt var katolsk, og at mange protestanterne er tilflyttere

Niels Kjølholt

Under et udvekslingophold i Irland i efteråret besøgte jeg to gange Belfast.

Mellem mit første og andet besøg, som fandt sted henholdsvis før og efter flagkonflikten blussede op, ændrede stemningen i byen sig.

Under mit sidste besøg var jeg over en weekend bl.a. vidne til en forholdsvis beskeden unionistisk demonstration (200-300 personer) og en bombetrussel i centrum.

Efter en Linfield FC (protestantisk fodboldklub) besøgte vi en pub for Linfield supportere, her var frustrationerne, patriotisme og hadet blevet antændt af rådhusets ændringer.

Vi var endvidere på en så kaldt 'black taxi tour', en af Belfast turistattraktioner, her havde vi en katolsk chauffør til at vise os byens karakteristiske vægmalerier. Lige så afslappet han var i den protestantiske del af byen lige så nervøs blev han da vi kørte ind i den protestantiske del. Dørene blev straks låst og han var åbentlyst urolig ved at overhoved at gå ud af taxaen.

I det hele taget var der en anspændt stemning i byen, men på samme tid virkede nordirene også upåvirkede - mærkværdigt.

Da jeg spurgte en af mine nordirske undervisere på universitetet i Irland om hvordan han troede at konflikten ville udvikle sig, tøvede han et kort øjeblik og sagde så at det jo ikke er længere siden at Nordirland oplevede de såkaldte troubles end at langt de fleste kan huske det og stadig føler smerten ved de store tab der var på begge sider af konflikten. Han var derfor nervøs for at de uroligheder som begyndte sidste år kunne være kimen til en mere alvorlig optrapning af den konflikt, som forsat ligger latent i Nordirland.

Niels Engelsted

Man behøver ikke at være længe i Belfast eller Derry, før man indser, at denne konflikt ikke er helet, men tværtimod klar til at springe op ved mindste anledning. Det eneste der kan hele den er økonomisk fremgang og almindelig velstandsstigning, og med finanskrisen og den voksende arbejdsløshed og fattigdom i arbejderklassen på begge sider, skal vi nok ikke regne med det foreløbig.

Mikkel

Min pointe var at det er lettere håbløst at prøve at hænge problemerne op på migrationer der skete for århundrerer siden. Uanset hvad problemerne nu er, og hvordan de kommer til udtryk, kan man ikke gå tilbage til tiden før 1611, lige så lidt som man kan gå tilbage til 1102, 502 eller 1300 fvt.

Henrik Darlie
Henrik L Nielsen

Tja, min opfattelse af situation er nu lidt anderledes end nogle af debatørernes her. Det er ikke demonstranter der er flest tilskadekommende af. 6 demonstranter kastede tidligt i december en brandbomebe ind i en politibil, mens der sad en kvindelig betjent i den. Hun undslap uskadt. Ligeledes har der været overfald og massevis af trusler mod politikere. En politiker oplevede særligt at blive lagt for had og fik flere dødstrusler og patroner tilsendt. Den første dag, lige efter afstemningen blev protesten voldelig da to "rådhus betjente" og en pressefotograf blev overfaldet. I løbet af aftenen blev 15 politibetjente såret. Og sådan har billedet primært set ud siden.

Selvom der har været "fred" i nogle år mellem de voldelige parter, så kommer man til at kæmpe meget længere mod den propaganda og indoktrinering der fandt sted i alle de involverede grupper.

Og derfor forstår jeg godt de unge, omend jeg mener de er gået lang over stregen. De er vokset op i en tid, hvor de ikke var gamle nok til at forstå konflikten, men deres loyalitet blev hamret ind i hovedet på dem. Og nu, hvor de ser beslutningen om at flage som et angreb på dem, så kommer denne indoktrinerede loyalitet op igen. Og da kimen og dele af hadet stadig ligger gemt i en generation der er for ung til at huske den egentlige konflikt, som ikke har ret meget med religion at gøre, så kan man godt frygte at Kjølholts underviser kan gå hen og få ret. Og nej, konflikten i Nordirland i det 20´ende århundrede handlede ikke rigtigt om religion længere, men om nationalitet og nationale tilhørsforhold, som tilfældigvis er overlappende med religionsskellet i Nordirland. Det handlede ikke om fortolkninger af biblen på det tidspunkt.

Mikkel Nielsen

Thomas

Problemerne i dag skyldtes den lange problemfyldte fortid katolikker og protestanter imellem. uden denne fortid ville der jo ingen problemer være.

Så at tro man bare kan slå en tyk streg over historien, tyder på en ringe historie forståelse.

Det er rigtigt nok at folk nok ikke tænker på hvad der skete i 1600 tallet eller 18 tallet når de går på gaden, men det er her at du finder ophavet til hadet. De unge katolikker er udemærket klar over at Katolikkerne blev undertrykte i århundrede, hadet har så at sige blevet givet videre fra generation til generation.

Desuden skal du ikke længere tilbage end 1970'erne (altså ca. 40 år siden) for at finde en tid hvor Katolikkerne på mange områder var et undertrykt folk.

Så selv i nyere tid har katolikker rigeligt med god grund til at hade protestanterne.

Oveni i det lig brutal politivold helt op til 90'erne mod Katolikkerne!

Claus Hornsby

Mikkel Serup, din forklaring af baggrunden for konflikten i Nordirland viser en håbløs og racistisk foragt for faktiske omstændigheder og en total mangel på kendskab til historien .. netop den slags uvidenhed, der viderefører konflikten.

Det ville behove dig at huske at Storbritannien gav hele Irland selvstændighed, og det var valget af det overvældende flertal af beboerne i Ulster - i tråd med principperne om selvråderet for både Folkeforbundet og FN - at genindtræde i Storbritannien. Det var ikke Storbritanniens valg .. og faktisk var danskerne den imperialistiske besættelsesmagt i Irland længe før briterne - som selv er et resultat af meget aggressiv jysk og dansk imperialisme - var.

Claus Hornsby

Og inden du siger, at 800 års dansk kolonialisme i Storbritannien er ikke relevant, bør huske at det stadig er Gorm den Gamles direkte efterkommere der er Storbritanniens monarker.

Claus Hornsby

Og hvad er egentlig et brite? 10% af befolkningen på Storbritanniens fastland er af irsk oprindelse mens Storbritannien og Irland nyder et tættere fredeligt forhold og samarbejde end for eksempel Danmark og Sverige, eller Danmark og Norge. Det banale og uvidende propaganda i de ovenstående kommentarer er et iøjnefaldende eksempel på det vrøvl der foreviger konflikten i Ulster, som faktisk ikke har noget som helst at gøre med nationalitet eller religion.

Faktisk er statsborgerskab så uden relevans for de fleste briter og irske, at siden længe før 'the Tropubles' eller den nordiske pasunion, har irerne i Storbritannien nydet nøjagtig de samme rettigheder og privilegier som britiske statsborgere .. og det samme gælder for briterne i Irland. Ligeledes vil det store flertal af briterne, sammen med deres egen regering, hellere se et forenet Irland end Ulster som en del af Storbritannien - men FN regler dikterer, at ændringen ikke kan tvinges på Ulsters befolkningen uden deres udtrykkelig tilladelse .. og flertallet er imod det.

Hvis man skylder britisk kolonialisme viser man helt ærligt en kras uvidenhed.

Mikkel Nielsen

Claus

Racistisk nu må du holde, hold dine tåbelige holdninger for dig selv tak!

Ja de "gav" Irland selvstændighed ved valg, men du får det næsten til at lyde som om de gav det af lyst, monstro de ikke også gjorde det af lidt andre grunde.

Jeg ved udemærket godt hvordan valget foregik og der var på sin vis demokratisk beslutning, lidt ligesom da man skulle finde ud af Slesvig og Holsteins tilhørsforhold omend valgene ikke er helt identisk.

Danskere og Danskere, det er vist at stramme skruen, Danmark var knap og nok ikke et land da vi invaderede de britiske øer.

Direkte efterkommere aha skal vi nu ikke lige, snak om ikke have styr på Historien.

Ja Irerne i Britanien har nydt godt af at bo i f.eks. England, men nu snakker vi ikke om Irerne i England eller Brittere i Irland men om Katolikker i Irland. Du kan ikke bare benægte at der har været en lang række Pro protestantiske "love/rettigheder"

At Katolikkerne har deres del at tage skylden for, tror jeg ingen benægter.

Husk også at vinderen skriver historien, enhver der har læst engelske universitets Historie bøger ved også at de til tider kan være lige lyserøde nok når det omhandler koloni tiden. Omend nogle formår at forholde sig mere objektivt end andre.

Robert Ørsted-Jensen

Religion og nationalisme er noget lort

Philip C Stone

"Vi er vandt til at kæmpe"

En gang til – det hedder at være vant til. Ligesom det hedder at vænne sig til og ikke at vende sig til. Ligesom det hedder en omvending og ikke en omvænning.

Første gang jeg kommenterede det forkerte sprogbrug blev kommentaren slettet. Webredaktørerne er blevet meget ømfindtlige (ikke, som Jens Christoffersen skriver, ømfindige).