Nyhed
Læsetid: 3 min.

USA’s skoler får bevæbnede vagter

I kommuner og storbyer vælger myndighederne at ansætte pensionerede politifolk til at beskytte børnene. Obama-regeringen ventes at ville foreslå føderale tilskud til væbnede skolevagter, men nogle delstater tager afstand fra ideen
I kommuner og storbyer vælger myndighederne at ansætte pensionerede politifolk til at beskytte børnene. Obama-regeringen ventes at ville foreslå føderale tilskud til væbnede skolevagter, men nogle delstater tager afstand fra ideen
Udland
12. januar 2013

En tidlig morgen lige efter nytår befandt en snes pensionerede politibetjente sig i en skov i det østlige Pennsylvania, hvor de modtog skydetræning og senere aflagde en prøve i deres skydefærdighed.

Hvor præcist kunne de ramme en kropsformet papfigur midt i hjertet og i hovedet?

Frank Cichra, en 46-årig pensioneret politibetjent, havde medbragt sin egen Beretta-pistol og scorede 300 ud af 300 point. Han blev straks hyret til at være væbnet vagt i én af 14 folkeskoler i Butler amt, der ligger nær Pittsburgh, Pennsylvania.

Amtet er ikke det eneste, som reagerede prompte på den tragiske nedskydning af 20 børn og seks voksne før jul på Sandy Hook-skolen i Newtown, Connecticut, skrev The Washington Post i går.

Siden det opsigtsvækkende skoleskyderi har flere amerikanske kommuner og amter ansat skolevagter, mest pensionerede betjente. Guvernører og lovgivere i 12 af USA’s 50 delstater har desuden fremlagt lovforslag om at hyre væbnede vagter.

I går forlød det, at vicepræsident Joseph Biden planlægger at anbefale præsident Barack Obama, at forbundsstaten yder tilskud til ansættelse af væbnede vagter i folkeskoler og gymnasier. Det er imidlertid op til de enkelte delstater, amter og kommuner, om de vil bevogte skolerne. Fem delstater planlægger at forbyde væbnede vagter.

Biden anfører en gruppe i Det Hvide Hus, som har til opgave at samle ideer til, hvordan regeringen og Kongressen kan hindre en gentagelse af tragedien i Newtown.

Bedre baggrundstjek

Det forventes, at Bidens gruppe blandt andet vil foreslå en udvidelse af forbundsregeringens krav om tjek af våbenkøberes psykiske tilstand og eventuelle kriminelle baggrund til at omfatte alle typer våbenhandel.

Indtil nu er det kun autoriserede våbensælgere, som f.eks. varehuskæden Walmart, der er blevet underlagt krav om forhåndskontrol af en kundes baggrund i FBI’s database. På gun shows er der i årenes løb frit blevet solgt millioner af håndvåben. Amerikanere har også kunnet sælge våben på privat hånd.

Tilhængere af strammere våbenkontrol mener, at skærpet overvågning af køberes personoplysninger vil være det mest effektive middel til at hindre skoleskyderier såvel som andre typer drab begået med skydevåben.

Obama og Biden støtter også et forbud mod salg af halvautomatiske rifler af den type, gerningsmanden Adam Lanza anvendte. Men det anses for usandsynligt, at en sådan lov vil blive vedtaget i Kongressen, idet våbenfabrikanter under et tidligere forbud 1994-2004 havde let ved at fremstille nye og lovlige versioner af denne type rifler.

En lov, der nedsætter antallet af patroner i halvautomatiske skydevåben fra ti til syv i hvert hylster, vil ifølge Obama-regeringen være mere virkningsfuld.

USA’s indflydelsesrige våbenlobby – med foreningen National Rifle Association (NRA) i spidsen – sendte i sidste øjeblik en repræsentant til et debatmøde, som vicepræsident Biden indbød til i Det Hvide Hus torsdag. Walmart, som er den største sælger af håndvåben i USA, sagde også nej til en invitation fra justitsminister Eric Holder, men ombestemte sig.

Våbenforening vil slås

Efter mødet med Biden udtalte NRA imidlertid, at de »vil gøre alt i vores magt« for at forhindre Obama-regeringen i at stramme våbenlovene. Andre våbenforeninger og de fleste detailforretninger har vist sig mere imødekommende. Det skal ses på baggrund af Newtown-massakren, der vendte folkestemningen til fordel for mere våbenkontrol.

I den kommende tid er der lagt op til et veritabelt opgør mellem tilhængere og modstandere af skærpet våbenkontrol. I denne uge startede tidligere kongresmedlem Gabrielle Giffords og hendes mand, astronauten Mark Kelly, en organisation, der vil søge at indsamle 20 mio. dollar. Pengene skal bruges til at støtte kandidater til politiske embeder, der går ind for en stramning af den føderale våbenlovgivning. Giffords blev selv hårdt såret af en mentalt forstyrret drabsmand for to år siden og er derfor et kraftfuldt symbol på behovet for at slå ned mod de hyppige massenedskydninger.

En anden gruppe, Mayors Against Illegal Guns, agter også at være aktiv i den kommende debat. Den er grundlagt af New Yorks og Bostons borgmestre, Michael Bloomberg og Tom Menino. Bloomberg, der ejer mediegruppen af samme navn, har investeret et millionbeløb i kampagnen.

Men NRA råder over langt større beløb i kraft af kontingenter fra 4 millioner medlemmer og tilskud fra våbenfabrikanter. Hertil kommer, at våbenforeningen står for træning af alle amerikanere, der er bemyndiget til at bære skjulte håndvåben, i alt 8 mio.

Det er nogle af disse personer, som i fremtiden vil blive bemyndiget til at være bevæbnede vagter ved landets skoler. I mellemtiden har flere storbyer, blandt andet Los Angeles, sat politiet til at patruljere ved deres folkeskoler.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kramer

Næste skridt - halvautomatiske våben til lærerne.
Hvis det ikke fungerer skal vi også overveje våben til de ældste elever over 10 år så de kan beskytte sig selv. Det skal så selvfølgeligt kun være med 4 skud i hvert magasin.

Lise Lotte Rahbek, Michael Ribers, Martin Hansen , Randi Pedersen, Robert Ørsted-Jensen, Brian Knudsen, Alan Strandbygaard, Erik Jensen og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jeg har ingen kommenatarer til sådanne tåbeligheder.

Søren,
lærerne bør da hele tiden være et skridt foran, så de skal vel udstyres med maskinpistoler. Det kan så samtidig give dem lidt mere respekt i forhold til urolige elever i klassen.....;-)

Per Torbensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Det er ufatteligt hvordan det land gang på gang kan komme til de forkerte konklusioner og vælge de forkerte løsninger.

Det ligner noget kronisk efterhånden.

Per Torbensen, Peter Ole Kvint, Alan Strandbygaard, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Martin Hansen , Randi Pedersen, Morten Kjeldgaard, Robert Ørsted-Jensen, Brian Knudsen og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Adam Lanzas mor havde våbenskabet fuld af militære angrebsvåben. Det hjalp hende ikke skide meget. Næste skridt i optrapningen af drab på skolebørn: en bevæbnet vagt går amok og skyder en flok elever.

Arne Lund, Peter Ole Kvint, Janus Agerbo og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Fantastisk ... en tror, at det er loegn.

Men, men, men hvorfor ikke. Der skabes arbejdspladser og industrien holder gang i hjulene ... det er sikkert godt for den "endeloese oekonomiske vaekst", eller hvad det nu var det "faldne oekonomiske praesteskab" kaldte det i fordums dage ... for saadan ca et aarstid siden.

Jeg foeler mig inspireret. Hvad med et dronebredskab kombineret med et satelitbaaret skoleovervaagningssystem. Det ville der vaere helt anderledes penge-til-industrien i, end de der faa hundredetusinder boesser.

Naa-ja, den der collateral damage. Hvad med den ? Det tager man nok ikke saa tungt paa derovre. Pengene er givet godt ud …, til industrien, og slynglerne gaar jo nok ogsaa med i koebet. I nogle tilfaelde.

Og saa ville militaeret faa noget at lave derhjemme, naar de nu snart kommer hjem fra Afghanistan, i stedet for at skulle lede efter et nyt Langtvaekistand for at kunne fortsaette med at rute offentlige midler til vaabenindustriens “slunkne” kasser.

Jamen, ikke ogsaa?

Philip B. Johnsen

Fornuften eller manglen på samme skal være, at med våben i alle hjem i USA, er der ingen der har fordel af, at bekæmpe hinanden, naboen kan og har ret til, at forsvare sig.

At der begås skole mord, er efter min opfattelse, ikke på grund af de mange våben, men det ville selvfølgelig ikke ske, hvis de ikke eksisterede, men jeg har en mistanke om, det er det amerikanske demokrati model, der ikke lader mennesker, der ikke klare sig selv meget håb om en fremtid.

Det er mennesker der er, eller er ved, at falde gennem det sociale og økonomiske netværk, der begår disse modbydeligheder, fortvivlede sinds forvirrede mennesker, der ikke tror på fremtiden og ikke har en fremtid, fordi de ikke tilhører den rige del af befolkningen.

Det er ikke fakta, men min opfattelse, det burde man finde ud af, det lader til at tage til i frekvens.

Per Jongberg, Randi Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Der var bevæbnede vagter i Columbine High School...

Per Torbensen, Peter Ole Kvint og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Adam Lanza faldt igennem i det amerikanske system, fordi han var introvert af natur. Og sikkert også fordi han ikke interesserede sig for eller var god til sport; det skal man nemlig være i USA for at have succes. Som mand og som dreng. Og derfor kan han af alle andre blive set sig psykisk syg, da han ikke lever op til de forventninger, man har til mænd og drenge i USA - især måske ude i de enkelte delstater og især i landdistrikterne i disse delstater. Og han har måske gået med svære kvaler over dette - og ikke været haft nogen at tale med om det. Fordi i USA forventer man stadig ikke, at mænd eller drenge taler om følelser - eller går ind i følelser mv.

Og det siger sig selv, at jo lettere adgang der er til våben i et land, jo flere skyderier vil der være i et land. Og ja, fokus er på skoleskyderier :( lige nu, men det største problem i USA er dette: de mange håndvåben som er i omløb i USA. Interessant nok er der mange jagtvåben i stater som Montana og Oregon mv. - og her er alt fred og ro og gammen. Mens det i USA's store byer er der hvor der skydes mest :( med håndvåben.

Og det er fint at checke våbenkøberne - dem alle. Problemet med dette er blot at der intet centralt register er i USA - endsige delstatsregistre i USA - hvor man kan få overblik over hvem som ejer hvilke våben. Og et andet problem er dette: små våbenforretninger sælger da bare alligevel til follk - sålænge de har penge nok. Og så mener jeg også at privat slg af våben til private må, skal og bør forbydes i USA. Og når man ikke har registre i USA over hvem der f.eks. er psykisk syg eller har kriminel baggrund, kan det ofte tage op til 7-14 dage at checke dette.

Og hvad betyder dette så - disse bevæbnede vagter på folkeskoler f.eks. i en skole hvor derer 6-7 årige. Det betyder at de lærer at have mistillid til alle fremmede, at de lærer at livet er farligt, og at det er farligt at gå i skole. Og at hvis en person vil skyde dem :( så har de en sikkerhed for at denn vagt, eller disse vagter, måske dræber ham, før han dræber dem. Måske. Men langt sikrere vil det være at antage at folk som vil gøre den slags ting vil bruge endnu mere voldelige metoder for at nå deres mål :(

Tryk avler modtryk.

Jesper Jørgensen

-- og de elever man ikke kan aflive med våben, forsøger man i stedet at få dræbt over tid gennem fedtholdige og ernæringsmæssigt værdiløse skolemåltider i skolekantinen. Hvorfor fører det land konstant krig mod sine borgere?

If Jesus had had guns he never would have been crucified.

Per Torbensen, Dennis Berg og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Hvad kan vagterne stille op imod mine nye automatiske droner?

Først tager de alt hvad der bevæger sig, og derefter alt hvad der stadigt er 37'C varmt.

Den amerikanske drøm må vel snart nærme sig sin afslutning. Hvad bliver det mon for en opvågning, og kan babynationen klare at vågne op overhovedet?