Læsetid: 5 min.

Et valg om Grønlands råstoffer

Torsdag aften dansk tid udskrev selvstyreformand Kuupik Kleist valg i Grønland, som i høj grad vil komme til at handle om Grønlands råstoffer. Kort inden blev det besluttet, at en danskledet ekspertgruppe skal hjælpe det grønlandske selvstyre med at sikre sig skatteindtægter fra råstofudvinding
Activation Laboratorium i Nuuk, der tjekker mineralindholdet i mineprøver, får stadigt flere opgaver fra udenlandske selskaber.
1. februar 2013

Torsdag aften meddelte det grønlandske selvstyres formand, Kuupik Kleist, at der skal afholdes valg til selvstyret den 12. marts i år. Et valg, der kommer til at stå i råstoffernes navn.

Blot et døgn forinden blev det besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, der skal hjælpe Grønland med at sikre, at udenlandske selskaber betaler nok skat til den grønlandske selvstyrekasse. Gruppen skal ledes af den tidligere overvismand ved Det Økonomiske Råd og formand for Velfærdskommissionen, Torben M. Andersen.

»Vi skal sikre os, at der er tilstrækkelig kapacitet hos de grønlandske myndigheder og i det grønlandske skattesystem til at håndtere situationen,« siger han.

Torben M. Andersen gør opmærksom på, at ekspertgruppen er blevet bedt om at se på, hvordan fremtidige aftaler skal skrues sammen, så alle parter bedst tilgodeses.

»Det er ikke, fordi vi skal ind og ændre på eksisterende aftaler. Vi skal se på fremtiden.«

Spørgsmålet er, om det er tids nok. Så sent som onsdag sagde råstofpolitisk ansvarlig for det grønlandske selvstyre, Ove Karl Berthelsen, at de kinesiske ejere af London Mining, der ønsker at åbne en jernmalmmine ved Isua i Godthåbsfjorden, muligvis kan få en tilladelse af det grønlandske selvstyre inden for tre måneder. Ekspertgruppens anbefalinger forventes først at ligge klar i foråret 2014.

Den rette balance

Når råstofeventyret i Grønland for alvor begynder, skal det grønlandske selvstyre sikre sig, at de ikke ender som tabere. Mineselskaber er kendt for at mestre kunsten skatteunddragelse, ligesom selskabernes grønlandseventyr skaber store miljømæssige og sociale udfordringer. Medlem af Folketinget for det grønlandske socialistiske parti, IA, Sara Olsvig, er derfor tilfreds med, at der nu kommer en ekspertgruppe.

»Overordnet set er jeg rigtig glad for, at der er nedsat en ekspertgruppe, der kan se på hvilke modeller, der er bedst for Grønland, og som kan indsamle erfaringer fra andre steder i verden. Det gælder jo om at finde den rette balance, så både investorer, lokalbefolkningen og selvstyret tilgodeses bedst muligt,« siger hun og fortsætter:

»For vi skal selvfølgelig sørge for, at selskaberne betaler den skat, de skal. Derfor er jeg rigtig glad for, at gruppen løbende følger processerne,« siger Sara Olsvig.

Der er ingen tvivl om, at den grønlandske befolkning skal finde nye indtægtskilder, hvis Grønland skal løsrive sig fuldt fra Danmark, økonomisk og politisk. I dag modtager Grønland 3,4 mia. kroner i bloktilskud fra den danske stat. Men tilskuddet er fastfrosset på 2009-niveau, og vil derfor falde i takt med, at inflationen udhuler værdien af kronen. Derfor er der meget på spil for Grønland.

I aftalerne med internationale selskaber, skal landet ikke blot sikre, at Grønland får sin andel, men også at selskaberne ikke flygter på grund af for høje krav. Det siger Jesper Bosse Jønsson, Ph.d. og forsker ved University of Glasgow.

»Det gælder om at presse citronen mest muligt, men uden at de omvendt skræmmer investorerne væk. Der er lande, der sætter kravene så højt, at selskaberne simpelthen holder sig væk,« siger Jesper Bosse Jønsson, der giver Zimbabwe som et eksempel på, at staten kan gå for langt i kravene til de udenlandske selskaber. I sidste ende er det dem, der har både kapitalen og kapaciteten til at drive minerne.

»I Zimbabwe forsvandt de fleste seriøse udenlandske investorer, efter at der blev indført en ny minelov, der kræver 51 procent lokalt ejerskab.«

Multinationalt snyd

Jesper Bosse Jønsson mener dog ikke, at Grønland står over for en særlig udfordring, fordi det er mine- eller olieselskaber, der rykker ind.

»Den centrale problemstilling er ikke anderledes end med andre multinationale selskaber, der kan være uhyggeligt gode til at gemme profitten af vejen,« siger han.

De metoder, som mineselskaber ofte benytter for at unddrage sig skat, er præcis de samme, som alle andre multinationale selskaber benytter. Det kunne lige så godt handle om Starbucks eller McDonald’s.

»Det handler om transfer pricing,« siger Jesper Bosse Jønsson: »Selskaberne køber varer og services af egne selskaber – ofte meget unikke services, som kan være svære at prissætte – og dermed kan de føre overskuddet ud af landet uden at betale skat,« siger han, og giver et eksempel fra Tanzania.

»Prisen på guld er steget fra 300 dollar for en ounce (28,4 gram, red.) i 2002 til 1.900 dollar i 2011. Alligevel er der med få nyere undtagelser stort set ingen mineselskaber i Tanzania, der på papiret har haft et overskud,« siger Jesper Bosse Jønsson.

Torben M. Andersen, der skal lede ekspertgruppen i Grønland, er helt enig. Når det gælder skattegrundlaget, er multinationale selskaber ofte dygtige til at føre overskud ud af de lande, de opererer i, for dermed at undgå at betale skat.

Men for råstofindustrien er det ikke kun beskatning, der kan være et problem. Også betalingen for selve råstofferne, de såkaldte royalties, er svære at opgøre.

»Det er derfor, at vi skal se på forskellige modeller for, hvordan Grønland kommer til at tjene på de her aktiviteter. Det lyder måske nemt i teorien at opgøre værdien af de råstoffer, som selskaberne hiver op, men i praksis er det et meget svært og krævende arbejde at holde kontrol med,« siger Torben M. Andersen.

Sociale konflikter

Samtidig advarer Jesper Bosse Jønsson mod kun at fokusere på de økonomiske og miljømæssige udfordringer i Grønland.

Når store selskaber rykker ind med arbejdstung minedrift, er det også en social udfordring.»Et samfund kan blive delt i to, som det ofte ses rundt om i verden. På den ene side står dem, der får direkte udbytte igennem ansættelse eller anden form for tilknytning. På den anden side står så dem, der ikke bliver ansat. Og de vil ofte opleve bagsiden af medaljen i form af øget pres på priser på alt fra varer i det lokale supermarked til huspriser. Det giver en risiko for polarisering i et samfund, som kan være kilde til konflikt.«

Alligevel mener Jesper Bosse Jønsson ikke, at der er grund til at have en større frygt for mineselskaber end for andre internationale virksomheder. De skal bare reguleres ordentligt.

»Men symbolsk kan det virke mere brutalt, når der er tale om mineselskaber, der henter noget op af jorden og fører det ud af landet for altid. Især for mange i Danmark, der ikke er en minenation, kan minedrift virke som noget grimt og beskidt. Vi glemmer måske lidt, at vi til daglig er afhængige af de mineraler, der hentes op. Vi tænker ikke på, hvor de kommer fra.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Jette Abildgaard
Dorte Sørensen og Jette Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Til anbefaling hør P1s Alle Tiders Historie fra den 26 januar. Her hvad P1 selv skriver om udsendelsen
"Skal den danske stat udvinde råstoffer i Grønland? Det spørgsmål tager i tid og plads i regeringen og medierne for tiden. De grønlandske råstoffer har gennem historien skæppet godt i statskassen. I midten af 1800-tallet opdagede man kryolit i den grønlandske jord, og dermed begyndte et mineeventyr, der fik pengene til at flyde direkte ned i lommerne på den danske stat og private investorer."
Mit eget PS: Den gang blev arbejdet især udført af danskere til en højere løn end den grønlænderne selv fik.

Michael Kongstad Nielsen

Hold nu fast i nul-tolerance overfor uran. Grønland kan sagtens blive rigt uden at tage fat på den malm, der tillige indeholder uran.