Læsetid: 5 min.

Dansk EU-rabat kan koste dyrt

Ensidigt fokus på rabat på EU-budgettet kan koste Danmark penge og indflydelse på andre områder, mener eksperter. Dansk landbrug frygter, at landmændene kommer til at betale prisen
Rabatter er et ømtåleligt emne, og krav om en milliardrabat på EU-budgettet kan ifølge eksperter komme til at koste Danmark på andre fronter – eksempelvis på landbrugsstøtten.

Darren Staples

6. februar 2013

Der er risiko for, at det kommer til at koste Danmark dyrt i både kroner og indflydelse at sætte alt ind på at opnå en rabat på én milliard kroner årligt i EU’s næste flerårige budget for 2014-2020. Det mener flere eksperter.

Især kan det blive dyrt, hvis statsminister Helle Thorning-Schmidt med sin vetotrussel ender med at blive opfattet på samme måde som Storbritanniens David Cameron, der ved de mislykkede forhandlinger i november sidste år truede med et veto, medmindre budgettet blev fastfrosset på 2011-niveau.

»At komme til Bruxelles med krav er normalt – det koster ikke noget. Men hvis man bliver årsagen til, at en aftale ikke kan opnås, så isolerer man sig selv. Selv Storbritannien vil – hvis det fastholder sin position fra november – komme til at betale en pris. Hvis ikke økonomisk, så politisk,« siger Janis Emmanouilidis, der er EU-ekspert ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.

Erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer (L&F) frygter netop, at regeringens prioritering af rabatten kan koste Danmark penge på andre områder. F.eks. håber Danmark at få EU-midler til Femern Bælt-projektet og Kriegers Flak, og der er også et håb om, at Danmark kan få flere penge i landdistriktsstøtte.

»Kan den milliard ikke udfoldes på en anden måde end på indbetalingerne til EU? I dag får vi en meget lille andel af EU’s landdistriktsbudget – 0,6 procent – selvom Danmarks andel af EU’s samlede landbrugsproduktion er 2,7 procent. Vi vurderer, at et rimeligt niveau ville være 1,4 procent, hvilket ville give regeringen flere penge til mærkesager som grøn omstilling,« siger Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer.

Hun frygter imidlertid, at det bliver svært at overbevise de øvrige lande om, at Danmark skal have flere penge i landdistriktsstøtte, hvis vi lige har fået en milliard i rabat.

»Det kan komme til at koste os. Det er jo et forhandlingspil, og vi kan godt frygte, at det kan påvirke den danske regerings forhandlingsposition, at man satser på rabatten,« siger Lone Saaby.

Hunpåpeger, at danske landmænd på grund af reduktionen i budgettet samt reformer af landbrugsstøtteordningen står til at miste omkring 2,4 mia. kroner ud af de nuværende ca. 7 mia. kroner, de modtager om året i støtte.

Også flere danske politikere har udtrykt bekymring for, hvad regeringens prioriteter – der ud over rabatten tæller en overordnet reduktion af budgettet og en modernisering, så flere midler bliver flyttet fra landbrugsstøtten over til bl.a. forskning og uddannelse – kan komme til at betyde for EU-støtten til Femern Bælt og Kriegers Flak.

På et møde i Europaudvalget forud for forhandlingerne om det flerårige budget i november sidste år spurgte Venstres Lykke Friis ifølge referatet finansminister Bjarne Corydon (S), om ikke det risikerede at blive en pyrrhussejr (dyrekøbt sejr, red.), hvis Danmark vinder »slaget om rabatten«, idet det kan betyde, at det ikke vil lykkes at få afsat flere penge til forskning og Connecting Europe-projektet.

Personligt var hun meget bekymret for Femernforbindelsen og Kriegers Flak, hvis man skærer yderligere på denne fond. »Bliver slutresultatet, at vi får en rabat, men alligevel kommer til at betale mere til EU, end vi gør i dag,« spørger hun ifølge referatet.

Finansministeren mente imidlertid ikke, at »der var nogen grund til at se en risiko for pengene til Femernprojektet«.

Grund til bekymring

Benedicta Marzinotto fra den økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles mener imidlertid, at der er god grund til bekymringen.

»Det korte svar er, at, ja, en rabat er uforenelig med ideen om at få flere midler til et hvilket som helst projekt, fordi det ikke vil være politisk gennemførligt,« siger hun.

»Hvis Danmark indbetaler færre penge til budgettet, betyder det, at budgettet bliver mindre, og at der derfor er færre ressourcer til rådighed til omfordeling – og det gælder både ressourcer til regionale projekter og til infrastruktur. En mulighed kunne være et kompromis, således at en rabat i nogen grad ville blive opvejet af de penge, Danmark modtager til regionale projekter og infrastrukturprojekter; selv hvis forholdet ikke er én til én,« siger hun.

Hun finder Danmarks to mål – rabat og reduktion af budgettet – for »selvmodsigende og svære at opnå«.

John Springford, ekspert i EU’s budget ved London-tænketanken Center for European Reform, peger på, at det netop ikke kun er penge, men også indflydelsen på de reformer, der ligger i budgetforslaget, som kan blive svækket, når et land stiller ultimative krav.

»Det er et enten-eller. Enten ’vi vil have rabat eller en nedskæring af budgettet’ eller ’vi vil have reform’,« siger han.

»Man kan gå efter en rabat, men så må man samtidig sige, at man ikke lægger så meget vægt på resten. Det er en afvejning.«

Janis Emmanouilidis er enig i, at L&F’s bekymringer kan være »begrundede«, men påpeger dog, at Danmark på f.eks. landbrugsområdet forhandler som del af en koalition, så »de danske landmænd står ikke alene«.

Både Janis Emmanouilidis og John Springford mener desuden, at den danske rabat er berettiget, fordi Danmark betaler uforholdsvis meget til budgettet. Ikke desto mindre er det en satsning at gøre rabatkravet til »én helt afgørende prioritet«, som Bjarne Corydon har beskrevet den. EU-Kommissionen og hovedparten af de øvrige EU-medlemslande er nemlig godt trætte af hele rabatordningen.

»Rabatter er et ømtåleligt emne, og når små lande beder om dem, er det vigtigt, at de har opbygget en koalition, der kan hjælpe med at presse på,« siger Springford.

Han er ikke er sikker på, at de øvrige lande er villige til at overlade en del af de penge, der spares ved at skære i det overordnede budget, til danskerne.

»Der er klart en risiko for, at Danmark hverken får sin rabat eller penge fra Connecting Europe-infrastrukturmidlerne,« siger han.

Hvert land for sig selv

Europaminister Nicolai Wammen (S) pointerer, at Danmark ikke står alene, men derimod har et tæt samarbejde med andre lande.

»Danmark har igennem hele forløbet samarbejdet tæt med en række lande om et mindre budget, hvor vi bruger pengene bedre på at skabe job og vækst i et grønnere EU. Det kan kun lykkes ved samarbejde, og her bidrager Danmark aktivt som en konstruktiv problemløser,« siger han.

Danmark insisterer kun på en rabat, fordi situationen som den er nu, ikke er rimelig, pointerer Nicolai Wammen.

»Selv med en rabat vil Danmark som rigt land stadig betale væsentlig mere end mindre rige medlemslande.«

»Når det gælder kravet om en dansk rabat, har vi fra dansk side netop spillet med åbne kort fra begyndelsen. Vi har præsenteret vores krav og åbent fremlagt vores beregninger i god tid og er ikke kommet med urimelige ønsker i sidste time. Jeg oplever, at der er en stor respekt for Danmark som konstruktiv medspiller, og jeg oplever stor anerkendelse for vores åbne forhandlingstilgang,« siger Nicolai Wammen.

Derudover understreger han også, at flere andre nationer også har veto-krav, og at det derfor ikke nødvendigvis opfattes negativt, men snarere som en selvfølge, at hvert land kæmper for sig selv.

Information har været i Bruxelles på et seminar om EU’s flerårige budgetforhandlinger, som var arrangeret og betalt af erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Kjeldgaard

Lad os lige få den igen: landbruget ønsker at danske skatteydere skal betale 1 milliard til EU så de kan få dem retur som tilskud?

Søren Roepstorff, Jens Overgaard Bjerre og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

- Der er noget underligt bizart over det her klynk fra landbruget.
De er traditionel kendte for at svinge den liberale taktstok -men siden de er kommet under EU's planøkonomiske åg - lyder de mere som Dovne Robert - der ikke vil omstille sig og bidrage positivt til krisehåndteringen af den økonomiske situation

Jørgen Madsen

Det er rigtig dumt at lægge ud med at sige at een skal have 1 milliard kroner i rabat. For det første ville det være smartere at anvende samme møntfod som de man ønsker rabatten fra, anvender - altså i dette tilfælde euro. Og så sige at vi skal have0,5 mia. euro i rabat. Så er der noget at forhandle om, og med stor sandsyblighed ville rompoy så foreslå 0,2 nia euro og vi ville blive enige om 0,35, eller rundt regnet det dobbelte som striglen fra Ishøj nu har lagt sig fast på.

Jørgen Madsen

Altså så ville vi have fået 0,35 mia. euro, eller ca 2 mia. kr, det dobbelte af hvad striglen fr Ishøj har malet sig op i et hjørne med.

Læg også mærke til Rompoy ifølge daanske medier har foreslåët "omkring 700 millioner kr. Mon ikke beløbet var 100 millioner euro ? Det er klart at han regner i euro, ligesom budgettet er i euro. Derfor skulle vores krav naturligvis også være i en from og sprog som de kan forstå. Akkurat som man ville prutte i dinarer med en handelsmand i Amman, således er det naturligvis euro som gælder overfor den lille lurvede belgiske bureakrat ved navn Rompoy

Lasse Damgaard

@Jørgen

Du har ret - men tror du så det hjemlige publikum kan følge med ?
- vi har jo ikke ØVRO - og det ville sikkert forvirre en masse borger at tale om ØVRO

Som Landmand ønsker jeg alt tilskud væk på landbrug i EU og alt tilskud i Danmark væk, men hvis den jeg skal slogs om at lave nogen vare til en pris som forbruger vil betale får tilskud og jeg ikke gør bliver det ikke let.

men det skal nok ende med at helle får sin mia og Danmark taber 2 på minder støtte til landbruget.

ALT STØTTA VÆK I EU OG DANMARK

Daniel Mikkelsen

Det er vigtigt at huske hvordan HTS´s regnestykke skulle gå op; det var den milliard i rabat fra EU og derfor står hun så stejlt på det, ellers hænger regeringens økonomiske planer ikke sammen

Jens Overgaard Bjerre

Landbruget skylder 360 milliarder kr. i lån til bankerne. Og hver dag destrueres 25.000 smågrise. (Hvordan det sker kunne jeg godt tænke mig at vide?) Det er enorme tal og gad vide hvad eksportlandene vil sige, hvis sandheden kom ud om dette sammen med faren for svineinfluenzaen? Samtidig har koncentrationen af landbrugsproduktionen, givet godsejervældet et come back. Landet ligger øde. De sidste søger mod storbyerne, for der intet efterhånden. Andet end gyllestank, motorveje, gamle kirkegårde og en kiosk en sjælden gang.

Derudover - og det er Venstres værk - har landbruget fået lov til at ødelægge grundvandet. Vi har haft en af verdens bedste drikkevands-reserver i vores rene grundvand. Men også den skulle absolut forgiftes. Det blev grinende vedtaget under fed cigarrøg og dyre konjakker, drukket og røget af landbrugets top og Venstres topfolk. I hvert fald gjorde man intet som helst for at forhindre det. Selvom ministerier og styrelser hele tiden gjorde opmærksom på forgiftningens omfang.

Så for min skyld kan de lukke underskudsforretningen og købe landbrugsvarerne andre steder. De er sikkert både billigere og bedre end dem det danske landbrug kan levere.

Klaus Kaaslund

Det koster ingen ting at opnå en rabat på 1 milliard kroner om året på EU-tiskuddet. For selvfølgelig et det en netto-rabat. Og et budget skal vedtages enstemmig i ministerrådet. Der bliver altså intet budget, hvis ikke Danmark stemmer for et budgetforslag med en netto-rabat ti Danmark på 1 milliard kroner.

Klaus Kaaslund

Der har indsneget sig en fejl: Danmark forlanger 1 milliard kroner i rabat om året. Det burde være 1 milliad euro, for vi betaler 7,3 milliarder kroner mere i EU-tilskud om året, end vi modtager.