Læsetid: 4 min.

EP-formand langer ud efter Danmarks manglende åbenhed

Danmark kræver sammen med Storbritannien besparelser på EU-lønninger, men vil ikke udlevere oplysninger om lønnen for nationalt ansatte til sammenligning. Det får Europa-Parlamentets formand til at rette hård kritik mod Danmark
7. februar 2013

Det er ikke idyl, der har præget det taktiske spil mellem Danmark og Europa-Parlamentet op til dagens topmøde i Bruxelles. Her mødes Europas ledere for at genoptage november måneds kuldsejlede forhandlinger om EU’s budget for perioden 2014-2020.

I et brev dateret 10. juli 2012 til Danmarks EU-ambassadør i Bruxelles, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, anklager Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz, Danmark for at tilbageholde lønstatistikker for danske ansatte ved EU-repræsentationen i Bruxelles for at styrke de danske krav om besparelser på EU-lønningerne.

»Danmark bør skamme sig«, skriver Schulz i brevet og beklager, at Danmark ved at tilbageholde oplysninger forbryder sig mod den danske tradition for åbenhed og transparens.

Allerede i forbindelse med forhandlingerne om EU-budgettet rettede Schulz i forsommeren 2012 henvendelse til medlemslandenes repræsentantskaber i Bruxelles og bad dem om at oplyse løn- og arbejdsforhold for udsendtemedarbejdere, så man kunne sammenligne de nationale lønrammer med de stærkt kritiserede EU-lønninger. I et svar til Schulz dateret 23. maj 2012 skriver Jeppe Tranholm-Mikkelsen i sin daværende egenskab af formand for COREPER (råd for medlemslandenes EU-repræsentationer, der ledes af formandslandets EU-ambassadør, red.), at »det vil være mere relevant at sammenligne EU-ansattes lønninger og arbejdsforhold med de tilsvarende forhold for nationalt ansatte embedsmænd.« Samtidig understreger Tranholm-Mikkelsen, at brevet er underskrevet af samtlige medlemsstaters EU-repræsentantskaber og dermed ikke er udtryk for en særlig dansk modvilje mod at udlevere oplysninger.

Det var dette svar og det ledsagende statistiske materiale, som Schulz modtog fra den danske EU-repræsentation, og som han med egne ord betegner som en række »løst sammenhængende data«, der fik ham til at stille den danske EU-repræsentation til regnskab for den manglende opklaringsvilje.

I et svar til Schulz dateret 20. juli 2012 anfører Jeppe Tranholm-Mikkelsen imidlertid, at han i sit svar til Schulz udtalte sig »i sin tidligere egenskab af formand for COREPER på vegne af EU-rådets samtlige medlemslande.« Af samme årsag opfordrer Tranholm-Mikkelsen fremover Schulz til at henvende sig til det cypriotiske formandskab.

Rige landes rabatter

Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, vurderer, at Jeppe Tranholm-Mikkelsen har fat i den lange ende i disputten med Martin Schulz.

»Det er ikke rimeligt at sammenligne lønnen for ansatte, der udsendes i en kort årrække til Bruxelles – med alt hvad det indebærer af ekstraudgifter – med fastansatte med permanent tilknytning til institutionerne i Bruxelles. Sidstnævnte burde sammenlignes med de permanent ansatte i hovedstæderne.«

Schulz’ kritik vidner om tiltagende gnidninger mellem EU-institutioner og de enkelte medlemslande; gnidninger, der har præget budgetforhandlingerne forud for topmødet.

»Schulz vil lave den sammenligning, så han kan gå ud og sige: Danmark synes også, at EU-ansatte får for meget, men de betaler selv lige så meget til deres EU-ansatte i Bruxelles, som ansatte i Kommissionen får«, siger Peder Nedergaard.

I dag og i morgen skal EU-lederne forsøge at nå til enighed om unionens kommende budget for perioden 2014-2020. Som oplæg til forhandlingerne opererer Kommissionen med en ramme på ca. 1 bio. euro. Blandt budgettets største udgiftsposter er blandt andet støttefonde til landbrug og udvikling af randområder med mindre vækst. Administration og løn udgør omtrent seks procent af det samlede budget for 2014-2020, hvilket svarer til omtrent 63 mia. euro.

Tunge bidragydere som Tyskland, Holland og Storbritannien, men også Danmark, ønsker at trimme budgettet yderligere ved at sænke lønniveauet for EU-ansatte – for at afstemme budgettet med den aktuelle europæiske sparepolitik.

»Det er klart, at når vi i øjeblikket træffer svære beslutninger om offentlige udgifter, ville det være forkert – meget forkert – at stille forslag om at øge udgifterne i EU,« sagde David Cameron kort før de kuldsejlede budgetforhandlinger i november og pegede specifikt på lønningerne til EU-ansatte som et oplagt sted at spare.

For at imødekomme de britiske krav om et slankere EU-budget har Kommissionen tidligere uden held foreslået at reducere stabslønninger i samtlige EU-institutioner med fem procent i perioden 2013-2017. Forslaget indebar blandt andet længere arbejdsdage og at hæve pensionsalderen fra 63 til 65 år. Ved samme lejlighed foreslog Kommissionen, at EU-lønninger justeres i forhold til lønninger i samtlige medlemslandes offentlige sektorer. Som det er i dag, udregnes lønningerne til EU-ansatte på baggrund af gennemsnittet for offentligt ansatte i lande som Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Benelux-landene.

Men udsigten til lønnedgang er ikke populær hos embedsmændene i Bruxelles. Tirsdag valgte et stort antal EU-ansatte for anden gang siden november at strejke i protest mod planerne om at skære i deres lønninger. Dermed fortsætter budgetforhandlinger med at dele vandene forud for det kommende topmøde i Bruxelles.

Rige lande

Det er dog ikke blot lønninger, der skaber spændinger mellem de enkelte medlemslande og de europæiske institutioner. Forud for forhandlingerne har Danmark truet med at nedlægge veto, hvis kravene om en årlig milliardrabat på det danske bidrag til det samlede EU-budget ikke bliver mødt. Danmark kræver at blive ligestillet med andre lande som eksempelvis Sverige, der har mere gunstige rabatordninger i EU.

EU’s budgetkommissær, Janusz Lewandowski, har omtalt de danske krav som en »atombombe« og gentagne gange understreget, at Danmark er for rigt et land til at bede om rabat. Statsministerens position støttes af europaminister Nicolai Wammen.

»Og det er helt i orden, at vi som velstående medlemsland betaler mere til den fælles kasse. Men det er ikke rimeligt, at vi betaler for de andre rige landes rabatter.«

Ifølge Politiken har Helle Thorning afvist EU-rådspræsident van Rompuys tilbud om en dansk rabat, fordi den ikke var stor nok. I går sagde statsministeren i Folketingets Europaudvalg, at Danmark godt kan acceptere kompensation i form af nedskæring i vores bidrag til andre landes rabatter.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu