Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forsigtig opbakning til dansk Syrien-støtte udenom regimet

Organisationer, der allerede arbejder i Syrien, advarer mod ikke at sætte neutraliteten over styr med SRSF-regeringens nye planer om at kanalisere dele af den danske nødhjælp udenom organisationer godkendt af det syriske styre. Men erkender, at der kan være behov for alternative kanaler for nødhjælpen
Ingen nødhjælpsorganisationer kan overskue mængden af ngo’er, der arbejder i Syrien. Mange er improviserede, opstår hurtigt og forsvinder igen. Her beder mænd på gaden i Aleppo  i går, mens en familie kører forbi på knallert.

Muzaffar Salam

Udland
16. februar 2013

Dagen efter, at udviklingsminister Christian Friis Bach (R) annoncerede, at regeringen vil ændre sin hidtidige nødhjælpspolitik, så den også kan gå til organisationer, der arbejder med udgangspunkt i den syriske opposition, er reaktionen fra de nødhjælpsorganisationer, der allerede arbejder i Syrien, behersket positiv.

Otte organisationer har i dag autorisation til at arbejde i Syrien, heriblandt Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors via søsterorganisationen Syrisk Røde Halvmåne.

Og hos Røde Kors forstår man godt behovet for at søge at få nødhjælp ind via andre kanaler.

»Jeg deler for så vidt udviklingsministerens bekymring. Det er meget svært at komme frem. Vi har rigeligt med forsyninger, men svært ved at få adgang til dem, som har brug for hjælpen, fordi både regering og oprørere blokerer for nødhjælpen, og på den måde kan det give god mening at prøve alternative kanaler, så man f.eks. kan bruge den tyrkiske grænse mere aktivt,« forklarer Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors, hvis organisation ofte støder på forhindringer, som f.eks. i denne uge, da en nødhjælpskonvoj mod nord måtte passere 42 vejspærringer.

Alligevel advarer han mod at fare for hurtigt frem. »Vi er bekymret for, om man i et forsøg på at nå de få, risikerer at sætte principper om upartiskhed over styr. Allerede i dag anses nødhjælpen af begge parter for at tjene politiske formål, og det kan blive sværere at nå frem, hvis det billede skærpes,« advarer han.

En svær udfordring

»Der findes allerede masser af organisationer, der laver politisk nødhjælp og hjælper en af siderne. For mig er det vigtigt, at de organisationer, Danmark giver penge til, lever op til humanitære principper om at levere hjælpen til dem, der har mest brug for den. Hvis man kan finde dem, giver det god mening, og så vil der utvivlsomt også blive stillet mere end de 15 mio. kr. til rådighed,« siger han.

I en borgerkrig, der bliver stadig mere fragmenteret, kan det godt blive en udfordring, selvom Christian Friis Bach i første omgang satser på et samarbejde med netværket af lokalkomiteer, LLC, og deres nødhjælpsorgan, Aid Coordination Unit.

»Der er allerede lande, der gør det, og det er mit indtryk, at der er et stigende antal lande, der i øjeblikket vælger, at ’gå deres egen vej’, fordi de mener, at der er en ulige fordeling af nødhjælp mellem oppositions- og regeringskontrollerede områder,« siger Jens Lærche, talsmand for FN’s humanitære koordinationsorgan OCHA, der arbejder efter Assad-styrets forskrifter.

Bare der kommer hjælp frem

Også han advarer imidlertid mod at fare for hastigt frem.

»Det er svært at overskue mængden af ngo’er, der arbejder i Syrien. Vi har for eksempel ikke selv overblik. Mange er improviserede, opstår hurtigt og forsvinder igen, og de er typisk grundlagt af den syriske diaspora eller professionsgrupper som f.eks. læger, mens man ikke rigtig ved noget om, hvilke principper de arbejder efter. Og det er selvfølgelig samtidig en fordel at kunne koordinere nødhjælpen, så det hele ikke pludselig kommer et sted hen eller bestemte grupper bliver forfordelt,« siger FN-talsmanden, der dog samtidig også understreger, at man ikke er modstander af initiativerne.

»Det gør os ikke urolige. Vi er bestemt tilhængere af, at der kommer så meget nødhjælp ind i Syrien som muligt.«

Samtidig understreger han også, at der er problemer med både opposition og oprørere, når det kommer til at distribuere nødhjælpen, og at det syriske styre ikke forekommer ivrige efter at åbne op.

»Vi har bedt den syriske regering om tilladelse til, at flere organisationer får lov til at arbejde i Syrien og givet dem en liste med 10 navne på store veletablerede organisationer, som FN kan garantere lever op til humanitære principper om upartisk nødhjælpsarbejde. Men det er temmelig tungt. Indtil videre har vi ikke modtaget noget svar,« siger han.

»Vi håber, at det ikke går udover den multilaterale bistand og at det ikke betyder, at man skærer andre steder. Men så længe organisationerne lever op til de humanitære principper er mere nødhjælp en god ting.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her