Analyse
Læsetid: 4 min.

Hagel i modvind

Præsident Obamas kandidat til posten som forsvarsminister blev ristet af konservative høge under et ’forhør’ i Senatet for sin skeptiske holdning til militær magtanvendelse. Hvad vil Hagel anbefale præsidenten i en eventuel konflikt med Iran?
Udland
2. februar 2013

Der var masser af menneskeligt drama for USA’s tv-stationer, da præsident Barack Obamas kandidat til forsvarsministerposten, republikaneren Chuck Hagel, torsdag var i ’forhør’ hos sine tidligere kolleger i Senatets forsvarsudvalg.

Hvordan ville partikammeraterne håndtere Hagel, hvis ’synderegister’ som due i spørgsmålet om krig og fred i deres øjne er langt?

Det var der næppe tvivl om, efter at krigshelten, den republikanske senator John McCain, havde forhørt Hagel. McCains øjne lynede, mens hans gamle ven vred sig som en ål og lignede en rådvild hjort fanget i en bils lyskegle. Senatoren titulerede endda Hagel med Sir, hvilket er den mest effektive måde at distancere sig fra en gammel ven på.

Men bag de republikanske senatorers spil for tv-kameraerne tegnede der sig en anden og for omverdenen langt mere interessant historie. Den handler om USA’s forsvars- og udenrigspolitik i præsident Obamas anden embedsperiode.

Det mest akutte internationale brændpunkt er og forbliver håndteringen af Irans åbenlyse ambition om at anskaffe kapacitet til at bygge et atomvåben.

Inddæmning af Iran

Her står det efterhånden ret klart, at Chuck Hagel som forsvarsminister vil være mere varsom end sine to forgængere med at anbefale Obama at sende bombefly afsted, hvis efterretninger skulle bekræfte, at Iran er tæt på at bygge sit første a-våben.

Alene en fortalelse under senatshøringen i går synes at bekræfte, hvor utilbøjelig Hagel som forsvarsminister vil være til at give sine generaler ordre til at trykke på knappen.

»Jeg støtter præsidentens inddæmningspolitik mod Iran,« sagde han et par timer inde i høringen.

Problemet er, at Obama forlængst har opgivet sin inddæmningsstrategi, hvis hovedprincip var sanktioner mod regimet i Teheran. I dag står anvendelsen af militær magt ydermere som en ’option’ på præsidentens menukort. Hverken USA eller Europa, endsige Irans fjender i Mellemøsten, forventer iransk fleksibilitet uden en trussel om magtanvendelse.

Efter fortalelsen fik Hagel straks stukket en seddel i hånden af en rådgiver og rettede sig selv.

»Vi har ikke nogen holdning til inddæmning,« sagde forsvarsministerkandidaten.

Men det var ifølge den demokratiske senator Carl Levin heller ikke rigtigt.

»Vi har faktisk en holdning til inddæmning, og det er, at vi ikke støtter ideen,« replicerede Levin.

’De kender ikke krig’

Inderst inde ligger det ikke til Hagel, en krigsveteran fra Vietnam, at gribe til militær magt og sende soldater ud i krigseventyr, medmindre det er pinedød nødvendigt og den absolut eneste udvej.

Som senator stemte Hagel i 2002 modvilligt ja til en resolution, der bemyndigede daværende præsident George W. Bush til at invadere Irak. Det er en beslutning, han siden har fortrudt. Men det tjener Hagel til ære, at han kort efter kritiserede nykonservative høge, som pressede på for at gå i krig, uden at forstå hvad det indebærer af rædsler.

»De støtter krigen ud fra et intellektuelt synspunkt uden at have kæmpet i junglen og siddet i skyttegrave og set deres kammerater få skudt hovedet af. Min opgave er at repræsentere disse fortidens spøgelser,« sagde Hagel dengang.

Hagel tilbragte mere end et år i infanteriet i Vietnam i 1968, det velnok blodigste år for amerikanske soldater. Det tog ham flere årtier at lægge denne USA’s blodigste og mest upopulære krig efter Anden Verdenskrig bag sig – en krig, hvis spøgelser gik igen i Senatet torsdag.

Frem for Vietnam var det krigene i Afghanistan og Irak, der blev vendt i krydsilden mellem ’realisten’ Hagel og ’interventionister’ som senatorerne McCain og Lindsey Graham. Fællesnævneren for alle tre krige er, at ingen af dem blev vundet af USA til trods for tabet af utroligt mange soldaters liv.

Eskaleringen i Irak

Men i stedet for at diskutere beslutningsgrundlaget for invasionen af Irak i 2002, og hvad de politiske beslutningstagere kan lære af den krig, hamrede senator McCain på Hagels modstand i 2006 mod at give præsident Bush grønt lys til at sende 30.000 ekstra soldater til Irak for at vinde krigen.

Eskaleringen var blevet anbefalet af daværende øverstbefalende David Petraeus og medvirkede til at nedkæmpe al-Qaeda i Irak gennem en alliance med sunni-modstandsbevægelsen. Men i sidste instans – som udtryk for reglen om krigens utilsigtede virkninger – forankrede eskaleringen det shia-muslimske flertals greb om magten i Bagdad og styrkede dermed Irans indflydelse i Irak og regionen.

Men det interesserede ikke de nykonservative høge. McCain var kun ude efter at få Hagel til at indrømme, at han havde taget fejl. Han skulle krybe til korset og ytre: Eskaleringen var en succes! Men det ville Hagel ikke, for som han sagde: »Det er mere kompliceret end som så.«

Mangler fire stemmer

Præsident Obamas eskalering af krigen i Afghanistan med 30.000 soldater blev ikke nævnt. Det var en beslutning, Hagel var lige så meget imod som sin ven, vicepræsident Joe Biden, men Hagel undlod at gøre indsigelse over for sin gode ven Obama i Det Hvide Hus.

Den nye præsident skulle gøre sig sine egne erfaringer, og dertil kom, sagde Hagel i en anden sammenhæng, at ingen præsidenter havde turdet modsige Pentagon siden George H.W. Bush. Petraeus’ og andre populære generalers pres på den grønne Obama var for stærkt til, at præsidenten kunne sige nej. Inden dette års udgang vil de 30.000 soldater blive trukket hjem.

Den ansvarlige for tilbagetrækningen vil være forsvarsminister Hagel, hvis han vel at mærke bliver godkendt i Senatet. I går havde han sikret støtte fra 56 senatorer, herunder en republikaner. Det er et sikkert flertal, men hvis blot én republikansk senator beslutter at blokere afstemningen, kræver det 60 senatorer at få godkendt udnævnelsen.

For at være helt sikker mangler Obama altså støtte fra fire republikanske senatorer til at hyre sin foretrukne forsvarsminister. Det bliver ikke nogen let opgave.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her