Kolonitidens sprogspøgelser får nyt liv i Grønland

En årtier lang værdikamp er blusset op på ny i Grønland, hvor man gør sig klar til et valg, der udover undergrundens værdier har fået sprog på dagsordenen. Nogle kræver, at talerstolen i Landstinget helliges grønlandsk, andre at fremtidens grønlændere er tresprogede. Men hvorfor bliver sprogdebatten så følelsesladet i den nordligste del af kongeriget?
16. februar 2013

I sportshallen i Ilulissat står seks borde i en halvmåne, studieværten er klar, og publikum holder vejret, inden debatten skydes i gang. Men mens der bag fem af bordene står håbefulde kandidater, forberedte til den direkte tv-transmitterede valgdebat, står ét bord tomt. Partii Inuit (PI), det nyeste parti i Grønland er ikke mødt op til den dansksprogede valgdebat.

Den tidligere popstjerne og Partii Inuits nyeste kandidat, Randi Broberg, pryder forsiden af den grønlandske netavis Sermitisiaq.AG, hvor hun under overskriften ’Kandidat: Nu føler jeg mig respekteret’ beskriver, hvordan hun har overvundet en følelse af sproglig utilstrækkelighed:

»Jeg har nedgjort mig selv og følt mig værdiløs, når jeg har talt dansk. Jeg har nogle gange været nødt til at holde noget for mig selv, da ingen ellers ville forstå, hvad jeg sagde.«

Partiet er kommet ud i et sandt stormvejr efter meldingen om, at de vil føre valgkamp udelukkende på grønlandsk, og samtidig har de foreslået, at der kun må tales grønlandsk fra talerstolen i Landstinget (Inatsisartut) – et synspunkt de dog har trukket mere eller mindre tilbage efter massiv kritik. Samtidig er den siddende koalition bestående af IA og Demokraterne bannerførere for at sikre Grønland en plads ved det globale råstofmarked, som opererer på engelsk.

Partii Inuits sprogbudskab rammer dermed lige ned i et ømt punkt hos mange grønlændere.

Sprogdebatten trækker tråde tilbage til det danske herredømme og har polariseret befolkningen. Kolonitidens danisering er blevet bekæmpet med en grønlandisering, måske bedst illustreret ved, at tidligere Landsstyreformand Hans Enoksen (Siumut) nægtede at tale andet end grønlandsk. Og selv om der med først Hjemmestyret i 1979 og siden med Selvstyrets indførelse i 2009 blev sat en tyk streg under grønlandsk som hovedsprog, lever sprogdebatten fortsat og deler befolkningen i sproglige hold, forklarer lektor Karen Langgård (ph.d), der er afdelingsleder på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet i Sprog, Litteratur og Medier.

»Det grønlandske samfund har et problem med at hænge sammen. Der er en velstimuleret elite med fuld fart fremad, de mestrer at være grønlændere, men også globale, internationale og veluddannede. Og så har vi en hel del, der halter bagefter, og de får så nogle talsmænd, der meget let falder tilbage til den diskurs, man havde omkring Hjemmestyrets indførelse, hvor man var i opposition til den danske stat, den tidligere kolonimagt.«

Det nye parti gør med deres sproglige kurs op med en årelang praksis, hvor stort set al offentlig kommunikation er foregået på både grønlandsk og dansk, selv om den primært dansksprogede del af befolkningen kun udgør 10 procent.

»Vi valgte ikke at stille op til den dansksprogede del af debatten, fordi vi ikke føler, at vi kan udtrykke os klart nok på dansk,« lyder forklaringen fra formand Nikku Olsen (PI).

Dobbeltsproget samfund

Går man en tur gennem Nuuks gader, flyder sprogene da også sammen. »Vi ses senere, ilaa?« siger en ung kvinde, mens hun styrter ud af supermarkedet Brugseni for at nå bussen, hvor stoppesteder annonceres på først grønlandsk og dernæst på dansk. Avisartiklerne har to overskrifter, én på hvert sprog, og også menukort på caféer tager sproghensyn. Selv facebookstatusopdateringer er ofte oversat til ære for læseren. »Sisimiuni silagissuarmi unnummut qineqqusaarnissamut piareersarujooq – pissanganaq :)« – »Sidder i det dejlige vejr i Sisimiut og gør klar til vælgermødet i aften – spændende!:)«, lyder det f.eks. fra den kendte IA-kandidat Sara Olsvig (MF).

Den dansktalende del af befolkningen bestrider – sammen med de veluddannede, dobbeltsprogede grønlændere – topstillinger i administration, erhvervsliv, forsknings- og medieverdenen samt i sundhedsvæsnet. Og selv om grønlandsk er det officielle sprog – hvilket det nyeste udkast til sprogloven også slår fast én gang for alle – foregår meget politik og meningsdannelse fortsat på dansk. Og her ligger en del af forklaringen på debatten, for en stor gruppe enkeltsprogede grønlændere føler, at de har mistet forbindelsen til systemet, når de ikke kan betjenes af læge eller myndigheder på deres modersmål. Tal fra 1990’erne peger på, at omkring 30 procent af befolkningen betegner sig selv om udelukkende grønlandsktalende, men tallet kan allerede være forældet og er derfor behæftet med usikkerhed.

»Selv om det danske sprog er minoritetssprog her i landet, har det stadig magten inden for administration, uddannelse og arbejdsmarked. Nu har vi fået Selvstyre, hvor grønlandsk er det officielle sprog. Men jeg tror, folk havde en vis forventning (med Selvstyret, red.), som endnu ikke er blevet opfyldt. Derfor fylder debatten om sprog meget, nu hvor vi skal have valg. Det viser, at man ikke har gjort nok på sprogområdet,« siger cand.mag i sprog Katti Frederiksen, der udover at være udgivet digter og forfatter til daglig arbejder på Grønlands Sprogsekretariat.

Samme tendens ser lektor Karen Langgård fra Grønlands Universitet:

»Det er følsomt, fordi dansk har været kolonimagtens sprog. Men det bliver altså ved med at være følsomt, fordi meget indflydelse i det her land udøves af dansksprogede grønlændere eller grønlændere, der er tosprogede.«

Simultantolket konference

Den forgangne uges Future Greenland-konference i Nuuk er et godt eksempel på denne tendens. For mens endnu en snestorm har fået Nuuks gader til at synes mennesketomme, er debatten anderledes ophedet inde i kulturhuset Katuaq, hvor over 400 grå og sorte blazerjakker har indtaget stolerækkerne side om side, mens debatten om Grønlands fremtid og borgerinddragelse kører på andendagen.

»Hvordan får vi bedre borgerinddragelse?« lyder det fra konferencier Martin Breum, der leder spidsen af grønlandsk og dansk erhvervsliv igennem konferencen. Og simultantolkene forsøger at følge med, mens debattørerne på skift ivrigt fortæller om, at folket skal inddrages. Men hvor er folket?

»Jeg ville ønske, at en lignende konference blev afholdt på grønlandsk,« lyder det fra paneldeltager Alfred Jakobsen, direktør i Inuit Circumpolar Council. Og budskabet rammer lige ned dér, hvor det gør rigtig ondt. Konferencen om Grønlands fremtid foregår nemlig på dansk, og ude på arbejdspladserne og i hjemmene i Nuuk undrer man sig over, hvorfor blazerjakkerne diskuterer Grønlands fremtid på et sprog, som for mange ikke er modersmålet, men et levn fra kolonitiden, bemærker en højtstående embedsmand i kaffepausen.

Det er Katti Frederiksen sådan set enig i: »Man snakker om og ikke med en stor del af befolkningen,« siger hun.

»Grunden til, at jeg efterspurgte en konference på grønlandsk er, at det jo er samfundet her, der har en interesse i, at der kommer nye arbejdspladser og nye aktiviteter i Grønland. Hvis budskabet skal ud til befolkningen, skal der også være noget på grønlandsk,« forklarer Alfred Jakobsen efter konferencen.

Han er en af de privilegerede, der mestrer både grønlandsk og dansk, men han frygter, at de sproglige barrierer skaber unødige misforståelser, særligt i denne tid hvor Grønland står over for store samfundsforandringer:

»Sprog burde ikke være en barriere mellem de to grupper, men det er tit sådan, at vi, der taler grønlandsk, har meget nemmere ved at udtrykke os på grønlandsk – på vores modersmål. Når der i den ene gruppe kun er 100 procent dansksprogede eller grønlandsksprogede, kan de ikke kommunikere uden tolke. Der kan nemt opstå misforståelser, når nogle ikke er helt med på, hvad de andre siger. Det kan skabe strid eller mistanker om, at nogle holder tingene skjult for hinanden.«

De misforståelser genkender lektor Karen Langgård, men hun advarer mod at gøre det til en debat om etnicitet:

»Dansk bliver kædet sammen med danskere. Men man skal huske, at der efter daniseringsperioden også er et helt segment af grønlændere, som er dansksprogede eller i hvert fald primært dansksprogede. Jeg har set, at Partii Inuit taler om, at man ikke skal være underkuet i forhold til danskerne, men de glemmer at tage højde for alle de dansksprogede grønlændere og alle de blandede ægteskaber i landet.

Trods politiske bestræbelser, særligt efter Selvstyrets indførelse, halter det stadig med den sproglige integration, ligesom der er et omfattende uddannelsesefterslæb, ifølge eksperterne, der efterlyser højere politiske ambitioner.

Og én af de politikere, der selv mærker den sproglige kløft, er finansminister Maliina Abelsen (IA), der primært er dansktalende. Da hun i efteråret præsenterede finansloven på grønlandsk ved at holde sig stringent til en øvet tale, hun læste op af, modtog hun ikke kun bifald, men blev også af enkelte beskyldt for at gøre grin med sproget fra landets fornemmeste talerstol.

»Sprogdebatten har altid fyldt meget i Grønland, og jeg tror, den dækker over meget mere end sproget. Den dækker over en følelse af ikke at være helt med. Hvis man oplever, at ting sker i et tempo, det kan være svært at følge med i, så langer man ud efter sproget. Sproget deler folk, og det er rigtig, rigtig ærgerligt, for det burde jo være noget, man fandt sammen om, og noget der var et fælles grundlag.«

Eneste vej ud af denne kulturkamp er en pragmatisk tilgang til sproget, og at befolkningen i fremtiden mestrer begge – eller i bedste fald tre – sprog i tilstrækkelig grad til at kunne følge med, fastslår Maliina Abelsen.

Tilbage står dog, at de enkeltsprogede går glip af centrale diskussioner, når debatten om storskalaloven foregår på dansk, eller når man som dansksproget ikke kan følge med i den egentlige fiskeridebat, som ofte foregår i radioen, fordi man ikke kan forstå det.

Alligevel mener hun, at der er håb forude:

»Vi skal opnå, at vi har børn, der går ud af folkeskolen og kan tre sprog, så vi ikke tager nogen muligheder fra dem. Min opfattelse er egentlig også, at vi er rykket et langt stykke, og folk er mere åbne for, at der er to sprog, end man har været tidligere,« siger hun over telefon, inden hun skal videre fra Ilulissat til Sisimiut, hvor næste vælgermøde venter.

Et vælgermøde, hvor Partii Inuit efter kontroversen nu overvejer at stille med en kandidat til den dansksprogede valgdebat, eller som bestyrelsesmedlem Poul Egede Jensen udtrykker det:

»Ved de kommende tv-debatter får vores dansksprogede kandidater mulighed for selv at vælge, om de har lyst til at stille op.«

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Det nye Grønland leder under isen, i klipperne og i jorden efter sin økonomiske fremtid. Men hvor langt kan råstofferne føre Grønland? Og formår det lille samfund at modstå presset fra de magtfulde interesser, der vil tage del i den fest, der kan ligge forude?

Under isen ligger et nyt Grønland

Det nye Grønland leder under isen, i klipperne og i jorden efter sin økonomiske fremtid. Men hvor langt kan råstofferne føre Grønland? Og formår det lille samfund at modstå presset fra de magtfulde interesser, der vil tage del i den fest, der kan ligge forude?

Fakta

Valg i Grønland

Seks partier stiller op til Lands-tinget (Inatsisartut), herunder det helt nystiftede Partii Inuit (PI).

Den nuværende koalition består af tre partier. Det er Inuit Ataqatigiit, der har 12 pladser i Landstinget medlemmer. Demokraterne med fire pladser, og Kattusseqatigiit Partiiat, der har en enkelt plads i tinget.

Oppositionen består af to partier – nemlig Siumut, der har 12 personer i Landtinget  og Atassut, som er repræsenteret af to  personer.

Grønland går til valg 12. marts, hvor de 31 medlemmer af Landstinget skal vælges. Landstinget består af yderligere ni medlemmer. Grønland er ikke inddelt i valgkredse, og hele landet udgør derfor én stor valgkreds. Sidste gang, grønlænderne valgte medllemmer til Landstinget, var den 2. juni 2009.

Valget i 2009 – stemmefordelingen:

Atassut: 10,9 pct. (3.094 stemmer)
Demokraterne: 12,7 pct. (3.620 stemmer)
Inuit Ataqatigiiit: 43,7 pct. (12.457 stemmer)
Kattusseqatigiit: 3,8 pct. (1.084 stemmer)
Siumut: 26,5 pct. (7.567 stemmer)

Den seneste vælgeranalyse fra HS Analyse viser, at IA fortsat er det førende parti, mens en uvidenskabelig Facebook-undersøgelse foretaget af den grønlandske netavis Sermitsiaq.AG med 1.200 deltagere viser et tæt opløb mellem de to store partier – IA (37,9 pct.) og Siumut (39 pct.). Derfor kan de små partier blive helt afgørende.

Partierne:

Inuit Ataqatigiit. Etableret i 1978. Socialistisk. Formanden for Landstinget er partiets Josef Motzfeldt.

Demokraterne. Partiet blev stiftet i 2002. Socialliberalt parti med særlig fokus på uddannelse og økonomisk ansvarlighed. Har netop indgået samarbejde med de radikale.

Kattusse-qatigiit Partiiat.  Blev officielt stiftet i 2005. Konservativt. Partiet har en enkelt plads i Landstinget. Den sidder Anthon Frederiksen på.

Siumut. Stiftet i 1977. Social-demokratisk parti med 12 sæder i Landstinget. Har blandt andet fokus på ’at bevare miljøet og de levende ressourcer i Grønland’.

Atassut. Stiftet i 1978. Et liberalistisk parti med to repræsentanter i Landstinget.

Partii Inuit. Nyt parti. Venstre-orienteret. Partiet går til valg på løsrivelse fra Danmark og har vakt opmærksomhed ved at erklære, at man ikke ønsker at deltage i valgmøder, der foregår på dansk.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Hvorfor bliver sprogdebatten så følelsesladet i den nordligste del af kongeriget?

Hold nu kæft! Adelen i Danmark har altid talt et eller andet inferiørt fremmedsprog, som dog jævnligt blev skiftet ud alt efter hvem der pt. havde sat grænser for det ofte lidt for snedige danske købmandskab. Disse sproglige færdighed udsprang af købmandskabets nære forretningsforbindelser, men havde også den fordel at udelukke den almene dansker, som i mange henseender var bedre skåret for tungebåndet end adelen, når det gjaldt det daglige liv.
Et folk ét officielt hovedsprog – hvad binder os ellers sammen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

Hvad er der galt i at forlange, at der kun må tale grønlandsk fra talerstolen i Inatsisartut? Så bliver man lige overfaldet af de elitære kulturradikale nok engang...
At der tales dansk fra talerstolen i Grønlands parlament er lige så nedladende mod grønlænderne, som det vil være nedladende mod danskerne, hvis der blev talt tysk fra Folketingets talerstol.

Hvis man er så pokkers kosmopolitisk, kan man flytte til Antarktis - det er et statsløst kontinent!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Hvilken form for grønlandsk taler vi om? Vestgrønlandsk eller Østgrønlandsk? Jeg underviste en gang nogle elever på en teknisk skole. Og troede jeg var rigtig smart og moderne og gav dem en novelle om en person som arbejdede i Grønland, eller havde arbejdet i Grønland. (Jeg underviste i dansk). Her kom det så frem da vi snakkede om det bagefter, at et par stykker af eleverne faktisk kendte nogle i Grønland - og disse elever sagde, at personer fra Østgrønland ikke taler samme sprog (samme dialekt?) som personerne fra Vestgrønland.

Jeg går ud fra at det grønlandsk vi taler om er det grønlandsk, der bliver talt i Nuuk og omegn, altså i og omkring hovedstanden i Grønland....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jette Abildgaard

En rigtigt interessant debat Groenlaenderne her starter....

Selvfoelgelig er Groenlandsk hovedsproget paa Groenland mener jeg...og, samtidig bor jeg selv i et land som har lidt den samme diskussion, som da ogsaa af og til blusser op her....taler vi Engelsk eller Gaelisk??

Ogsa i Irland er alting paa 2 sprog...baade paa busser, officielle bygninger og, paa internetsider...her har man - naesten - accepteret at man bor i et Engelsk talende (koloni-sprog) land, men stadig ikke helt og, hvis man f.eks. koerer op til den nordvestlige del af landet, er alle vejskilte udelukkende paa Gaelisk og, det er som bekendt mange, mange aar siden Irland blev selvstaendigt...

Jeg haaber Groenlaenderne er mere standhaftige end Irerne oprindeligt var, for giver man foerst efter, saa er det let at faa et sprog til at uddoe som det desvaerre naesten er her i landet!!

Og selvfoelgelig taler man Groenlandsk i det Groenlandske folketing!! Det burde slet ikke vaere en diskussion!!

Engelsk er et andet - eller rettere tredje - sprog, som det vil vaere en fordel ogsaa at laere fordi det er et meget stort (vidtspredt) sprog, men principielt behoever en Groenlaender ikke kunne tale Dansk, som er et meget lille sprog....

Danmark maa laere at slippe sin koloni og erkende, at Groenland er et selvstaendigt lille rige....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Jette Abildgaard:

"Danmark maa laere at slippe sin koloni og erkende, at Groenland er et selvstaendigt lille rige...."

Som artiklen påpeger er det ikke Danmark der ikke giver slip - vi har intet at skulle have sagt i den sag. Det er grønlænderne selv der er splittede.

Det er nemt, måske endda opportunt, at sige som Partii Inuit: Grønland for grønlandsktalende. Men er det rimeligt overfor den markante andel af etniske grønlændere, som ikke identificerer sig som kun grønlandsktalende? Mange af dem har én forældre af hver nationalitet, og har jo sådan set ikke selv valgt deres modersmål.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jette Abildgaard

Anders Feder,

Det er korrekt, og alligevel bliver det hele deroppe tilsyneladende ved at vaere Dansk og, saa boer jeg blot omformulere hvad jeg skrev og, i stedet sige som du at, saa maa Groenlaenderne finde ud af hvad de vil...

Jeg vil stadig haabe de vaelger at beholde Groenlandsk som deres modersmaal...ogsaa i regeringen, hos laegen og deslige...fordi det er synd hvis deres sprog uddoer. Jeg kan se det her - stadig - efter alle de aar, at nogle Irere stadig indbyrdes er uenige om det og, mens de er det, da uddoer deres sprog helt og, er i dag naesten ingenting og, det haaber jeg ikke sker for Groenland, men er samtidig klar over, at det vil tage mange aar...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens  Andersen

@ Anders Feder:
"Mange af dem har én forældre af hver nationalitet, og har jo sådan set ikke selv valgt deres modersmål."

Der er, så vidt jeg ved, ingen mennesker, der selv vælger deres modersmål. Heller ikke jeg.
Dette faktum har stor betydning for modersmåls- og sprogdebatter alle steder, men ofte bliver modersmålets betydning for indlæringen af noget som helst andet overset eller negligeret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

Man kan ikke sammenligne engelsk i Danmark og dansk i Grønland. Rigtigt vi taler en del engelsk her i Danmark (det gør man faktisk også i Grønland – i sær i Thule). Engelsk er imidlertid ikke en tidligere kolonimagts sprog, vi har derfor et andet og afslappet forhold til engelsk end nogle grønlændere har til dansk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Hansen

Først lige lidt info til de forskellige debattører, for det første har Grønland ikke været en koloni siden grundlovsændringen i 1953, og så må man altså gerne tale andre sprog end dansk i det danske folketing, f.eks. tysk pga. det tyske mindretal, men det kræver selvfølgelig man er valgt ind, og så skal man helst varsle det inden, så der kan anskaffes tolke, det gælder for øvrigt også for grønlandsk og færøsk.

Mht. til sprog på Grønland, så findes der 4, dansk og 3 grønlandske varianter, se evt. mere her: http://da.wikipedia.org/wiki/Grønlandsk_(sprog)

Så det er korrekt, at vest og øst grønlændere i nogle tilfælde ikke altid helt forstår hinanden, der er flest der taler vestgrønlandsk, og dette sprog er mere eller mindre blevet det nævnte officielle sprog.

Mht. sprogdebatten, så synes jeg man skal lytte til hvad Maliina Abelsen klogt nævner og foreslår i artiklen, nemlig, at man burde være mindst to sproget, og gerne tre sproget, grønlandsk, dansk og engelsk.

Grunden til dette er, uddannelse og uddannelses muligheder, for selvom Grønland (forhåbentligt) en dag vil komme til, at svømme i penge, så vil det stadig være umuligt pga. befolkningsstørrelsen, at kunne opretholde et bredt udsnit af uddannelses institutioner og muligheder, og det samme gælder rekvireringen af ene og alene grønlandsk talende undervisere til selvsamme, den realisme tror jeg, at mange bliver nødt til, at indse, både her i debatten, i Danmark, som i Grønland.

I dag er det sådan, at den almindelige grønlænder gratis, og på lige fod med andre statsborgere i riget, kan tage hvilken som helst uddannelse i Danmark såfremt vedkommen har kvalificeret sig, og her kommer det danske så ind i billedet, for hvis man ikke er god nok til dansk, så bliver det næsten også umuligt, at tage en videregående uddannelse, og det er lige netop det Grønland i dag har brug for, masser af unge, der ønsker, at tage en højere uddannelse.

Derfor, er det ikke et enten eller i det kære Grønland mht. sprog, det er et både og, men man kunne godt ønske sig, at flere grønlandske politikere turde sige det åbenlyst, for det tror jeg en gang for alle kunne lukke sprogdebatten, det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at mange politikere, uanset parti, gerne vil spinde og spille på sprogdebatten for, at få sig nogle billige stemmer, og måske også fordi de vil undgå andre vigtige emner, hvem ved.

Brugerbillede for Søren Kristensen

Selv om en af definitionerne på rigdom er at have eller kunne noget andre enten ikke har eller kan, kan det også blive lidt for eksotisk. Jeg kunne fx ikke Grønlandsk da jeg boede og underviste - i engelsk i Grønland - og det kunne godt få mig til at føle mig fattig eller utilstrækkelig. Grønlænderne har et enormt sprogpensum, hvis de vil avancere - mindst tre forskellige skal de kunne: grønlandsk, dansk og engelsk. Jeg valgte i mit arbejde at fokusere på engelsk, fordi det giver international gennemslagskraft og Grønland befinder sig i en brydningstid, bogstaveligt talt, hvor undergrunden bliver brudt for mineraler og råstoffer til højestbydende og befolkningen brydes som det sker overalt i dem der har og dem der ikke har - herunder sproglig formåen. Engelsk kan man kommer rigtig langt med - at det så også er et levn fra kolonitiden, er der ikke noget at gøre ved. Til de grønlændere der ønske at lære på en fornøjelig måde har jeg et tip: læs tegneserier på det pågældende sprog. Det kan være underholdende og måske også lærerigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

@Per Hansen:
Men der er jo forskel på at tale dansk som 2. sprog, på Grønland, og så at bruge det som 1. sprog, hvilket i særdeleshed praktiseres af de dansksindede pseudosocialister i IA.
Jeg er selv "sprogblind"*, og med den lemfældige omgang, en del grønlændere har med deres modersmål, så er jeg da glad for, at jeg ikke er grønlænder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Grønland bør klart være 2 sprogede:
Grønlandsk og Engelsk

Grønland står foran en globaliseringsprocess, som bør opfattes som den anden "kolonialisering eller globalisering" - det er vigtigt at det grønlandske folk er skarpe, vågne og klar denne gang omkring den rette håndtering af flirteriet angående resourcerne i undergrunden.

Det er vigtigt at Grønlænderne kan forhandle skarpt på engelsk - og har en veluddannet ungdom og arbejdsstyrke indenfor administration og ledelse - i den offentlige og private sektor.

Vedr. allelækkerierne i undergrunden - synes jeg Grønland skulle se bort fra verdens behov for mineraler og andet - og derimod se på HVILKET samfund grønlænderne egentligt gerne vil have vedr:

Klima, økologi, vedvarende energi, kulturelt og i hvilket tempo?

Hvorfor ikke se på nuværende BNP i landet - og hvilken BNP de vil have årerne fremover for at få de ting de gerne vil have - og så lade resten BLIVE i jorden - også til de næste generationer.

Man har jo set eksemplet med Island og også Norge, hvor Norges oliemilliarder, har kastet sindsyge huspriser og frådende overforbrug af sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

@Anders Feder:
Nu er jeg ikke 110 % sikker... Men jeg mindes, at flere af IA's medlemmer af Grønlands landsting, end ikke evner det grønlandske sprog. Men ja, deres øvrige adfærd i pressen tyder mere på kinesisk-sindethed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Dennis Baggers Laursen:

Nu sidder IA også på næsten halvdelen af pladserne i Inatsisartut. Det ville være underligt hvis de ikke bare i nogen grad afspejlede befolkningssammensætningen.

I øvrigt mener jeg det er en fejlslutning at man nødvendigvis bliver specielt dansksindet af at tale dansk. Man kan godt støde på grønlændere som kun taler dansk, men som alligevel er tilhængere af eks. løsrivelse fra Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

@Anders Feder:
Hvis man er grønlandsk seperatist, der ikke evner sit eget modersmål - ja, kan det stort set ikke kun forklares med, at man i sin opvækst kun har talt dansk (pga. forældrene)?
Det giver umiddelbart ikke noget mening for mig, at gå ind for løsrivelse, samtidig med at man taler kolonisternes sprog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Dennis Baggers Laursen:

Det er jo fordi det ikke er så sort-hvidt som det gøres til. Man kan være født af danske eller halvdanske forældre, men alligevel have boet hele sit liv på Grønland. Skal man føle sig som en 'uægte' grønlænder af den grund? Kan man så ikke sige det samme til herboende med en eller to arabiske forældre - skal de betragte sig selv som uægte danskere?

anbefalede denne kommentar