Analyse
Læsetid: 3 min.

Kompromisets snørklede veje

Der er stadig lang vej til et kompromis, når EU-cheferne i dag træder sammen for at færdiggøre de afbrudte forhandlinger om budgettet for 2014-2020. En del af løsningen kan ligge hos Kommissionens regnemaskine
Udland
7. februar 2013

Atmosfæren var anspændt og attituden hård, da EU’s stats- og regeringschefer sidst i november trådte sammen for at forhandle unionens næste flerårige budget på plads.

Sådan har det ikke været forud for genoptagelsen af forhandlingerne i dag. Men tag ikke fejl – kravene, ultimatummerne og uenighederne er der stadig. Danmark vil stadig have sin rabat, Storbritannien vil stadig have budgettet fastfrosset på 2011-niveau, Frankrig vil stadig ikke skære i landbrugsstøtten. Og alle tre truer stadig med at nedlægge veto.

Fronterne

Da parterne sidst var samlet præsenterede EU-præsident Herman Van Rompuy et kompromisforslag (se boks), der lå 5,9 procent under EU-Kommissionens oprindelige forslag på 1,033 bio. euro for den samlede syvårsperiode. Samtidig gav han lidt igen til landbrugsstøtten. Besparelserne var imidlertid ikke nok for budgethøgene, der udover briterne også tæller Tyskland, Holland og de skandinaviske lande. Den britiske premierminister, David Cameron, krævede ved afrejsen fra Bruxelles, en reduktion på yderligere 30 mia. euro.

Omvendt har Frankrigs præsident, François Hollande, kritiseret de lande, der kræver ’kraftige nedskæringer’, mens de samtidig ikke er villige til at afgive eller skære i deres rabatter. Frankrig – Europas største landsbrugsproducent og modtager af 17 procent af tilskuddene – står selv til at miste millioner som følge af nedskæringerne af landbrugsstøtten og har afvist Van Rompuys nuværende forslag om nedskæringer på 14 procent.

Derudover er der Italiens premierminister, Mario Monti, der forleden udtalte, at Italien indbetaler »mere, end hvad der er retfærdigt i forhold til landets relative velstand.« EU’s fattigste lande – bakket op ad Europaparlamentet – mener, at det seneste Van Rompuy-budget er alt for restriktivt.

Løsninger

Med så markante forskelle landene imellem kan det undre, at Van Rompuy har indkaldt til forhandlingsrunde II – noget, hans folk har sagt, han kun ville gøre, i det øjeblik en aftale er meget tæt på.

Forklaringen er næsten lige så kompleks som budgettet selv. Og en væsentlig del af den handler om forventninger.

Frankrig vil som landbrugsordningens mest udtalte beskytter umuligt – skulle man synes – kunne rejse hjem med nedskæringer i tilskuddene til landets bønder. Reelt er det imidlertid muligt. Størrelsen på landbrugsordningen er faldet som del af EU’s overordnet budget over tid, og det er forventningen i den franske befolkning, at den vil falde yderligere denne gang. Frankrig vil ikke gå med til en alt for voldsom reduktion, men der er et vist råderum. David Camerons position kan synes vanskeligere at afvige fra, efter et flertal i det britiske parlament nedstemte hans forhandlingsposition om en fastfrysning af budgetrammen på 2011-niveau. Reelt er der dog også for briterne en mulig vej ud.

Forventningen er ifølge iagttagere, at det endelige budget vil ende 15-20 mia. euro under Van Rompuys seneste udspil – nemlig på omkring 955 mia. euro. Det vil – med hjælp fra samme embedsmænden regnemaskiner – kunne præsenteres som en sejr for den britiske premierminister. Cameron har nemlig aldrig sagt, om han taler om de såkaldte forpligtigelsesbevillinger (det tal, vi normalt taler om) eller de såkaldte betalingsbevillinger, som er de penge, der rent faktisk bliver brugt. Sidstnævnte er som regel lavere end førstnævnte og kan rent regneteknisk nedjusteres en anelse, og iagttagere påpeger, at Cameron ved at fremhæve betalingerne kan hævde, at han har fået, hvad han krævede.

Hvad angår Danmarks rabat, så er beløbet forholdsvis lille – kun to procent af den samlede rabatmængde. Den bliver ikke gratis, men det synes at være forventningen, at Danmark får ’en eller anden rabat’ – som en iagttager vurderer over for Information.

De lande, der ikke ønsker nedskæringer, sidder med en svagere hånd, fordi de ikke er nettobidragydere til budgettet. Tilmed er der tradition for at få lande med om bord ved at uddele ’gaver’, f.eks. landespecifikke tilskud.

Der er stadig meget, der kan gå galt, før en aftale er på plads – men der er mere fleksibilitet end som så, og det er årsagen til, at der i øjeblikket er optimisme i Bruxelles.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her