Analyse
Læsetid: 4 min.

Konflikt mellem Japan og Kina eskalerer

En territorialkonflikt mellem Kina og Japan optrappes. Begge de asiatiske stormagter viser ingen tegn på at ville indgå kompromis, men spiller i stedet stadig mere med de militære muskler og øger risikoen for sammenstød
Udland
11. februar 2013
Den japanske udenrigs-minister, Fumio Kishida, afholder pressemøde i forbindelse med, at en kinesisk fregat i sidste uge var tæt på at angribe en japanske destroyer.

Jiji Press

Analyse

Hvorfor ikke tilsætte festivitassen lidt politisk kant? Når kineserne i disse dage fejrer det kinesiske nytår med at fyre uanseelige mængder fyrværkeri af, så har de samtidig muligheden for at sende en fjendtlig hilsen til deres japanske naboer. Noget af det mest populære fyrværkeri til salg i Beijing har det ildevarslende navn ’Den store Tokyo-eksplosion’.

»Det er min nytårshilsen til Japan. Jeg håber, de kan høre bragene helt derovre,« sagde en ung mand, da han tidligere på ugen købte den store kasse med fyrværkeri, som sælgeren lovede vil indeholde rigeligt med ’gigantiske eksplosioner’.

Siden efteråret, hvor tusindvis af demonstranter i adskillige kinesiske byer råbte »død over japanerne«, har forholdet mellem de to asiatiske stormagter været yderst anspændt. De strides om kontrollen over fem små ubeboede øer – kaldet Senkaku i Japan og Diaoyu i Kina.

Og mens folk i Beijing udtrykker sig med fyrværkeri, så gør begge nationer det i stedet med deres militær. Jagerfly fra begge lande har ved flere lejligheder skygget hinanden i luftrummet over øerne, og flådefartøjer vogter på hinanden i det østkinesiske hav. Det øger hele tiden risikoen for militære sammenstød.

Og striden tog en ny farlig drejning, da Japan tidligere på ugen sagde, at en kinesisk fregat den 30. januar låste sin radar – normalt brugt til at sigte på et fjendtligt fartøj – fast på en japansk destroyer. Et andet kinesisk fartøj skulle på samme måde have sigtet mod en japansk helikopter i samme måned.

Ingen forhandling

Japans premierminister Shinzo Abe beskrev i onsdags episoderne som »provokerende handlinger« fra kinesisk side.

I går nægtede Kinas forsvarsministerium dog den japanske udlægning og anklagede i stedet japanerne for at komme med »uansvarlige påstande, som overdriver den såkaldte kinesiske trussel og hensynsløst skaber spændinger«. Tonen mellem verdens næststørste og tredjestørste økonomi fortsætter også med at være uforsonlig.

»Der er ingen plads til forhandlinger i denne sag,« sagde Shinzo Abe i slutningen af sidste måned. Og Kinas nye leder, Xi Jinping, sagde, at Beijing aldrig vil »forhandle om vores kerneinteresser« eller indgå kompromiser, »der vil skade vores suverænitet«.

Japan har i årtier administreret de omstridte øer, hvis undergrund menes at indeholde store forekomster af olie og naturgas – og samtidig giver kontrol med vigtige skibsruter. Men da den japanske regering i september nationaliserede øerne ved at købe dem fra den hidtidige private japanske ejer, så brød den ellers dæmpede konflikt om ejerskab af øerne ud i lys lue. Kina udfordrer nu ikke kun Japans suverænitet over øerne, men også Japans kontrol over dem. Imens anerkender Tokyo slet ikke, at Kina også gør krav på øerne.

Stærk nationalisme

Begge lande har reelt alt at tabe ved en militær konflikt, da det vil ramme deres samhandel, som har en årlig værdi på 1.900 mia. kroner. Og på det seneste har der også været udtrykt håb om, at et muligt topmøde mellem Shinzo Abe og Xi Jinping vil kunne mindske spændingerne. Men eksperter fra Japan og Kina mener, at en stærk nationalisme i modpartens land fortsat vil få krisen til at eskalere og forhindre fremskridt.

Shinzo Abe førte sit konservative parti til en overvældende valgsejr i december – bl.a. ved at love at styrke Japans militær, stå stejlt i de territoriale stridigheder og modsætte sig kinesiske krav. Og i Kina er grundpillen i kommunistpartiets styre netop nationalismen, og den piskes ofte op til et had rettet mod Japan med henvisning til det japanske militærs uhyrligt brutale fremfærd i Kina under Anden Verdenskrig.

Lederne i begge lande vil derfor tabe ansigt over for deres befolkninger, hvis de bøjer sig i konflikten. Problemet er dog, at bøjelighed er nødvendig, hvis krisen ikke skal blive forværres.

»Ingen af siderne ønsker en krig,« siger Akio Takahara, en Kinaekspert ved Tokyo Universitet. »Men den gensidige mistro er stor.«

Set fra japansk side er det mest af alt Beijing, som skal komme Tokyo i møde, før der kan finde et måske forsonende møde sted mellem Xi Jinping og Shinzo Abe. »Før et topmøde kan finde sted, så må Kina først stoppe med at sende skibe og fly til øerne,« siger Takahara, der dog erkender, at det bliver et svært skridt for Kina at tage pga. pres fra befolkningen. »Da Kina har stadig flere hjemlige problemer, så oppisker kommunistpartiet de nationalistiske følelser i et forsøg på at få folket til at forene sig,« siger han.

I Kina hører man det samme – dog med omvendt fortegn. »I Japan er højrenationalisterne for indflydelsesrige til, at der kan komme tilnærmelser,« mener Zhou Yongsheng fra det kinesiske universitet for internationale studier.

Mens de to sider fortsætter med at anklage hinanden for at optrappe striden, så lader den eneste forsonende gestus at være, at politiet i Beijing i de sidste dage er begyndt at konfiskere fyrværkeriet med det sprængfarlige navn ’Den store Tokyo-eksplosion’ fra flere fyrværkeributikker. Så forværres situationen i hvert fald ikke yderligere af kinesernes nytårsfejring.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her