Læsetid: 4 min.

Lasagneskandale skaber hestekødsboom i Frankrig

Mediehistorierne om hestekødsopblandet oksekød har udløst en uventet kraftig efterspørgsel efter den ægte vare – hestekød, der engang indgik i arbejderklassens grundkost, er blevet moderne igen, fortæller franske slagtermestre
Skandalen om hestekødet i frosne færdigretter har udløst et veritabelt boom i efterspørgslen efter hestekød i de franske slagterforretninger.

Gerard Julien

23. februar 2013

På en frostkold formiddag på Richard Lenoir-markedet ikke langt fra Bastillen forsøger Palmira Munio, en pensioneret syerske og rengøringskone, at holde varmen bagerst i køen til en slagterbod:

»En dejlig hestebøf, svitset hurtigt på begge sider og serveret rød, smager himmelsk,« siger hun.

Igennem de seneste 20 år har 76-årige Munio købt hestekød i slagterboden et par gange om ugen. Men de seneste par uger har køen været meget længere, end den plejede. Hvad kan det nu skyldes? Jo, som endnu et bevis på princippet om, at dårlig omtale altid er meget bedre end ingen omtale, har den Europa-omspændende skandale om ulovligt hestekød i frosne lasagner udløst et veritabelt boom i efterspørgslen i kødudsalget hos Frankrigs traditionelle hesteslagtere.

Interbev Equins, et brancheorgan, der samler de franske hesteslagtere, vurderer, at man har solgt op til 15 procent mere hestekød, siden skandalen brød ud. Samtidig ser stadig flere franskmænd ud til at vrage færdigretterne – frostvaresalget er i Frankrig faldet med fem procent, mens salget af friske økologiske madvarer er steget tilsvarende. Og nu strømmer kunderne til de traditionelle håndværksslagtere, især for at indkøbe hestekød.

»Der findes ikke et mere troværdigt menneske end en rigtig god hesteslagter,« siger en pensioneret sekretær i 60’erne, som må betale under fem euro – »det er fundet til prisen« – for sit ugentlige indkøb af hestekød.

Vred på fødevareindustrien

Bag ved en udstillingsmontre, der bugner af hestebøffer, tørrede hestepølser, hestepaté og en funklende kværn til fremstilling af hakket hestekød, der kan spises råt – som hestetatar – fortæller slagter Daniel Adam, at han har langet meget mere hestekød over disken, siden den såkaldte lasagneskandale brød ud.

»Alle taler om hestekød,« siger han. »Kunderne tænker: ’Ah, hestekød, jeg havde helt glemt, at det fandtes, og hvor godt det smagte. Jeg får helt lyst til at prøve det igen’.«

Han insisterer på, at skandalen om hestekød i retter med forarbejdet kød på ingen måde har haft negativt afsmittende effekt på hestekødudsalget.

»Det er snarere fødevareforarbejdningsindustrien, folk har set sig gale på,« siger han.

Adam, der er født og opvokset i Paris, har været hesteslagter i over 30 år. Hans kød stammer fra heste fra regionerne Sarthe og Mayenne i det nordvestlige Frankrig, oplyser han. Men selv før lasagneskandalen havde han bemærket en fornyet interesse for hestekød, især i en helt ny og ung kundekreds.

Han betegner hesteslagtningens kunst som uhyre præcis.

»Man kalder os for slagterbranchens kirurger,« påstår han.

Mens han arbejder med kniven, tiltrækker han et mindre opløb af tilskuere blandt kunderne i osteboden ved siden af. Hans kunder omfatter angiveligt flere privatkokke for berømtheder og velhavere, der bor i det nærliggende Marais-kvarter.

I Frankrig har man spist heste siden 1700-tallet. I århundreder var det en billig og nærende form for mad, som især var yndet af fattigfolk og arbejdere. Endnu i dag spises de største mængder af hestekød i de gamle kulminedistrikter i nordøst. Men siden 1980’erne har forbruget været støt faldende frem til dag.

Der er dog stadig 16 procent af de franske husholdninger, som køber hestekød jævnligt. I de seneste år har hesteslagterne forsøgt at relancere deres produkter som fedt- og kolesterolfattigt kød, især i reklamer målrettet til kvinder. Det førte på et tidspunkt til en modkampagne, hvor Brigitte Bardot ivrede imod at spise hest. Franskmændene sætter godt 20.000 ton hestekød til livs om året, men i Italien, hvor hestepølser og andre hestekødsprodukter er populære, spiser befolkningen dobbelt så meget.

Færre slagtere

I dag er der 700 specialiserede hesteslagtere tilbage i Frankrig, hvilket er væsentligt færre end for bare 10 år siden. Men den stadige nedlukning af hesteslagterbutikker skyldes til dels også, at når slagtere med speciale i det gamle håndværk går på pension, står der sjældent nye klar til at tage over. Næsten tre fjerdedele af de franske forbrugere, som spiser hestekød, er over 50 år. I 2011 udgjorde de under-35-årige blot syv procent af kunderne.

»Det her er første gang, jeg køber hestekød,« siger Magalie Hennequin, en 32-årig kokkeassistent, der er ved at indkøbe hestebøffer. Hun er især fortørnet over de falske varebetegnelser på de frosne kødretter. »Folk har ret til at vide, hvad der er i deres mad. Først anede jeg ikke, hvor jeg skulle tage hen for at købe hest. Det var helt umuligt at finde det i alle supermarkeder, jeg blev nødt til at finde en slagterspecialist.«

Francis Philippe, en modeskaber og stylist, der indkøber et større parti hestepølser, siger:

»Lasagneskandalen er latterlig. Det er forbrugernes egen fejl, hvis de insisterer på at købe madvarer, som de ved så lidt om. At gå på et rigtigt marked behøver ikke at tage længere end en time. Frisk hestekød hos en specialslagter koster ikke alverden. Samtidig kan du slå en hyggelig sladder af med din slagter.«

Af restauranter, der serverer hestekød, er der flere i Belgien end i Paris. Men på Le Taxi Jaune, en velanskrevet bistro i Paris’ 3. arrondissement, der har lange traditioner for at servere hestepølser og hestehjerne, kan chefkok Otis Lébert sagtens nikke genkendende til den stigende interesse for hestekød. Han føler sig dog ikke overbevist om, at trenden vil vare ved.

»Kom tilbage om tre måneder, og lad os se ad,« siger han.

 

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nic Pedersen
  • Per Torbensen
  • mariann offersen
Nic Pedersen, Per Torbensen og mariann offersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

I Tyskland har man fundet en god løsning.Man giver de falske hestekødsprodukter til de fattige,der ikke har råd til at købe mad fordi de er på en fattigydelse,kaldet Hartz IV.

Jeg har endnu ikke prøvet hestekød (af hvad jeg ved af), men har prøvet æsel en del gange som er super fint og magert kød.

Jeg er vant til at gå på restauranter og spise kanin, fisk eller kylling hvor man vælger den/det man vil spise, levende, hvorefter de tager det/den ud i køkkenet og slagter dyret. F.x. at de slæber en nuttet hvid kanin som spjætter og sf. gør modstand, i ørerne, fra fortovet og ud til slagtebænken.

Hvis danskere og andre er forfærdede over at spise hestekød bør de vågne op. Kød er kød, det er et andet levende individ man fortærrer. Godt at læse at franskmænd og italienere er mere friske eller vågne.

I mine øjne burde hestekød være en delikatesse, i og med der vel ikke opdrættes 20 millioner af dem som er tilfælidet med grise i DK.

Men den danske sult er abstrakt, man ser og oplever ikke et levende dyr blive slagtet og så spiser man det. Og man synes det er forfærdeligt at spise noget så nutttede heste, for die virker mere som et individ på os end en gryntende gris.

Man kan også spørge - hvor mange danskere har set en gris blive slagtet, høre den skrige vildt i angst, og se den få halsen skåret over og dernæst skåret op i de forskelllige udskæringer man kan købe i supermarkedet?

Franskmænd har altid kunnet lære os danskere meget om mad, råvarer, og ikke mindst om at købe og spise det!

Vibeke Svenningsen

Nic:

Som havende en fransk kæreste, så føler jeg mig sgu snydt, hvis det skulle være normen.

Stig:

Mig bekendt er det ikke optimalt at slagte nogen dyr, der er i vild angst, da de angiveligt skulle sende stresshormon ud i kroppen ved den type slagtning, der bestemt ikke gavner kødets kvalitet. Men smag og behag - kanin er i øvrigt en dejlig spise. Heste er jeg ikke på. Jeg mener alle har ret til at lave kulturelle fravalg mht, hvad de spiser uden at det skal være åh så logisk begrundet.

Vibeke:

Som du bør bemærke, skrev jeg "franskmænd"! Valget af ubestemt flertal var helt bevidst! ;-)

Der er altid afvigere fra normen. Jeg kender f.eks en russer, som ikke kan lide vodka, men hun har så andre kvaliteter, der opvejer denne atypiske brist. Det håber jeg da også din kæreste har!?;-)

Vibeke Svenningsen

Jeg føler mig stadig ført bag lyset af denne danske fordum om åhhh, hvor er franskmænd bare de primitive danskere kulinariske overlegne...øh, hvad!

Michael Kongstad Nielsen

Heste er mig bekendt aldrig blevet brugt som husdyr for at fodre dem op, slagte og spise dem. De er blevet brugt som husdyr for at arbejde foran ploven, eller som ridedyr, til jagt, kamp, krig, eller politi til hest og lign.

Derfor er historien her noget provokerende sludder, da franskmænd aldrig har sat hestekød højt i gastronomien, men netop er blevet spist af lave klasser som arbejdere i kulminedistrikter, da det var billigt at købe. Hvorfor var det det? Jo, fordi kødet stammede fra gamle øg, udslidte heste, der havde gjort deres gerning på jord, og nu skulle ejeren have det sidste ud af krikken, ind til hesteslagteren ud ud til de fattiges borde. Jo ældre krikken var, jo mere sej var bøffen, men det kan der jo gøres noget ved, hvis hakkeriet fungerer.

MKN

og det tror du ikke den gamle malkeko eller læggehøne er (om den så er nok så økologisk)? ;-)
I vore dage er levevilkårene faktisk yderligere et argument for at spise hestekød!
Her omkring mig er der mange heste på græs og de lever dælme bedre end det meste andet fra køledisken!

Ja, alt det andet kød opstår jo som bekendt på magisk vis i supermarkedets køledisk uden foregående liv og død.

ellen nielsen, Niels Mosbak og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jo, Nic, men koen og hønen har været beregnet til at producere menneskeføde, det har hesten ikke. Der er et mentalt spring, at skulle sætte over, ridebanespring, hvis jeg må være så fri. Desuden mener jeg ikke, det er attråværdigt at spise de gamle malkekøer eller læggehøner, så effektivt behøver det industrialiserede landbrug ikke at være.

Vibeke Svenningsen

Nic:

Nej, men tror mig, som en der vokset op på landet, der er forskel på at opfostre dyr som slagtedyr og så slagte dem, når de ellers har udtjent deres anden gerning. Her kan der selvfølgelig indvendes, at suppehøner jo er en gudespise - og ja, det kan de være, eller gamle malkekøer...men der er noget med heste og kadaverslagterne, når man kommer fra landet.

@MKN
Både for malkekoens og æggehønens vedkommende er kødet et biprodukt efter endt primær "tjeneste"!
Jeg forstår ikke det "mentale spring", som mange åbentbart må foretage. Det er nok også derfor denne jo egentlig banale "skandale" interesserer mig.

Jeg kunne tilføje at andre husdyr som f.eks ged og dromedar m.fl. også smager aldeles fortrinligt med god tilberedning, hvis man tør "springe" lidt ud over sine gastronomiske og andre fordomme. Jeg skal skåne folk for beretninger om, hvilke dyr jeg ellers har smagt med god fornøjelse rundt omkring..

Mht. til lige heste handler det vist mest om rester af gamle kirkelige ideer, hvor det jo kun var hedninge, som anså hesten for offer- og maddyr. Egentligt utroligt, hvad der kan indpodes i folks uerkendte forestillingsverden over tid.

Vibeke,

jeg er selv fra landet, så jeg kender godt problematikken.

Jeg tvivler dog på, at du skulle være af en årgang, som har haft et nært personligt forhold efter mange års samarbejde til din plovhest! ;-)
(som min egen bedstefar)

Vibeke Svenningsen

Det er jeg bestemt heller ikke - men har dog ejet 4 rideheste. De var altså heller ikke opfostret med henblik på at blive spist. De var sgu da gamle, da de enten døde eller blev slagtet. Og de der blev slagtet grundet skader og derfor ikke længere kunne bruges som rideheste var da gamle.

Jeg startede også med at fastslå, jeg forstod kulturel fravalg af at spise visse dyr. Jeg spiser ikke hest - det var noget kadaverslagteren kom efter i min barndom - og det er faktisk også sådan, at dem jeg sidenhen har hørt fik hest at spise i deres barndom, kom fra ret fattige hjem.

He, he, ja selv de fattige har lov til en godbid i ny og næ, hvis de fine overser noget!? ;-)

Men ja, der er rigtig meget kultur i folks madvaner alle steder. Det er faktisk forbavsende nogle gange, hvor meget dette kan overskygge rationelle hensyn.

Vibeke Svenningsen

Nic:

Selvfølgelig overskygger det de rationelle hensyn - ellers ville vi jo også æde døde mennesker. Det gør vi jo heller ikke på trods af udemærket næringsindhold,

Tak for link, Steen.

Jeg beklager at måtte konstatere, at vi her i Jylland nok har fået for mange motorveje og lukket for mange hesteslagtere i de sidste årtier! ;-)

Vibeke,

jeg ved nu ikke, hvor selvfølgeligt det er. I Kina spiser man som bekendt hunde. Og i Danmark grise. Det er jo ikke alle, som bifalder nogen af delene. Så "vi" er et tvivlsomt begreb. Men for min skyld må folk nu spise, hvad de har lyst til.
Men det ER god skik, at de kan vide, hvad det er, før de synker!

Vibeke Svenningsen

Nic:

Selvfølgelig er det en slvfølgelighed, vi er defineret af normer og socialiseret. Det gør os også til mennesker. Jeg ville ærlig talt være træt af en kineser, der belærte mig om, at jeg blot skulle slagte lille Fido og guffe ham, ellers var jeg helt galt på.

Vibeke,

Ja, "selvfølgelig"!
Jeg mener såmænd også bare at man ikke kan tage sine egne selvfølgeligheder som selvfølgelige for alle mulige andre, hvis du kan følge mig?
(det har mennesker bare en grim vane med at gøre, hvilket til gengæld er ret selvfølgeligt, hvis man har iagttaget dem lidt)

Det har været tabu fra 70-erne at spise hest,min gamle jydefar forbandede de sidste
"hellige-mode rigtige" dette.
Hest smager simpelhen bedre end okse,får ,svin og høns.
Men det er nok mere den simple kulturelle tilgang til denne spise der afgør valget.
I København på stenbroen er det virkeligt svært at opdrive denne spise desværre,undtagen for rovdyrene i zoologisk have,de får rigeligt på Frederiksberg bakke-øv.

Vibeke Svenningsen

Nic:

Det har jeg så sandelig heller ikke plæderet for. Tværtom - så har jeg skrevet, mennesker kan have deres helt legitime og gode kulturelle grunde til at fravælge at at spise visse ting. Jeg forvente fx ikke, at du ville spise spicy ormeragout, som jeg har gjort...sådan er der nemlig så meget. Jeg er blot træt ag at blive belært om, at det ikke er ok ikke at ville guffe hestebøffer som dansker. Det må man da selv om, og man kan såmænd også have helt legitime kulturelle erfaringer med i bagagen, de gær det fortåeligt osv - men det gør ikke at hesteskandalen ikke har haft anstrøg af hysteri sammenlignet med langt værre ting, der er foregået i fødevareindustrien. Men selvfølgelig skal vi forbrugere da gives et helt legitim mulighed for fravalg uden at skulle forsvare dette.

Vibeke,

Vi er vist egentlig ret enige, tror jeg!?
Jeg er f.eks også netop træt af at blive belært om, at det ikke er ok at guffe hestekød som dansker/europæer.
Den spicy ormeragout lyder meget interessant!
Jeg skulle meget gerne smage.
Til gengæld kan jeg oplyse, at store grillstegte larver fra nord-australien er rigtig goe, sådan lidt som cremet flæskesvær med sprød skorpe.
Det er bare sjældent, at Fakta har råvarerne! ;-)

Scherfig hos kirgiserne

I Hans Scherfigs rejsebog "Hos kirgiserne" er der en beskrivelse af et måltid, hvor man spiser får:

"Det kogte fårekød fordeles med store dampende lunser på tallerknerne, men fårets hoved stilles foran hædersgæsten og ser på en med bedrøvede øjne.

Jeg har hørt om denne sædvane og véd, hvad er nu ventes af mig. Og jeg tager min lommekniv og skærer det ene fåre-øre af og rækker det vores vært, og jeg spiser selv det andet øre ...

Derefter skærer jeg fårets ene øje ud og giver det til digteren, der har sunget for os. Han bider det forsigtigt over og putter halvdelen tilbage i min mund ...

Der er mere mad på et fårehoved, end man skulle tro. Jeg spiser hud og fedt og kinder og gør kraniet rent, og der bliver rakt en ske til mig, så jeg lettere kan spise hjernen, som er hvid og fast og regnes for det bedste efter øjnene."

Velbekomme.

@Per Torbensen

Det er altså også blevet vanskeligt hos os i Jylland, skulle jeg hilse og sige!

Så vidt jeg har forstået bliver de fleste slagteheste kørt til Italien og slagtet, da de godt vil betale en rimelig pris dernede. Og så sender mafiaen åbenbart resterne tilbage som lasagne!?

Nic

Der var for nogle år siden,nogle rædselsfulde beretninger om netop heste transporterne til Italien,hvor de slikkede væde og mange var døde før de kom frem.
Det er ligesom gået i glemme bogen,er det blevet bedre??.

Ja lasagne og diverse andre biprodukter som tilsætning -det er forrykt.

Niels-Holger Nielsen

Alle børnene
spiste lasange, undtaget Conny
det var hendes pony

:D

Jakob Silberbrandt, Anders Krog, Niels Mosbak, Vibeke Rasmussen, Per Torbensen og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Per:

Det er netop godt, hvis nogle rent lokalt vil spise hest, ellers så ender dyrene jo med at komme på lange transporter med kun mishandling til følge.

Ruben Michelsen

Lidt nostalgi.

I min barndom i Odense var det helt almindeligt at spise hestekød. Det kunne købes mange steder, men først og fremmest hos Elung Jensen i Kongensgade, som var en specialforretning der udelukkende solgte hestekød. En af hans specialiteter var røget hestefilet, som i smag og mørhed overgår alt røget kødpålæg.
Det var ikke kun arbejderklassen der spiste hestekød. Der var kunder fra alle samfundslag, men der var nok forskel på, hvad de købte. Der var stor prisforskel på hakkekød og filet/mørbrad.

I 60'erne var jeg slagtersvend i kreaturslagteriet på det daværende Expo-Fyn. Vi slagtede også heste, men ikke mange. 2-4 stk. om ugen.
Det sluttede brat en dag.
Slagteriet havde en stor eksport af dåseskinker til USA, og derfor fik vi af og til besøg af de amerikanske sundhedsmyndigheder.
Under et sådant besøg fik en af kontrollanterne øje på, at en hest blev trukket ind i slagtehallen. Han standsede op og spurgte, hvad den hest skulle i slagtehallen, og han fik oplyst, at den skulle slagtes.
Han drejede om på hælen og gik direkte til direktørens kontor.
Inden dagen var omme kom vores mester og fortalte, at der aldrig mere skulle slagtes heste på Expo-Fyn.
Vi fik at vide, at amerikaneren var fra Texas eller Arizona, og at man der betragtede slagtning af heste, som vi ville betragte slagtning af hunde og katte.
Vi sendte en stille tak til yankien, for det er et lortearbejde at slagte hest. Både fysisk og etisk.

Vibeke Rasmussen

Røde Kors vil gerne servere hestelasagne for fattige:

"- Der er millioner af mennesker, der ikke får mad på bordet hver dag. Selv i Europa er der mennesker, der er fuldstændig afhængige af at få uddelt mad. Hvis vi har god mad, der kan spises, så skal den ikke destrueres, siger Anders Ladekarl.
[…]
Man skal ikke tilbyde folk oksekød, hvis det er hestekød, men har folk et frit valg og er det sundhedsmæssigt forsvarligt, så ser jeg ingen problemer i at anvende det her."

Hørt!

Jens Overgaard Bjerre

Hund og kat kan vel også være godt.
Om det har sagt muh, kykkeliky, øf, vov eller mijauv, eller iiih (vrinsk), kan vel være ligemeget. Bare det det er tilberedt ordentligt.
Jeg ved ikke med rottekød. Men dem er der jo nok af. Og så er der det med menneskekød. Det skulle efter sigende smage lidt sødt, men det må gastronomiens herrer og kvinder vurdere. Så der er nok at tage af. Kød er vel kød.

Vibeke Svenningsen

Lidt sødt - hmm. Det skulle pruhest efter sigende også. Altså til de gastronomiske progressive så jeg en del dejlige snegle her til sommer, der kan afhentes ganske gratis.

ulrik mortensen

"Scherfig hos kirgiserne..." af Steen Sohn

Apropos fårehoveder, så er de også en lækker delikatesse på Island. På nedenstående link om madopskrifter fra Island kan man læse:

"Mest berygtet er måske svið, hvor et fårehoved først svides for at få det sidste uld af, hvorpå det koges. Denne delikatesse serveres til Þorrablot festen enten hel eller halveret, anrettet i egen gelé."

Man kan også læse flg:

"Enhver udskæring af fårets kød og indvolde tilberedes på forskellig måde. Det gælder også vædderens testikler, der syltes og presses til en grum kage."

Uhhhh, man bliver jo helt lækkersulten ....

http://www.ingahansen.dk/Side903.htm

Vibeke Rasmussen

Altså! Skal vi diske(heh) op med 'problematiske' madvaner, hvad så med denne: The Three Squeaks, 分享按钮!

Så foretrækker jeg godt nok – men ikke af kulinariske årsager – denne lille 'Squeaky'. Nåååhhh … ;-)

ulrik mortensen

"Three Squeaks"...Nej føj, så hellere et fårehoved...Apropros mærkelige madvarer, så kunne man også nævne den svenske ret surströmming :
http://da.wikipedia.org/wiki/Surstr%C3%B6mming
som vel reelt er halvrådden fisk. Har ikke selv smagt det, men jeg hørte engang en kok i morgen tv, som sagde, at det var det værste han nogensinde havde smagt ....

Jamen, hvis manden (kok eller ej) ikke kan lide det, så kan han jo bare lade være med at spise det igen, nu han har prøvet det og således ved, hvad han taler om ifht. egen smag. Det virker fint for os andre!

Alle jer kødædere, om det er hest, gris eller ko, i skulle tvinges til at slagte dyret selv.
Heldigvis tager jeres helbred skade på sigt så velbekomme...

Hvis Kirkens Korshær
er for 'fine' til at ville bruge de nævnte udmærkede fødevarer til deres "kunder",
kunne varerne udbydes i forretningerne til lav pris
til mange mindrebemidlede - især sidst på måneden!

Selvfølgelig er det snyd og bedrag at forhandle billig hestekød som dyrt oksekød,
men at betragte maden som en skandale og uspiselig,
viser kun, hvor forkælede vi er - trods den økonomiske krise i Europa.

Ulrik,

ja, og det falder sikkert ikke i alles smag. Men man må skelne lidt mellem lugt og smag.
Sådan lidt ligesom en rigtig herregammel ost, som jo også kan lugte ret fælt og stadig være en rigtig godbid for nogle smagsløg. Der er ikke rigtig nogen vej uden om at prøve sig til en kvalificeret mening. :-)