Militærfirmaer spiller dobbeltrolle i EU’s grænsepolitik

En række multinationale militærfirmaer tjener millioner på at udvikle militærteknologi til grænsekontrol, herunder droner, overvågningssatellitter og bevægelsesdetektorer, der skal sikre EU mod illegal indvandring. De samme militærfirmaer, der leverer udstyret, rådgiver også Europa-Kommissionen, når der skal træffes beslutninger om at investere massivt i militærudstyr til grænsekontrol.

Beslutningerne kan spores tilbage til anbefalingerne fra to ekspertgrupper, som Europa-Kommissionen har nedsat til at rådgive EU om investeringer i ny sikkerhedsteknologi gennem Europa-Kommissionens program for sikkerhedsforskning.

I de to ekspertgrupper går en lille gruppe multinationale militærfirmaer igen. Disse firmaer er samtidig Europas største leverandører af militærteknologi og har en betydelig interesse i fordelingen i EU’s forskningsmidler. Firmaerne fra de to ekspertgrupper er i dag blandt dem, der har profiteret mest på EU-finansiering gennem det forskningsprogram, som de selv har rådgivet Europa-Kommissionen om.

»Det hele foregår i en sfære, hvor folkevalgte har meget lidt at sige. I den sfære ser vi virkelig koncentreret indflydelse og lobbyisme fra militærindustrien og sikkerhedsfirmaer. Deres rådgivning af EU styrker deres egen bundlinje ved at kanalisere penge til omkostningstunge udviklingsprojekter. Men når det kommer til mange af de højteknologiske grænsekontrol-produkter som firmaerne nu udvikler, kan der sættes spørgsmålstegn ved om de nu også er nødvendige – og i hvilken retning de drejer europæisk grænsekontrol,« siger Martin Lemberg-Pedersen, ph.d. i europæisk grænsekontrol og ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Han er en af forskerne bag en nybog The Migration Industry, som undersøger hvilke aktører, der tjener penge på migration. Deri påpeger han den dobbeltrolle, militærfirmaerne i de to ekspertgrupper spiller.

Store våbenfirmaer involveret

Den første af de to ekspertgrupper, som Europa-Kommissionen har sammensat, hedder Group of Personalities (GOP). Gruppen har i en rapport fra 2004 udpeget de overordnede mål for europæisk sikkerhedsforskning. Medlemmerne omfatter repræsentanter for militærfirmaer som franske Thales, italienske Finmeccanica, hollandske EADS og britiske BAE Systems samt repræsentanter for EU’s militærkomité, våbenagenturet WEAO og tidligere statsledere. Europa-Kommissionen inviterede også fire medlemmer af Europa-Parlamentet, som dermed var underrepræsenteret i forhold til militærindustrien, fremgår det af rapporten.

Den anden ekspertgruppe hedder European Security Research Advisory Board (ESRAB). Gruppen har i en rapport fra 2006 udpeget de mere konkrete områder for EU’s investeringer. Blandt medlemmerne er igen Thales, Finmeccanica, Sagem, EADS samt BAE Systems.

Som kampen mod terror

De to ekspertgrupper har fastslået, at grænsesikkerhed skal varetages på samme niveau som kampen mod terror og organiseret kriminalitet, og at grænsekontrol kræver højt avancerede teknologier, så som overvågningssatellitter, droner, autentificeringsteknologi, intelligent støv og bevægelsesdetektorsystemer.

Alt dette er blevet virkeliggjort i aktuelle projekter under EU’s program for sikkerhedsforskning, viser Kommissionens forskningsdatabase.

Og firmaerne fra de to ekspertgrupper er at finde i toppen af modtagere af EU-finansiering gennem forskningsprogrammet. Thales deltager i projekter, der er finansieret af Europa-Kommissionen med 275 mio. euro (to mia. kr.), Finmeccanica og datterselskabet Selex deltager i projekter til 240 mio. euro, Sagem og datterselskabet Morpho deltager i projekter til 123 mio. euro (920 mio. kr.) , EADS i projekter til 74 millioner euro (555 mio. kr.)og BAE Systems i projekter til 40 millioner euro (300 mio. kr.). Det viser Kommissionens forskningsdatabase, og tallene bekræftes af Europa-Parlamentet. En stor del af projekterne under programmet for sikkerhedsforskning handler specifikt om grænsekontrol.

Interessekonflikt

»De ekspertgrupper, der er etableret af Europa-Kommissionen til at rådgive om udvikling og implementering af forskningsprogrammet, har været domineret af store firmaer fra forsvarsindustrien, og de har kraftigt påvirket retningen og prioriteterne for EU’s sikkerhedsforskning. Mange vil mene, at der er tale om en interessekonflikt, fordi disse firmaer opnår en konkurrencefordel ved at udforme forskningsprogrammet,« siger Ben Hayes, ph.d. og forsker i EU-administration ved den europæiske civilretsorganisation Statewatch.

Han har skrevet flere rapporter om militærfirmaernes dobbeltrolle som både rådgivere for og leverandører til EU.

Allerede i 2010 advarede en rapport fra Europa-Parlamentet om den interessekonflikt, Kommissionen har fostret ved at sammensætte ekspertgrupperne af firmaer med en klar interesse i fordelingen i EU’s forskningsmidler. Udvalget bag konkluderer, at »det overvejende er de selv samme store militærfirmaer, der har deltaget i udvælgelsen af EU-støttet sikkerhedsforskning, som modtager mest støtte«. Rapporten anbefaler derfor en grundig undersøgelse af EU’s støtte til sikkerhedsforskning, inden EU’s nye forskningsprogram fra 2014 vedtages. Men den anbefalede undersøgelse er ikke siden blevet foretaget. Det bekræfter de to forskere, der dengang lavede rapporten for Europa-Parlamentet.

Etisk problem

»Rapportens anbefalinger er ikke blevet gennemført af Europa-Parlamentet eller nogen af de andre relevante organer. En midtvejsevaluering af forskningsprogrammet blev gennemført på vegne af Europa-Kommissionen i 2011, som ikke diskuterer disse bekymringer. Og den refererer ikke til nogen af de etiske problemstillinger, forskningsprojekterne afføder,« skriver Julien Jeandesboz, lektor på Institut for Politik ved Amsterdams Universitet og forfatter til Europa-Parlamentets rapport, i en e-mail til Information. Militærfirmaerne i ekspertgrupperne har også selv påpeget over for Kommissionen, at firmaerne i ekspertgruppen har en påfaldende dobbeltrolle. Formændene for den ene ekspertgruppe, som også er direktører i militærfirmaerne EADS og Thales, skriver i en rapport fra 2010, at det er et særsyn, at EU fastsætter sit behov for sikkerhedsforskning sammen med leverandørerne af den pågældende sikkerhedsforskning.

Kontrol skal styrke EU-marked

Formålet med grænsekontrolprojekterne er ifølge Kommissionen at forhindre illegal indvandring, menneskesmugling og international terror. Dokumenter fra Kommissionen vidner imidlertid om, at EU’s millioninvesteringer i grænsekontrol også tjener en underliggende ambition for Kommissionen. Europæiske militærfirmaer har i årtier ligget i hård konkurrence med den amerikanske militærindustri, og ved at investere massivt i grænsekontrol har Kommissionen fundet en måde at styrke europæiske militærfirmaers konkurrenceevne.

Det fremgår af en handlingsplan fra 2012, som Kommissionen har sendt til Europa-Parlamentet, Ministerrådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

»Kommissionen vil gøre brug af alle de redskaber, den har til rådighed, for at skabe et reelt indre marked for sikkerhedsteknologi, hvilket giver EU’s sikkerhedsindustri et stærkt hjemmemarked med henblik på at vinde markedsandele på nye markeder,« står der i Kommissionens handlingsplan. I planen fremgår det videre, at Kommissionen betragter grænsesikkerhed som et af de to mest lovende områder for indkøb, der kan skabe vækst.

Europa-Kommissionens investeringer i militærudstyr er et symptom på, at europæisk grænsepolitik bevæger sig i en helt forkert retning, siger Franziska Keller, medlem af Europa-Parlamentet for De Grønne.

Kunstig støtte til våbenindustri

»EU’s grænseindustri er ved at udvikle sig til en guldmine for den europæiske forsvarsindustri. Kommissionen har allerede brugt hundredvis af millioner under EU’s program for sikkerhedsforskning på at sponsorere udviklingen af grænsedroner og de senest tilgængelige teknologier til grænseovervågning,« siger Franziska Keller.

»Gennem politiske forslag om såkaldt intelligente grænser sikrer Kommissionen, at der er et voksende marked for disse produkter i Europa. Medlemslande bliver endda opmuntret til at købe redskaber til grænseovervågning via medfinansiering fra EU-budgettet . Gennem kunstig støtte af en industri, der tjener penge på våbensalg, underminerer Europa i praksis sin eksistensberettigelse som civil magt,« siger hun.

Ifølge Michael Jennings, talsmand for Kommissionen, er dens ekspertgrupper afbalanceret med henblik på at give den bedst mulige rådgivning omkring sikkerhedsforskning i EU’s forskningsprogram.

»Europæisk industri er repræsenteret, og det samme er brugerne af sikkerhedsteknologi. Det vigtigste at understrege er, at rådgivende grupper ikke kan træffe beslutninger om forskningsprogrammer, ej heller udvælge projekterne. Rammeprogrammet for forskning er vedtaget af nationale regeringer i EU og Europa-Parlamentet. Og udvælgelsen af projekter til finansiering foretages af uafhængige paneler af evaluatorer,« skriver Michael Jennings i en e-mail til Information.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra militærfirmaerne Finmeccanica, Thales eller BAE Systems.

I dag udkommer bogen ’The Migration Industry and the Commercialization of International Migration’ ved et seminar på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Bogen undersøger migrationsindustrien og er redigeret af Thomas Gammeltoft-Hansen og Ninna Nyberg Sørensen fra DIIS.