Nyhed
Læsetid: 4 min.

Obama vil hjælpe USA’s fattige

Præsidentens forslag om at hæve mindstelønnen får en positiv modtagelse af ufaglærte arbejdere, der må leve af en timeløn på 7,25 dollar. Men en forhøjelse til 9 dollar er ikke nok til at bringe de mindst bemidlede familier ud af fattigdom
En demonstrant fløjter for højere løn og retten til at stifte en fagforening under en demonstration i november 2012. Strejkende ansatte fra fastfoodrestauranter havde samlet sig på Times Square i New York som et led i bevægelsen ’Fast Food Forward’.

Andrew Kelly

Udland
14. februar 2013

Saavedra Jantah er én af flere millioner fattige amerikanere, der vil få gavn af præsident Barack Obamas forslag om at hæve minimumlønnen i USA til 9 dollar i timen.

Hun er 23 år, mor og arbejder 36 timer om ugen på Burger King i New York. Med sin løn på 7,25 dollar i timen (40 kr.) kan hun ikke skrabe penge nok hjem til dagen og vejen for sig selv og sin søn på 3 år.

I de seneste par år har hun og sønnen skiftevis boet på et herberg for husvilde og i et værelse hos Jantahs bedstemor, som bor på et ældrehjem i Harlem. Hendes årsindkomst på 13.500 dollar ligger under den officielle fattigdomsgrænse.

Så for Saveedra Jantah er det en hjælpende hånd, at præsident Barack Obama vil have Kongressen til at sætte mindstelønnen op fra 7,25 til 9 dollar i timen – en stigning, der skal ske gradvist over to år, og som fra 2015 og frem skal reguleres i forhold til prisudviklingen.

»Det var Mitt Romney og jeg enige om under valgkampen sidste år,« mindede Obama de republikanske kongresmedlemmer og senatorer om i sin State of the union-tale.

Men stigningen er ikke stor nok, mener Saveedra Jantah.

»Det vil hjælpe, at lønnen stiger til 9 dollar i timen, men det er ikke engang nok. Den skal helt op på 15 dollar i timen, hvis jeg skal kunne forsørge mig selv og min søn,« siger hun.

Kampagne i New York

Den manglende regulering af lønnen siden Kongressen hævede satsen i 2007, har medført et så stort efterslæb, at 19 delstater har valgt at indføre deres egen højere minimumløn.

En af de 31 delstater, som dog stadig følger den lave timeløn på 7,25 dollar, er New York. Det til trods for, at leveomkostningerne i New York City er højere end i nogen anden storby i USA. I alt 600.000 ufaglærte arbejdere skal leve af minimumlønnen i byen. På landsplan arbejder 15 mio. mennesker for lønsatsen.

Fagforeninger såvel som progressive selvstændige institutioner kører for tiden en kampagne, der advokerer for en højere timeløn i storbyen såvel som i staten New York. Deres krav bliver bakket op af borgmester Michael Bloomberg og guvernør Andrew Cuomo.

»Men republikanske politikere har med støtte fra de store varehuskæder og fastfoodrestauranter haft held til at stikke en fod i døren,« siger Maritza Silva Farrell fra Alliance for a Greater New York, der støtter arbejderes og fattiges bestræbelser på at forbedre deres levestandard.

»Præsident Obamas forslag om at hæve timelønnen er en saltvandsindsprøjtning for vores kampagne,« siger hun.

Den sociale aktivist sad netop i går formiddag til møde med arbejdere, der deltager i kampagnen for at hæve mindstelønnen.

»De er blevet mere optimistiske, men vi er samtidig klar over, at republikanerne og industrien vil gøre modstand. Så nu er det vigtigt, at vi lægger mere pres på vores lokalpolitikere og på medlemmer af Kongressen,« siger Maritza Silva Farrell.

Indsnævring af uligheden

Sammen med Obamas sundhedsreform og skattelettelser for lavindkomstgrupper sigter en højere mindsteløn mod at indsnævre den voksende indkomstulighed i USA.

Præsidenten foreslår også, at forbundsstaten og delstaterne arbejder sammen om at tilbyde gratis børnehave til alle børn over 4 år. Han nævnte gratisordninger i de to republikanskstyrede delstater Georgia og Oklahoma. Ifølge beregninger fra Det Hvide Hus vil en stigning i mindstelønnen på 1,75 dollar i timen genvinde mellem 10 og 20 procent af den indtægt, som mindrebemidlede og folk med middelindkomster har tabt siden 1980.

»Gennem de seneste 20 år har økonomers forskning dokumenteret, at en højere mindsteløn stimulerer forbruget og den økonomiske aktivitet selv i regioner med dårlig økonomi og høj arbejdsløshed,« siger Christine Owens fra tænketanken National Employment Law Project i New York.

Men en højere minimumløn blev straks forkastet af senator Marco Rubio fra Florida. Han er en af det republikanske partis unge løver og afleverede det officielle republikanske svar på Obamas State of the union-tale:

»Jeg går ind for, at folk skal tjene mere end 9 dollar i timen, men virksomhederne skal ikke tvinges. Nogle af dem har ikke råd, og en højere minimumløn kan desuden skabe løninflation,« sagde Rubio til CBS News i går.

Spinkel dokumentation

Det forventes, at den spansktalende Rubio stiller op ved det næste præsidentvalg i 2016, hvis hans mentor, den tidligere Florida-guvernør Jeb Bush, holder sig tilbage. Han og andre republikanere peger på, at dokumentationen for den positive virkning af en højere mindsteløn for fattige familiers økonomi er temmelig spinkel.

Undersøgelser har påvist, at langt størsteparten af arbejdere, der tjener 7,25 dollar i timen, kommer fra middelklassen. Det drejer sig ofte om unge studerende, som har behov for en ekstra indkomst. Kun 17 procent af de amerikanere, der får mindsteløn, lever under den officielle fattigdomsgrænse.

Hvis regeringen ønsker at forbedre alle fattige amerikaneres kår, kræver det andre virkemidler, hedder det i en undersøgelse fra 2005 lavet af Richard V. Burkhauser ved Cornell University og Joseph J. Sabia ved University of Georgia.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dan Johannesson

US today, DK tomorrow..

Anders Kristensen, Dennis Lyngbæk-Førsterling og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Steen Erik Blumensaat

Bed og arbejd.
Lønnen får i, i himlen.
Husker i Bill Clinton og Poul Nyrup.
Bill: Jeg løser alverdens problem, 5$ i timen til arbejderne.
Poul: Well Bill, det indfører jeg i Danmark.
I 1970 blev jeg medlem af afd A i Sid, igennem årene talte jeg om at højne den overenskomst aftalte mindsteløn ikke kun i Danmark men over hele verden, her hjemme var der ikke mange der efter års ansættelse var på mindstelønen grundet tillæg o.s.v. det førte til at når der var overenskomst forhandlinger blev det alt andet end mindstelønen der blev lavet aftaler om, resultatet ses idag i Europa, i Kina, Thailand og lignende lande har regeringerne været nød til at hæve mindstelønen, i forhold til Danmark, ører, i Europa har den manglende opmærksomhed på en grundløn nu ført til at de gule Kristne foreninger kan tale for en løn der svarer til mindstelønen i usa, 40 til 60kr i timen.
Politikerne har i årevis stillet gratis arbejdskraft til rådighed, løntilskud, flex o.s.v. undergravere af arbejderne og deres tilkæmpede goder.
Om hele arbejder folket arbejde gratis så ville de ikke være tilfredse.
Først når alle er døde i seletøjet uden nogensinde at være spændt fra er de tilfredse.
Avls, træk,lastdyr er de armes kår, tingsliggjort. En vare.

Mindstelønssatsen i USA er kun noget man nævner for arbejdsgiveren, når man smækker med døren...

Flemming Andersen

Det har været soleklart et stykke tid nu, at lovgivning om mindsteløn er nødvendig også herhjemme.
Det danske marked for arbejdskraft er voldsomt udvidet med millioner af nye deltagere hovedsaligt fra østlandene, og nødvendigheden af at træde igennem virvaret af overenskomster og særregler og skabe et enkelt regelsæt for hvor lidt og hvor dårlige vilkår folk kan tilbydes er åbenbar.
Spørgsmålet er bare , hvor længe man tør vente i finansforbedringerne navn, så ikke hele samfundet falder fra hinanden inden.

Det er det Obama ser er ved at ske, og ja initiativet vil blive skudt på og sikkert ned, men det er et signal om at sadle om.
At forstå at grænserne er nået for udbytning af den karakter og dette omfang.

Denne besked behøver vi så ikke være de sædvanlige 3-4 år bagefter, for at forstå det vigtige og rigtige i.

Anders Kristensen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

Hvis regeringen ønsker at forbedre alle fattige amerikaneres kår, kræver det andre virkemidler...

Fint, det kan man godt være enig i. Men hvorfor vil de gode herrer så ikke sige hvad disse virkemidler så skulle være?

Alan Strandbygaard

"»Gennem de seneste 20 år har økonomers forskning dokumenteret, at en højere mindsteløn stimulerer forbruget og den økonomiske aktivitet selv i regioner med dårlig økonomi og høj arbejdsløshed,« siger Christine Owens fra tænketanken National Employment Law Project i New York."

- Psst! Bjarne, Helle og Margrethe...

- Hvorfor gør i egentlig det modsatte?

Anders Kristensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg synes vi jokker lidt rundt i det samme. Artiklen bliver interessant hvor den slutter:
"Hvis regeringen ønsker at forbedre alle fattige amerikaneres kår, kræver det andre virkemidler"

Løn, indkomstudligning gennem skat mm. er vigtig og 9 usd vil gøre en forskel, men årsagen til den store indkomstforskel er en anden, hvilket fx. også kan ses på den elendige sociale mobilitet i USA, men også fx. i hvordan de rige tjener deres penge. En større artikkel der belyser de forhold med masser af interviews vil være interessant, så vi lige kommer mere end det sædvanlige spadestik ned.

En anden amerikansk præsident holdt også tale til nationen i går.
Det var Uruguays præsident, Jose Mujica. Han kom i sin tale ind på at de store godsejere havde mangedoblet deres kapital, så han ville nu foreslå parlamentet, at alle dem der ejede mere end 2 hektar jord, skulle betale et årligt beløb pr. hektar pr. år, for at holde jordpriserne nede.

Super eksempel.
Det er en oplagt måde at skabe vækst på i lande med ikke så udviklet økonomi. Frigivelsen af jorden til den brede befolkning, er virkeligt noget der startede den økonomiske vækst vi har haft i det 19 århundrede. Det er meget sværere med industriel produktion da der er kolosale stordriftsfordele, og i mange tilfælde gevinst ved deciderede monopoler, men derfor er det endnu vigtige at få åbnet op for emnet.

“ Every Civilization of the birth is an annotation to the Common structure of Civilizations; Every Country of the birth is a promise to the Common structure of Civilizations; Every Life of the birth has Connotation of the Common structure of Civilizations ”——The new order to wait for the world to validation…..Which one of the space can be the first to put it into the Constitution?
http://cn.linkedin.com/in/caodaqing

På min split-screen ser jer to personer med mørk hud:
Martin Luther King og Barack Obama.

- den første er en autentisk person, den anden er en uautentisk marionetdukke
- den første er en folkehelt, den anden er en folkeforfører.
- den første blev skudt ned fra et budskads af CIA-agenter, den anden bliver skudt ned, hvis han siger andet end det, han får besked på.
- den første var god til at holde taler, hvor han mente og stod inde for hvert ord, han sagde - den anden er god til at holde taler, andre har skrevet for ham, og han mener ikke en skid af noget som helst.
- den første var præst og prøvede ikke at blive politiker, og alligevel havde hans udsagn dybe politisk-kulturelle konsekvenser - den anden ønskede åh-så-brændende at sidde ved magten, men han har ikke opfyldt ét eneste af sine valgløfter (hvilket heller ikke var hans intention).
- den første kommer til at stå som en klippe af integritet i verdenshistorien (skrevet af folk selv) - den anden vil blive forbigået i pinlig og skamfuld tavshed.
- den første er et symbol for friheden og mennesket, den anden er et symbol for despotiet og korruptionen.

Det er jo dejligt nok med mindsteløn, men handler det egentlig ikke mere om, om dem med en løn vil dele hyren og slæbet med dem uden?