Nyhed
Læsetid: 3 min.

Økonomer om finansskat: Tab af arbejdspladser er begrænset

Tab af arbejdspladser er et ikke et reelt problem ved finansskatten, mener to økonomer. Men bankerne vil sende regningen til kunderne, siger tænketank
Finansskatten vil give penge i satskasserne, men vil også bremse visse fantasifulde aktiviteter i den finansielle sektor. Her børsen i Frankfurt.

Lisi Niesner

Udland
15. februar 2013

Socialdemokraterne og Radikale er imod det forslag til en finansskat, som EU-Kommissionen fremlagde i går. Lovforslaget skal beskatte handler med aktier, obligationer med 0,1 pct. i afgift og de såkaldte derivater med 0,01 pct. Radikale frygter, at skatten vil betyde, at arbejdspladser flytter ud af landet.

Men det modsatte er tilfældet; finansskatten vil derimod skabe vækst, siger Stephan Schulmeister. Han arbejder som økonom på det østrigske økonomi-institut WIFO, hvor en skitse til finansskatten i sin tid blev udfærdiget.

Han mener, at skatten er »et lille skridt i den rigtige retning« som et middel mod uproduktiv og kortsigtet spekulation. Det lille skridt betyder ifølge Schulmeister, at fokus vil skifte en smule fra den finansielle sektor til realøkonomien. Som eksempel på dette bruger han Tyskland.

»En af de vigtigste finans-alkymister er i dag Deutsche Bank. I årtier understøttede de realøkonomien, men for 10-12 år siden blev Deutsche Bank ændret til den europæiske udgave af Goldman Sachs. Det skabte ikke mange job, men dem, der fik job, tjente mange penge. Med finansskatten bliver den slags mindre attraktivt. Det er et lille skridt mod at ændre incitamenterne i økonomien. Så taber du måske en række højtbetalte job i den finansielle sektor, men vinder mange flere i realøkonomien,« siger han.

Og man bliver nødt til klart at adskille de to dele af økonomien, siger han:

»Styrken i den tyske økonomi kommer fra teknologien, lønmodtagerne og innovationen – ikke fra spekulation,« siger Stephan Schulmeister.

Christen Sørensen, der er tidligere overvismand og professor i økonomi på Syddansk Universitet, mener heller ikke, at tab af arbejdspladser bliver et problem.

»Alle skatter betyder et tab af arbejdspladser, og derfor er det ikke relevant, medmindre man mener, at der er andre skatter, som betyder et endnu mindre tab af arbejdspladser, og så ville man jo nok beskatte boliger noget højere. Så det er et tyndt argument,« siger han.

Banker kan blive kreative

Kapitalflugt er også en af Radikales bekymringer, hvis Danmark tilslutter sig finansskatten. Men det har forslaget sikret sig delvist mod, mener Christen Sørensen.

»Da skatten ikke er afhængig af, hvor man handler, er det svært at se. Det reelle er, at skatten måske kan omgås. Selvfølgelig er der undgåelsesmuligheder, men det er ikke den eneste skat, der kan omgås. Det kan man med de fleste skatter,« siger han.

Men bankerne kunne gå hen og blive kreative, mener Philip Whyte, senioranalytiker ved tænketanken Center for European Reform i London:

»Skatten er designet sådan, at en tysk bank i London også skal betale skatten, så det hjælper ikke at flytte. Men bankerne vil måske opfinde nye underafdelinger i f.eks. London, for at undgå at skulle betale skatten. Hvis det kan lade sig gøre, kan det skubbe nogle transaktioner væk fra eurozonen, fordi der ikke vil være en beskatning mellem f.eks. en britisk og en amerikansk bank,« siger han.

Han mener, at bankerne vil finde på måder at vige fra skatten på:

»Jeg køber argumentet om, at den finansielle transaktionsskat ikke vil blive betalt af dem, arkitekterne bag skatten netop ønsker skal betale den. Finanskrisen skabte velvilje for at indføre skatten, men det er ikke et seriøst svar på 2008-krisen. Der er gode grunde til at have en skat på finanssektoren, men det bør være en skat, der angriber årsagen til sammenbruddet. En ’forureningsskat’, om du vil, der går efter forureningen. Med en finansskat vil bankerne finde måder at sende regningen videre til kunderne,« siger Philip Whyte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

»Skatten er designet sådan, at en tysk bank i London også skal betale skatten, så det hjælper ikke at flytte.«

Jeg tror ikke mr. Philip Whyte, senioranalytiker ved tænketanken Center for European Reform i London har læst Nadeem Farooq: R: Vi siger ikke nej til alt, hvad der kommer .

Man kan undre sig over, om f.x. tyskerne og franskmændene er dummere end S og R i Danmark - eller om det er omvendt.

Daniel Mikkelsen, Tue Romanow, Torben K L Jensen, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Rasmus Knus, HC Grau Nielsen, Morten Lind, Per Torbensen, Janus Agerbo, Jarl Artild, Morten Pedersen, Flemming Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Vedr. "Med en finansskat vil bankerne finde måder at sende regningen videre til kunderne,« siger Philip Whyte.

Kommissionens PM 14.2.13

"Will the FTT hit the ordinary citizen?

The proposed FTT excludes the day-to-day financial activities of ordinary citizens and businesses, in order to protect them and the real economy. In fact, it is very well targeted to the financial sector. The proposal covers only transactions where financial institutions are involved, and around 85% of the transactions take place purely between financial institutions.

In addition, the minimum tax rates proposed are very low, to avoid significant knock-on effects on the real economy due to an increased cost of capital. Of course, just as they do with any costs they have, the financial institutions would have to assess whether they absorb such a tax or pass it on, taking into account market conditions / competition. But even if the financial sector does pass on some of the costs to its clients, the outcome would not be disproportionate. Any citizen buying, for example, €10 000 in shares would only pay a €10 tax on the transaction."

Hans Jørn Storgaard Andersen, Torben K L Jensen, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Rasmus Knus og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Det bliver sværere og sværere at afvise det helt logiske i at belægge transaktioner, som i bedste fald er ligegyldige, i værste fald skadelige, med en skat som er så beskeden som 0,1 og o,o1% og alligevel indbringe 2-300 milliarder.

Man skal have aktieposter eller særligt tætte forbindelser til danske bank er for ikke at kunne fatte en vis nytte virkning.

Jonathan Smith, Tue Romanow, Torben K L Jensen, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Torben Nielsen, Rasmus Knus, HC Grau Nielsen, Per Torbensen, Niels Mosbak, Pia Nielsen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

Hvad er det lige Vestager og co. har i klemme?

Daniel Mikkelsen, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, HC Grau Nielsen, Morten Lind, Søren Roepstorff og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

"Han mener, at bankerne vil finde på måder at vige fra skatten på:"

Så sikkert som amen i kirken!

"Med en finansskat vil bankerne finde måder at sende regningen videre til kunderne,« siger Philip Whyte."

Ja selvfølgelig. Alle firmaer har indbygget i deres forretningsmodeller at de skal have kunder til at betale for deres udgifter, uanset om disse udgifter er skatter, lokumspapir eller lønninger.

Hans Jørn Storgaard Andersen, HC Grau Nielsen, Morten Lind og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

@Nils Bøjden
Selvfølgeligt bliver regningen sendt videre, sådan er det med alle omkostninger. Og selvfølgeligt vil de prøve at undgå den, sådan er det med alle skatter.
Intet nyt under solen.

Jeg er alligevel overrasket over, at det er lykkedes at skrue en model sammen, som en store træk faktisk er holdbar. Det ville jeg ikke have troet var muligt, men det ser sådan ud. Den erkendelse er værd at gøre sig.

Nadeem og Vestager bliver mere og mere bløde i knæene, Bill Atkins link viser det med tydelighed.

Torben K L Jensen, Rasmus Kongshøj, HC Grau Nielsen, Morten Lind, Per Torbensen, Janus Agerbo og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

@Søren Kramer

Denne skat skal undgås for alt i verden.

Det eneste formål der er med skatten er at sikre EU en finansiering uden om landene. Derved mister landene kontrollen over EU!

Jeg kan overhovedet ikke se nogen som helst mening med at etablere endnu en skattemyndighed.

Og hvad sker der så når denne skattemyndighed mener at de har behov for flere penge? Muren er brudt ned!

Hans Jørn Storgaard Andersen og Michael Madsen anbefalede denne kommentar

@Søren Kramer

"Og hvad sker der så når denne skattemyndighed mener at de har behov for flere penge? "

Jeg kan da godt forsøge at svare på dette spørgsmål.

Skatterne hæves uden at landene har nogen indflydelse på dette.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Michael Madsen anbefalede denne kommentar

Den eneste grund til at acceptere denne skat er hvis man ønsker at EU skal have mere magt, og at EU ikke skal være underlagt nationalstaterne i samme omfang som i dag.

Michael Madsen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar

Hvis det er fordi man vil forhindre transaktioner laver man en lov:

En aktie/obligation/vare/valutaenhed/genforsikring kan kun skifte 1 gang i sekundet/minuttet/timen/dagen/ugen/året (De ikke ønskede overstreges)

Sådan. Ingen behov for yderligere beskatning af borgerne. Ingen behov for at etablere endnu en skattemyndighed.

Ved at opkræve skatter for ikke ønskede hændelser skanktionerer man disse hændelser. Det vil svare til at sige du må godt køre med 200 km/t igennem beboelseskvarterer, men du skal bare betale 10kr pr km/t du kører over det tilladte.

Michael Madsen, mariann offersen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Nils bøjden

Det er altså de mest fjollede krumspring for at undgå at nogen skal til lommerne for noget vi anser for overflødigt, måske skadeligt.

Og sammenligningen med noget sikkerhedsmæssigt er søgt.

Din bekymring omkring et nyt skattesystem i EU kan jeg da forstå og acceptere, men er måske ikke relevant så længe ingen kan forestille sig en tilværelse uden EU??

Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, HC Grau Nielsen, Pia Nielsen, Niels Mosbak og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Vil indførelse af en finansskat i Danmark betyde tab af danske arbejdspladser ?"

Nogle gange skal spørgsmål omformuleres lidt for at de kan vise hvad "bekymringen" i virkeligheden drejer sig om - lad mig hjælpe lidt og i stedet for det stillede spørgsmål foreslå dette spørgsmål :

"Havner pengene fra en evt. finansskat i Danmark i kasserne hos dem vi godt kan li' ?" (Og da noget kunne tyde på, at dét gør pengene ikke, er vi imod al tale om en finansskat i Danmark !)

Nils Bøjden (10.05):
Delvist enig; diskussionen om finanstransaktionsskatten tjener flere fomål. Dels afleder den opmærksomheden fra de helt grundlæggende systemproblemer som finanskapitalismen både afspejler og genererer, hvilket har en systembevarende konsekvens, og dels vil en realisering af skatten forsyne EU-systemet (og for såvidt det etablerede, politiske parnas i Europa) med velkendt, borgerlig retfærdighedssans - foruden naturligvis en konstitutionel styrkelse af EU-institutionen. Udsigten til kapital, som håbes anvendt på progressive aktiviteter, samt ambitionen om at skatten ville kunne bidrage effektivt til indramning af den løbske finanskapitalisme, indgår også i diskursen om finanstransaktionsskatten, som således kan blive ideologisk bredt favnende og dermed få såkaldt realpolitiske ben at gå på. Derfor er det en for regeringen relativt ufarlig, men derimod formålstjenlig, diskussion, som den formentligt kan vinde terræn ved på et tidspunkt at tabe.

Niels Bøjden,

Jeg er fuldt på højde med dig i det problematisk i at EU for skatte udskrivningsmulighed. Jeg tror bare ikke i praksis det har den store betydning. Landene vil jo med sikkerhed se det som deres egne penge, så jeg tror ikke der er så meget nyt der.

Dit forslag tror jeg ikke på. Jeg tror mere på at markedet selv skal vurdere om det vil lave transaktionen. Skatten - der jo erstatter en anden skat - vil netop tage toppen af de transaktioner der udelukkende har det spekulative i sig. Jeg mener bestemt ikke staten skal bestemme hvornår det må foregå.

En finansskat har netop også den gevinst at den fjerner nødvendigheden for et væld af kompliceret regulering af sektoren. I dag er det fx. sådan at det er svært at starte bank op, og dermed øge konkurrencen, fordi solvenskravene er steget, samt at de krav der stilles til risikostyring gør, at du skal have en stor stab. Altsammen noget der ikke fjerner risikoen for en endnu større finanskrise, men som presser til et i forevejen højt omkostningsniveau i sektoren, lav konkurrence, og et endnu mere ugennemsigtigt marked.

Det sidste forhold er, sammen med motivationen for at investere langsigtet, to kritiske faktorer for vækst fremover.

For år tilbage tog vi ikke banksektoren som en speciel økonomi. Vi skelnede ikke mellem den og realøkonomien. Sådan er det blevet i dag. Og det viser noget om, hvor langt ude vi er kommet.

Med de store bagsider finansskatten har - som at blæse et tåbeligt EU endnu større - så tager jeg de bagsider for at minimere risikoen for en stor finanskrise der kan give landene helt ned i sølet, og som i stedet vil fokusere sektoren på investeringer i realøkonomien der giver mest profit.

Jeg tror i øvrigt at modellen kan tiltrække flere af de gode langsigtede investeringer. Jeg vil som investor, - der er interesseret i en lang investeringshorisont - være tilbøjelig til at vælge markeder, som er stabile og rolige og hvor det er mere tydeligt hvad pengestrømmene er. De forhold kan den her skat være med til at etablere.

Der kan vise sig ekstra gode gevinster, - og selvfølgeligt også det modsatte. Men det sidste har vi fat i. Det interessant er de nye muligheder som vil komme og som vi ikke kan se nu, men den struktur finansmarkederne har.

Torben K L Jensen, Per Torbensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

@Peter Jensen

"Udsigten til kapital, som håbes anvendt på progressive aktiviteter, samt ambitionen om at skatten ville kunne bidrage effektivt til indramning af den løbske finanskapitalisme"

Drøm videre. Skatten er til for at finansiere de eksisterende funktioner i EU uden om de nationale parlamenter. Intet andet.

Der er endnu ingen her der er i stand til at beskrive over for mig hvor en lovgivning der siger: Det er ikke tilladt at handle på denne måde" ikke skulle være endnu mere effektiv end "Jeg vil have %'er af din fortjeneste"

Der er endnu ingen her der har været i stand til at beskrive hvorfor vi skal finansiere EU uden om de nationale parlamenter.

Der er endnu ingen her der har været i stand til at bevise over for mig at et selvfinansierende EU ikke er i stand til at udskrive nye skatter uden om de nationale parlamenter.

Og det er det vi skal forholde os til.

Hvis vi ikke vil have banker/finansieringsinstititioner/forsikringsselskaber/ osv til at handle på den måde vi gør kan vi uden problemer lave en lovgivning der siger "Det må i ikke" uden at hæve beskatningen af borgerne.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Michael Madsen anbefalede denne kommentar

"Med en finansskat vil bankerne finde måder at sende regningen videre til kunderne,« siger Philip Whyte."

Statsbank nu.

@Pia Nicolaisen

Og hvorfor skal nogle borgere tabe penge på at andres investeringer går tabt?

Statsbanker duer ikke med mindre de opererer på nøjagtigt samme måde som bankerne opererer på i dag. Og hvorfor skulle det så være en statsbank.

Men en indestående ordning til 0%, med dankort og betalingsservice (og ikke andre services) kunne sagtens være en del af Udbetaling Danmark

Nils Bøjden (10.49):
Jeg er helt enig i at det vil være naivt at forvente at finanstransaktionsskattens afkast vil blive brugt progressivt, altså til gavn for de brede, europæiske befolkninger ... for slet ikke at nævne Europas mange fattige. Jeg påpegede blot flere dimensioner af denne vikarierende diskussion, som på flere områder virker som en stråmand for monopolkapitalismen.

"Med de store bagsider finansskatten har - som at blæse et tåbeligt EU endnu større - så tager jeg de bagsider for at minimere risikoen for en stor finanskrise der kan give landene helt ned i sølet"

Et godt eksempel på at skatten kan nivellere EU-mostanden og dén vej rundt fungere som holdkæftbolche. Problemet er jo at EU-institutionerne bidrager til, ja ligefrem sikrer, en fortsat monopolkapitalistisk udvikling, hvormed en fortsat - ja, nogle ville nok sige/skrive øget - lind strøm af systemkonstituerede overgreb, svigt og dysfunktioner må forventes.

@Peter Jensen

Drop ord som "monopolkapitalistisk". Den semantiske uklarhed om sådanne ord skader mere end den gavner. Sig i stedet hvad du mener og lad være med at bruge marketing begreber.

Og nej. Vi har ikke et "monopolkapitalistisk" Europa, men derimod i vid udstrækning et blandingsøkonomisk system med vidstrakte statslige reguleringer af stort set alle brancher. Inklusiv finanssektoren. Om denne regulering af finanssektoren så har været stram nok er vi nok alle enige om ikke har været tilfældet. Men at begynde at hæve skatterne fordi staterne ikke har været deres opgave voksen i forhold til at regulere finansmarkederne, opfatter jeg som værende direkte idiotisk.

Ja, hellere revolution og opløsning af EU end finansskat...

@Peter Jensen

"Men at begynde at hæve skatterne fordi staterne ikke har været deres opgave voksen i forhold til at regulere finansmarkederne, opfatter jeg som værende direkte idiotisk."

Jeg tror at vi på dansk normalt kalder dette "at rette smed for bager"

http://www.menneske.dk/krabat/_digte/poldigte/Wessel.html

Niels bøjden

"Og hvorfor skal nogle borgere tabe penge på at andres investeringer går tabt?"

Ja hvorfor - for det er præcis det der foregår i dag. Man har privatiseret afkastet = profitten og nationaliseret gælden. Det ansporer til spekulation hvilket er moralsk forkasteligt idet man jonglerer med hele befolkningers ve og vel for egen vinding skyld.

Michael Madsen, Jens Falkesgaard, Flemming Andersen, Niels Mosbak og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Bøjden og Kramer har begge gode argumenter.

En afgift på 0,1 og 0,01 % rykker ikke noget,hvis man vil kanalisere penge og investeringer væk fra ren spekulation og bobler.

Det er selvfølgelig en beskatning uden om de nationale parlamenter,hvilket strategisk altid overordnet har og er Eus overordnede mål på den lange bane,idet de nationale parlamenter kun er til i overgangs fasen før fuld implementering af Eus institutioner.

Der er ikke stillet skærpede krav til bankernes egenkapital med Basel-aftalen. Man har blot sænket kravene til sikkerhed. Bankerne har nu lov til at medtage 3B ratede aktiver med til egenkapitalen.

Som sagt foregår reguleringen af bankerne meget langsomt. De store selskaber modsætter sig regulering fordi de tjener flere penge på spekulation i derivater m.m. end på at drive almindelig virksomhed. Sålænge direktørlønninger og bonusser afspejler dette - sålænge vil de modarbejde en regulering. Det er altså omtrent umuligt at gennemføre en effektiv regulering.

Nils Bøjden:
Jeg skrev at vi har en monopolkapitalistisk udvikling i Europa, hvilket betyder at større kapitalkoncentrationer med afgørende indflydelse på markederne i stigende grad regulerer og fordeler disse mellem sig via aftaler, overenskomster, partnerskaber eller stiltiende overenskomster m.m. - mens de formelle politiske magthavere via skueprocesser bidrager til bevarelse af de præmisser som gør aktiviteterne mulige, bl.a. fordi de lever af det. Bliver afhængige af det. Kapitaliseringen af det politiske landskab og professionaliseringen af politikeren er afgørende vektorer i de kapitalistiske systembevarelsesbestræbelser ... og sidstnævnte virker tilmed logisk, ja ligefrem nødvendig, for menigmand.

Nå, jeg skal have noget mere kaffe snart. Eller lidt antidepressiva, selv på en fridag.

Derfor er den eneste mulighed tilsyneladende at politikerne tager sig sammen og stiller stolen for døren ved at oprette en statsbank.

@Pia Nicolaisen

Og hvordan havde du så forestillet dig at investeringer skulle foregå og hvem skulle beslutte hvilke investeringer der var de gode og hvilke der var de onde. Jeg kan hjælpe dig med et ord: Nepotisme.

Jeg kan give dig flere hints: Statsbank = (fattigdom, stagnation, sort økonomi, korruption)

Alt andet er og bliver blot småjusteringer

Hvis fordelingen af FTT-provenuet følger andelen af BNP, bliver fordelingsnøglen som følger:

Tyskland: 30,57 procent af de 11 landes BNP - op til 79,8 milliarder kroner i FTT-provenu.
Frankrig: 21,66 pct. - op til 56,5 mia. kr.
Italien: 18,92 pct. - op til 49,4 mia. kr.
Spanien: 14,05 pct. - op til 36,7 mia. kr.
Belgien: 4,04 pct. - op til 10,5 mia. kr.
Østrig: 3,36 pct. - op til 8,8 mia. kr.
Grækenland: 2,79 pct. - op til 7,3 mia. kr.
Portugal: 2,55 pct. - op til 6,7 mia. kr.
Slovakiet: 1,24 pct. - op til 3,2 mia. kr.
Slovenien: 0,54 pct. - op til 1,4 mia. kr.
Estland: 0,28 pct. - op til 0,7 mia. kr.
(Børsen)

Hvis det tyske LO får opbakning så vil de lade pengene indgå i Investeringsfonde hvor de sammen med en formuskat skal bekæmpe den geografisk (primært Grækenland og Spanien) betingede arbejdsløshed i EU. Mulighederne er mange.

@Peter

Mono = en

Men hvis du er så bange for store magtkoncentrationer burde du netop kæmpe med næb og klør med et EU med udvidede beføjelser.

EU er rundet af de franske parlamentariske traditioner med parlamentarikerne hævet over pøbelen og parlamentarikerne som en elitær klub hvor plebejiske vælgere ikke har og skal have indblik.

Hvorfor tror du at forslag svarende til de danske modeller for aktindsigt og åbenhed io forvaltning ikke har en snemand chance i helvede for at komme igennem.

"Derfor er den eneste mulighed tilsyneladende at politikerne tager sig sammen og stiller stolen for døren ved at oprette en statsbank."

Hvilket på det nuværende systems betingelser forekommer ganske usandsynligt, da tanken effektivt er ekskommunikeret. Formentligt ville EU-lovgivning tillige besværliggøre øvelsen betragteligt.

Jeg kunne jo skrive det samme med omvendt fortegn

For øjeblikket skalter og valter finansverdenen med almindelige menneskers liv og levned. Krisen har ændret karakter og er nu en permanent del af folks bevidstheder. Den skaber en permanent utryghed.

Nepotisme og kammerateri - jo tak det har vi så rigeligt af.

Jeg kan give dig flere hints: Neoliberalisme = (fattigdom, stagnation, sort økonomi, korruption)

Skulle nogen være i tvivl så se Catastroika - nu med danske undertekster.

http://www.youtube.com/watch?v=1mRNZm0r-S4

I USA og Storbritannien er man ikke i tvivl om, at EU-kommissionen bevæger sig ud på tynd juridisk is med sit udspil. (Børsen) ...Samtidig med at de selvsamme to lande sammen med Japan forbereder en valutakrig mod EU. Jeg holder med EU.

Mange ønsker tilsyneladende det totale ragnarok på rovkapitalismens vilkår...

Peter Jensen (11:50)

Omtrent lige så usandsynlig som at de vil indføre en effektiv regulering af banksektoren.
Desværre.

Hvad gør vi så?

Kvajaktigt Fransk elitær bureaukrati, bør ikke stå i vejen for det banale problem af finanssektoren i dag dels fungerer elendigt, dels er tikkende bombe.

Når bankerne har kunnet sælge spandevis af derivatprodukter, som har vist sig at være elendig forretning, er det netop fordi køberne ikke har forstået produktet. Sælgerne har knap nok fattet hvad de har haft mellem hænderne. Det er såre banalt; vi har et marked der ikke fungerer fordi hverken køber eller sælger kan handle bare tilnærmelsesvist rationelt. Desuden en række forstærkende problemer som bonussytemer der fremmer risikovillig adfærd og mangel på langsigtede handlinger.

Alternativet til en finansskat er ikke ingenting Nils. Det er endnu mere traditionel regulering som er farlig på den lange bane og ødelægger konkurrencen. Alternativet kan også være nationaliseringer, statsbanker mm. Magtkoncentrationer på landeplan men også på EU plan. Det er rent helvede.

Mod de flestes forventning har EU faktisk fået konstrueret et forslag om finansskat som ser ud til at kunne virke. De spekulative algoritmehandler vil - med skattens indførelse - ikke længere være så profitable og vil tvinge bankerne i retning af mere almindelige bankforretninger.

Og så er det klart at, hvis der opstår smuthuller eller andre kreative krumspring for at unddrage skatten, så skal der naturligvis laves yderligere lovgivning som forhindrer dette.

Desværre tyder regeringens væring mod at tilslutte sig både bankunionen og finansskatten på, at banksektoren har alt for meget politisk indflydelse i Danmark. Om denne er opnået ved substantielle bidrag til partierne eller politikerne generelt danser efter finanssektorens pibe, ændrer ikke på det gigantiske demokratiske problem som sagerne eksemplificerer: Politikerne repræsentere ikke længere befolkningen og varetager deres interesser, men eksplicit finanssektorens samfundsdestruktive spekulation.

Anders Reinholdt, Tue Romanow, Olav Bo Hessellund, Per Torbensen, Jens Falkesgaard, Flemming Andersen, Pia Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Pia Nicolaisen:
Vi fortsætter diskussionerne når kaffen er drukket og depressionerne fordøjet?

Nils Bøjden:
Der er ikke nødvendigvis modsætning mellem elitær parlamentarisme og monopolkapitalisme - tværtom udgør f.eks. EU-konstruktionen i så henseende en slags columbusæg, jvf. mit forrige indlæg. Et EU med udvidede beføjelser vil dermed understøtte den uhellige forbrødring mellem kapital og folkets tilsyneladende tjenere og svække de små fællesskabers adgang til magt og værdier. Så hvis man værdsætter dén slags - ja ligefrem kan se det begavede i det, bliver det svært at sige jatak til en styrkelse af en EU-institutionen, hvis udvikling på symptomatisk vis bl.a. faciliteres af teknokratiske, politisk opportune fiflerier.

Philip B. Johnsen

Søren Kramer skriver.
-For år tilbage tog vi ikke banksektoren som en speciel økonomi. Vi skelnede ikke mellem den og realøkonomien. Sådan er det blevet i dag. Og det viser noget om, hvor langt ude vi er kommet-.

Banker levede og tjente på rentemarginalen tidligere, det er ikke fordi der var noget galt i, at man ændrede strukturen, men der var ikke indlagt en dato for, hvornår der skulle foretages en evaluering, af den ændrede struktur, den dag er kommet nu, meget forsinket, men er man klar til, at gennemføre de nødvendige tiltag i backbone nettet af finanssektoren.

Vi kan få lovgivningen på plads, så bankerne, i fremtiden går konkurs på almindelige markedsvilkår, det er kritisabelt, at bankers direktion og aktionærer, tjener store summer, på risikable investeringer, i gode tider, men sender regningen til skatteyderne når det går galt.

Årsagen til, at bankers og aktionærers afkast af en investering er stor når risikoen er høj, skal afspejles i, at går det galt betaler bank og aktionærer prisen, ikke som i dag hvor privat gæld bliver til offentliggæld i form af at staten skal stille bankgarantier for bankerne når de ikke kan betale bankens regninger.

Der til kommer de samfundsøkonomiske udgifter der er i kølvandet, på usikkerheden, forøget opsparingen og manglende investeringer.

Det er et dansk problem, at finanssektoren ikke fungerer i Danmark, det er ikke et EU problem, det er et internationalt problem.

Danmark bør vente og se om EU kan overbevise Kina og USA om rigtigheden af en finansskat.

Finansskatten er starten på De Forenede Europæiske Stater af bagdøren, det er planen.

Kristian Rikard

Jeg hørte tidligere skatteminister og meget andet Carsten Koch udtale igår, at en ganske tænkbar årsag til at flere (herunder famlende Farok RV - min udlægning - og den lange ranglede) har så svært ved at forklare sig, simpelthen skyldes, at det er svært selv for fagfolk at vurdere den fulde gennemslagskraft og hastighed af f.eks. BASEL II. Og andre internationale regler og ikke mindst nationale tiltag.
Det er en vurdering jeg godtager (for jeg kan heller ikke gennemskue det!), men beklager samtidigt at Radikale har brugt ca. 6 måneder på at kløjs rundt i det og komme med esoteriske forklaringer og besværlige fremmedord, hvis forklaringen er så simpel.

Japan, USA og England ser deres fordel i gennem flydende valutaer at støtte deres hensygnende bilindustri i et forsøg på at erobre det kinesiske marked. Tyskland og SydKorea har for mange andre sofistikerede produkter som sælger sig selv uden valuta støtte.
Hold ud EU. Alternativet er massearbejdsløshed.

Tågebanker og drømmeteorier, finanssektoren er en uproduktiv, udemokratisk, asocial, inhuman snylter, ren forurening.

Niels Mosbak, Torben K L Jensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Ja, det er jo også et synspunkt.

Kristian Rikard
Der er ingen tvivl om at uforudsigeligheden er stor.
Det interessant er, at denne uforudsigelighed er erkendt !
- jeg anser den ikke for et stort problem her, da man vil etablere et aparat til at justere på ordningen. Det bliver helt nødvendigt.

Prøv som alternativ at se enormt langsigtide planer vi laver herhjemme bl.a. med skat og pensioner. Man udtaler sig om fremtiden som om man kunne bestemme hvad der skulle ske, på trods af, at vi lige netop ved af erfaring at fremtiden netop ikke kan forudsiges.
Resultatet af det er en dårlig, svag styring på den korte bane. Der bliver justeret for langsomt, og styringen er lagt an på sovjettisk tænkning frem for den dynamiske størrelse en økonomi er. Nullerne er smækfyldt med fejltagelser i den retning.

Men det skal ikke være en undskyldning for Nadeem. Så må han sige det tydeligt, og han må også kende sin egen begrænsning, det nytter jo ikke noget at sætte automatpiloten til. Han vil gerne være progressiv, men i praksis er han det sidste ½ år kommet til at stå som lidt af en betonklods. Der er jo også den mulighed ikke at udtale sig. Jeg ved ikke om den eksisterer for politikere.

@Rasmus Knus

"Mod de flestes forventning har EU faktisk fået konstrueret et forslag om finansskat som ser ud til at kunne virke. De spekulative algoritmehandler vil - med skattens indførelse - ikke længere være så profitable og vil tvinge bankerne i retning af mere almindelige bankforretninger."

Nej. Den vil hæve skatterne for borgerne, gøre EU uafhængigt af nationalstaterne og flytte transaktionerne ud af EU.

Hvis man ville ændre på bankernes måde at operere på ville man lave en lovgivning der sagde: Det må i ikke!

Hvad man gør nu er at bestikke landene (i får nogle af pengene), etablerer en ny statsdannelse (skatteopkrævning er i dansk ret forbeholdt staten) og forøger beskatningen af borgerne.

Dette er et nederlag af dimensioner for EU og landene i EU. De erkender hermed at de ikke kan matche bankerne og finanshusene (og ingen intentioner har om at prøve) og derfor ræsonnerer EU: Da vi ikke kan styre dem kan vi lige så godt tjene nogle penge på det.

Forslag til omgåelse:

Et finanshus ejer et selskab 100% uden for EU. Det 100% ejede selskab er opført som en investering og ikke som et datterselskab. Selskabet i EU lånet 100 kr ud til firmaet uden for EU. Da det er et lån skal det ikke beskattes. Firmaet udenfor EU har nu 100 kr at spekulere for lige så meget de lyster, så længe de ikke investerer i papirer inden for EU.

Pengene er hermed forsvundet ud af EU. Investeringerne er hermed forsvundet ud af EU. Indkrævet skat = 0kr.

Investeringerne skal ikke rapporteres til EU, da det handlende selskab er hjemmehørende uden for EU, og for øvrigt ikke hverken er revisionspligtigt eller skattepligtigt i henhold til EU lov.

Det investerende sselskab inden for EU har ingen rapporteringspligt i forhold til EU, da de ingen indflydelse har på deres investeringer.

Og hvis det er for meget med 100% ejede selskaber, kan 10 stk selskaber med en ejerdel på 10% også bruges. Dette kræver udelukkende nogle samarbejdspartnere.

Michael Pedersen,

At der handles derivater på aktierne er vel den bevægelse der sker. Provenuet er ganske uinteressant under alle omstændigheder, men effekten på markedet må forventes jævnt hen at være den samme uanset om det sker.

Jeg ved ikke hvem det var der ikke havde orden i finanserne. De slatter der var lånt ud til Grækenland er jo intet at regne mod de redningspakker der er skubbet efter sektoren efter krisen og i særdeleshed den generelle finansielle ekspansion der har været nødvendig.

Men det er klart, har man instutioner der agerer til den næste årsbonus må man forvente problemer.

Nils Bøjden,

Hvad nyt er der ved dit forslag? - det er jo den model der anvendes til dagligt til omgåelse af virksomhedsbeskatning. Skattemyndighederne har ikke jord i hovedet, det handler udelukkende om politisk opbakning til indgrebene.

Den nye regering synes at alle virksomheder skal være underlagt de samme regler, derfor er der strammet op på beskatningen af globale virksomheder der tidligere har udladt at betale skat. Det er derfor der er kommet så meget skat retur. Lang, langt mere, end hvad en finansskat ellers vil indbringe for DK.

For den tidligere regering var det sørme ikke noget man begav sig ud i, i stedet tog man lån i borgernes mursten.

Anders Reinholdt, Per Torbensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Sider