Læsetid: 8 min.

På Stevns blæser modvinden

Engang gik de i march til Christiansborg for at bremse planerne om et stort atomkraftværk i deres baghave. ’Hvad skal ind: Sol og vind’, stod der på deres bannere. Nu samles vrede Stevnsboere til borgermøde og siger ’Megavindmøller? Nej tak!’. Information var med som gæst
25-30.000 mennesker nåede i 1978 til Christiansborg efter tre dages march mod atomkraft. ’Hvad skal ind: Sol og vind’, stod der på bannere. Nu, 35 år senere, protesterer Stevnsboere ved udsigten til at få fire kæmpevindmøller som nabo.

Per Folkver

7. februar 2013

Bussen snor sig gennem vinterlandskabet ad små veje i retning mod Rødvig. Mens mørket falder på, passerer den de gamle gule huse på Vallø Slotsgade, landsbyen Hellested, hvor et skilt viser af mod bronzealderhøjen Elverhøj, Arnøje med stråtækt bindingsværk på bygaden – for nylig sendt på tvangsauktion fortælles det – og Lyderslev med den smukke hvide kirke.

Skribenten har særlige minder knyttet til dette landskab på Stevns. For 35 år siden gik en flok mennesker ad de samme veje, men i modsat retning – de var på vej mod landets hovedstad. Højstrup ved Rødvig på Stevns var af de sjællandske elselskaber udpeget som et muligt sted at placere fire store atomreaktorer, en mulighed, som var højst prioriteret i forhold til andre steder.

Men landmændene, fiskerne, kommunalbestyrelsen og mange med dem ville ikke være naboer til et atomkraftværk, og om morgenen den 25. august 1978 satte de sig i bevægelse for at gå til Christiansborg og sige »Atomkraft? Nej tak!«. Atommarchen blev arrangeret af energibevægelsen OOA og var koordineret med en samtidig march fra Gyllingnæs til Aarhus i det jyske, og da marchen begyndte var 5-600 mennesker mødt op. De gik gennem tre dage ledsaget af sang og musik og med bannere, hvor der stod »Hvad skal ind: Sol og vind«, og de signalerede drømmen om en mere bæredygtig fremtid end atomæraens. Da man den 27. august om eftermiddagen nåede Christiansborg Slotsplads, var folketoget svulmet til 25-30.000 mennesker. Otte år senere, den 29. marts 1985, vedtog Folketinget et kort beslutningsforslag med ordlyden:

»Folketinget pålægger regeringen at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt.«

Borgerne på Stevns havde gjort deres til at skåne Danmark for atomkraften, mange danskere havde ved deres deltagelse i den folkelige bevægelse hjulpet Stevnsboerne med at blive fri for fire truende reaktorer.

Fra 23 til fire møller

På denne kolde vinteraften handler det igen om fremtiden og energien. Over 200 mennesker er mødt op til borgermøde på Boestofteskolen ved Rødvig, kommunen har inviteret dem, der er oplægsholdere fra både hovedstaden og provinsen, og TV 2-studieværten Cecilie Beck er ordstyrer.

Først taler gæsten fra Information om ’den store omstilling’. Med mange billeder og grafer berettes om de truende globale perspektiver med klimakrise og økonomisk krise og om behovet for at omstille sig til en grønnere, mere langtidsholdbar økonomi – globalt som lokalt. 80 procent af de kendte fossile reserver bør blive i undergrunden, hvis klimaets smertetærskel skal respekteres, lyder budskabet – energien må i stedet sikres med sol, vind og anden vedvarende energi.

Derefter starter det, som borgerne i virkeligheden er kommet for: Debatten om planerne for at opstille nye vindmøller på Stevns.

»Landets kommuner er blevet pålagt at udarbejde en planlægning for vindmøller, for at regeringens energiplan kan opfyldes,« skriver Stevns Kommune i et oplæg til borgerne på kommunens hjemmeside.

Energiplanen, som blev godkendt sidste år af et bredt flertal i folketinget, opererer blandt andet med 500 megawatt ny vindkraft på land oven i den allerede eksisterende kapacitet – og som supplement til mølleparker til havs. For Stevns taler kommunens debatoplæg om muligheden for at udskifte 23 ældre og mindre møller med fire-seks større og mere effektive møller. For fire nye vindmøller, hver med en kapacitet på 3,6 megawatt og en højde på 150 meter, vil kunne yde det samme som alle de eksisterende møller tilsammen.

Men der er ikke taget nogen beslutning om vindmøllerne endnu, forsikrer Leif Nielsen, der er socialdemokratisk næstformand for kommunens plan- og teknikudvalg, fra starten de fremmødte ved borgermødet. Kommunen vil inddrage borgernes synspunkter, før man lægger sig fast på noget som helst, og alle med noget på hjerte kan komme til orde i aften, lover han.

Og så går det løs. Fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller er pensioneret speciallæge i ortopædkirurgi Peter Prinds inviteret til at tale om støjproblemer fra vindmøller. Prinds, som forrige år opdagede, at han på sin landejendom med 35 heste risikerer at blive nabo til en stor mølle ved Taps syd for Kolding, fremlægger en strøm af tal, diagrammer, rapportreferencer og oversigter som dokumentation for, at vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser er ubrugelige, og at vindmøllestøj kan give kronisk søvnbesvær og derigennem en lang række sygdomme: forhøjet blodtryk, blodpropper, slagtilfælde, fedme, ADHD, små fostre med mentale forstyrrelser; det er ifølge ortopædkirurgens liste nogle af skaderne, som længere tids ubehandlet søvnbesvær kan forårsage.

»Vi vil ikke deltage i menneskelige eksperimenter, fordi regeringen har et mål om at sætte 900 møller op på land,« tordner han og fortæller, at foreløbig tre patienter på Arbejdsmedicinsk klinik i Esbjerg har fået relateret deres problemer til vindmøllestøj.

Søvnløshed og næseblod

Én af dem taler efter Peter Prinds. Hun hedder Gitte Nielsen og har i tre år og fire måneder været nabo til to 126 meter høje møller, som står omkring en kilometer væk fra hendes bolig på Tåsinge.

»Det har været ganske forfærdeligt,« siger hun.

»Som at have en lastbil stående i tomgang udenfor.«

Gitte Nielsen kan ikke sove og siger, hun har fået konstateret svær søvnforstyrrelse og stærkt forhøjet blodtryk med blandt andet ustoppelige tilfælde af næseblod. Arbejdsevnen er reduceret til 17 procent, jobbet kan ikke passes, men hun og hendes mand kan heller ikke flytte, for huset er blevet usælgeligt på grund af møllerne.

Salen føler med hende og er berørt. Efter en pause med kaffe og hjemmebagt kage afslører en timelang strøm af passionerede kommentarer og spørgsmål til kommunalpolitikerne, at formentlig ni ud af 10 fremmødte Stevns-borgere er møllemodstandere. På dette sted, hvor man i 1978 råbte »sol og vind« for at slippe for den farlige atomkraft, italesættes lokale vindmøller nu næsten som en trussel mod livet.

»Hvad koster det ikke samfundet med alle dem, der bliver syge af disse møller,« siger en kvinde fra Hellested, der mener, man i stedet bør bruge pengene på at opføre alle møller til havs, selvom prisen for det er højere.

En ældre herre fortæller, at hans familie føler sig stresset derhjemme, når solen om morgenen ofte rammer en nærliggende mølles rotor og sender blink ind i stuen.

En anden herre, der i 12 år har været nabo til en mølle, beskylder de lokale politikere for »magtfordrejning og magtmisbrug« med henvisning til, at der er blevet dispenseret fra reglerne for at muliggøre nogle af de eksisterende møller.

»Dispensation, dispensation, dispensation,« istemmer en vred kvinde. Hun vifter med en rapport og taler om et habitatområde for flagermus, der kan blive ramt af nye store møller.

Manden i centrum

Lige midt i salen sidder Jens Pouplier. Han er på arbejde, udsendt af det såkaldte Vindmøllerejsehold under Miljøministeriet med den opgave at svare på borgernes spørgsmål om vindmølleplanlægning, støjregler med mere.

»Med større møller ændrer støjen sig. Men støjgrænserne ændrer sig ikke, så hvis møllernes støjbidrag øges, skal de placeres længere væk,« betoner han.

Jens Pouplier skal som embedsmand blot forklare, ikke forsvare, den officielle vindmøllepolitik. Han gengiver synet på Christiansborg på det tilbagevendende argument fra salen om, at alle møller bør placeres til havs.

»Hvis man kun placerer dem til havs, bliver det cirka dobbelt så dyrt at producere strøm. Dertil kommer, at politikerne er overbevist om, at støjreglerne er tilstrækkelige.«

Pouplier medgiver, at nogle vitterlig vil blive generet af støj fra en udbygning med store møller. På kortet fra Stevns Kommune, der viser fem tænkelige placeringer for nye 100-125 meter høje møller, kan ingen ejendomme umiddelbart identificeres inden for afstandsgrænsen, som er markeret på kortet. Den bindende grænseværdi for vindmøllestøj er 44 decibel ved nærmeste bolig og 39 decibel for boligområder – et niveau, hvor henholdsvis 11,5 procent og fire procent ifølge Miljøministeriet vil føle sig stærkt generet.

Jens Pouplier sammenholder det med den vejledende grænseværdi for vejstøj på 58 decibel, som ni procent generes af, men som samtidig 780.000 danske boliger faktisk må leve med overskridelser af.

»Hvor de 58 decibel for vejstøjen er overholdt, kan der ikke påvises sammenhæng mellem støj og stressrelateret risiko for hjertekarsygdomme. Derfor ser Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen ikke grund til voldsom bekymring, når det gælder vindmøller med deres støjgrænser,« siger embedsmanden.

Peter Prinds anfægter vindmøllegrænserne og siger, at der mangler epidemiologiske undersøgelser af sammenhængen mellem vindmøllestøj og sundhedsskader. I salen synes Jens Poupliers oplysninger ikke at rokke stemningen.

Strøm af vrede læserbreve

Varly Jensen, medlem af plan- og teknikudvalget for Dansk Folkeparti, rejser sig og siger, at store vindmøller vil blokere kommunens målsætning om at tiltrække nye borgere fra hovedstadsområdet.

»Hvis vi skal overholde vores egen målsætning, kan vi ikke have vindmøller,« fastslår han og høster bifald.

Flere andre kommunalpolitikere lader sig inspirere og udtaler kritik af mølleplanerne. Kun Venstremanden Flemming Petersen, som også er med i plan- og teknikudvalget, imødegår Varly Jensen.

»Selvfølgelig kan vi tiltrække nye borgere, selv om der er vindmøller. For hver stor mølle, der rejses, fjernes jo fem gamle. Det er i pagt med det, jeg går ind for: Flere havmøller og færre landmøller,« siger han.

På bageste række sidder en gråhåret herre og siger ikke noget. Det er Peer Nørgaard, som gennem mange år har været skolelærer og naturvejleder på Stevns, og som nu er pensionist. Nørgaard var en af de hårdtarbejdende ildsjæle bag atommarchen i 1978 og Stevnsboernes modstand mod reaktorplanerne. Han går ind for vindmøller »på egnede steder på Stevns«, men må i dag se tidligere tiders slogan »Hvad skal ind? Sol og vind!« afløst af en lokal hjemmeside med mottoet »Megavindmøller på Stevns? Nej tak!«. På samme måde kan han i Stevnsbladet i disse uger læse en strøm af vrede læserbreve med angreb på vindmølletankerne. Folk organiserer sig lokalt og samler underskrifter mod nye møller.

»På bare ganske få dage har 268 underskrivere fordelt på 210 husstande støttet en indsigelse mod kæmpevindmøller i område 4 og 5. Underskrifterne er samlet i områderne Holtug , Sigerslev og Råby,« beretter to beboere i Holtug i et læserbrev.

På underskriftsindsamlingens facebookside opfordrer en kvinde til landsdækkende protest.

»Håber, I vil gå ind og skrive under på ’1millionnej – til kæmpevindmøller på land’,« skriver hun.

En rolig aften

Aftenen på Boestofteskolen slutter med, at udvalgsnæstformand Leif Nielsen siger tak for en god debat og igen opfordrer alle til at tage del i diskussionen og den offentlige høringsfase om møller på Stevns. Han forsikrer, at intet er besluttet, og at borgerne vil blive hørt.

Mens overtøjet tages på, bemærker Jens Pouplier til oplægsholderen fra København, at dette var et stille og roligt møde. Pouplier turnerer landet rundt og forklarer på borgermøde efter borgermøde om støjregler og officiel energipolitik. Og mange steder går bølgerne højere end på Stevns.

Dér går de nu stadig ret højt. Efter borgermødet er strømmen af indignerede og appellerende læserbreve i Stevnsbladet fortsat.

»Ødelæg ikke Stevns’ landskabelige skønhed og uvurderlige kostbare ro og fred, som bliver et større og større aktiv for Stevns i fremtiden,« skriver John Riis fra Klippinge i avisen og fortsætter med en opfordring:

»Altså kære politikere, grib efter det positive, modstanden mod megamøllerne er positivt funderet, optræd ikke som vor tids ridefogeder og forarm ikke en i forvejen hårdt ramt kommune yderligere.«

Stevns Kommune afsluttede 4. februar en offentlig høring om de mulige placeringer af nye vindmøller i kommunen. Høringssvarene var ved redaktionens slutning ikke optalt, men meldingen fra kommunen er, at der er kommet »rigtig mange og væsentligt flere end normalt«.

 

Jørgen Steen Nielsen var i 1970’erne aktivist i OOA og med til at arrangere atommarchen Stevns-København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Simon Olmo Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • randi christiansen
  • Niels-Holger Nielsen
Simon Olmo Larsen, Niels-Simon Larsen, randi christiansen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Kæmpemøllerne bør ud til havs. De ødelægger vores landskab. De kan i et vist omfang placeres, hvor der i forvejen er store, menneskeskabte elementer i landskabet, så som bropyloner eller højere bygninger, siloer og lign., eller tæt på større byer, men ikke i åbent landskab. Ud på havet me dem.

randi christiansen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Jeg er voldsomt forbavset over den ringe interesse for denne artikel, og især over den manglende anerkendelse af en kompleks og for demokratisk debat åben artikel. Debatten er døende på Information. Ildsjælene har mistet troen på projektet og Christian Jensen har fået hvad han kom efter. Pressens krise er selvskabt. Hvis den kun vil være reaktionær og spise af maghavernes hånd burde den ikke brokke sig over at være kommet på offentlig forsørgelse i monopolkapitalisternes altomfattende nyhedscirkus.

Søren Roepstorff, Niels-Simon Larsen, John Fredsted og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Så derfor Niels Holger, hvad siger du til Holgers anbefaling i tråden ´Velkommen til et nyt Information´ om at tilbyde dig som webredaktør på ´Arbejderen´

Steffen Gliese

Jeg er træt af at høre om landskabelig værdi - danskerne er forfærdelig romantiske, det er jeg ikke. Jeg glæder mig hver gang, når jeg tager færgen over til Tyskland og mødes af en strøm af møller ud for kysten, men også på min videre færd med toget ind i landet. På visse strækninger er der på alle tage i boligområder solpaneler, men det synes danskerne skæmmer deres tegl.

randi christiansen

Peter Hansen - Jeg tror også, at du ville blive træt af på daglig basis at blive udsat for lavfrekvent støj. Dertil er det altså også vigtigt at bevare miljøets herlighedsværdier, såsom de visuelle kvaliteter. Men den lavfrekvente støj kan du ikke beskytte dig imod, og den er derfor alvorligste anke imod møllerne - som derfor må ud på havet, indtil det problem måtte blive løst.

Solpaneler der skæmmer tegl - det tror jeg ikke vil blive taget alvorligt som en forhindring af installering

Michael Kongstad Nielsen

Det var noget af en bredside fra Peter Hansen.
Landskabet har da en værdi, som der skal værnes om, men her lades det i stikken, som allerede gjort med diverse megacentre, bilkaer med skiltning og industikvarterer, og højspændingsmaster og anden visuel forureningt. Vindmøller er egentlig smukke i deres retlinede fremtræden i enkle former, og med deres gode intentioner. Men det kan også blive for meget. Og når møllerne bliver 150 meter høje, og testcentre vælter hudredevis af hektar skov og klithede i Thy, og når væsenet bare bliver så anmasende, at man føler sig klemt og glemt, så begynder protesterne at rejse sig som her på Stevns. Jeg kan godt forstå det

Martin Hansen , Steffen Gliese, Holger Madsen, Niels-Holger Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

randi christiansen
07. februar, 2013 - 20:57

Ja, men det er mere kompliceret end som så. Det får vi garanteret ikke lov til at diskutere her. Jeg har masser af ideer om webdebat, men er ikke særlig fit for fight lige nu, da jeg er voldsomt angrebet af bla. influenza. Kunne vi etablere et forum, hvor vi kunne diskutere disse ting? FB! eller andet???

randi christiansen

Ja, lad os etablere et alternativt forum og give Inf. baghjul, så de måske opper sig - jeg skal lige orientere mig i FB, da mine hidtidige forsøg der ikke har været inspirerende ifht at debattere - hvilket jo er mit primære fokus.

Tænker jeg vil rette henvendelse til ´Arbejderen´ og undersøge mulighederne for at etablere netdebat - evt vha frivillige.

Niels-Holger Nielsen

Jeg har punket redaktionen på Arbejderen for at få dem til at etablere en webdebat, men de har deres egne planer, og dem må man langt hen ad vejen tage hatten af for, men lad os prøve at rejse et pres. Jeg vil gerne skrive til vennerne på arbejderen igen. Når jeg skriver vennerne, er det fordi de fordomsfrit tog mig i arbejdsprøvning, hvor jeg lavede 3 midteropslag (et interview, en oversættelse og en grundigt researchet artikel om bopalkatastrofen) plus nogle mindre ting, anmeldelse og oversættelser. Jeg lavede også en megaserie om bushadministrationens fangeomflytninger imellem torturfængsler i hele verden, som der just er kommet en større rapport om, som ligger meget godt i tråd med hvad jeg dengang havde fået ud af studere AI, HRW og Reprieve, men den passede ikke ind i den redaktionelle prioritering på det tidspunkt. Det ville nok have gjort avisen for ensidig;-) (Jeg skulle nok have valgt at skrive et par mindre artikler). Redaktionen af Arbejderen har været min bedste arbejdsgiver nogensinde! Jeg punker dem igen!

Anders Krog, Martin Hansen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

@Niels-Holger og Randi: Nej, endelig ikke FB (jeg regner med, at det refererer til Facebook), for så er jeg i hvert fald stået af debatten: jeg nægter flat-out at have med det narcissisme-genererende, kommercielle monster at gøre.

Martin Hansen , Simon Olmo Larsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

@Niels-Holger: "Debatten er døende på Information. Ildsjælene har mistet troen på projektet ..."

Ja, det er den; det har også jeg noteret mig.

Anders Krog, Søren Roepstorff, Simon Olmo Larsen, Heinrich R. Jørgensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Og så kan jeg måske tilføje følgende: Efter at have læst din (Niels-Holger) kommentar ovenfor, hvori du udtrykker forbavselse for den ringe interesse for artiklen, tænkte jeg (sådan lidt røde-ører-mig), at jeg nok hellere lige måtte få den læst. Men da jeg forsøgte at få en printvenlig udgave (ved at trykke på anden ikon under forfatterens navn), fik jeg et "Adgang forbudt" (fordi jeg - skam mig - er det, der nu går under navnet 'gratist'). Derfor kunne jeg kun læse artiklen med den ubehagelige, ikke-læsevenlige, alt for store font, eller bøvle med muse-copy-paste af teksten til WordPad eller lignende. Jeg må indrømme følgende: begge ting nærer jeg uvilje imod, fordi de er mig unødigt pålagt som følge af omlægningen af information.dk. Derfor droppede jeg at læse artiklen.

randi christiansen

De upasselige unger har lige fået en reprimande af far Fyhrie på ´Velkommen ...(ja, det skal jeg lige love for) tråden - de arbejder på sagen, og den er svær. Så vi har stadig lov at håbe, at siden finder tilbage til sin tidligere gode funktionalitet.

Mht ´Fjæsen´ - hø hø, hørt i toget af ungdomar med hængerøv - så må jeg lige orientere mig - den er ikke umiddelbart brugervenlig for sådan en som mig, men min søn har lovet at introducere mig - når han får tid. Der er jo en stor kontaktflade, så måske kan man finde en fornuftig platform her.

´Arbejderen´ lyder - på trods af dine gode anbefalinger Niels-Holger, som tunge i r..... Vi er på herrens mark, lad os håbe på Inf.

Jens Thaarup Nyberg og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Niels-Holger Nielsen: "Debatten er døende på Information."
Er det vinterferie ?
Bortset fra dét, forekommer det mig problematisk at sende alt til havs, hvad vi ikke vil ha´på landjorden. For tilfældet, Stevns Klint vil skygge for den fremherskende vind, evt., genere sejladsen ( fiskeriet/nærmiljøet ?) i Øresund samt ødelægge de vandskabelige værdier, udsigten fra klinten.
Overfor dette kan vi så stille Stevnsboeres ønske om, at tiltrække metropolitter.