Rapport: Nordisk velfærdsmodel kan gøre Europa konkurrencedygtig

Hvis de europæiske lande ikke formår at omstille deres velfærdsstater efter nordisk forbillede, vil det gå ud over konkurrenceevnen og væksten, konkluderer ny rapport
Det er bl.a. de nordiske landes prioritering af velfærdsydelser som pasningstilbud til børnefamilier, der giver en konkurrencefordel. Takket være daginstitutionerne er der langt flere kvinder i arbejdsstyrken.

Det er bl.a. de nordiske landes prioritering af velfærdsydelser som pasningstilbud til børnefamilier, der giver en konkurrencefordel. Takket være daginstitutionerne er der langt flere kvinder i arbejdsstyrken.

Sofie Amalie Klougart
5. februar 2013

Den nordiske velfærdsmodel – med markante investeringer i familieserviceydelser, uddannelse og færdigheder – bør danne forbillede for reformer af velfærdsstaterne andre steder i EU, hvis kontinentet skal kunne klare sig i fremtidens globale konkurrence. Det mener forfatterne bag den nye rapport European Welfare States after the Crisis. Rapporten – udgivet i et samarbejde mellem centrum-venstre-tænketankene Policy Network og Institute for Policy Policy Research (IPPR) – advarer imidlertid om, at opbakningen blandt europæerne til en sådan omstilling »til en social investeringsstat efter nordisk forbillede er relativ afdæmpet«. De finder det dog mere bekymrende, at finanskrisen »har forstærket konsensus om«, at den ’traditionelle’ velfærdsstat med fokus på højere pensioner og sundhed er at foretrække.

En meningsmåling foretaget i Danmark, Frankrig og Storbritannien af YouGov for tænketankene viser, at kun tre procent af briterne og fem procent af henholdsvis franskmændene og danskerne er parat til at acceptere en reduktion af den offentlige finansiering af den statslige pension (i Danmark folkepensionen), og kun mellem fire og syv procent støtter nedskæringer i sundhedsvæsnet. Det er derimod områder som arbejdsløshedsunderstøttelse, barselsorlov, børnepenge, udgifter til forsvaret og førskoleordninger, som befolkningerne i de tre lande ifølge meningsmålingen er parat til at skære i.

18 procent til familier

Men med undtagelse af forsvaret er det præcis de områder, der ifølge forfatterne skal prioriteres højere, hvis man vil imødegå de strukturelle forandringer på arbejdsmarkederne, i demografien og i familiemønstret, som i de kommende år vil øge presset på velfærdsstaten. »Krisen ser ud til at afstive den ’gamle’ velfærdsstats konstruktion på præcis det tidspunkt, hvor Europas velfærdsstater burde forandre sig i lyset af store strukturelle forandringer,« skriver forfatterne i rapporten.

De frygter, at manglende reformer vil skade de europæiske landes konkurrenceevne og have en »negativ indvirkning på Europas langsigtede vækstpotentiale«. Tilmed vil det øge uligheden mellem generationerne, advarer de om. »Du har brug for en strategi, der underbygger vækst frem for blot at fastholde den aldrende befolknings forbrug,« siger senioranalytiker i Policy Network Patrick Diamond til Information. »Selv om pensioner, social omsorg osv. er nødvendige, så øger den type velfærdsydelser ikke økonomiernes vækstkapacitet og gør heller ikke samfundene mere lige. For at gøre det, må du investere i uddannelse, færdigheder, unge mennesker.«

En sådan strategi mener han – og medforfatter Guy Lodge fra IPPR – at have fundet i den nordiske model. En sammenligning af den nordiske, den kontinentaleuropæiske og den angelsaksiske velfærdsmodel viser f.eks., at de nordiske lande bruger 18 procent af de offentlige udgifter på velfærdsydelser til familier, mod fem og fire procent i henholdsvis Frankrig og Storbritannien. Den lave prioritering af familien i mange europæiske lande er problematisk, mener Diamond og Lodge, fordi der er brug for en højtuddannet – og bred – arbejdsstyrke, hvis landene skal forblive konkurrencedygtige i en globaliseret verden. »Forskningen peger i retning af, at hvis Europa vil skabe vækst, så skal vi kunne konkurrere på det højteknologiske område og i den høje ende i produktionen og serviceydelserne såsom revision og jura,« siger han og påpeger, at den nordiske model netop sikrer en sådan veluddannet arbejdsstyrke med stor kvindelig deltagelse.

»For at forblive konkurrencedygtig i fremtiden er der behov for, at vi bruger alle ressourcerne i vores arbejdsstyrke og finder måder, hvorpå vi kan sikre, at kvinder får job, der svarer til deres uddannelsesniveau,« tilføjer han med henvisning til en nylig OECD-rapport, der konkluderede, at omkring en million kvinder står uden for arbejdsmarkedet i Storbritannien, fordi prisen for børnepasning er for høj til at gøre det økonomisk attraktivt at arbejde.

En illusion

Økonom Fredrik Erixon, der er direktør i tænketanken European Centre for International Political Economy i Bruxelles, er enig med Diamond i, at det er vigtigt at investere i uddannelse og serviceydelser rettet mod familier. Han mener imidlertid ikke, at der er belæg for at sige, at den nordiske model er bedre end de andre europæiske modeller. »Den nordiske model er som begreb en illusion, normalt fremført af fortalere for højere offentlige udgifter. Det er en illusion, at den nordiske model gør et land mere konkurrencedygtigt sammenlignet med lande med andre modeller i Europa,« siger han til Information.

Han påpeger desuden, at hans eget hjemland, Sverige, i de seneste år har gennemført markante reformer af sit velfærdssystem, og det i sig selv gør det »sværere at tale om en nordisk model«. Will Tanner, senioranalytiker i centrum-højre-tænketanken Reform i London, er enig i, at den nordiske model fremmer produktiviteten. Men den nordiske model, han har i tankerne, er netop Sveriges, hvor den private sektor i dag spiller en stor rolle. »Reformerne introduceret i Sverige siden 1990’erne har været årsag til, at velfærdsstaten er blevet økonomisk bæredygtig, samtidig med at staten er blevet mere konkurrencedygtig. Privatsektorinvolvering i uddannelses- og sundhedsvæsnet samt overførslen af større ansvar til borgerne på pensions- og sundhedsområdet har ført til faldende omkostninger, hvilket har betydet, at statens udgifter som andel af BNP er faldet,« siger han til Information.

Erixon og Tanner er dog enige i, at en højere prioritering af uddannelse og børnepasning på bekostning af pensionsordninger giver mening: »Fra et snævert økonomisk synspunkt er det bedre at bruge penge på de yngre end de ældre, der ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet. Og det er i stadig stigende grad vigtigt at bevilge midler til uddannelse af børn og unge i lyset af den globale konkurrence,« siger Fredrik Erixon, som understreger, at det ikke handler så meget om hvor meget, men om hvordan midlerne bruges. »Sverige og Finland bruger det samme på velfærd, men mens Finland ligger i toppen af alle relevante tabeller, er Sverige blevet ved med at falde,« pointerer han.

Tanner er enig: »Der findes ikke et korrekt beløb. Det, der er vigtigt, er, hvordan pengene bruges; at man får valuta for pengene,« siger han og peger på, at især Storbritannien kan lære af Sverige på det område. »Den største forskel på Sverige og Storbritannien er den private sektors rolle i leveringen af serviceydelser. I Sverige leveres omkring 25 procent af sundhedsydelserne af profitskabende virksomheder. Til sammenligning er det tre procent i Storbritannien,« siger Tanner. I Sverige har reformerne medført, at udgifterne til sundhedssektoren kun steg med 0,6 procent af BNP mellem 2003 og 2009 mod to procent af BNP i Storbritannien, mens udgifterne til pension i Sverige forventes at falde med en procent af BNP i 2030, påpeger han.

Værst for de unge

Patrick Diamond er åben over for at udforske, hvordan man kan få pengene til at række længere på nye måder. Han mener – som han og Lodge skriver i rapporten – »at den største trussel mod social retfærdighed i Europa ikke er radikale institutionelle ændringer, men det ’frosne’ velfærdslandskab, hvor modstand mod forandring bliver institutionaliseret, og store interessegrupper er i stand til at definere, hvordan velfærdsstaterne opererer.«

Han påpeger, at meningsmålingerne i rapporten afspejler, at den aldrende befolkning – ganske rationelt – ønsker at beskytte egne interesser. Problemet er, at det risikerer at øge »den generationsmæssige ulighed«, fordi gruppen af borgere over 50 år ikke blot bliver større og større; den er også mere tilbøjelig til at stemme. Og det afspejler sig i politikernes prioriteringer. »Det er rimeligt at mistænke politikere for at være mere forsigtige med at foretage ændringer i forhold til disse grupper,« siger Diamond. »Hvis vi ser på Storbritannien over de seneste tre-fire år, har regeringerne været forsigtige med at reducere ydelserne til den ældre generation, og vi har set, at nedskæringerne primært har ramt den yngre generation,« tilføjer han med henvisning til nedskæringer på områder som uddannelse, studiestøtte, førskoleordninger og børnepenge. Fredrik Erixon er enig i, at den yngre generation sandsynligvis vil blive ramt hårdest. »Det er en af de store uretfærdigheder i livet. Unge i dag starter deres arbejdsliv på en lav løn, og boligsituationen er radikalt anderledes, end den var for 40 år siden, da mine forældre købte et stort hus i udkanten af en stor by og betalte det af over ti år. Siden har huset mangedoblet sin værdi. Den yngre generation kæmper i dag for at finde et lille sted, de har råd til at bo i,« siger Erixon.

Han mener dog, at også de ældre vil blive ramt af nedskæringerne i velfærden, der finder sted overalt i Europa – selv om de er en indflydelsesrig gruppe. »Det vil ikke blive let, men mange lande har ikke nogen anden mulighed end at skære i udgifterne. Pensionssystemerne er under voldsomt pres, og der vil komme ændringer for den ældre generation – bare ikke så mange, som der kunne være kommet, og det er på grund af deres vigtighed som vælgergruppe,« vurderer Erixon. Diamond mener, at der er behov for en markant ændring i politikernes tilgang til velfærdsdebatten i Europa. »Denne krise har gjort det sværere for politikerne at se problemerne i øjnene og foretage upopulære valg. I de fleste lande har politikerne tendens til at behandle velfærdsgoder som godbidder, de deler ud til vælgerne til gengæld for deres stemme,« siger han. »Der er behov for en anden tilgang til, hvad der er i nationens interesse i lyset af den reelle udfordring, der kommer fra de nye markeder.« mrod@information.dk

Se rapporten: European Welfare States after the Crisis her på: www.policy-network.net

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Regeringens nye vækstpakke skal forbedre konkurrenceevnen, skabe vækst og 150.000 nye jobs frem mod 2020. Kritikere kalder vækstpakken asocial og et svigt af den grønne omstilling. Derudover er det nu kommet frem, at vækstpakken på kort sigt vil koste 3000 jobs i det offentlige, så hvem får egentligt gavn af vækstpakken og hvornår?

Er vækstpakken en jobskaber eller jobdræber?

Regeringens nye vækstpakke skal forbedre konkurrenceevnen, skabe vækst og 150.000 nye jobs frem mod 2020. Kritikere kalder vækstpakken asocial og et svigt af den grønne omstilling. Derudover er det nu kommet frem, at vækstpakken på kort sigt vil koste 3000 jobs i det offentlige, så hvem får egentligt gavn af vækstpakken og hvornår?

Fakta

På forsiden

Det liberale erhvervsmagasin Economist bragte 2. februar en særudgave om den særlige nordiske velfærdsmodel, som bladet fremhævede som et eksempel til efterfølgelse. De nordiske lande har ’genopfundet deres særlige model for kapitalisme’ ved at have sænket skatten, men samtidig fortsat prioritere velfærden. 

Familieydelser

  • Et eksempel på en familieydelse under angreb er børne- og ungeydelsen også kaldet børnechecken, som alle danskere med børn modtager.
  • Regeringen vedtog med den seneste skattereform, at børnechecken for velhavende forældre nedtrappes, men det gælder kun for par, der er gift. Hvis en af forældrene tjener mere end 700.000 kroner om året, nedtrappes børnechecken med to procent af den indkomst, der ligger over 700.000.
  • Børnechecken koster statskassen i alt 14,7 milliarder kroner i 2012 ifølge regeringens egne tal.
  • Størrelsen af børne- og ungeydelsen afhænger af barnets alder. Jo yngre, jo større check.
  • Cirka 660.000 familier får udbetalt børne/ungecheck til omkring 1,2 millioner børn eller unge. Kilder: Borger.dk, LO’s Ugebrev A4, metroXpress

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Lilli Wendt

I morgen kommer velfærdsdebatten fra Slagelse med Kim Bildsø Lassen - men hvor blev debatten og kommentarerne af i relation til nedenstående udmelding af 29. januar på DR's forside og på regionsnyhederne:
"Professor: Pensionisters milliardformuer redder økonomien
29. jan. 2013 10.21 Nyheder
Danske pensionister kan gå hen og blive for den danske stat, hvad olien er for den norske stat: En guldåre, der redder velfærden.
Den optimistiske melding kommer fra professor i statskundskab på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.
Unødvendig frygt
De lokale østjyske politikere er ellers bekymrede for vores velfærd, viser en rundspørge, som DR Nyheder har foretaget. De tror f.eks., at det bliver nødvendigt med hel eller delvis brugerbetaling på nogle områder.
- Men den bekymring kan godt pakkes sammen. For der er guld i den række gode pensionsordninger, mange pensionister har, siger Henning Jørgensen.
Kæmpeindtægt venter
- Der er kommet en opsparing, der er helt enorm i pensionskasserne, Vi har over 3100 milliarder stående på pensionskonti, og af dem er 40 procent udskudt skat, siger han.
- Når de pensioner kommer til udbetaling, vil statsfinanserne få en i kæmpeindtægt, som ingen andre lande har. Og vi står med en gruppe ældre, der ikke er nydere men ydere til samfundsøkonomien, mener Henning Jørgensen.."
http://www.dr.dk/P4/Aarhus/Nyheder/Aarhus/2013/01/29/101527.htm
Der er INGEN, der har kommenteret ovenstående - hverken på Deadline, på DR TV avisen, eller hos Clement med Margrethe Vestager samme dag...
Hvorfor bliver ovenstående tiet ihjel .....?

Kommer det mon med i morgen i Slagelse?

Brugerbillede for Bill Atkins

I Sverige har reformerne medført, at udgifterne til sundhedssektoren kun steg med 0,6 procent af BNP mellem 2003 og 2009 mod to procent af BNP i Storbritannien, mens udgifterne til pension i Sverige forventes at falde med en procent af BNP i 2030, påpeger han...

Man kan heraf udlede at en billigere sundhedssektor giver lavere pensionsudgifter...
... det vælger jeg at tro på - ren win win.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Lilli, Enheslisten har flere gange omtalt de mange muligheder i at fremskynde beskatningen af pensionsfondene, og erhvervslivet vil også gerne lege med pengen eventuelt gennem salg af brugerbetalte projekter, broer ol. til pensionskasserne

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det lyder, som om de gode økonomer ikke ved, at man altså bruger pengene mere end en gang. Satsning på vækst lyder også tumpet i en aldrende befolkning og med et faldende befolkningstal. Det lyder også, som om de slet ikke forstår, at langt de fleste forbrugerefterspørgsler allerede er kulmineret, og at folk vil søge helt andre, ikke-materielle behov opfyldt om kort tid.

Brugerbillede for Kristian Rikard

Lilly Wendt,
Tak for henvisningen til udsendelsen fra Slagelse. Jeg må indrømme, at jeg har noget større forventninger til hr. Bildsøe end til den evigt gestikulerende Clement. Han var da meget sjov og hip - men hånden på hjertet, hvem er blevet klogere på noget som helst efter hans udsendelser?
Og ja, jeg synes det ville være spændende at diskutere de mange pensionsmilliarder såvel fra staten som de private.
Hvisses er de egentligt? samfundets? den enkelte pensionsopspares? Det kunne være en relevant diskusssion.

Brugerbillede for Gert Villadsen

@Hansen
"at folk vil søge helt andre, ikke-materielle behov opfyldt om kort tid." du er ikke Jehovas Vidne vel :o) ?

I øvrigt ganske intressant diskussion. Overskriften er vanen tro skarpvinklet, men pointerne om, at velfærd ikke nødvendigvis er et "økonomisk onde" får helt sikkert mere vind i sejlene.
Jeg tror dog ikke,at det bliver en specifik nordiskmodel men snarere en hybrid, hvor de grundliggende velfærdsydelser skal sikres samtidig med, at de offentlige udgifter skal sænkes. Det er her hunden ligger begravet. Der vil være stigende pres for lavere skatter, så det offentlige har intet andet valg end at reducere omkostningerne --- lad os sige med 15-25%.
Det er svært, men der intet realpolitisk alternativ, selvom @Bill med flere har våde drømme om det store Enhedsliste Niravana.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

@Gert, jeg synes ellers min bemærkning om fremskyndet beskatning af pensionskronerne er tilpas tør og faktuel.

Kan du ikke for debattens skyld specificere hvor du vil spare 15-20% i det offentlige?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Andersen

Hele diskussionen lader som sædvanligt til at forsvinde pseudo-opfattelsen, at der ikke er penge nok.

Hvis der ikke er penge nok er det fordi vi har opfundet et skattesystem , der gør det umuligt ikke at finde pengene, der hvor pengene er. Altså hos de rigeste.

Hvis det ikke muligt at beskatte de rigeste, så fordeling af goderne opnås og ny dynamik sikres, så er det fordi vi har fastholdt fri kapitaloverførsel til udlandet, så overskud kan flyttes lovligt eller som kontrabande.

For ingen kan være i tvivl om at pengene er der.

Det hele er altså problemer på baggrund af vore egne beslutninger om indretningen af vort samfund, mere end en krise som overfalder os udefra.

At undlade at tage et opgør med den problemstilling , gør en diskussion om hvad der er råd til i velfærdssamfundet meningsløs.

Brugerbillede for Bill Atkins

Det må gøres klart for den sekt der styrer Dansk Arbejdsgiverforening, at der ikke bliver noget af at skære hverken i laveste sociale ydelser eller i timelønnen for de lavtlønnede - således at DA's medlemmer kan komme i arbejdstøjet og i samarbejde med deres dygtige ansatte kan få udviklet deres virksomheder og arbejdsmarkedet i Danmark til også at omfatte de der er pt. er ramt af strukturarbejdsløsheden.

Brugerbillede for Grethe Preisler

Der går et spøgelse gennem Europa - de forenede europæiske velfærdsstaters spøgelse.

Er de engelske New Labour-økonomers tanketænkning om reformer af den europæiske velfærdsmodel efter nordisk forbillede med henblik på styrkelse af EU-landenes fælles konkurrenceevne i en verden under hastig forandring efter børskrakket i 2007 ikke ved at være en smule old scool efterhånden?

Men rapporten fra de to engelske centrum-venstre tænketanke vil da uden tvivl bestyrke regnedrengene i den p.t. siddende danske regeringskoalition i troen på, at de endelig har fundet de vises sten og vejen til svingdørsvælgernes hjerter.

Nu mangler de bare at få flertallet besnakket til at indse nødvendigheden af deres "reformer" af den danske velfærdsstat - så er den ged barberet indtil næste folketingsvalg.

Man ser det for sig allerede: "Helle, Margrethe og Bjarne Corydon eller Kaos".
Skal vi vædde?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klaus Kaaslund

Det er en besnærende tanke at ville eksportere den nordiske velfærdsstat til resten af verden. Men man skal gøre sig klart, at den nordiske velfærdsstat har sine egne kulturelle forudsætninger, som ikke findes ret mange steder i verden. Den norske sociologiprofessor Sigurd Skirbekk udtrykker det således: " Å være for velferdsstaten, men mot nasjonalstaten, det er ikke progessivt. Det er selvmotsigende." Han har påvist at den nordiske skattefinansierede socialstat forudsætter en udstrakt grad af solidaritet mellem generationerne, en vilje til at betale meget i skat, og en udstrakt tillid mellem mennesker og til offentlige myndigheder. Derfor er nationalstaten en forudsætning. Nationalstaten forstået som et folk med et sprog og en kultur inden for statens rammer. Sagt lidt mere populært, så er vi villige til at betale til os selv, men ikke til fremmede.

I lande med flere kulturer er det da også karakteristisk, at velfærdssystemet i vid udstrækning er baseret på forsikringer; altså at vi får hvad vi har betalt for, og ikke had vi har brug for. En mellemform er det tyske velfærdssystem, hvor der nok findes offentlige velfærdsordninger, men disse udløses først, når familien ikke kan betale. I første tilfælde kan vi tale om forsikringssamfundet og i sidste tilfælde almissesamfundet.

Ingen andre steder i Europa finder vi de nordiske landes kulturelle forudsætninger for en velfærdsstat. Men meget tyder på at de nordiske landes kulturelle forudsætninger vil forsvinde, og hermed også velfærdsstaterne. I det politiske miljø er der en manglende evne til at modstå masseindvandringen af kulturfremmede mennesker, hvis ikke man ligefrem som i Det Radikale Venstre hilser det velkomment, hvis den danske nationalstat går under.

Desuden hører vi oftere og oftere, at velfærdsydelserne skal indtæktsgradueres, således at de rige selv må betale. Det er en besnærende tanke, at de rige ikke skal have børnetilskud, og at de selv må betale for rengøring, eventuelt i form af en robotstøvsuger. Men denne tendens har retning mod almissesamfundet. Og vil betyde velfærdsstatens undergang, for hvis de rige skal betale en høj skat, men ikke modtager sociale ydelser til gengæld, vil de riges vilje til at betale skat aftage. Og almissestaten vil have retning mod forsikringsstaten.

Brugerbillede for Gert Villadsen

@Bill

Effektivisering på de administrative niveauer - ta' chancen og skær hver fjerde administrative person væk og se, når den initielle tumult har lagt sig,om skatteborgerne (dem, der betaler gildet) mærker nogen forskel - jeg tror, at det går.
Alle dem med direkte borgerkontakt, skal ikke berøres, men hoben af administrativt personalepå rådhuse og i statslige organisationer må holde for.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Andersen

Gert Villadsen

Hvorfor dog ikke lade fordommenes mistro helt få overtaget over fornuften og fyre alle administrative medarbejdere og så antage de to tre stykker der bestiller noget.

Resten skal vi ganske vist ikke bruge til noget ledigt job, men overtroen taler jo også om at mennesker kan selvantænde. Det kunne man så håbe på ville løse problemet og du ville stå til en Nobelpris for velfærdsstatens bevarelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Guy Lodge fra IPP, som er medforfatter til rapporten, siger det faktisk eksplicit:

"Hvis Europa vil skabe vækst, skal vi kunne konkurrere på det højteknologiske område og i den høje ende af produktionen af serviceydelser såsom revision og jura"

Hvorpå han roser den (nye) nordiske model for at "sikre en sådan veluddannet arbejdsstyrke med stor kvindedeltagelse".

Tydeligere kan det vel ikke siges, hvad øvelsen går ud på: Hvis udgiften til udklækning af stadigt flere kvindelige akademikere (så som jurister og cand. polit'er) ikke skal være spildt, må vi have dem ud på arbejdsmarkedet v.hj. af løntrykkeri over for deres (lavere uddannede) medsøstre i de offentlige skoler og social- og sundhedssektoren.

Sød musik i den nye kvindelige overklasses ører. For hvem skal ellers passe deres ønskebørn og tage hånd om deres gamle forældre, mens de plejer deres netværker og karrierer på lige fod med de mænd, de danner par med?

Søstersolidaritet? Gå hjem og vug! Klassekampen er slut, nu gælder det om at udvide og bevare den nye (blåfeministiske) overklasses privilegier.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

-Han påpeger, at meningsmålingerne i rapporten afspejler, at den aldrende befolkning – ganske rationelt – ønsker at beskytte egne interesser. Problemet er, at det risikerer at øge »den generationsmæssige ulighed«, fordi gruppen af borgere over 50 år ikke blot bliver større og større; den er også mere tilbøjelig til at stemme. Og det afspejler sig i politikernes prioriteringer. »Det er rimeligt at mistænke politikere for at være mere forsigtige med at foretage ændringer i forhold til disse grupper,« siger Diamond-.

Der er vist ved, at være ridse i pladen i Danmark, det er de svage grupper der ikke er i stand til at slås for sig selv, der konstant bliver mindet om, at de skal holde for i fremtidens Danmark, der er ikke råd til dem, de skal have det dårligere i fremtiden.

Det er ikke meget visionær tænkning i dag, hvis Danmark skal være et velfærdsamfund i fremtiden må der stås vagt ved, hvad der er vundet, man må tænke socialt ikke egoistisk.

Skatten må selvfølelig op for de rigeste, det for at udligne ulighederne i samfundet og mindske faren for ekstremisme, det er besynderligt at det ikke er selvsagt, at pengene naturligvis findes der hvor de er tilgængelige, og kan undværes, det burde sige sig selv syntes jeg.

Uddannelse skal målrettes bedre, der må satses på fag der er brug for også på lang sigt, hvor der er grundlag for Danmark kan konkurrere, men også servicefagene skal målrettes, så Danmark igen bliver samfund, hvor fremtidens unge kan gøre gavn og skabe sig en fremtid, som selvforsørgende borgere, det er næsten alle mennesker interesseret i. Jeg tror ikke et sekund på, den dovne dansker der helst vil sidde for sig selv i sin lille stue og ikke har råd til noget som helst, men er tilfreds med isolation.

Det er vigtigt at huske på, at levevilkår for de svageste i samfundet, er beskyttelse mod ikke kun fattigdom, men også mod ekstremisme og polarisering i samfundet, vi kan leve uden det dyreste tv og den smarteste have-grill, men ikke i et Danmark der er utrygt at leve i.

Brugerbillede for Bill Atkins

Gert Villadsen, din mistro overfor administrative medarbejdere virker vildt fordomsfyldt og en hel del uoplyst.

Et veltrimmet og velfungerende bureaukrati er det maskineri, der skal få den offentlige sektor til at fungere billigt og effektivt. Den besparrelsesmåde du anviser vil være den mest effektive måde at smadre den offentlige sektor på. Du må udpege opgaver der ikke skal udføres længere hvis der skal spares. Det du peger på er som at lukke olien ud af en motor og tro man kan køre videre - ret længe.

I øvrigt vise 10 årsstatistikken antallet af administrativt ansatte er faldet fra 180.000 - 155.000.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Klaus Kaaslund Det er en besnærende tanke at ville eksportere den nordiske velfærdsstat til resten af verden

Hvis FN ville gøre en indsats så viste Christoffer Guldbrandsen,film "Why Poverty" hvorfor Zambia er blandt verdens fattigste lande, selv om det er så rigt på naturresurser. Landets administration er ganske simpelt ikke i stand til at hamle op med de store mineselskabers og træindustriens hær af advokater. Der kunne Danmark hjælpe med administrationsopbygning, udarbejdelse af skattelovgivning, kontrol og kontraktudfærdigelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Villadsen

@Bill
"Et veltrimmet og velfungerende bureaukrati er det maskineri, der skal få den offentlige sektor til at fungere billigt og effektivt" - spot on !
Det er bare ikke virkeligheden mange steder (tro mig,jeg færdes i ikke under 25 kommuner) --- der er for megen "gå hjem klokken 16 kultur" (om fredagen går nogle af dem hjem klokken 12 !
Det administrative lag er grotesk mange steder......... hvor en stærk lokal ledelse ville kunne bedrive de effektive bureakrati med færre folk, uden at "kunderne" ville bemærke det....... det er sikre end amen i kirken.
Over-and-out :o)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

@Gert Villadsen
Jeg vil medgive dig at ledelsesopgaven, især på mellemlederniveau, ofte ikke varetages effektivt - men det er også tilfældet andre steder end i administration, eller i det offentlige. Lederstillingerne, bliver ikke altid besat med de rigtige folk. Jeg har mange gange efterlyst fokus på dårlig ledelse, frem for fokus på god ledelse, for jeg mener ikke at ledelsessystemer kan rette op på en svag leder. Engang mente man (konsulenter) at ledelse kunne læres - og det mener man vel også i dag. Der er spildt milliarder på systemer som, MTM Methods Time Measurement, NPM New Public Management og LEAN uden at man får gjort op med "den svage leder". Den svage leder er ofte en svag medarbejder der har et stærkt personligt drive og som så tror de kan sikre deres arbejdssitution ved at søge op i hierakiet, og deres mest markante svaghed er, at de ikke forstår at trække sig tilbage som 'almindelig' medarbejder når teamet fungerer selvstændigt, og kun træde til hvis der kommer "grus i maskineriet".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

@Bill Atkins
Behøver vel ikke gå længere end til Grækenland, Spanien og Italien - for at vores skatte og ligningsystem, ville kunne være en export succes.

Desuden er jeg enig i artiklen - vi får en velhavende pensionistgruppe, og en ungdom uden fremtid. Men jeg er uenig i at den private sektor altid vil vær bedre i den offentlige servicesektor. Men der er brådne kar i begge typer - desværre.

anbefalede denne kommentar