Læsetid: 4 min.

Ret til arbejde, ikke til profit

Tysklands styrke er baseret i landets mellemstore virksomheder, der har social nytteværdi som en integreret del af deres etos. Det kan resten af Europa lære af
11. februar 2013

Folk taler for meget om økonomien og for lidt om job. Når økonomer, akademikere og bankfolk får lov at føre an i debatten, forsvinder den menneskelige komponent. Det er hverken sundt eller praktisk. Arbejdsløshed bør være vores primære bekymring.

Det er Spanien, hvis ungdomsarbejdsløshed nærmer sig 50 procent, som lige nu befinder sig i den dybeste krise, men der er næppe en regering på kloden, som ikke grubler over, hvad den kan gøre for at lede ungdommen fra skolen videre til arbejdslivet og for at udnytte ældre arbejderes evner og afværge den apati og fremmedgørelse, som arbejdsløsheden fører med sig – og som ikke blot underminerer økonomien, men også den sociale sammenhængskraft.

Det tyske eksempel

Der findes formentlig ikke nogen endegyldig løsning, men i løbet af det foregående halve århundred er Tyskland det land, der er kommet nærmest. Dets efterkrigsøkonomiske mirakel var imponerende, men dets evne til at afbøde recessionen og absorbere genforeningens omkostninger er om muligt endnu mere bemærkelsesværdigt.

Tyskland var ikke immun over for den økonomiske krise i 2008-9, men antallet af arbejdsløse steg væsentligt langsommere end andre steder i Europa. Og selvom arbejdsløsheden de seneste måneder er kravlet op mod 6,9 procent, ligger den stadig væsentligt lavere end euro-områdets gennemsnit på 11,7 procent.

Tysklands modstandskraft udspringer af de mellemstore, ofte familieejede fremstillingsvirksomheder, den såkaldte Mittelstand, der beskæftiger 60 procent af landets arbejdsstyrke og bidrager med 52 procent af Tysklands BNP. Hvad kan vi dermed lære af tyskerne?

Landets Mittelstand-succes er nøje dokumenteret, men sjældent gjort efter. Standardforklaringen på det er, at modellen er indlejret i Tysklands historie og kultur og derfor ikke kan eksporteres. I en tid, hvor så mange forretninger foregår på globalt plan, gennem globalt tilgængelige kanaler, begynder denne undskyldning at lyde lidt tynd.

Mittelstand-modellen

Lad mig fremhæve nogle af de karakteristika ved Mittelstand-modellen, som jeg mener, at alle burde tage ved lære af – og efterligne, om muligt.

Det første kan vi kalde Mittelstandens etos – at virksomheder er konstruktive foretagender, som sigter mod at være socialt nyttige. Profit er ikke et mål i sig selv: jobskabelse, kundetilfredshed og produktkvalitet er mindst lige så afgørende. At optage gæld betragtes med skepsis. Målet for enhver erhvervsleder er at gøre sig fortjent til tillid – fra ansatte, fra kunder, fra leverandører og samfundet som helhed. Denne etos rimer på de værdier, som enhver skolelærer forsøger at indgyde i sine elever: Omhu og ansvarlighed. Resultatet er, at omtrent hver anden tyske gymnasieelev senere går i lære i erhvervslivet. Uddannelse og erhvervsliv er naturlige partnere.

Det andet afgørende karakteristika ved Mittelstand-modellen er den samarbejdsånd, som generelt hersker mellem arbejdsgiver og ansatte. Det ses i medarbejderrådssystemet, som sikrer, at de ansattes interesser varetages, hvad enten de er medlem af en fagforening eller ej.

Under den recession, der indtrådte efter genforeningen, faldt det tyske arbejdere naturligt at tilbyde fleksibilitet i løn og arbejdstimer til gengæld for større jobsikkerhed. For nylig har regeringen yderligere beskyttet job med økonomisk støtte til virksomheder, der skærer ned i antallet af timer i stedet for i antallet af arbejdere.

Et tredje karakteristika ved Mittelstand-modellen er de tyske virksomheders blik for det lange stræk. I fremtidssikringens navn bevarer de ofte kernefunktioner såsom ingeniørarbejde og holder projektstyringen inden for virksomheden, mens produktionen udliciteres i det øjeblik, det viser sig mest effektivt.

Mittelstand-virksomheder er i overvejende grad privatejede og dermed generelt fri for eksterne aktionærers krav om afkast. Det gør dem mere tilbøjelige til at prioritere innovation og til at investere en større del af deres provenu i forskning og udvikling. Enkelte Mittelstand-virksomheder indgiver flere patentansøgninger om året, end nogle europæiske lande gør. Det er en af de underliggende årsager til, at deres eksport er høj, selv når deres varer forekommer dyre.

Socialt nyttige virksomheder

Hvad kan ikketyskere så tage ved lære af? Jo, for at mindske kløften mellem uddannelse og erhvervsliv, bør virksomheder engagere sig mere i de lokale skoler og gymnasier. Og hvis du vil have mere ud af dine ansatte og leverandører, så inviter dem ind, og vis dem tillid. Tænk anderledes, forsøg mere.

Det samme gælder regeringer. Lad mig nævne en simpel lovgivningsmæssig mulighed som eksempel. I tysk lov kan ejeren af en familievirksomhed slippe for at betale arveskat i forbindelse med overdragelsen til næste generation, hvis vedkommende i løbet af sin ledelsestid har skabt job og dermed gavnet økonomien.

Hvilket bedre signal kan en regering sende end at favorisere dem, som skaber job? Der er ingen tvivl i mit sind om, hvad Mittelstand-modellens mest afgørende karakteristika er: Dens underliggende etos, som ikke er baseret på tør økonomisk teori, men på hverdagens praktiske medmenneskelighed.

Ideen om, at virksomheder bør være socialt nyttige er muligvis udsprunget af Tysklands efterkrigsbevidsthed, men den giver genlyd i dag, hvor så mange af vore borgere stadig lider under eftervirkningerne af finanskrisen og de ledelsesfiaskoer, som den afslørede.

Der findes ikke noget sådant som retten til profit, og profit har ingen iboende kvalitet. Men der findes retten til arbejde, og den er grundlæggende for menneskelig værdighed. Bliver vi berøvet muligheden for at arbejde med vore hænder og hjerner, har vi ingen andel i samfundet, og vore regeringer ingen reel legitimitet. Dette er den absolut mest presserende udfordring for vore ledere. Titlen på det næste G8-topmøde bør være et ord på tre bogstaver, som alle kan forstå: Job.

 

The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bill Atkins
  • Erik Jensen
Bill Atkins og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu