Læsetid: 5 min.

De sande europæere

Selv om Finlands stærkt eurokritiske De Sande Finner er et af landets største politiske partier, lever den europæiske ånd i bedste velgående i landet. For første gang sidder finnerne nemlig med dér, hvor de vigtige beslutninger bliver truffet
Tampere. Finnernes positive indstilling til EU har historiske årsager: Under Anden Verdenskrig udkæmpede finnerne to krige mod Sovjetunionen og én mod Tyskland, og under Den Kolde Krig kunne Finland ikke blive medlem af NATO eller EU pga. Sovjetunionens modstand. Foto: Pasi Pitkänen/Creative Commons

Tampere. Finnernes positive indstilling til EU har historiske årsager: Under Anden Verdenskrig udkæmpede finnerne to krige mod Sovjetunionen og én mod Tyskland, og under Den Kolde Krig kunne Finland ikke blive medlem af NATO eller EU pga. Sovjetunionens modstand. Foto: Pasi Pitkänen/Creative Commons

22. februar 2013

På gaden Puurtarhakatu i Tampere, en middelstor by cirka to timers kørsel nord for Helsinki, kommer en ældre herre i en mørkebrun frakke gående. Hans skridt er hastige og halvdelen af ansigtet gemmer sig i halstørklædet for at skærme mod frosten, blæsten og sneen, som pisker ned. Det er 73-årige Mohamed Maala, som underviser i fransk og arabisk på universitetet i Tampere.

»Jeg har travlt, så det skal gå hurtigt,« svarer han, da Information spørger om hans syn på Finlands medlemskab af eurozonen.

»Finland skal være en del af EU, og euroen er et symbol på, at vi er det. Vi ville ikke kunne melde os ud af EU, for vi har Rusland som nabo. Hvis Finland ikke havde meldt sig ind i EU, ville russerne have besat os igen,« lyder svaret.

En europæisk identitet

Som det eneste nordiske land er finnerne med i eurozonen. Det har de været, siden valutaunionen blev dannet i 1999, og så snart euroen blev indført som fælleseuropæisk valuta den 1. januar 2002, erstattede den finmarken. Finland udmærker sig ved at have den mest stabile økonomi af alle landene i eurozonen. De tre store amerikanske kreditvurderingsbureauer Moody’s, Standard & Poor’s og Fitch giver samstemmigt Finland den højest mulige vurdering – og skønner, at landet som det eneste euroland har med stabile fremtidsudsigter. Man kan derfor undre sig over, at finnerne er interesserede i at være med i den kriseramte eurozone.

Ifølge Teija Tiilikainen, leder af Det Finske Udenrigspolitiske Institut, er forklaringen mere politisk end økonomisk.

»I Danmark og Sverige er euroen primært blevet set som et økonomisk værktøj, men i Finland er medlemskabet i høj grad også forbundet med et sikkerhedspolitisk aspekt og et ønske om at være en del af et større fællesskab og slå at sin europæiske identitet fast,« siger hun.

Ømtålelig placering

Netop naboen mod øst er en af forklaringerne på finnernes iver efter at være en central del af Unionen. Landets geografiske placering betyder, at finnerne har været tvunget til at holde lav profil og aldrig være med der, hvor de vigtige beslutninger er blevet truffet.

Historisk har Finland været besat af først Sverige, så Rusland, inden landet opnåede selvstændighed i 1918. Under Anden Verdenskrig udkæmpede finnerne to krige mod Sovjetunionen og én mod Tyskland, og under Den Kolde Krig måtte finnerne forholde sig til at bo dør om dør med Sovjetunionen.

»Både under Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig var Finland nødt til at være meget opmærksom på at være neutral. Derfor meldte vi os for eksempel ikke ind i NATO. På det politiske niveau er det en forklaring på, at EU er så vigtig for finnerne. Efter Sovjetunionens fald var det simpelthen en mindre farlig måde, hvorpå vi kunne vise et vestligt land,« fortæller Markku Kotilainen, forskningsleder på Forskningsinstituttet for Finsk Økonomi. Ifølge ham vejede de økonomiske argumenter dog tungere end de politiske, da landet søgte optagelse i EU.

Selv om finnerne følte større slægtskab med Vestblokken, betød en fred- og venskabspagt med Sovjetunionen, at Finland under Den Kolde Krig ikke kunne tone rent flag og for eksempel melde sig ind i EU. Finland blev da også først medlem i 1995.

»Da muligheden var der, havde Finland et stort ønske om at tydeliggøre sin vesteuropæiske identitet og om at tilhøre den gruppe, der traf de vigtige beslutninger i EU,« siger Teija Tiilikainen.

»Hvis man ser på situationen i EU i dag, viser den tydeligt, hvorfor Finland gerne ville være med i eurogruppen. Det er i høj grad her, drøftelserne om EU’s fremtid foregår. I de situationer, hvor EU og euroens fremtid skal defineres, vil Finland sidde med ved bordet, for vi har så meget på spil både politisk og økonomisk.«I sommer forhandlede eurozonens lande om den anden redningspakke til Grækenland. Her forlangte Finland som det eneste land en særlig sikkerhedsstillelse for det tilfælde, at den ikke havde den ønskede effekt.

På samme måde forlangte Finland en økonomisk særordning i forbindelse med den spanske redningspakke tidligere på sommeren.

Ligesom at tage en taxa

Længere nede ad førnævnte gade i Tampere står Jarno Mäkinen og venter på bussen. Han læser økonomi, og ifølge ham er det Finlands pligt at hjælpe de kriseramte sydeuropæiske lande.

»Det er ligesom, hvis man tager en taxa, og den med flest penge betaler mest. Jeg synes, det er fint, og det er vores pligt at hjælpe de lande, som har en mindre god økonomi,« siger han.

Det er ellers et spørgsmål, der deler vandene i Finland, og ved valget i 2011 blev det tydeligt, at også blandt finnerne er der en latent EU-modstand. Her gik det højrepopulistiske parti Sannfinländerna – De Sande Finner – hvis mærkesager er en stærkt EU-kritisk linje og en stram indvandrerpolitik, fra at være et relativt overset parti til at få en femtedel af stemmerne. Dermed blev De Sande Finner det tredjestørste parti. Samtidig var partiets leder, Timo Soini, den politiker, der fik flest personlige stemmer.

I dag er De Sande Finner et af kun to partier i det finske parlament, der ikke sidder i regering, men deres pludselige succes har alligevel har en afsmittende effekt på det politiske miljø, fortæller Markku Kotilainen.

»Især Socialdemokraterne og Centerpartiet (centrum-højre-parti, red.), som i høj grad var de partier, der havde tabt stemmer til De Sande Finner, blev mere EU-skeptiske i et forsøg på at vinde stemmer tilbage,« siger han med henvisning til eurozonens forhandlinger om græske og spanske redningspakker.

»Det var nok en af de beslutninger, hvor udfaldet var påvirket af De Sande Finners popularitet.«

Fixit?

Selv om euroskeptikerne for alvor er blevet synlige i Finland, er der ifølge Teija Tiilikainen ingen større grupper i Finland, der for alvor ønsker, at Finland skal forlade eurosamarbejdet – ikke engang De Sande Finner.

»Under de nuværende forhold ønsker de ikke, at Finland skal trække sig hverken fra euroen eller fra EU. Det, de kritiserer, er et system, hvor Finland skal give penge til de sydeuropæiske lande,« siger hun. I sommer kom finnerne i verdens søgelys, da landets udenrigsminister, Erkki Tuomioja, i et interview med den britiske avis Daily Telegraph sagde, at de europæiske ledere måtte forberede sig på, at eurozonen kunne bryde sammen, og at den finske regering allerede havde udarbejdet en handlingsplan »for det tilfælde«, eurosamarbejdet skulle bryde sammen. Selv om den finske europaminister, Alexander Stubb, kort tid efter erklærede, at Tuomiojas udtalelser »på ingen måde afspejler den finske regerings opfattelse,« og at »Finland står 100 procent bag euroen«, var det alligevel anledning til, at flere kommentatorer og medier begyndte at tale om, at et finsk exit fra eurozonen – et fixit – ville være mere sandsynligt end et græsk exit.

Ifølge Markku Kotilainen var rygterne om, at Finland forberedte sig på et sammenbrud, dog stærkt overdrevne.

»Den debat blev en smule overdramatiseret. Han var måske frustreret over den meget hektiske situation omkring redningspakkerne, hvor man flere gange har troet, at nu var problemerne løst, og så opstod der nye problemer. Men det var ikke, fordi de forventede, at eurozonen ville bryde sammen,« siger han.

»Størstedelen af finnerne er positive over for både EU og euroen. Men jeg tror, at der i fremtiden vil der både i Finland og i andre eurolande vil være en diskussion om, hvor langt vi bør gå for at redde andre lande,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Kristian Rikard
  • Jette Abildgaard
Robert Ørsted-Jensen, Kristian Rikard og Jette Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dan Johannesson

"For første gang sidder finnerne nemlig med dér, hvor de vigtige beslutninger bliver truffet" - Dvs i Finland? (Det burde det betyde.)

Dennis Laursen

EU-tilhænger: "EU er fredens projekt. Aldrig har Europa været så fredelig, som under EU. 2 EU lande har aldrig været i krig med hinanden, efter de er kommet med i EU"

Det samme kan man sige om Pax Romana...

"»Finland skal være en del af EU, og euroen er et symbol på, at vi er det. Vi ville ikke kunne melde os ud af EU, for vi har Rusland som nabo. Hvis Finland ikke havde meldt sig ind i EU, ville russerne have besat os igen,« lyder svaret."

Ret signifikant for kvalitetsniveauet i den kontinuerlige propaganda. Jo flere, man kan lære at kaste dén slags skrøner i æteren, jo færre får man som reelt tænker sig om. Og dét er guf for dem, som træffer de vigtige beslutninger (og det er som bekendt ikke stråmændene i EU, men storkapitalen).

Martin Hansen , Umar ullah, Troels Ingvartsen, Per Torbensen, Bo Carlsen, Dan Johannesson og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Hvis finnerne vil leve som 'europæere', så dem om det.

Jeg vil være dansker. Jeg vil ikke være borger i Europas Forenede Stater.

Troels Ingvartsen, Per Torbensen og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

Søren Berggreen Toft,

Tak for artiklen...er det denne her, I mente da I i fotobloggen skrev at der snart ville komme mere om de 1000 soers land?

Under alle omstaendigheder kan jeg bedre og bedre lide Finnerne jo mere jeg laerer om dem....;)

Det virker som om, at selv om de ikke er enige, saa er de ca. 95% mere realistiske end visse andre smaa lande....maaske fordi de selv har proevet at vaere nede/besatte en del gange, hvilket selvfoeglelig ikke er rart, men det giver maaske en mere realistisk indstilling til livet....

Og til sidst...det med at hjaelpe andre i noed, der kan jeg kun vaere enig i, at ja...selvfoelgelig hjaelper man andre i noed...specielt hvis man tilhoerer den samme ''klasse''....som i dette tilfaelde hedder EU (om vi kan lide denne ''klasse'' hele tiden eller ej)...ikke ogsaa lille Danmark!?

Hvorfor vælger man overhovedet at fokusere på finnernes tilgang til EU og en stor roman om hvorfor de blev medlem og hvilket hensigtere der lå bag? Hvorfor netop nu? Er det for at oplyse informations bruger og omverden el. ligger der noget andet bag facaden? Jeg synes det underligt at fremhæve at finnerne blev medlem af EU pågrund af frygten for en besættelsesmagt som i dette tilfælde er Rusland. Det er ellers en god journalistisk men jeg håber ikke at der ligger nogle politiske hensigter bag den her artikel som man ellers er begyndt at se med andre medier. Men hvis finnerne frygter Ruslands tilbagevendelse skal de tage EU medlemskabet alvorligt og klistrer sig fuldstændigt til EU og stoppe Erkki Tuomioja for sådane holdninger i at nå ud til folk i fremtiden. På den andne side tror jeg, at de danske medier støtter USA og dette medfører at man forsøger at fremhæve hvor farligt, uretfærdigt og rædselsfuld Rusland er og nu synes jeg selv at det var en fin analyse over hvorfor Finland blev medlem af EU og netop nu hvor der sker masse ting mellem EU Rusland og USA. Forsøger man måsk at isloere Rusland der går hen imod en isolation. MEN FINDLAND BURDE takke EU og bidrage økonomisk. Konklusions mæssige kan man jo sige at EU har reddet finland fra at blive besat så hjælp dem også. Men gad vide hvor russerne sidder og tænker

Michael Kongstad Nielsen

Man kan undre sig over, at Finland ville binde sig på hænder og fødder i et fuldt EU- og euromedlemskab, når man tænker på, at Finland i 700 år var underlagt fremmede magter. Det er mere end Norge, der kun var det 400 år. Norge havde fået nok af union og andre landes overherredømme, så de sagde pænt nej tak til EU, og det bliver bliver de ved med. Men Finland? De blev selvstændige efter 1. Verdenskrig, men måtte igennem deres egen borgerkrig først. Der var mange "røde" finnere, og ligeså mange borgerlige. Efter 2. Verdenskrig måtte de rigtig nok holde lav profil, men blev dog medlem af Nordisk Råd. Men hvorfor skulle Rusland dog udgøre en fare efter Sovjetopløsningen? Det giver ingen mening. Rusland under Jeltsin var på vild flugt fra kommunismen og lod landet forsvinde i kapitalisters hænder. Hvad havde Finland at frygte? At slippe en gennem mange år undertrykt følelse løs om at tage afstand fra Sovjet var jo på en måde for sent. Men ok., det var vel det, og nu sad de i suppedasen, fuldt medlemskab, euro og hele balladen, bankunion, ECB-redninger af spanske banker, Og nu komme de sande finner og spænder ben for harmonien. Måske skulle Finland have trukket vejret og dybt og tænkt sig om, inden tilslutningen. .

Søren Berggreen Toft

@Jette Abildgaard:

Tak for responsen. Jeg kan ikke lige huske den pågældende kommentar fra Fotobloggen, men artiklen her er en del af en serie fra Finland. Hvis det har interesse, kan de tidligere artikler læses på de følgende links, og der er, så vidt jeg husker, én mere på vej.

http://www.information.dk/449892
http://www.information.dk/450635 (leder: http://www.information.dk/450795)
http://www.information.dk/450990
http://www.information.dk/450515

Jette Abildgaard

Søren Berggreen Toft,

Godmorgen fra Dublin og, tusind tak skal du have. Jeg vil laese med interesse ;)

Finland er paa mange maader saa anderledes og, alligevel saa Nordisk og, ligesaa er de gode Finner. Jeg beundrer menneskene i dette land mod nord, for at have overlevet paa en relativt sund maade trods deres - ikke helt frivillige - baand til to saa forskellige (eller er de?) kontinenter som Europa og det gamle USSR....

@Alan Strandbygaard

"Jeg vil være dansker. Jeg vil ikke være borger i Europas Forenede Stater"

Det er nok det daarligst mulige "argument" mod EU. Der er utallige gode argumenter for at den nuvaerende EU-konstruktion er en fiasko. Hvorfor dog forfalde til noget nationalromantisk sludder som dette?