Læsetid: 4 min.

’Situationen i Tibet kan føre til væbnet opstand’

Snart har 100 tibetanere sat ild til sig selv i protest. Kina reagerer ved at uddele strenge straffe og dæmonisere Dalai Lama. Imens håber tibetanere på at få opmærksomhed omkring deres situation – ikke kun fra udlandet, men også fra Kinas tavse intellektuelle elite
Siden februar 2009 har 99 tibetanere sat ild til sig selv – samtidig med de ofte har råbt krav om større frihed. Her er et arkivfoto fra den 26. marts 2012, hvor den den 27-årige tibetaner Jamphel Yeshi satte ild til sig selv under en protest mod Kina i New Delhi.  Han døde som de 99 øvrige et par dage efter af sine brandsår.
4. februar 2013

Grotesk og grusomt.« Sådan beskriver den tibetanske digter Woeser det tragiske højdepunkt, som Kina er tæt på at nå: Næsten 100 tibetanere har nu sat ild til sig selv i protest mod det kinesiske styre.

Og det, som Woeser næsten finder mest grotesk, er den manglende politiske effekt, selvafbrændingerne har haft – og hvor lidt, der reageres på dem.

»Intet er sket. Det er, som om ingen lægger mærke til det. Hverken i udlandet eller i Kina,« siger Woeser, der er den mest kendte fortaler for tibetanernes rettigheder inden for Kinas grænser .

Tibetanske eksilledere skildrer selvbrændingerne som desperate handlinger begået af folk, der ikke har mere at miste, og som fortvivlet forsøger at skabe opmærksomhed omkring en voldsom kinesisk undertrykkelse af tibetanerne.

»Men det eneste resultat har været, at den kinesiske regering i stedet har reageret med yderligere stramninger,« siger Wang Lixiong, en kinesisk ekspert i Tibet, og en af de ekstremt få kinesere, som offentligt ytrer kritik af Beijings Tibet-politik.

»Den kinesiske regering viser ingen tegn på at ville forstå tibetanernes klager,« siger Wang, som frygter, at det kan få konflikten i Tibet til at eksplodere.

Eksploderede sidste år

»Ingen ved, hvordan Tibets fremtid bliver, men den spændte situation kan meget vel føre til væbnet opstand,« siger Wang, som tidligere har sagt, at Tibet kan blive for Kina, hvad Palæstina er for Israel.

Siden februar 2009 har 99 tibetanere sat ild til sig selv – samtidig med at de ofte har råbt krav om større frihed og har hyldet deres åndelige overhoved Dalai Lama, som lever i eksil i Indien.

Ifølge International Campaign for Tibet er mindst 81 ud af de 99 tibetanere, der har tyet til selvafbrændinger, døde. Antallet af selvafbrændinger eksploderede sidste år. De forekommer over hele det tibetanske plateau i det vestlige Kina. Og tibetanere med vidt forskellige baggrund gør det.

Siden nytår har tre tibetanere sat ild til sig selv. Den sidste var en ung mand, som dræbte sig selv i en landsby i Sichuan-provinsen den 18. januar.

Kinas regerings reaktion på den voldsomme bølge af selvafbrændinger har været at optrappe dæmoniseringen af Dalai Lama, indføre undtagelsestilstand i store dele af de tibetanske områder og uddele strenge fængselsstraffe.

I sidste uge blev to tibetanere i Sichuan-provinsen dømt for at»opmuntre og tvinge« otte personer til at sætte ild til sig selv. Den ene, en 40-årig munk, fik en betinget dødsdom, som ofte betyder fængsel på livstid. Hans nevø fik 10 års fængsel.

Tibetanernes eksilregering, der holder til i Indien, mener, at retssagerne er svindel og et forsøg fra kinesisk side på at skjule, at »undertrykkelsen er den virkelige årsag« til selvafbrændingerne. Tibetanere, som Information tidligere har interviewet på det tibetanske plateau, peger også på, at specielt religiøs og kulturel undertrykkelse – og samtidig følelsen af at være andenrangsborgere i eget land – er de egentlige årsager til protesterne.

Men de kinesiske myndigheder påstår, at de to dømte agerede på vegne af en »tibetansk uafhængighedsorganisation« med bånd til Dalai Lama. Kina anklager den åndelige leder og hans folk for at »planlægge og organisere« selvafbrændingerne som led i Dalai Lamas »onde politiske forsøg på at splitte faderlandet«. Dalai Lama er dog ikke kommet med udtalelser som tilskynder til selvafbrændinger, og han har adskillige gange sagt, at hans politiske mål er større autonomi inden for Kinas grænser, og ikke selvstændighed.

Tibet er som et fængsel

»Selvafbrændingerne sætter den kinesiske regering i en yderst pinlig situation, da de gør det til en løgn, at tibetanerne skulle være tilfredse,« siger Woeser. Hun er bosat i Beijing, men tager ofte til den tibetanske hovedstad, Lhasa.

Hun var der for nylig i tre måneder, og hun beskriver en by i undtagelsestilstand.

»Lhasa er som et fængsel. Lige siden protesterne i 2008 (hvor tibetanere gjorde voldeligt oprør, red.) har byen været oversvømmet af soldater og bevæbnede betjente,« siger hun.

Wang Lixiong, som er gift med Woeser, mener, at situationen for alvor vil blive farlig, når Dalai Lama dør.

»Den kinesiske regering håber, at alle problemer vil blive løst, når han dør,« siger Wang.

»Men det er en stor fejl. Tibetanerne betragter Dalai Lama som deres eneste håb for, at de kan få et bedre liv, og hvis han dør, uden at han har fået lov til at vende tilbage til Tibet, og uden situationen er blevet bedre, så vil hans død for tibetanerne være et signal til oprør.«

Både Wang Lixiong og Woeser håber, at et større pres på Beijing vil gøre situationen mindre sprængfarlig inden da. Men de er foruroligede over, at Kinas intellektuelle og liberale, som ellers ofte ikke er bange for at kritisere det kinesiske styres overgreb og undertrykkelse generelt, næsten udelukkende er fuldstændig tavse, når det kommer til undertrykkelsen i Tibet.

Antipati

»De siger intet, selv om tibetanerne har brug for deres stemme til at presse regeringen,« klager Woeser.

»De er ofte kritiske over for regeringen, men i det her tilfælde, holder de mund.«

Wang Lixiong mener, at der er en gennemgående antipati mod tibetanere blandt uddannede kinesere. Hovedsageligt grundet den officielle propaganda, som skildrer tibetanerne som rebeller, der vil splitte Kina og samtidig beskriver dem som ukultiverede og utaknemmelige over regeringens indsats for at forbedre deres levestandard.

Imens klager den tibetanske eksilregering over, at udlandet heller ikke er kritiske nok over for det kinesiske styre.

»Verden lægger mærke til os, men ikke nok,« siger Lobsang Sangay, eksilregeringens premierminister i et interview med The New York Times.

Han opfordrer FN til at presse Kina til at forbedre forholdene for tibetanerne og tillade uvildige observatører at besøge Tibet.

»Den kinesiske regering skal mærke et pres for at gøre noget. Som det er nu, står vi i en ond cirkel: Den brutale politik, protesterne og undertrykkelsen fører til en mere brutal politik, flere protester og mere undertrykkelse,« siger han

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu