Læsetid: 3 min.

Snigmyrdet fik statsbegravelse – men uden statslig deltagelse

Som en levende illustration af Tunesiens tilstand udeblev regering og præsident – bortset fra den siddende forsvarsminister – fra begravelsen af den myrdede oppositions-politiker Shokri Balaid, der blev fulgt til graven i skyer af tåregas
9. februar 2013

Jordfæstelsen af den tunesiske oppositionspolitiker, Sokri Balaid, der blev snigmyrdet onsdag morgen foran sit hjem i Tunis, blev et billede på Tunesiens aktuelle tilstand: Det var en statsbegravelse, transmitteret på det nationale tv, men hverken premierminister eller præsident deltog – den sekulære præsident Moncef Marzouki havde sendt forsvarsministeren og regeringslederen Hamad Jebali udeblev i lighed med den øvrige ledelse af det islamistiske Ennahda, treparts-regeringens dominerende parti. Tilhængere af den dræbte partileder og menneskeretsadvokat anklager regeringen, primært Ennahda-partiet – en aflægger af Det Muslimske Broderskab – for at ’stå fadder’ til de to drabsmænd, der fortsat er på fri fod. Balaid, en initiativtager til den nylige sekulære folkefront, der søger at samle den tunesiske venstrefløj i et valgforbund, var en markant kritiker af de radikale salafistgrupper og ’Ligaen til Revolutionens Beskyttelse’, en frivillig ’civil’ milits med tilknytning til Ennahda, der har ført an i voldelige angreb på sekulære mål, herunder fagbevægelsen UGTT’s kontorer.

Kortegen med kisten svøbt i det tunesiske flag blev fulgt at hundredetusinder – ifølge det sekulære Nessma-tv »en million sørgende« gennem en hovedstad uden trafik eller åbne butikker som følge af en generalstrejke, dekreteret af UGTT, det tunesiske LO. Overvåget af sikkerhedsstyrker i fuld kampudstyr nåede kisten gravpladsen i skyer af tåregas efter sammenstød mellem sørgende og politiet. Her blev kortegen mødt af tilhængere af Ennahda, der ifølge lokale medier forsøgte at blokere adgangen til ’martyrernes plads’, hvor Balaid omsider blev stedt til hvile kl. 16.26 lokal tid.

Tryghed, ikke frihed

Uden for gravpladsen filmede Nessma-tv’s kamerahold maskerede mænd, der brød ind i parkerede biler – en konkret illustration af det lovløse kaos, der gør mange tunesere bekymrede for sikkerheden i en politisk usikker fremtid og får adskillige til at savne Ben Ali-diktaturets stabilitet. »Vel havde vi ikke frihed, men vi kunne færdes trygt og fylde indkøbskurven for 10 dinarer (ca. 35 kr.)«, er ifølge Informations kilder i Tunis en tilbagevendende klagesang.

I løbet af i går meddelte det statslige flyselskab, Tunis Air, at lufthavnen var lukket i forbindelse med generalstrejken. Af internationale reaktioner kan nævnes, at tusinder af sekulære egyptere på Tahrir-pladsen i Kairo bad kollektivt for den myrdede politiker. Også i går meddelte Tunesiens udenrigsminister på sin Facebook-side, at han havde tilkaldte den franske ambassadør for at besvære sig over, at Frankrigs indenrigsminister, Manuel Valls havde udtalt sig om ’nødvendigheden af at støtte den demokratiske opposition i Tunesien mod den stigende islamiske fascisme’. Efter begravelsen samledes tusinder af demonstranter på Habib Bouguiba Avenue, hovedstrøget i Tunis, med krav om regeringens afgang. Allerede onsdag reagerede premierminister Hamad Jebali på attentatet med en hensigtserklæring om at opløse regeringen og indsætte et upolitisk teknokratstyre indtil der kan holdes parlamentsvalg senere i år.

Ny regering på vej?

Han havde dog gjort regning uden Ennahda-partiets bagland, som i første omgang afviste tanken med den begrundelse, at han ikke havde konsulteret partiets ledelse.

Men sent i går holdt Jebali et pressemøde, hvor han bekræftede sin intention om at danne en teknokratregering, og at den vil blive annonceret ’en af de nærmeste dage’. Men om kabinettet samlet går af, synes uafklaret.

Ennahda har med 88-89 af den forfatningsgivende forsamlings 217 pladser en dominerende rolle i relationen til de to koalitionspartnere, CPR, det republikanske kongresparti, og det venstredrejede arbejderparti Ettakatol, der har lidt af afskalninger og splittelser, men som skønsmæssigt kan samle 40 mandater, nok til at holde på regeringsflertallet.

Spørger man til en dyberelig-gende forklaring på drabet, svarer lokale iagttagere med et ord: Utålmodighed. Og drabet på Balaid er kulminationen på to års bestandig uro, forårsaget af især de socialt dårligt stilledes frustrationer over, at løfterne om lighed for loven, afskaffelse af nepotisme og korruption og udjævning af indkomstfor-skelle har vist sig at være luftspejlinger. For nylig brød uroligheder ud efter det blev kendt, at samtlige ansatte på en ny statslig virksomhed kom fra Ennahda-lederen Rached Ghannouchis hjemlandsby.

UGTT har gennem de to år iværksat strejker, sit-ins og demonstrationer for løn- og arbejdsvilkår, og frem for alt nye arbejdspladser, men regering og parlament – der har en dobbeltrolle som dels forfatningsgivende kommission, dels som en lovgivende forsamling, har ikke kunnet bremse det tilbageslag i økonomien, der blev den umiddelbare følge af revolutionen i januar 2011, hvor økonomien viste minusvækst. Tunesien er det arabiske land, der er mest afhængig af turisme – to tredjedele af de 11 millioner tunesere bor i byerne, og seks ud af 10 er beskæftiget i servicefagene.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu