Læsetid: 5 min.

Stabilitet på Balkan er Serbiens EU-trumf

EU betinger serbisk EU-medlemskab med, at Serbien afklarer sit forhold til Kosovo. Men et serbisk medlemskab er så godt som sikkert, mener eksperterne. Serbien uden for EU vil være alt for risikabelt for stabiliteten på Balkan og dermed i Europa
Kosovoalbanere protesterer efter de serbiske myndigheder fjernede et monument over albanske soldater, der under Kosovokrigen kæmpede mod serberne.

Kosovoalbanere protesterer efter de serbiske myndigheder fjernede et monument over albanske soldater, der under Kosovokrigen kæmpede mod serberne.

Scanpix

5. februar 2013

Igor Manga og Slobodan Ljubotina hæver glassene, deres øjne bliver blanke et kort øjeblik, og så brøler de begge med en høj stemme: »Ziveli«.

Glassene indeholder hjemmelavet rakija, som Slobodans farfar selv brænder. Igor Manga og Slobodan Ljubotica er begge 29 år og bor i byen Subotica, i den autonome serbiske provins Vojvodina, kendt for sin mangfoldige etniske sammensætning.

Provinsen rummer ikke mindre end 26 forskellige etniske grupper og har seks officielle sprog, men til trods for de mange etniske grupper har provinsen mere eller mindre undgået etniske sammenstød under krigene i halvfemserne.

Det er langtfra første gang, Igor Manga og Slobodan Ljubotina smager på farfars dråber. De er gode venner, selv om Igor Manga er ungarer, og Slobodan Ljubotica er serber. Det er ikke noget, de går op i.

»Det betyder ikke det helt store, hvilken etnicitet man har. Vi bor i Serbien, det er vores land,« siger Igor Manga og tilføjer, at de fleste i Vojvodina har det på samme måde.

Han er overbevist om, at det blandt andet skyldes Vojvodinas forholdsvis høje levestandard. Derfor er både han og Slobodan også tilhængere af, at Serbien bliver medlem af EU.

Ekspert i konfliktløsning Mirjana Kosic, direktør i den internationale organisation Transconflict, forstår godt Igor Manga og Slobodan Ljubotica. Hun er overbevist om, at et serbisk medlemskab af EU vil have en positiv effekt på de konstante problemer og uroligheder i Kosovo eller Serbien.

Fremskridt i forhandlinger

Mirjana Kosic ser en stor fordel i, at normaliseringen af forholdet mellem Serbien og Kosovo er en af EU’s betingelser for Serbiens EU-medlemskab. Det er så godt som en garanti for, at der vil blive gjort alt for at opnå et tilfredsstillende resultat, og alt tyder på, at EU’s initiativ allerede bærer frugt. De to landes premierministre, Serbiens Ivica Dacic og Kosovos Hashim Thaci, mødes i øjeblikket under supervision af højkommissær for EU’s udenrigsanliggender, Catherine Ashton, i Bruxelles og forsøger at nå til enighed omkring Kosovo. Der har været knaster og uenighed undervejs, især omkring de serbiske områder i det nordlige Kosovo og omkring områdets status, men indtil videre ikke så alvorlige, at forhandlingerne risikerer at bryde sammen. Udsigten til et serbisk EU-medlemskab har ifølge Mirjana Kosic også andre fordele.

»Serbien kommer videre med omfattende reformer, især med at udrydde den overvældende korruption, hvilket vil give mulighed for at etablere gennemsigtige og effektive institutioner på linje med EU-kriterierne,« siger Mirjana Kosic.

Den danske Balkanekspert, lektor Karsten Fledelius fra Københavns Universitet, er enig i, at et serbisk EU-medlemskab er godt for Serbien, men i høj grad også for EU.

»Serbien er et vigtigt geopolitisk knudepunkt i Europa, så integrationen af Serbien i EU har en stor betydning på mange områder, ikke mindst på stabiliteten på hele Balkan,« siger Karsten Fledelius

Uroligheder fortsætter

Det forventes, at Serbien får en dato for begyndelsen af optagelsesforhandlingerne med EU senest denne sommer, og imens fortsætter urolighederne i både Kosovo og enkelte områder i Serbien. Senest i midten af januar i den sydserbiske by Presevo på grund af uoverensstemmelser omkring et albansk monument. Urolighederne har efterfølgende bredt sig videre til Kosovo, hvor de fortsat står på. Den overvejende albanske befolkning i Presevo havde rejst et monument over albanske soldater, som under Kosovo-krigen kæmpede mod serberne. Men det blev for meget for de serbiske myndigheder, som efter at have givet albanerne et ultimatum om at fjerne monumentet rykkede ud og fjernede det. Det udløste voldsomme uroligheder i Kosovo, hvor Kosovos serbiske befolkning kom under angreb. Flere ortodokse kirker blev overmalet med graffiti og serbiske grave skændet.

Mirjana Kosic mener, at der er flere faktorer, der spiller ind.

»Urolighederne er blot en afspejling af den årtier lange spænding mellem serbere og albanere, som ud over etniske stridigheder yderligere er belastet af endemisk fattigdom, infrastrukturel underudvikling og en fuldstændig mangel på beskæftigelsesmuligheder,« siger Mirjana Kosic.

Karsten Fledelius mener, at EU vil gå langt for at integrere Serbien i EU, også fordi et serbisk medlemskab af EU vil være med til at løse disse problemer.

»Serbisk medlemskab af EU er naturligvis ikke den eneste valgmulighed, EU har, men man vil gøre alt for at finde en løsning. Selv uden en serbisk anerkendelse af Kosovo og med en uafklaret status omkring de serbiske områder i det nordlige Kosovo. Det er i virkeligheden en situation, der minder om Cypern, som blev medlem af EU, selv om status for det tyrkisk-dominerede Nordcypern stadig er uafklaret. Man har naturligvis også en forventning om, at Serbiens integration i EU vil være med til at dæmme op for etniske problemer i området,« siger Karsten Fledelius.

Sikker vej mod EU

Slobodan Ljubotica er ved at skænke den sidste rakija i glassene. Flasken er næsten tom. Der er gået flere timer, siden han og Igor Manga begyndte deres diskussion, og det har tæret på beholdningen af farfars produkt.

»Et EU-medlemskab betyder stabilitet, som tiltrækker udenlandske investeringer. Det er alfa og omega for, at folk kan leve fredeligt sammen,« siger Slobodan Ljubotina, mens han hæver glasset en sidste gang.

»Hvis du har det godt, er du ligeglad med, hvem din nabo er. Det er først, når folk ikke har det godt økonomisk, at problemerne opstår,« siger Igor Manga og Slobodan Ljubotica samstemmende.

Den forholdsvis høje levestandard i Vojvodina, som ifølge Igor Manga og Slobodan Ljubotica er provinsens store fordel, kan dog paradoksalt nok vise sig at være en ekstra hindring på Serbiens vej mod EU. Den er med til at danne grobund for separatistiske følelser, som periodevis rammer Vojvodina. Mandag vågnede indbyggerne i Vojvodinas hovedstad, Novi Sad, til en by overklistret med plakater opfordrende til mere autonomi og uafhængighed af Serbien. Separatistiske tendenser i Vojvodina, som før Første Verdenskrig har været en del af Østrig-Ungarn og derfor adskiller sig fra resten af Serbien, fik ny næring, især efter at den serbiske forfatningsdomstol sidste sommer traf en afgørelse, som begrænser Vojvodinas beføjelser samt forhindrer provinsen i at oprette et repræsentationskontor i Bruxelles.

Til trods for de mange forhindringer, der fortsat ligger på den serbiske vej mod EU, forventer eksperterne, at Serbien bliver medlem af EU efter 2020. Også Mirjana Kosic.

»EU er godt klar over, at en lukket dør til en serbisk integration i EU vil give næring til etno-nationale følelser på alle sider,« siger hun.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu