Nyhed
Læsetid: 6 min.

Studiegælden i USA er en trussel mod økonomien

Renterne på studiegæld i USA er fordoblet, ligesom brugerbetalingen på universitetet er øget markant. Færre færdiguddannede betaler deres månedlige afdrag på op til 2.000 dollar af. Den amerikanske studiegældsboble får nu flere til at tænke, om det mest fornuftige i virkeligheden er slet ikke at tage en uddannelse
22-årige Joseph Greenwood, studerer geografi på det offentlige universitet . ’Jeg valgte mit universitet, fordi det var offentligt, selv om jeg var meget tiltrukket af flere private universiteter, der havde den helt rigtige studieretning for mig. Men de var bare for dyre,’ siger Joseph Greenwood.

Brandon Thibodeaux

Udland
4. februar 2013

På mange måder er Benjamin Corsbie en heldig mand. Da Information fanger ham på en telefonlinje fra Californien, befinder han sig i et hus i en bedrestillet del af Californien. Husleje betaler han ikke, for hans forældre lader ham bo gratis i hans bedsteforældres hus. Ligesom hans stedfader indtil nu har taget sig af afbetalingen på hans 1.264.570 kroner store studielån, for at Benjamin Corsbie kan få økonomisk råderum til at starte sin egen praksis som psykolog.

»Var jeg ud af en fattig familie, havde jeg stået på gaden nu,« siger 36-årige Benjamin Corsbie, der hver måned forventes at betale 13.800 kroner af på sin studiegæld.

Lige så snart han får egen praksis op at stå, overtager han selv afbetalingerne, men familie forventer han aldrig at stifte. Det kan han ikke være bekendt, synes han:

»Jeg kommer aldrig til at gifte mig, for jeg kan ikke tillade mig at hive min kommende kone økonomisk ned. Børn, skal jeg heller ikke have. Det er det eneste ansvarlige valg, for jeg kommer ikke til at få råd til at give dem et godt liv – eller en uddannelse,« siger Benjamin Corsbie, der først forventer at have betalt gælden ned med dens renteafbetalinger om 30-35 år.

Benjamin Corsbie er et billede på den enorme byrde, studiegæld er blevet for den amerikanske stat og ikke mindst for dens ungdom. 60 procent ud af de 20 millioner årlige studerende tager lån for at få en uddannelse, og det kan mærkes.

Samlet har de studerende til sammen 1.000 milliarder (en billion) dollar i studiegæld, og den gennemsnitlige gæld pr. studerende steg fra 128.375 kroner i 2007 til 146.701 kroner i 2010. Tilmed er renten steget voldsomt på de statslige lån, som 80 procent af alle studielåntagere bruger. I 2005 lå den på 2,8 procent, men i 2011 var den helt oppe på enten 6,8 eller 7,9 procent.

Den næste boble

Flere amerikanske økonomer kalder studiegælden for den næste boble ligesom husboblen der udløste finanskrisen i 2008. Selv om boblen ikke er i samme størrelsesorden, er professor i økonomi Richard Vedder ikke i tvivl om, at studiegældsboblen påvirker den globale økonomi.

»Studiegældsboblen er et stort makroøkonomisk problem i USA, og igennem den seneste tid har kreditvurderingsinstitutter som Moody’s og Standard & Poor’s også udtrykt stor bekymring for studiegældens indflydelse på den offentlige gæld. Den slags bekymringer kan mærkes på hele den globale finansielle scene,« siger Richard Vedder, der er økonimiprofessor på Ohio University og direktør for Center for College Affordability and Productivity.

Lige nu har 48 procent af alle universitetsuddannede et job, som slet ikke kræver en universitetsuddannelse, påpeger han: »Selv nogle af mine gode studerende, der har valgt en attraktiv studieretning som økonomi, arbejder i butik eller gør rent,« siger han og fortsætter: »Ja, i USA har vi lige nu 16.000 parkeringsvagter med en bachelorgrad.«

Når de højtuddannede ikke får højt betalte ansættelser, kan de ikke betale af på deres studiegæld. Det kan ifølge flere økonomiske iagttagere få alvorlige konsekvenser for den amerikanske stat, der i sidste instans selv må optage nye lån for at dække gældshullet. Antallet af unge, der ikke kan betale af på deres gæld, er oppe på 33 procent, viste en undersøgelse i den forgange uge.

»Det er en dominoeffekt. De studerende får ikke de job, der gør, at de kan betale af. Derfor bliver de boende hjemme. De køber hverken hus eller bil, og de gifter sig sent. Og det påvirker dermed fødselsraten, og som et resultat bliver hele den amerikanske vækst hæmmet,« siger Richard Vedder, der forudser, at man inden for de kommende tre-fem år vil se flere universiteter lukke som resultat af, at studiegældsboblen brister. Allerede nu kan universiteterne mærke konsekvenserne. Sidste år faldt tilmeldingen til de amerikanske universiteter for første gang i 15 år.

Gældsboblen er opstået som et resultat af, at den amerikanske regering i årtier har fremstillet universitetsuddannelse som den eneste billet til en sikker fremtid. Også Obama-regeringen har det som et erklæret mål at hæve procentdelen af unge med universitetsuddannelse.

Det naturlige valg

Andrew Ross er professor på det prestigefulde private universitet New York University (NYU), hvor han underviser i arbejdsmarkedspolitik. At den amerikanske regering har pacet de unge til universiteterne, alt imens de selv tjener på renterne af deres statslån, er ifølge ham amoralsk.

»I årevis har de unge fået at vide, at den eneste vej til en fremtid er igennem universitetet, mens staten og universiteterne har gjort det ufatteligt nemt at optage enorme lån,« siger han.

Da Benjamin Corsbie fra Californien var færdig med sine første fire år af universitetsstudierne, som hans forældre havde betalt, var det meningen, at han skulle have været ude på arbejdsmarkedet et par år. Uheldet ville, at han blev bidt af en tæge, der overførte sygdommen borelia til ham. Med en kronisk lidelse var det klogere at gå videre på Graduate School med det samme.

»Jeg ville være psykolog, og sådan har det altid været. Da jeg blev syg, og vidste jeg skulle håndtere høje sygeforsikringsudgifter resten af mit liv, gav det endnu mere mening at videreuddanne sig i en fart.«

På grund af sin lidelse forlængede Benjamin Corsbie sit studium med et år, og seks år psykologstudie endte med at koste ham 1,264.570 kroner i lån. Da han var færdig, afviste forsikringsselskaberne ham sygeforsikring på grund af hans lidelse. I dag står Benjamin Corsbie med månedlige afbetalinger på 13.000 kroner og sundhedsudgifter på omtrent 55.000 kroner om året.

»Jeg er rædselslagen for min fremtid. Og det var jeg faktisk også dengang, jeg optog lånet. Men samfundsstemningen og universitetet fik det til at fremstå så naturligt at optage lån. Som det eneste rigtige valg.«

Ingen uddannelse frister mange

Ikke alene skaber den øgede rente og den høje arbejdsløshed en større gæld hos den kommende generation af arbejdsduelige voksne i USA. Udviklingen har også en stærk social slagside, påpeger Andrew Ross, der udover at være professor på NYU er medlem af den nationale bevægelse Strike Debt (Stryg gælden,red.).

»Fremover vil vi opleve, at de statslige låneudbydere vil være mere tilbageholdende med at låne til unge fra fattige familier. Det betyder i værste fald, at en universitetsuddannelse bliver forbeholdt de rige,« siger Andrew Ross fra NYU og peger på det faktum, at brugerbetalingen på de amerikanske universiteter fra 1990 er steget med 300 procent, mens den almindelige prisstigning og inflation er steget med 75 procent. Til sammenligning er udgifter på sundhedsydelser steget med 150 procent.

I Dallas, Texas bor 22-årige Joseph Greenwood, hvor han læser geografi på det offentlige universitet på 4. år. Han er en af de studerende, der ikke vil forgælde sig med rentetunge studielån.

»Jeg valgte mit universitet, fordi det var offentligt, selv om jeg var meget tiltrukket af flere private universiteter, der havde den helt rigtige studieretning for mig. Men de var bare for dyre,« siger Joseph Greenwood og tilføjer, at han nu er på jagt efter et endnu billigere universitet, fordi det ikke længere løber rundt økonomisk.

Han er for en måned siden flyttet hjem til sine forældre, der også betaler en del af hans uddannelse. Det endnu billigere universitet han for øjeblikket ansøger hos, ligger i en by, hvor han kan bo hos sin bror.

»Alting skal planlægges efter udgifter,« siger Joseph Greenwood om sit liv. Udover en stram økonomi har hans valg betydet, at han har forlænget sin uddannelse fra fire til syv år for at kunne arbejde fuld tid ved siden af. Det er i et supermarked, at Joseph Greenwood arbejd er 35 timer om ugen for at klare sine betalinger til universitetet.

»Jeg tænker tit, at universitetstiden bliver glorificeret. Måske var jeg for ung til at påtage mig et så stort ansvar, som det er at studere, hvis man vil ud på den anden side uden en gæld, der ville spænde ben for resten af ens liv. Faktisk tænker jeg tit, om det overhovedet er det værd at tage en uddannelse.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Engelsted

Se din fremtid.
Før ejede banken kun dit hus. Nu kommer den til at eje dig. Eller dine forældre, hvis du som Joseph Greenwood kan få dem til at hæfte for din gæld.

Gældsslaveri (debt-peonage) hedder den nye økonomi, der i virkeligheden er en gammel kending. Og som i Dickens tid kommer gældsfængslet nok også tilbage. Nedenstående meget anbefalelsesværdige link fortæller, at man i en tredjedel af de amerikanske stater nu kan risikere fængsel for ubetalt gæld.
http://www.globalresearch.ca/the-politics-of-debt-in-america-from-debtor...

Steffen Gliese

Endnu et fantastisk eksempel på, at vi ikke har råd til kapitalismens krav om bundlinje. Reelt koster det ingenting at uddanne en psykolog, men fordi vi opgør alt det, der bare er der uanset hvad, i priser på et marked, bliver det for dyrt.