Analyse
Læsetid: 3 min.

Thorning tager vigtigt stik hjem

Det er ikke så meget på pengene, at den danske rabataftale over for EU’s budget skal måles. Den sikrer derimod statsministeren mere politisk råderum før kommende EU-opgør; herunder en folkeafstemning om dansk deltagelse i EU’s nye bankunion
Udland
9. februar 2013

Det var som sædvanlig en lang nats rejse mod dag, da EU’s stats- og regeringschefer i går blev enige om rammen for EU’s budget i de næste syv år.

Godt 25 timer tog forhandlingerne – afbrudt af nogle få timers klatsøvn – men statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fik i hvert fald en god timeløn hevet hjem. Resultaterne af forhandlingerne blev som bekendt, at Danmark kom med på listen over de ’rige’ EU-lande, der får rabat på indbetalingerne til EU’s budget på linje med, hvad Storbritannien, Tyskland, Sverige, Holland og Østrig har haft i årevis.

Det er ikke så meget pengene, der er gevinsten for statsministeren. Den milliard kroner om året i rabat, som hun har sikret, ændrer ikke på, at Danmark fortsat vil være en af de store nettoindbetalere til EU’s budget. Rabatten er hurtigt spist op, når Danmarks indtægter ved den svindende landbrugsstøtte modregnes. På samme måde endte budgetslagsmålet som forventet med, at der blev skåret drastisk ned på den vækst- og teknologiorienterede forhøjelse af budgettet, som netop var i Danmarks interesse.

Rabattens fordel ligger på det indenrigspolitiske område. For første gang står Danmark ikke længere som den glade giver, hvor tidligere regeringer i de to seneste budgetforhandlingsrunder i 1999 og 2005 holdt sig tilbage med rabatkrav for at sikre og cementere østudvidelsen.

Det gav god mening den gang, fordi østudvidelsen politisk og økonomisk var til fordel for Danmark. Ved at ville vedkende sig regningen for østudvidelsen i modsætning til f.eks Sverige og Østrig, der krævede rabatter, sikrede Danmark sig i de år bonuspoint hos de nye medlemslande fra øst, herunder især de baltiske lande og Polen.

Nedtoner det negative

Dansk Europa-politik kan imidlertid ikke hvile på fortidens laurbær, og derfor var det også vigtigt for statsministeren at få sendt et signal til den danske offentlighed om, at hun kan være striks og forlangende over for EU. Og at danske ønsker og interesser også bliver tilgodeset hos EU-partnerne, selv om Danmark kun har et halvt medlemskab.

Det drejer sig nu om at vende den danske befolknings stadigt mere negative holdning til EU-samarbejdet. Her kan den første prøve hurtigt kan blive en folkeafstemning om dansk deltagelse i EU’s bankunion.

Indtil videre forsøger regeringen at nedtone betydningen af et dansk medlemskab af bankunionen på trods af, at internationale økonomer fremhæver det som den mest betydningsfulde udvikling af eurosamarbejdet siden dets oprettelse i 1999.

Selv om Thorning-Schmidt ikke har meldt klart ud om fuld dansk deltagelse i bankunionen, står det nogenlunde klart, at der ingen vej er udenom. Nationalbanken har kraftigt advaret regeringen om, at den i forvejen skrøbelige danske bank- og finanssektor – læs Danske Banks svaghed – ikke kan klare sig uden sikring i den bankunion, som eurolandene planlægger.

Sammenligningen

På den anden side er et dansk medlemskab af en bankunion også et så stort skridt, at det politisk set vil kræve en folkeafstemning på grund af det danske forbehold over for fuld deltagelse i eurosamarbejdet. Internt i regeringen er man overbevist om, at en sådan folkeafstemning kan vindes, fordi danskernes tiltro til det nationale banksystem i forvejen ligger på et nulpunkt.

En hollandsk avis sammen-lignede i går Helle Thorning-Schmidt med Margaret Thatcher på hendes måde med at slå med håndtasken og forlange en rabat på EU-regningen.

»Stridbar med charme«, skrev De Telegraaf om statsministeren.

På et mere seriøst politisk plan er sammenligningen imidlertid præcis nok. Ved at ’svinge med håndtasken’ og forlange sine penge igen gennem den britiske rabataftale på Fontainebleau-topmødet i 1984 sikrede Margaret Thatcher sig politisk råderum på hjemmefronten til, at Storbritannien nogle år efter kunne sige ja til deltagelse i det indre marked og vedtagelsen af brug af flertalsafstemninger i EU.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her