Læsetid: 3 min.

Trods skandaler er Jacob Zuma stadig populær

Trods et år fyldt med personlige og politiske skandaler kan Sydafrikas præsident og hans ANC-parti i denne uge åbne parlamentet med større opbakning end nogensinde før
14. februar 2013

Den årlige åbning af parlamentet torsdag vil fremvise et miks af det europæiske og afrikanske – som så meget andet i Sydafrika. Ceremonierne indeholder både den røde løber, militærorkester, luftvåben og flyveopvisninger, geværsalut og en imbongi – en hyldestdigter, der reciterer på Xhosa eller Zulu.

Højdepunktet vil være præsidentens tale til nationen. For et par år siden blev sendetidspunktet flyttet til aftenens primetime i håbet om at fange flere seere og lytteres opmærksomhed. Talen bliver også transmitteret via storskærme i det offentlige rum.

Alligevel mangler talen den vægt, som dens amerikanske modstykke, State of the Union, besidder, og klapsalverne fra medlemmerne af parlamentet falder heller ikke nær så prompte. Status over året, der gik, og løfterne for det næste vil dog formentlig blive leveret af en mand, som er temmelig tilfreds med sig selv.

Præcis som Barack Obama med lethed rystede den høje arbejdsløshed og andre problemer af sig, så er den sydafrikanske præsident, Jacob Zuma, kommet ud af et dystert år stærkere end nogensinde. I december vandt Zuma ledelsen af African National Congress (ANC) med over 75 procents flertal, en stigning fra 60 procent fem år forinden.

Dette skete endda på trods af udbredt forargelse over, at han havde brugt 206 mio. rand (knap 130 mio. kroner, red.) af statens penge på at opgradere sikkerheden på sin landejendom, samt forfærdelsen over begivenhederne ved en mine ved Marikana, hvor politiet skød og dræbte 34 strejkende minearbejdere; det var den mørkeste time i Sydafrika siden apartheid. At han alligevel har stor opbakning, kan muligvis betyde, at Zuma vil opfatte sig som usårlig og beslutte sig for at sige, præcis hvad der passer ham.

Og hvis sandheden skal frem, vil de færreste lægge mærke til det. Det er blevet et årligt tilbagevendende ritual, at publikums opmærksomhed under talen begynder at flakke inden for få minutter.

Zumas retoriske evner er stærkt begrænsede og væsentlig mindre fængende, end det gælder for hans nye næstformand i ANC, Cyril Ramaphosa.

Men Sydafrikas beundringsværdigt skarpe og flittige presse vil lytte, og de vil nidkært sammenligne Zumas manifest med virkeligheden. I sidste uge gennemgik avisen The Mail & Guardian de løfter, som Zuma gav i sin højt besungne 2012-tale. Konklusionen lød, at han havde overholdt to og brudt to, mens tre andre løfter stod uindfriede tilbage.

Samme tid næste år vil der være mere på spil; her forventes det, at Zuma leverer varen i anledning af det raceblandede demokratis 20 års jubilæum.

Nyt parti kan blive joker

Også ved det kommende parlamentsvalg kommer Zuma til at holde taktstaven. Og om end ANC er sikre på at bevare regeringsmagten, risikerer de, at den vælgermæssige nedtur, som støt og roligt har trukket partiet ned, ubønhørligt vil fortsætte. Men indtil videre er Zuma og hans parti på den høje hest og deres fjender er på retræte – i hvert fald indtil næste skandale rammer.

Justice Malala, en toneangivende politisk kommentator, erkendte sidste uge, at »sandheden er, at et af de centrale temaer, som de fleste af os – ANC-ledere, kommentatorer, håbefulde oppositionelle og andre – har undladt at forholde os til, er ANC’s evne til at forny og genopfinde sig selv, når de står over for nutidens udfordringer. Det er ingen tilfældighed, at partiet har overlevet frem til sin 101 års fødselsdag på trods af adskillige omvæltninger; det er takket være partiets evne og vilje til at genopfinde sig selv og få sit folk med sig.«

I denne uge var sydafrikanerne vidne til et forsøg på at stjæle rampelyset fra Zuma: Mamphela Ramphele, en gæv læge, akademiker, forretningskvinde, tidligere kæreste til antiapartheid-aktivisten Steve Biko og – med en onlineavis’ ord – en ‘allround superwoman’, har lanceret et nyt parti.

Da hendes planer for nylig blev lækket til medierne, ville Ramphele ikke bekræfte rygterne, men heller ikke aflive dem. Nogle mener, at hendes parti kan blive en joker i spillet, fordi det appellerer til en lille, men voksende sort middelklasse, som enten har mistet deres illusioner om ANC eller er for unge til at ville stemme på dem alene på grund af partiets historiske legitimitet.

Andre mener, at hun blot vil opnå at splitte oppositionen. Indtil videre står Ramphele som symbol på det ubesmittede håb, men hun vil sandsynligvis snart opdage, at politik er et beskidt spil.

Hendes position som formand for minevirksomheden Gold Fields kom kun begrænset i søgelyset sidste år i forbindelse med voldelige strejker over løn og arbejdsvilkår.

Men sidste uge kom hun under beskydning fra National Union of Mineworkers, der beskyldte hende for »uærlighed og selvmodsigelser« og kaldte hende »kapitalens selvudnævnte rådgiver«.

 

The Guardian og Information Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu