Analyse
Læsetid: 2 min.

USA skyder håb om direkte atomsamtaler med Iran ned

Iran er parat til direkte forhandlinger, ’men ikke med en pistol for panden’, hed det i går på den iranske revolutions årsdag
Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

Udland
11. februar 2013

Efter nogle få dages optimisme, hvor det så ud, som om en diplomatisk åbning mellem Iran og USA var på vej, er situationen igen fastlåst forud for de aftalte forhandlinger mellem Iran og gruppen af ’5+1’ – de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd plus Tyskland – programsat til den 26. februar i Kasakhstan. Men nu synes begivenhederne at vise, at USA reelt ikke er interesseret i en løsning, der på sigt vil ophæve de hårdhændede sanktioner mod den islamiske republik.

En e-mail fra den iranske ambassades presseansvarlige i København siger sådan set det hele: »I lørdags (den 2. februar, red.) foreslog vicepræsident Joe Biden direkte forhandlinger med Iran,« hed det, og videre: »I onsdags udvidede USA sanktionerne mod Iran med det formål at stramme grebet om Irans muligheder for at bruge dets olieindtægter« (i internationale banktransaktioner, red.). Teherans svar kom torsdag i en tale af den øverste leder, ayatollah Ali Khamenei:

»I retter en pistol mod Iran og siger, at I vil forhandle. Men den iranske nation lader sig ikke skræmme af trusler.«

I går, på 34-års-dagen for den iranske revolution, annoncerede præsident Mahmoud Ahmadinejad, at Iran er klar til tosidede forhandlinger med USA om en aftale for landets atomprogram. »Men ikke under pres,« lød det med en retorik, der lå et sted mellem Khameneis totale afvisning og det svar, udenrigsminister Ali Akhbar Salehi gav den amerikanske vicepræsident på hans tilbud om direkte samtaler på sikkerhedstopmødet i München i sidste weekend, nemlig at Iran »er åben og ikke sætter nogen grænse« for forhandlinger, men at USA måtte have »reelle hensigter«.

Iran under pres

Iranernes argument er, at dersom amerikanerne havde ’reelle hensigter’ med Joe Bidens tilbud, ville de have suspenderet, eller i det mindste udsat. I israelske og internationale medier nævnes ’mellemregningen’ med onsdagens økonomisanktioner ikke eksplicit, hvorfor det fremstår, som om Khamenei blot afviser Joe Bidens ’tilbud’ – ikke hvorfor. I det britiske The Guardian og i en blog på www.israelnationalnews.com hed det samstemmende, at ayatollah Khameneis svar til Joe Biden »har aflivet ethvert håb om direkte forhandlinger med Washington«.

Og formentlig er det meningen med det hele. Da IAEA, FN’s atomvagthund, i 2006 i strid med reglerne for NTP-traktatens (ikke-spredningsaftalen, som Iran har underskrevet, red.) forvaltning sendte Iran-rapporterne til FN’s Sikkerhedsråd alene på en mistanke om, at præstestyret, eftersom det ikke fortalte alt (hvad det ikke var forpligtet til), pønsede på at fremstille et kernevåben. Forhandlingerne overgik til den såkaldte ’P5+1’-gruppe, bestående af USA, Kina, Rusland, Frankrig, Storbritannien og Tyskland, der sendte et forslags til forhandlingsløsning. Endnu inden Iran havde nået at svare, vedtog Sikkerhedsrådet den første forkrøblende resolution mod Iran (1696), der pålagde iranerne at indstille al produktion af uranbrændsel.

Øverst på dagsordenen

Det gentog sig i 2010, da Iran havde indgået en aftale om deponering af uranstokke i Tyrkiet. USA hastede en resolution igennem, der pålagde Iran nye sanktioner. Hensigten var ikke ønsket om en løsning, men at opretholde isolationen af landet.

Isolation af Iran er også øverst på dagsordenen, når præsident Barack Obama i marts besøger Israel. Ifølge de israelske medier har Irans atomprogram topprioritet over Syrien. Obamas tidligere krav til Israel om at genoptage den fastkørte fredsproces med palæstinenserne er nummer tre på listen. Israels regeringsleder, Benjamin Netanyahu, ser det iranske atomprogram som en »eksistentiel trussel mod Israel«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen Rygaard

Netanyahu gør - Obama logrer

Mikkel Andersen

Iranerne prøver at vinde tid med alle mulige krumspring og forhalinger til at kunne centrifugere sig videre til at have de første bomber klar (een bombe til test, og een til afskrækkelse). Det iranske håb er et skifte i magtbalancen til deres fordel. Et stærkere Iran som vesten ikke kan/vil røre vil betyde mere iransk indflydelse på Hamas (=ballade i Gaza), på Hizbollah (=mere ballade i Libanon), mere infiltration i Irak (=mere ballade), frie tøjler til fortsat undertrykkelse af sin egen befolkning (=ballade for iranske kvinder, bøsser, journalister, sunnier osv.), sponsorering af alle mulige islamiske terror-militser i resten af mellemøsten og rundt om i resten af verden; ikke kun i Afghanistan, indonesien osv. men også tættere på lille mormors kolonihavehus.
Israelerne bombede i sin tid Saddam Husseins atomanlæg og senere det syriske atomanlæg i grus (begge aktioner kan vi vel i bagklogskabens krystalklare lys kun klappe i hænderne af). Måske vi burde lytte lidt mere til den der gøen som Rygaard påpeger.

Jørgen Rygaard

Og jeg der troede at al qaeda var sponseret af cia og mossad (911 ) ?
Vi skal altså bare kvæle Iran for at få paradis på jord ? samt olie !

Amir Sabzian, Morteza Ghorbani og Martin Hansen anbefalede denne kommentar

Irans udemokratiske, religiøse styre har med åbne øjne og fuldt bevidst gjort en række ting internt og i udlandet, som fører til større og større isolation af landet og endnu flere sanktioner.

Støtten til den syriske diktators bekæmpelse af de syriske oprørere er vel et af de værste eksempler på det iranske styres mangel på etik , moral og respekt for menneskerettigheder.

Man kan ikke forvente , at det nuværende iranske styre vil kunne være en troværdig og ordholdende forhandlingsdeltager i nær sagt nogen som helst sammenhæng af betydning ?

Going to Tehran – The book
http://goingtotehran.com/the-book
A bold call for new thinking, the Leveretts’ indispensable work makes it clear that America must “go to Tehran” if it is to avert strategic catastrophe.
An eye-opening argument for a new approach to Iran, from two of America’s most informed and influential Middle East experts

"This courageous and important book contains the three elements that are necessary for a rethinking of US policy towards Iran: a rigorous critique of the intellectual foundations of present strategy; a devastating expose of misreporting of Iran in the Western media; and a set of bold ideas for how the present dangerous impasse in relations can be broken. It should be essential reading for policymakers and journalists alike."
—Anatol Lieven, professor of War Studies, King's College London; senior fellow of the New America Foundation

http://goingtotehran.com/the-book

TV udsendelse og radiointerview – meget informativt

http://live.huffingtonpost.com/r/segment/us-and-iran-negotiations-may-le...

http://www.wnyc.org/widgets/ondemand_player/#file=%2Faudio%2Fxspf%2F2628...

http://us.macmillan.com/goingtotehran/FlyntLeverett

Niels Engelsted

Ligesom Israel, forhandler USA ikke med sine fjender, hverken med Iran eller med Nordkorea, for tænk hvis der skulle blive fred!

Ib Christensen, Michael Madsen, Michael Kongstad Nielsen, Amir Sabzian, Morteza Ghorbani, Stig Bøg, Gunnar Bagge, Jørgen Rygaard og Martin Hansen anbefalede denne kommentar

I det hele taget at tale om reelle hensigter mellem USA og Iran, er vel det samme som at insistere på at man er jomfru efter at have medvirket i hundredevis af pornofilm.

Muligheden for fredsforhandlinger vil nok være mere sandsynlig i f.m. og efter præsidentvalget til juni.

Heldigvis har beslutningstagerne åbenbart indset, at der kun vil være tabere i en krig.

Mikkel Andersen

Niels@ er det ikke bare en påstand slynget ud uden sammenhæng el. argumentation?
VI kunne også skrive: Ligesom Danmark, forhandler USA ikke med sine fjender, hverken med Iran eller med Nordkorea, for tænk hvis der skulle blive fred! .... hvad er pointen? Danmark forhandler heller ikke videre med taliban eller islamisterne i Mali, eller med Gadaffi, dengang vi bombede ham .... hvor er pointen ift. problemstillingen med et diktatorisk præste-regime på vej mod en atom-bombe?

Hans Blix: Situationen minder mig om Irak.
http://www.information.dk/450783

US and Iran: Can talks take place?
In a statement released this week, Ayatollah Ali Khamenei called on the US to explain "what it means to offer talks while simultaneously continuing pressure and threats".
So, can direct talks be successful amidst sanctions and "all options" remaining on the table?

To discuss this, Inside Story Americas with presenter Shihab Rattansi is joined by guests: Flynt Leverett, a professor of international affairs at Penn State University, and the co- author of the book, Going to Tehran: Why the United States Must Come to Terms with the Islamic Republic of Iran; Ali Reza Eshraghi, a media and communication consultant at the Institute for War and Peace Reporting; and Ambassador John Limbert, the former US Deputy Assistant Secretary of State for Iran.

http://www.aljazeera.com/programmes/insidestoryamericas/2013/02/20132985...

Niels Engelsted

Mikkel, det er det ikke bare en påstand.

USA har aldrig været villig til efter Koreakrigen at slutte forhandlingsfred med Nordkorea, selv om koreanerne med alle mulige provokationer har søgt at få dem til forhandlingsbordet. Årsagen er den simple, at USA har brug for at bevare spændingen i Asien, fordi afspænding også ville true med afrustning og dermed eksistensen af det mægtige net af militærbaser USA har i Asien, og som i dag tjener til omringning af Kina.

Det tilsvarende kan siges om Iran, der for eksempel i dag tjener som en totalt naragtig undskyldning for opbygningen af det ABM-forsvar (joke: ABM er offensivt våben, idet det tillader first strike atomangreb eller i det mindste gør truslen meget troværdig), der er vendt mod Rusland og nu også på vej til at blive rettet mod Kina. Uden konstant spænding kunne dette enorme politisk-militært-industrielle kompleks ikke opretholdes. Det udgør sammen med dollaren den hard power USA's verdensdominans har været bygget på, og som man drømmer om yderligere at styrke, nu hvor USA's før så mægtige soft power er i hastigt forfald.

Hvad angår Israel, ville en fair forhandlingsfred med palæstinenserne gøre en ende på mange israeleres koloniherredrømme og på den ulovlige og internationalt fordømte bosættelserbevægelse, der nu i mange år har haft den afgørende stemme i Israelsk politik.

Men alt det her ved du jo godt, du forstiller dig bare.

Ib Christensen, Michael Madsen, Jens Overgaard Bjerre, Michael Kongstad Nielsen, Ulf Timmermann, Niels Mosbak, Amir Sabzian, Jens Falkesgaard, Holger Madsen, Lasse Kold, Stig Bøg, Gunnar Bagge, Per Torbensen, Jørgen Rygaard, Navid Rezaie og Martin Hansen anbefalede denne kommentar
Mikkel Andersen

Niels@ Nu er vi vel sådan set selv med på en anti-ayathollah dagsorden fra det danske udenrigsministerium - så al mulig snik-snak om amerikanske og israelske hemmelige dagsordner og verdensherredømmekonspirationer er vel sekundært i den sammenhæng.

Et selvsikkert, og i egne øjne uovervindeligt, atom-Iran er nok mest en trussel for sine nærmeste naboer, for det globale oliemarked, for sin egen befolkning og for det almindelige sikkerhedsniveau i den vestlige verden. Jeg tror vi selv kommer til at have en større og større interesse i at Iran og Mellemøsten begynder at modernisere sig væk fra radikalisering og overbefolkning og mere henimod demokrati og pluralisme. Om vi kan påvirke det uden brug af "hard power" er en diskussion for sig selv, hvor vi må afveje "for" og "imod". Men at vi har en interesse i at få tryllet et præste-diktatur om til et demokrati er vi vel alle enige om? Eller hva'? Hvem byder ind med en god trylleformular?

mvh den blanke med cykelhjelm og cykellygter

Niels Engelsted

Mikkel, der er ikke tale om hemmelige dagsordener, de amerikanske ambitioner udtrykkes åbent og klart for alle i de amerikanske lederes taler, selv i præsidentens.

Og når vores udenrigsministerium er med på en anti-ayathollah dagsorden, som du skriver, så skyldes det, at vi som USA's alliancepartner (læs: lydstat) gør som forventet (eller måske ligefrem befalet), og at sektorer af det danske samfund har politiske og økonomiske interesser bundet til dette forhold. Hvis vi er flinke, kan vores topfolk endog få ledende internationale poster, og deres børn kan få lov til at blive amerikanske statsborgere. Det er der faktisk eksempler på.

Ib Christensen, Michael Madsen, Niels Mosbak, Amir Sabzian, Jens Falkesgaard, Holger Madsen, Ditte Jensen, Martin Hansen , Stig Bøg, Per Torbensen, Navid Rezaie og Gunnar Bagge anbefalede denne kommentar

Et atombevæbnet Israel som ovenikoebet ikke vil underskrive Ikke-spredningsaftalen, og som har proevet at sælge ATOMVÅBEN til det tidligere apartheid styre i Sydafrika, er for mig at se en stoerre trussel end Iran som jeg sagtens kan se vil have et par a-våben som forsikring mod at USA og Israel ikke bomber landet.

Iran er en stat. En stat skal have sig indbygget en række rationelle systemer som er medvirkende til at opretholde sig selv. At angribe Israel, ville være det samme som at udslette sig selv, så hvorfor tror du ledelsen i Iran har den fjerneste ide om at gennemfoere et sådan angreb? Hvorfor skulle de mennesker som bor i det afgrænsede geografiske område kaldet Iran have lyst til at slå sig selv ihjel, ved at angribe andre mennesker i et andet begrænset geografisk område kaldet Israel?

Mikkel, hvis du træder et par skridt tilbage, har du mulighed for at se det store billed, som viser, at det eneste som muliggoere at vi mennesker ikke tænker os om foer vi tager hinandens liv er at vi moralsk er på sikker grund. Men kan vi moralsk begrunde at tage et andet menneskes liv? Ifoelge diverse teologiske skrifter er svaret et rungende JA!

Derfor er det hanmrende farligt at der midt i mellemoesten(de monoteistiske religioners arnested) overhoved findes så farlige våben.

Derfor skal Israel allerfoerst afvæbne sine flere hundrede atomvåben foer der nogensinde kan blive fred i den del af verden.

@Niels,

Jeg syntes onkel sam er mange ting.

Onkel sam er mange steder et onde(afghanistan, etc), og andre steder en garant for landes selvstændighed. Uden USA, tror jeg at Kina have besat Taiwan for længst.

Kina og Japan er faktisk i disse dage meget tæt på regulære krigshandlinger. Som Kina startede, ved at låse deres våbensystemet på et Japansk skib. Godt at nogle gider dække sådanne begivenheder.

http://www.bbc.co.uk/news/world-asia-21347915

Michael Kongstad Nielsen

USA er heldigvis begyndt at spare på sine ekstremt høje militærudgifter, Da budgetloftet er ramt igen og igen, og da udlandsgælden allerede er på niveau med Grækenlands, må man trække lidt i håndbremsen. 500 mia dollar skal der nedskæres over nogle år. Det er stadig ikke meget, men man fornemmer en politisk krigstræthed i USA, ovenpå Afghanistan og Irak. Man holdt sig på afstand i Libyen og nu Mali, man vl ikke røre Syrien med en ildtang, og jeg tror slet ikke, Iran kan blive et nyt Irak, som Hans Blix siger. Spillet med Iran er afledningsmanøvre og spilfægteri, men handelssanktionerne er grimme nok for Iran, og forhandlinger bør selvfølgelig påbegyndes. Den fortsatte isolation gør ondt værre.

USA vil formentlig i de kommende år koncentrere sig om Stillehavet og Kina. Hvis ikke økonomien tvinger dem til yderligere nedskæringer.

Michael Kongstad Nielsen

Pudsigt nok skal forhandlingerne mellem Iran og 5 + 1 gruppen foregå i Kasakhstan, der er så langt fra den demokratiske standard, man ønsker sig, og som lagde jord til 500 sovjetiske atomprøvesprængninger, en del af dem over jorden. Og som var raketbase for sovjetisk rumkapløb, og som Nato og EU har omfavnet som kandidat til associeret partnerskab, skønt præsidentener en tyran eller deromkring.

Ps.: hvorfor skal Tyskland være med i 5+1? Hvorfor ikke Indien? Eller Brasilien?

Ps.: hvorfor skal Tyskland være med i 5+1? Hvorfor ikke Indien? Eller Brasilien?

Det er Tyske firmaer der har leveret en hel del af hardwaren til det Iranske atomprogram. Kan huske da nogle af mine tidligere Tyske kollegaer kom hjem fra et firmabesøg i Iran, godt røde i hovederne.

Der var nemlig under hele deres besøg(fra Iranernes side) blevet spillet på at man jo havde et Arisk fællesskab, der styrkede de to landes samarbejde. Jo, firmakultur er ikke altid lig landets officielle linie.

Michael Kongstad Nielsen

Michael Pedersen - spørgsmålet er, om diplomaterne selv fatter det.

Hør oberst Lawrence Wilkerson, stabschef under Bush den yngres udenrigsminister Colin Powell, tale om John Brennan, præsident Obamas valg til CIA-chef og rådgiver bl.a. med hensyn til ’drone-dræber-listen’, og dennes påstande om at Iran er ”pushing towards a nuclear weapon”, hvormed han ignorerer USA's samlede ”National Intelligence Estimate which concluded Iran was not’:
http://therealnews.com/t2/index.php?option=com_content&task=view&id=31&I... Feb. 12, 2013

Med venlig hilsen