Nyhed
Læsetid: 4 min.

Afghanistans præsident udfordrer NATO

Karzai har forbudt specialstyrkeoperationer i Wardak-provinsen og forbudt den afghanske hær at få støtte fra NATO’s bombefly. Magtkampen med NATO kan få afgørende betydning for Kabuls sikkerhed og krigen mod Taleban
Udland
2. marts 2013

Præsident Hamid Karzai og NATO har været på kollisionskurs i årevis, men de seneste uger har den afghanske præsident på det nærmeste erklæret krig mod de internationale styrker. De amerikanske specialstyrker har fået besked på at forlade Wardak-provinsen i løbet af næste uge, og den afghanske hær har fået lodret forbud mod at påkalde NATO’s bombefly, uanset hvor pressede de måtte være under de fortsatte kampe med Taleban. Udadtil har chefen for den NATO-ledede styrke general Joseph Dunford taget Karzais forbud med ro, men sandheden er, at begge forbud kan få store konsekvenser for Afghanistans fremtidige sikkerhed, både op til det kommende præsidentvalg og fra 2015, hvor størstedelen af de internationale styrker forlader Afghanistan.

Karzais seneste forbud kom som lyn fra en klar himmel. På et møde i det nationale sikkerhedsråd i søndags erklærede præsidenten, at alle amerikanske specialstyrker skulle forlade Wardak-provinsen inden 14 dage. Ifølge regeringserklæringen og lokalbefolkningen havde personer tilhørende de amerikanske specialstyrker »chikaneret, torteret og endda myrdet uskyldige.« Den NATO-ledede ISAF-styrke har afvist, at amerikanske styrker har gjort noget sådant, og flere afghanske medier har siden skrevet, at overgrebene er blevet begået af lokale militssoldater, som samarbejder med de amerikanske styrker i området.

Det andet forbud mod at påkalde bombefly udstedte den afghanske præsident for et par uger siden, efter afghanske sikkerhedsstyrker i Kunar-provinsen syd for Kabul havde påkaldt flystøtte, angiveligt med det resultat at ti civile afghanere blev dræbt, heriblandt flere kvinder og børn.

NATO har bekræftet, at angrebet har fundet sted, men ikke at der var civile ofre blandt de dræbte.

Herre i eget hus

Både NATOs flybombardementer og specialstyrkernes operationsmetoder har løbende givet anledning til konflikter mellem Karzai og de udenlandske styrker. De natlige razziaer, som specialstyrkerne gennemfører i jagten på ledende medlemmer af Taleban og al-Qaeda, er voldsomt upopulære i befolkningen. Og det samme gælder flybombardementerne, der har kostet mange civile livet, blandt andet fordi Taleban har for vane at bruge civilbefolkningen som skjold.

Når Karzai på denne måde lægger sig ud med NATO har det imidlertid flere årsager, forklarer Afghanistan-ekspert Christian Bayer Tygesen fra Københavns Universitets Institut for Statskundskab, som har specialiseret sig i afghansk indenrigspolitik.

»Karzai forsøger først og fremmest at vise, at han er herre i eget hus. Han har behov for at vise den afghanske befolkning, at han gør noget og spiller derfor på den antiamerikanisme, som naturligt nok trives efter mere end ti år med amerikanske styrker i landet,« siger han.

Hvis Karzai holder fast ved forbuddet mod flybombardementer og forbuddet mod specialstyrker i Wardak og måske andre provinser, kan det nemlig få meget store konsekvenser for Afghanistans sikkerhed. Wardak-provinsen, nord for Kabul, har været arnested for adskillige af de mest spektakulære angreb på Kabul, gennemført af det såkaldte Haqqani-netværk, der er allieret med Taleban. Hvis oprørere igen får mulighed for at operere fra Wardak, kan det føre til nye angreb mod hovedstaden, understreger Bayer Tygesen.

Også forbuddet mod flybombardementer kan på længere sigt få store konsekvenser for sikkerheden. Afghanistan har ikke selv bombefly. Derfor risikerer de afghanske sikkerhedsstyrker at lide store tab, hvis de ikke har mulighed for at påkalde NATO-flystøtte i kritiske situationer, og dels er der flere provinser langs grænsen til Pakistan, hvor Taleban fortsat er så stærke, at flystøtte er en forudsætning for regeringsstyrkernes tilstedeværelse.

»Hvis Karzais forbud er udtryk for en mere generel trend, kan det betyde en kraftig indskrænkning i den fremtidige sikkerhed. Specialstyrkeoperationer og flystøtte er to af tre nøgleelementer i NATO’s fremtidige militære bistand til Afghanistan,« siger Christian Bayer Tygesen. Det tredje ben i den nye NATO-mission fra 2015 er fortsat træning af den afghanske hær.

Om præsident Karzai vil stå fast på forbuddene er endnu uvist. Han har tidligere råbt meget højt om både flyangreb og natlige operationer, men er så efter en periode faldet ned igen. Umiddelbart regner Christian Bayer Tygesen med, at det også vil ske denne gang.

»Forbuddene er et signal til Washington om at respektere Afghanistan som et selvstændigt land i forbindelsen med de igangværende forhandlinger om det fremtidige samarbejde med USA,« siger han.

USA og Afghanistan forhandler i øjeblikket om en såkaldt SOFA-aftale (Status of Forces Agreement), der skal gælde fra årsskiftet 2014-15. Den fastlægger de udenlandske styrkers juridiske status i landet og afgør for eksempel, om styrkerne er underlagt afghansk lov eller ej. Det var det spørgsmål, USA og Irak ikke kunne blive enige om, og som førte til en total amerikansk tilbagetrækning fra Irak i 2011.Det venter de færreste iagttagere dog i Afghanistan.

»Karzai har brug for, at USA og resten af NATO beholder en vis mængde soldater i landet. Det har han bekræftet flere gange, men det er meget sandsynligt, at aftalen først bliver indgået i allersidste øjeblik, blandt andet fordi Karzai ønsker at demonstrere sin uafhængighed,« siger Christian Bayer Tygesen.

Han understreger, at den afghanske sabelraslen er en sund tendens.

»Meningen er jo netop, at Afghanistan skal stå på egne ben. Og det er så det, vi i stigende grad oplever,« siger han.

NATO-landene ventes at beholde en forholdsvis stor styrke i Afghanistan, indtil det afghanske præsidentvalg er overstået i sommeren 2014. Herefter ventes styrken at blive reduceret til mellem 8-10.000 mand, heraf flest amerikanerne.Danmark ventes fra 2015 at bidrage med 80 mand til træningen af det afghanske officerskorps. Regeringen overvejer derudover at sende et helikopterbidrag på 70 mand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her