Læsetid: 4 min.

Banker profiterer på EU’s ønske om lukkede grænser

Gennem investeringer og milliardlån tjener store internationale banker penge, når EU køber avanceret militærudstyr til grænsekontrol. Derfor har bankerne en betydelig interesse i, at EU bruger stadig hårdere midler til at holde immigranter ude, siger forskere
Den græsk-tyrkiske grænse ved Filakio er en af Europas yderposter. Også her militariseres grænsen for at stoppe ulovlig immigration. På billedet ses børn på et flygtningecenter i Filakio.

Sakis Mitrolidis

2. marts 2013

Ved at skærpe grænsekontrollen med stadig mere militærudstyr og avanceret overvågningsteknologi har EU skabt et lukrativt marked for militærindustrien. Men også store aktører i finanssektoren er involveret i militariseringen af EU’s grænser.

Nogle af verdens største banker og investeringsfirmaer har aktier og obligationer i den private militærindustri, der står bag militariseringen af EU’s grænsekontrol og yder dem vital støtte med milliardlån.

Banker som britiske Barclays og Royal Bank of Scotland, tyske Deutsche Bank, franske BNP Paribas, schweiziske Credit Suisse og amerikanske Goldman Sachs og JP Morgan Chase samt det multinationale investeringsfirma BlackRock ejer eksempelvis aktier og obligationer i det italienske militærkonglomerat Finmeccanica. Det viser en opgørelse fra antivåbenorganisationen ICAN fra 2012. På den måde har bankerne gennem Finmeccanica en interesse i militariseringen af EU’s grænsekontrol.

»Idet grænsekontrollen er blevet mere militariseret, er der nu profit at hente for en række virksomheder. Firmaerne i den private militærindustri er meget aktive i deres lobbyisme for militært grænsekontroludstyr. Og tager vi yderligere et skridt tilbage og går bag om militærindustriens indtog i grænsekontrol, finder vi mange magtfulde europæiske finansinstitutioner,« siger Martin Lemberg-Pedersen, ph.d. i europæisk grænsekontrol og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Han er en af forskerne bag bogen ’The Migration Industry’, som undersøger hvilke aktører, der tjener penge på migration. Deri påpeger han, at finansvirksomheder spiller en central rolle i EU’s grænsekontrol.

Lukrativt marked

Finmeccanica er ét af de firmaer i militærindustrien, der som beskrevet i Information har profiteret på at præge EU’s grænsekontrol i en mere militariseret retning.

Firmaet har, ligesom det franske militærfirma Thales, britiske BAE Systems og paneuropæiske EADS, gennem sin deltagelse i to ekspertgrupper rådgivet Europa-Kommissionen om investeringer i grænsekontrol gennem kommissionens program for sikkerhedsforskning. Efterfølgende har firmaet lukreret på at udvikle militærudstyr til grænsekontrol for EU gennem samme forskningsprogram.

Blandt investorerne i alle fire militærfirmaer er BNP Paribas, Deutsche Bank, Barclays, Royal Bank of Scotland samt tyske Commerzbank og japanske Sumitomo Mitsui Banking.

Investorerne i EADS og BAE Systems omfatter også BlackRock, Goldman Sachs, JP Morgan Chase, Morgan Stanley samt svenske SEB.

Investorerne i Thales omfatter også saudiarabiske Riyad Bank og spanske Banco Santander.

BlackRock er blandt de største investorer med 2,38 procent af aktierne i Finmeccanica og 5,81 procent af aktierne i BAE Systems til en værdi af henholdsvis 602 millioner kroner og 5,7 milliarder kroner. Barclays ejer 4,13 procent af aktierne i BAE Systems, til en værdi af 4,1 milliarder kroner. I de fleste andre tilfælde ejer bankerne mindre end én procent af de store militærkonglomerater.

Flere af bankerne er samtidig involveret gennem favorable milliardlån til den private militærindustri, viser opgørelsen fra ICAN. EADS har i øjeblikket en femårig kassekredit på 3 milliarder euro (22,3 milliarder kroner) gennem et konsortium af 39 finansvirksomheder.

Finmeccanica har en kassekredit på 2,4 milliarder euro (17,9 milliarder kroner) gennem et konsortium af 25 finansvirksomheder. I begge konsortier går Barclays, BNP Paribas, Commerzbank, HSBC og JP Morgan Chase igen.

»Der er slet ikke nogen tvivl om, at grænsekontrolindustrien er et lukrativt marked at rykke ind i. Det har været en af de hurtigst voksende sektorer i Europa, og vi ser sikkerhedsfirmaer, der overtager myndighedsfunktioner inden for både grænsekontrol, detention og sikkerhed i lufthavne, og flere af de involverede firmaer har haft eksplosiv vækst i de sidste ti år,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Han er medredaktør på bogen ’The Migration Industry’ og ophavsmand til begrebet grænsekontrolindustri.

Uigennemsigtigt

Ifølge Martin Lemberg-Pedersen opstår problemet, idet erhvervslivet får et incitament til at lobbye for skærpet grænsekontrol.

»Det er et problem, at der er introduceret et profitmotiv i europæisk grænsekontrol, fordi man risikerer, at der skabes en omfattende og meget kostbar grænsekontrol-infrastruktur – ikke fordi stater faktisk har et reelt behov for dette, men på grund af de europæiske militærfirmaers lobbyarbejde, kombineret med europæiske landes forsøg på at skabe eksportmarkeder for deres militærindustrier i lande, der grænser op til EU,« siger han.

Ifølge Ska Keller, medlem af Europa-Parlamentet for koalitionen De Grønne, skaber bankernes interesse i EU’s grænsekontrol et alvorligt problem med gennemsigtigheden.

»Det er meget vigtigt, at det er gennemsigtigt og tydeligt, hvem der har interesser i at militarisere EU’s grænsekontrol. Særligt nu, hvor vi ser, at også finansvirksomheder er involverede. Og den gennemsigtighed mangler i øjeblikket,« siger Ska Keller.

»Også for bankernes kunder ville det være relevant at vide, hvad bankerne investerer penge i. Jeg er sikker på, at nogle kunder ikke ønsker at have deres penge i banker, der finansierer udstyr til at stoppe migranter,« siger hun.

Information har kontaktet de involverede banker og investeringsfirmaer. HSBC, Commerzbank og Credit Suisse ønsker ikke at udtale sig om konkrete investeringer, men henviser til deres retningslinjer omkring egentlige våben, hvilket der ikke er tale om i grænsekontrolprojekterne.

BlackRock, Deutsche Bank og Banco Santander afviser at kommentere på sagen. SEB, Barclays, BNP Paribas, Sumitomo Mitsui Banking, Morgan Stanley, Riyad Bank og JP Morgan Chase har ikke besvaret Informations henvendelser.

 

 

Serie

Seneste artikler

  • EU-database skal registrere alle rejsende

    7. marts 2013
    Kritikere kalder det et Big Brother-system, der kan misbruges. Men EU’s justitsministre ventes at sige ja til opbygning af en ny stor database, hvor alle indrejsende til EU skal registreres med fingeraftryk og andre personlige oplysninger
  • Militære grænsekontrolsystemer udgør en trussel mod retten til at søge asyl

    25. februar 2013
    Satellitter, droner og bevægelsesdetektorer skal fremover sikre EU mod illegal indvandring. Men avancerede grænsekontrolsystemer underminerer retten til at søge asyl, og hensynet til immigranter er blevet glemt i EU’s migrationspolitik, siger forskere
  • Militærfirmaer spiller dobbeltrolle i EU’s grænsepolitik

    21. februar 2013
    Multinationale militærfirmaer tjener millioner på at levere avanceret teknologi til militariseringen af EU’s grænsekontrol. De samme firmaer har gennem Europa-Kommissionens ekspertgrupper selv rådgivet EU til at bruge militærteknologi til at holde illegale immigranter ude
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Dan Johannesson
  • Henrik Darlie
  • Martin Karlsson Pedersen
  • lars abildgaard
  • Jesper Wendt
  • Jette Abildgaard
  • Per Torbensen
  • Simon Olmo Larsen
Morten Lind, Dan Johannesson, Henrik Darlie, Martin Karlsson Pedersen, lars abildgaard, Jesper Wendt, Jette Abildgaard, Per Torbensen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Simon Olmo Larsen

Intet nyt under solen.

Bankerne og militær-industrien kører showet!

Politikkerne er dukker i de store drenges krigsleg...

Morten Lind, Ervin Lazar, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, lars abildgaard, Søren Johannesen, kim jensen, Niels Engelsted, peter fonnesbech, Jette Abildgaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Under et kunne man osse kalde denne "industri" for en del af " kontrolindustrien ".
I samme kategori internetovervågning, visitationszoner, droner, ovs, ovs.

Jo flere love ,desto mere kontrol, og så vokser denne industri.

Men for retfærdighedens skyld må man dog osse skelne mellem godartet og ondartet kontrol.

Lidt ligesom kræft.

Dennis Laursen

Velkommen til det kulturradikale paradis...
EU har mere til fælles med DDR, end hvad de fleste tror, og nogle vil indrømme.
DDR ønskede at holde folk inde, EU ønsker at holde folk ude.

Auferstanden, aus ruinen
Alle Menschen, werden Brüder

Søren Johannesen

.... det er vel retfærdigvis det mindste af de uendelige antal problemer vi har med bankerne.

At en privat banksektor har sadt sig tungt på udstedelse af penge, i så vidt jeg ved, alle betydende lande i verden er dog den største forbrydelse!!! Vi har ladet bankerne bilde os ind at kun de kan udstede penge "forsvarligt" og så låne dem tilbage til os og Staten!

Danmark skaber IKKE sine egen penge, vi LÅNER dem af banker - DET ER SINDSYGT!!! - når vi nemt kunne udstede vore egen penge, præcis som kongerne har gjort indtil ca. 1818 ..... hvor det PRIVATE aktieselskab Nationalbanken i Kjæbenhavn, blevet etableret (med 90 års monopol).

Og til dem som tro Danmarks Nationalbank har noget som helst med staten at gøre, prøv at ungersøge det lidt, det er de facto en interesseorganisation for resten af landet banker - INTET andet.

25 i repæsentatnskabet, 2 udpeget af finansministeriet, 8 MF'ere og 15 fra bankverdene og dansk erhvervsliv. Hvem bestemmer?!!!

Bankerne er vores STØRSTE problem af dem alle, me ikke pga. det som artiklen beskriver, det er blot et eksempel.

Morten Lind, Jette Abildgaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Den danske stat kunne i morgen vælge at udstede sin egne penge, udenom bankerne, de første 400-500 mia. DKK skal bruges til at fjerne statsgælden, så den aldrig kommer tilbage og således, at Staten aldrig skal betale renter igen.

Der næst skulle staten så sende det nædvendige antal mia. ud i cirkulation via finansloven, præcis som de gør i dag ........

Jeg ved det lyder UTOPISK!! - men tænk over det lidt .... hvorfor udsteder VI ikke vores egen penge? - men ovelader det til private banker?

og bliv evt. kolgere med disse dokumentarer:
Secret of Oz og The Money Master ...... skræmmende, men lærerigt.

Morten Lind, Troels Ingvartsen, Dan Johannesson, Jette Abildgaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Det er en lidt tynd anklage mod disse banker - og er der nogen som har en ide om - hvorfor journalisterne her kalder disse grænsesystemer for militærudstyr?

Søren Johannesen,

Det har gennem historien vist sig - at når politikkerne sidder alene med fingeren på seddelpressen - da har de en tendens til at lade den køre vel rigeligt.

Hvad angår statsgælden - så kan den ikke alene betales med danske kroner - da den ikke alene er optaget i danske kroner.

Og forresten er Danmarks Nationalbank ikke et aktieselskab - men en lovbestemt selvejende institution, der er eneberettiget til at udstede pengesedler i Danmark - og som de jure er uafhængig af staten.

De af Danmarks Nationalbanks repræsentantskabs 17 medlemmer, der jf. nationalbanksloven, ikke må have sæde i Folketinget - udpeges således ikke af bankens aktionærere, der som nævnt ikke findes - men dels af det samlede repræsentantskab (15), dels af økonomiministeren (2).

Blandt de 15 nuværende repræsentantskabsmedlemmer - der ikke må side i Folketinget og som vælges af det samlede repræsentantskab - kan nævnes:

Tidl. fmd. for LO, Hans Jensen.
Tidl. fmd. for Socialpædagogernes Landsforbund, Kirsten Nissen.
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Økonomiprofessor ved Handelshøjskolen, Michael Møller.
Direktør i Dansk Byggeri, Halldór Pall Ragnarsson.
Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl.
PensionDanmarks bsf., Søren Bjerre-Nielsen
Tidl. direktør for Rederiforeningen, Peter Bjerregaard.
Formand for Oticon Fonden (velgørende formål), Niels Boserup.
Grundlægger og tidl. ejer af supermarkedskæden SuperBest, Niels Fog.
Tidl. bsf. for Dansk Landbrug, landmand Peter Gæmelke.
Grundfos, Niels Due Jensen.
Direktør i Danish Crowns, Kjeld Johannesen.
Direktør i Novo Nordisk, Lars R. Sørensen.
Direktør i Bechgaard Consult, Helle Bechgaard.

Ikke just finanskapitalens apokalyptiske ryttere...

Morten Lind, Henrik Brøndum og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Hvortil det kan tilføjes, Søren Johannesen,

Danmarks Nationalbanks bestyrelse - vælges af det samlede repræsentantskab fra de samlede repræsentantskabs medlemmer - dog er det lovbestemt, at de to af økonomiministeren udnævnte repræsentantskabsmedlemmer tillige skal have plads i bestyrelsen - endvidere at de øvrige fem bestyrelsesmedlemmers valg skal godkendes af økonomiministeren.

Til Danmarks Nationalbanks tremandsdirektion - udnævner Kongen (det vil sige regeringen) jf. nationalbanksloven formanden for direktionen (det vil sige nationalbankdirektøren), mens repræsentantskabet, efter bestyrelsens indstilling, vælger de to øvrige direktører.

Staten har altså - gennem regering og folketing - ud over de love som bestemmer hele nationalbankens virke og ordning - ganske betydelig indflydelse på sammensætningen af nationalbankens ledelse - modsat din påstande.

En folkeafstemning i EU landene ville givet godkende indførelse af en langt stærkere grænsekontrol end idag - de sydeuropæiske lande er nok der, hvor lokalbefolkningen er mest berørt af tilstrømningen fra Afrika samtidig med , at man har et mega stort rod i økonomien med arbejdsløshed og sociale problemer.

Det er tvivlsomt om kritik af "lukkede grænser" overhovedet er berettiget set ud fra et alment typisk vælgersynspunkt.

At udstyret leveres af industrier og forskningscentre i EU er at foretrække frem for at købe i Rusland, USA, Kina og hos andre ikke-europæiske virkksomheder , der er villige til at levere.

På den lange bane må EU være istand til selv at lave sit eget "sikkerhedsudstyr" - afhængighed af andre er ikke rart . Vi går mod en verden, hvor supermagt nr 1 bliver Kina efterfulgt af Indien og USA - det giver nogle problemer for Europa.

Problemet i artiklen er snarere, at der er ikke-europæiske finansinteresser og finansinteresser fra fra lande uden for NATO med i finansieringen.

René Pedersen

»Det er et problem, at der er introduceret et profitmotiv i europæisk grænsekontrol, fordi man risikerer, at der skabes en omfattende og meget kostbar grænsekontrol-infrastruktur – ikke fordi stater faktisk har et reelt behov for dette........??? øh jo!

Jette Abildgaard

Dennis Baggers Laursen,

Du skriver ''DDR ønskede at holde folk inde, EU ønsker at holde folk ude.''

Er du helt sikker Dennis, at det ikke er noejagtigt det samme som DDR de smaa EU lande (de ''gode'' gamle kolonilande i front) oensker? Nationalismen bliver vaerre og vaerre disse aar, saa mon ikke det kan vaere begge ting...at holde sine egne (hvem saa det maatte vaere) inde og, forhindre andre i at komme ind?

Hvis dette kan lykkes for dem, da bliver jo netop ogsaa kommunikationen mellem det globale folk, mindre og mindre (du har fulgt artikler om, at man ogsaa oensker at kontrollere bl.a. internettet mere, ikke?) og, med formindskelse af kommunikation, da er det lettere at kontrollere, torturere, drive slaveri etc. etc., korrekt!?

Der er penge i disse ting Dennis, og den ene procent kan ikke faa nok af penge....man kan jo faktisk allerede nu begynde at lugte raaddenskaben/galskaben fra denne lille ene procent som, i stedet for at laere af historien og ikke gentage grusomhederne, saa blot gentager den, fordi man ved der er $$$ i lige netop at gentage, gentage, gentage........

Søren Johannesen

@Lars R. Hansen - for god ordens skyld synes jeg, at jeg vil komme med en feedback på din berettigede kritik (al kritik er godt) af mine påstanden. Så her tager jeg din kritik punkt for punkt.

1 Din påstand: ".... - at når politikkerne sidder alene med fingeren på seddelpressen - da har de en tendens til at lade den køre vel rigeligt".

1 Svar: At dette skulle være forklaringen på hvorfor den danske stat og andre stater ikke selv bør udstede deres egne penge, men overlade det til private banker, er dog en absurd påstand. Hvis Lars Rohde (den ene af de 3 Nat.bank direktører) kan assistere Staten i sine gældspørgsmål i dag (salg af stataobligationer og Skatkammerbeviser), så kan han vel også assistere med pengeudstedelse i morgen. En obligation og en penge seddel, er ens forpligtigelse. Det er en absurd påstand, at vi i DK ikke besidder evnerne til at drive vores egen pengepolitik!

Hvad der var skyld i hyperinflationen i DK fra 1807-1813, kan have været det du nævner, en kongen som var i krig mod England (som netop havde beslaglagt den danske flåde) trykte alt for mange penge og selv var med til at skabe "krisen" - som siden blev benævnt statsbankerotten, tiltrodsfor, at det IKKE var en bankerot. Men en anden forklaring kunne være utidig indblanding fra vore modstandere England ... jeg ved det ikke, men det er endog meget naivt at antage at fra den dag af mistede vi som nation, evnen til at styre vores egen penge!

2 Din påstand: "Hvad angår statsgælden - så kan den ikke alene betales med danske kroner - da den ikke alene er optaget i danske kroner."

2 Svar: for det første var ca. 88% af den danske statsgæld i 2012 til danske banker! At påstå at al valutahandel standser det sekund DK skulle vælge at overgå til egen-udstedelse er en voldsom påstand. Dog er det IKKE urealistisk, at nogle banker ville insistere på betaling i bestemte valuta - og dermed besværliggøre det danske projekt - så, jo der er en reel trusel her - men kun når det gælde de sidste ca. 10-20% af gælden.

3 Din påstand: "Og forresten er Danmarks Nationalbank ikke et aktieselskab - men en lovbestemt selvejende institution ...."

3 Svar: Hvis du ser efter vil du opdage, at jeg aldrig har påstået, at den nuværende Nat.bank er et aktieselskab. Det jeg skrev var, at "Nationalbanken i Kjøbenhavn" var et AKTIESELSKAB - fra 1818-1936. I 1936 Konverteres denne til den selvejende institution Den Danske Nationalbank. Det sker ved, at Staten betaler for at købe de tidligere aktionærer ud ..... denne manøvre gør hverken banken til uafhængig af Staten ej heller til et redskab for Staten.

4 Din påstand: Nationalbankens repræsentantskab er ...."Ikke just finanskapitalens apokalyptiske ryttere..."

4 Svar: Dem som har magten i repæsentantskabet har OGSÅ magten i Nationalbanken!!! - det er ganske KLART og tydeligt. Min påstand, er at Repræsentatnskabet i mine øjne ligner en interesseorganisation for danske banker og dansk erhvervsliv. De politikere og rep. fra div. fagligeorganisationer har efter min mening INGEN reel indflydelse ...... men det ser fint ud på papiret!

Og afslutningsvis vil jeg blot påpege, at hvis du troede du kunne skyde det hele ned ved at bruge 5 min. på Nationalbankens hjemmeside, ja så ........ det er måske når det kommer til alt et godt eksempel på debatkulturen i DK lige nu ...... det handler IKKE om fakta, viden og analyser, men mere om at "vinde" en eller anden kamp på meninger - Jeg har INGEN fasttømrede meinger om noget som helst - jeg prøver at undersøge hver sag for sig, og måle den op imod, fakta og sundfornuft ...

Kristian Rikard

Søren Johannesen,
Det kunne interessere mig at vide, hvordan du ideelt ser Nationalbankens repræsentantskab sammensat eller DØRs ditto? Eller bestyrelsen i DONG f.eks.
Men for holde os til sagen Nationalbanken, hvem skal ud og hvorfor, og hvem vil du foreslå istedet og med hvilken begrundelse - bare en 12 14 stykker, så er jeg alt tilfreds!

Lars R. Hansen

Private banker udsteder ikke penge i Danmark - det gør alene Nationalbanken, hvis seddelpresse er under en af staten udpeget og to af staten godkendte direktørers kontrol - private banker påvirker pengemængden i samfundet gennem udlån af ikke-eksisterende penge, men udsteder som nævnt ikke penge med sin gældsdannelse.

Der findes regler for - hvormange af disse ikke-eksisterende penge private banker må udlåne - kaldet bankreserve ratioen - altså indlån i forhold til udlån - hvorfor også denne påvirkning af pengemængden er under statens kontrol.

Når jeg ikke mener - at den til enhver tid siddende regering bør havde direkte kontrol over seddelpressen - så skyldes min naive tro på det fornuftige med magtens deling og armslængdeprincippet i slige pengepolitiske anliggender - jeg finder det sundt, ganske sundt - at loven ligger et modererende led mellem politikerne og seddelpressen.

Bemærk igen - at regering og folketing udøver en afgørende indfyldelse på sammensætningen af Nationalbankens ledelse - bemærk endvidere at regering og folketing tillige har mange andre redskaber til at styre og påvirke landets pengepolitik uden om Nationalbanken - med sin generelle økonomiske og finansielle politik - herunder love og regler for privat bankvirksomhed.

Hvad angår statsgæld - så er problemet ved at 'ekstra' udstede penge til at afvikle denne - naturligvis ikke alene andelen i fremmede valutta - men at et sådant løsningsforsøg ville skabe en betydelig inflation - altså udhule værdien af folks løn og opsparinger.

Gælden afvikles ikke - men overtages blot af befolkningen - som i forvejen hæfter for den gennem statens skatteudskrivninger - nu blot med ekstra strafferente qva inflation og højere renter generelt - som følge af den mindre markedstillid til en økonomi som lader seddelpressen køre.

Med hensyn til Nationalbankens ledelse - så udgør repræsentantskabet en god blandning af foreningsdanmark og erhvervslivet - ikke én kommer fra den private bankverden.

Endvidere - som tidligere nævnt - skal bestyrelsesmedlemmerne dels udpeges, dels godkendes af ministeren - og for direktionen gælder det - at ministeren udpeger 'den kgl. nationalbankdirektør' - og godkender de bestyrelsesmedlemmer som indstiller de to øvrige direktører - Johannesens opfattelse af 'politikerne ingen reel indflydelse har' er ringe underbygget.

Johannesen slutter af med:"Og afslutningsvis vil jeg blot påpege, at hvis du troede du kunne skyde det hele ned ved at bruge 5 min. på Nationalbankens hjemmeside, ja så ........ det er måske når det kommer til alt et godt eksempel på debatkulturen i DK lige nu ...... det handler IKKE om fakta, viden og analyser, men mere om at "vinde" en eller anden kamp på meninger - Jeg har INGEN fasttømrede meinger om noget som helst - jeg prøver at undersøge hver sag for sig, og måle den op imod, fakta og sundfornuft ..."

Hvortil jeg vil bemærke - at man har ret til sin egne meninger, men ikke egne fakta - og Johannesens påstand:

"Danmarks Nationalbank har noget ikke som helst med staten at gøre"

Er faktuelt forkert - ud over at lovgive om Nationalbankens ordning og hele virke - udpeger og godkender staten (det vil sige ministeren) fx. Nationalbankens direktion - hvad må kaldes 'noget som helst at gøre med' - Johannesens vedholdende påstand om det modsatte stiller sammes afsluttende bemærkninger i relief.

Søren Johannesen

@Lars R. Hansen - tak for dine kommentarer på min feedback

Det er lige præcis det jeg mener med God Debat!! - er det ikke skønt at kunne præsentere sine synspunkter og blive mødt med en sober og saglig kritik - det synes jeg ...... og derfor endnu en gang tak for at du tog dig tid til at gennemgå mit svar.

Vi er (stadig) ikke enige, men vi er dog begge blevet eksponeret for nye synspunkter, som fik os til at gentænke vores egne (måske, taler for mig selv her). Dit syne på Repræsentatnskabet har da fået mig til at tænke igen ...... for hvordan finder man egentlig frem til den "sande" magtstruktur i sådan et setup??

Glæder mig til vi kan udveksle synspunkter på et andet emne :-)