Efter Chávez: Et nyt forhold mellem USA og Latinamerika?

Hugo Chávez død udstyrer ikke kun Barack Obama med en gylden mulighed for at reparere forholdet til Venezuela, men også med de andre latinamerikanske lande hvis forbindelser med Washington led stor skade under Chávez’ polariserende politik og Bush-administrationens ideologiske tilgang til Latinamerika.

Navnlig kunne lederskiftet i Caracas være med til at låse den fastlåste situation omkring Cuba op, hvis Det Hvide Hus formår at samle den nødvendige politiske vilje.

Diplomatisk åbning

Washington har i længere tid arbejdet på de indre linjer for at skabe en diplomatisk åbning i Caracas i forventning om et snarligt magtskifte i landet. Det lykkedes i november sidste år efter flere års langvarig diplomatisk dødvande, hvor begge lande havde trukket deres ambassadører hjem.

Roberta Jacobson, USA’s viceudenrigsminister, ringede til Nicolás Maduro, Venezuelas vicepræsident og Chávez’ foretrukne efterfølger, og drøftede blandt andet genoprettelse af de diplomatiske forbindelser.

»Ifølge amerikanske embedsmænd tilbød den venezuelanske vicepræsident at udveksle ambassadører i forbindelse med ​​præsident Barack Obamas anden valgperiode. Jacobson, til gengæld siges at have foreslået en trin-for-trin tilgang til at forbedre de bilaterale forbindelser, begyndende med øget samarbejde om narkobekæmpelse, terrorbekæmpelse og energispørgsmål,« skrev the Miami Herald.

Der er også meget at indhente, da »forholdet mellem USA og Venezuela har vekslet fra vanskelig til direkte fjendtlig siden Chávez kom til magten i 1999 og begyndte at gennemføre, hvad han kalder det 21. århundredes socialisme,« skriver den tidligere amerikansk ambassadør i Caracas, Charles Shapiro, og fortsætter.

»Chávez beskyldte USA for at stå bag det mislykkede militærkup mod ham i 2002 (ikke sandt), nationaliserede amerikanske virksomheder, fornærmede præsidenten og beskyldte  ’imperiet’– Chávez’ betegnelse for USA – for enhver dårligdom (...) I udenrigsanliggender støtter regeringen i Caracas aktivt Assads regime i Syrien, afviser sanktioner mod Iran og er generelt imod USA ved enhver given lejlighed.«

Vedvarende økonomiske forbindelser

Trods det anstrengte forhold har økonomisk egeninteresse fra amerikansk side altid forhindret et fuldstændigt diplomatisk og bilateralt brud med Venezuela.

USA forblev Venezuelas vigtigste handelspartner i hele Chávez regeringstid og køber næsten halvdelen af al den olie, Venezuela eksporterer. Det gør Caracas til den fjerde største leverandør af olie til USA. Faktisk importerer USA mere råolie årligt fra Mexico og Venezuela end fra hele den Persiske Golf.

Den store samhandel mellem de to lande giver et formidabel incitament og en platform for en frisk start mellem de to.

Hvorvidt den mulighed gribes afhænger dels af vicepræsident Maduro, en Chávez loyalist, der dog har ry for at være pragmatiker og har bånd til Raúl Castro i Cuba.

Men det afhænger endnu mere af Obama, hvis første valgperiode – efter en lovende start – endte med at fortsætte Washingtons historiske forsømmelse af Latinamerika. Det kan Obama råde bod på nu.

Obamas chance

Dels er det politiske klima i Washington gunstigere end før, og dels er de økonomiske og kulturelle bånd mellem Nord- og Latinamerika blevet meget tættere de senere år. Handel mellem USA og Latinamerika voksede med 82 procent mellem 1998 og 2009. I 2011 alene steg eksporten og importen med hele 20 procent i både nord og syd.

»Vi laver tre gange så meget forretning med Latinamerika som med Kina og dobbelt så meget forretning med Colombia [som] med Rusland,« fortalte en Obama-embedsmand til Julia Sweig fra den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations.

Latinoer udgør nu 15 procent af den amerikanske befolkning, og USA er verdens næststørste spansktalende land (efter Mexico). På trods af dette har den amerikanske strategiske tilgang til Latinamerika haltet, hævder Sweig.

»I de sidste to årtier har amerikansk indenrigspolitik ofte været afgørende for Washingtons dagsorden for Latinamerika – hvorvidt det så handler om handel, immigration, narko, våben eller Cuba,« siger hun.

Obama kunne ændre denne tendens, hvis han prøvede. En måde at gøre det på ville være at løse det cubanske problem, som fortsat er afgørende for den måde, latinamerikanerne ser på Washington.

»Efter at have vundet næsten halvdelen af ​​de cubanske stemmer i Florida i 2012 – en fremgang på 15 procentpoint i forhold til 2008 – har Obama mulighed for hurtigt at gøre noget ved det cubanske problem. Hvis han gør, ville han finde en forsigtig, men villig partner i Raúl Castro, der har brug for tilnærmelsen til Washington for at fremme sin egen reformdagsorden,« siger Sweig.

Hvis USA stopper sine rejserestriktioner og handelsembargo over for Cuba, ville det blive værdsat i hele regionen, ligesom det ville ødelægge gamle stereotyper om hvide undertrykkere og hjælpe med at opbygge Venezuelas tillid til USA – Cubas nøgleallierede i regionen, vurderer Sweig.

Hvis Obama derudover også begrænser det amerikanske våbensalg (en stor bekymring for det voldsplagede Mexico), reducerer den indenlandske efterspørgsel efter narkotika (en prioritet for Colombia) og vedtager lempeligere regler for indvandring, ville han være godt på vej til at genstarte forholdet til Latinamerika.

Simon Tisdall er udenrigskorrespondent

© The Guardian og Information. Oversat af Simon Fancony.

Få overblik fra morgenstunden

Vi sender dig dagens vigtigste artikler fra Information. Et miks af nyheder, debat og det tunge stof.

E-mail *

Leave this field blank