Læsetid: 5 min.

Cyprioter: EU stjæler fra os

Åbningen af øens banker efter ugers nedlukning forløb roligt trods cyprioters vrede – sagesløse institutioner og læreanstalter undtages nu for EU-indgreb i deres indeståender
Cyprioter stod roligt i kø ude foran bankerne, da de åbnede for første gang efter to ugers lukning. Til trods for, at mange risikerer at miste en stor del af deres private opsparing.

Marios Lolos

30. marts 2013

To britiske pensionister, der præsenterede sig som Ted og Maggie fra Kyrenia på den tyrkiske side af Cypern, tog torsdag ved middagstid turen til Nicosia og krydsede over til den græske del af byen, for – som Ted udtrykte det – »at se hvad der skete, når bankerne åbnede«.

Og Ted var nærmest forbløffet: »Cyprioterne var jo helt rolige og civiliserede som de stillede sig i kø for at få lov at hæve lidt penge« observerede han.

»Jeg havde ventet mere raseri. Jeg ville da selv blive meget sur, hvis min opsparing var blevet konfiskeret, ved hvad jeg vil kalde rent tyveri.«

Ted fortalte, at han personligt kender en pensionist, der nu vil miste tre fjerdele af en opsparing på 400.000 euro, som han havde placeret i Laiki Bank, den ’grimme’ af det græske Cyperns to største banker – og i øvrigt den jugoslaviske præsident Milosovics foretrukne bank.

I de to banker, der nu er udset som krisens syndebukke, kommer aktionærer, obligationsejere og indskydere med mere end 100.000 euro på deres konti til at bære milliardtab efter den såkaldte trojkas – EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) – håndtering af Cyperns gældskrise.

De nøjere konsekvenser af krisen er stadig ukendte, da aftalen er en ramme, der skal fyldes ud med konkret lovgivning i det cypriotiske parlamentet, men i grove træk går de ud på, at øens næststørste og mest belastede bank, Laiki Bank, deles op i en ’sund’ del og en ’usund’ del. Den ’sunde’ del fusioneres med Bank of Cyprus, øens hidtil største bank, mens den ’usunde’ del likvideres i en proces, der har fået EU-jurister til at hæve øjenbrynene. Og har skabt panik på Cypern, ikke kun blandt investorer, der rammes af beskæringer, men i institutioner, læreanstalter og den cypriotiske kirke, der har betroet deres økonomiske midler til de to store banker.

’Vi er blevet forrådt’

I løbet af torsdagen blev der forhandlet en løsning for Cyperns universitet, der fra den ene dag til den anden kunne se et indestående i Laiki-banken på 40 millioner euro reduceret til fem millioner. Nu holdes universitetet uden for reduktionen af de indeståender, der rammes af aftalen med trojkaen.

Efter ugers tovtrækkerier i Bruxelles, hvor Cyperns 26 banker var lukket ned og pengemængden reduceret til 100 euro i de bankautomater, der stadig kunne spytte sedler ud, åbnede bankerne skærtorsdag klokken 12 middag, efter at varebiler fra sikkerhedsfirmaet G4S havde fragtet stabler af eurosedler til betrængte bankfilialer.

Folk kunne hæve op til 300 euro i bankautomaterne – en mand, Information mødte foran en filial i Nicosia, viste stolt sit udbytte frem: »240 euro«, sagde han, »mere kunne det ikke blive til.«

Checks kunne ikke indløses mod kontanter, men indsættes på modtagerens konto, og det blev forbudt at udføre mere end 1000 euro. I Larnaca lufthavn blev rejsende udspurgt om deres kontantbeholdninger af en toldbetjent, der var posteret umiddelbart efter paskontrollen. Sent torsdag kvitterede præsident Nicos Anastasiades med at udtrykke sin »taknemmelighed og dybfølte beundring for offentlighedens modne ansvarlighed i en kritisk og vanskelig situation for landet.« Præsidenten var tydeligvis lettet over, at bankerne ikke var blevet stormet af vrede kunder.

For det er den almindelige mening, at de cypriotiske bankkunder er ofre for et storstilet tyveri, at de kommer til at betale, hvor andre betrængte EU-landes bankkunder er sluppet. Og at gerningsmændene er trojkaen.

»EU har ikke ønsket at hjælpe os, men snarere at slå os ihjel«, sagde Andreani Odysseos, medlem af det socialdemokratiske EDEK-partis centralkomité, da Information mødte hende på vej til en demonstration foran EU’s Cypern-kontor onsdag aften.

»Det er en skandale, at EU nu tvinger os til at gå på hugst i folks privatøkonomi. Det havde jeg ikke ventet, da jeg i 2004 stemte for vores indtræden i EU og arbejdede for vores tilslutning til euroen fra 2008. Vi er blevet forrådt, og vi får nu lov at betale for vores naivitet to gange.«

Med den sidste bemærkning hentyder Andreani Odysseos til, at Cypern var med til at betale den første redningspakke til de græske banker tilbage i 2010.

»Vi krævede ikke beskyttelse af de cypriotiske banker i Grækenland, men var tværtimod med til at betale for den græske bankkrise. Og takken er, at vi nu kommer til at betale to gange.«

Prisen for et lån på 10 mia. euro til den gældsplagede cypriotiske republik er, at bankkunderne selv skal betale 5,8 mia. euro ved ’klipning’ af indeståender over 100.000 euro, hvilket ventes at koste indskydere mindst 40 procent – i visse tilfælde op til 75 pct.

Det er første gang et gældsramt EU-lands private bankkunder kommer til at medfinansiere redningspakker – det er ikke sket i de tidligere redningsaktioner for bankerne i Grækenland, Spanien, Portugal og Irland, og ifølge juridiske eksperter er fremgangsmåden på kanten af EU-lovgivningen. Og at Jeroen Dijsselbloem, den hollandske finansminister og formand for eurozonens 17 økonomi- og finansministre, i forbindelse med håndteringen af Cypern-gælden mere end antydede, at den kunne blive fremtidens model for gældsramte økonomier, skabte panik på finansmarkederne i en sådan grad, at han måtte skynde sig at forsikre, at hans bemærkning var »taget ud af en sammenhæng«.

Men der er ikke megen tvivl om, at den hårdhændede behandling af Cypern er et varsel om, hvad der er på vej i kommende finanskriser: Nemlig at EU’s stærke økonomier (læs: den tyske regering) ikke i længden vil lade deres skatteydere betale for kasinoøkonomier som den cypriotiske.

Har levet over evne

Der er ikke tvivl om, at Cypern har levet over evne. Mangelfuld eller ingen kontrol med de cypriotiske banker bevirkede, at de to største – Bank of Cyprus og Laiki Bank – vedblev med at opkøbe græske statsobligationer også i en lang periode efter det stod klart, at de var ’giftige’. Det er en årsag til krisen – en anden er republikkens offentlige overforbrug. En tredje årsag er, at der ikke blev grebet ind langt tidligere – hvilket ifølge neutrale diplomater på øen hang sammen med det offentlige overforbrug.

Cyperns præsident indtil for en måned siden, EU’s eneste kommunistiske statschef, Demetris Christofias, var imod at gennemføre de privatiseringer, IMF og EU stillede som betingelse for en nødvendig og højst påkrævet økonomisk hjælpepakke i begyndelsen af 2012. Men stod det klart, at de offentlige udgifter lå alt for højt – alene lønstigningerne i den offentlige sektor var på 20 procent på under 10 år, og ventelisterne til et job i den offentlige sektor var lange. Det kunne ikke blive ved.

Nicos Anastasiades er en konservativ politisk veteran, der som en af de få græsk-cypriotiske politikere støttede en sammenslutning med det tyrkiske Nordcypern efter den såkaldte Annan-plan i 2004, der blev forkastet af den græske side, og som kostede Anastasiades dyrt politisk. Men krisen har båret hans comeback, og han blev valgt på et løfte om, at han ville forhandle en økonomisk hjælpepakke med EU, der friholdt ’almindelige mennesker’ for omkostninger.

Problemet med at skære indestående på over 100.000 euro (750.000 kr.) er bare, at mange ’almindelige cyprioter’ har sparet mere op igennem et helt liv til selvpensionering. Som det hed i en cypriotisk avis: det er ikke kun sorte russiske penge, der rammes.

Ét erhverv har dog ifølge den cypriotiske presse haft glæde af krisen: Pengeskabsbranchen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Feder
Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Klausen

Der er ikke tvivl om, at Cypern har levet over evne. Mangelfuld eller ingen kontrol med de cypriotiske banker bevirkede, at de to største – Bank of Cyprus og Laiki Bank – vedblev med at opkøbe græske statsobligationer også i en lang periode efter det stod klart, at de var ’giftige’. Det er en årsag til krisen – en anden er republikkens offentlige overforbrug. En tredje årsag er, at der ikke blev grebet ind langt tidligere – hvilket ifølge neutrale diplomater på øen hang sammen med det offentlige overforbrug.

Det har intet med offentligt overforbrug at gøre, og Lasse Ellegaard burde være for god til at stikke os den vamle løgn. Det har ene og alene noget at gøre med en finanssektor af en omfang på over seks gange Cyperns BNP, baseret på skatteunddragelse og spekulation. Først da bankernes "investeringer" i bl.a. Grækenland gik dårligt, begyndte det hele at ramle.

Fra det perspektiv forstår jeg godt de cyprioter, der ikke kan se det retfærdige i, at netop de skal betale, hvor andre ikke gjorde. På den anden side er det som at høre en tyv beklage sig over, at netop han blev fanget, når andre slap fri. Desuden betaler de andre lande en dyr pris for "redningerne" (dvs. redning af bl.a. tyske og franske banker) gennem unødvendige nedskæringer, der har lagt økonomierne i ruiner og fået arbejdsløsheden til at eksplodere.

Men dem, der ikke kan få deres verden til at hænge sammen, hvis ikke det er pga. "offentligt overforbrug" at økonomier går dårligt, vil forlange offentlige nedskæringer i det uendelige for de nye pengeoverførsler, som Cypern uundgåeligt vil få brug for, nu finansmøllen er holdt op med at male. Ad infinitum, til de opgiver euroen.

Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, John Vedsegaard, Verner Nielsen, Martin Pedersen, Carsten Mortensen, Grethe Preisler, Niels Mosbak og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

Interessant, for noget siger mig at EU netop ikke stjaeler, men maaske blot goer et indhug i i forvejen stjaalne penge....men, lad os se hvad der videre sker....og hvem det naeste land bliver....

Tja, Jette Abildgaard - Luxembourg har et forhold mellem banker og BNP på 22,5 - 3 gange så stort som Cypern.
Men begrænsningen af adgangen til penge og begrænsningen på 1000 euro ved udrejse, er i direkte strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed, så Cypern er de facto delvist udmeldt af euroen.
Det politiske projekt som EU er lider givetvis skade herved - hvem kan have tiltro eller respekt for politiske aftaler, når tyskerne alligevel gør hvad der passer dem?
Ud over at de snart har lagt europrojektet øde, står selve EU som institution med et kæmpe forklaringsproblem ikke kun over for de berørte befolkninger - men overfor alle EU-landes befolkninger.

Erik Pedersen, lars abildgaard, Nic Pedersen, Pia Nielsen, Verner Nielsen, Carsten Mortensen, Torben Nielsen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

Det politiske projekt som EU er lider givetvis skade herved - hvem kan have tiltro eller respekt for politiske aftaler, når tyskerne alligevel gør hvad der passer dem?

Ikke at jeg på nogen måde støtter tyskerne i dette, men de aldrig haft en politisk (el juridisk) aftale om at låne penge til andre lande på særlige betingelser, som nu er brudt.

Henrik Klausen

Tja. Det rigtige er at trække sig ud af euroen og måske også EU, og det står folk frit for at gøre, men det vil ingen - og folk er samtidig ophidsede over prisen, de skal betale for deres valg. Måske fordi de ikke forstår, hvordan det hænger sammen.

Med andre ord: Cypern kan gøre som Island gjorde, hvis de trækker sig ud af euroen. Men det vil de ikke.

Torben Lindegaard

"alene lønstigningerne i den offentlige sektor var på 20 procent på under 10 år"

Søde Lasse, er det nu så galt????
Både du og jeg husker de glade dage under Anker Jørgensen med lønstigninger på 20% p.a.

Niels Engelsted

Det mest interessante i den cypriotiske bail-out for os danskere med obligatorisk nemkonto er måske, at det nu er blevet afsløret, at efter at statsbudgetterne ikke længere menes at række til at redde insolvente private banker, har man i de højeste kredse i et stykke tid diskuteret, hvordan almindelige bankkunder, kan være med til at betale med deres indeståender, som den uheldige hollandske Ministerrådsformand Jeroen Dijsselbloem kom for skade at anbefale (http://www.ft.com/cms/s/0/f75a1b28-9550-11e2-a4fa-00144feabdc0.html#axzz...)

For selvfølgelig er det noget, som man må benægte til sidste øjeblik. Se i nedenstående link det guddommelige brev fra den cypriotiske centralbank til Laiki-bank for bare seks uger siden og lær!

http://www.globalresearch.ca/can-anyone-trust-the-central-banks-a-memo-f...

Og hvis du stadig er i tvivl om den nye mulige fremtid for os bankkunder, og lad vær at spørge i Danske Bank, så se også nedenstående links:

http://www.globalresearch.ca/it-can-happen-here-the-bank-confiscation-sc...

http://www.globalresearch.ca/bank-depositor-haircuts-grand-financial-the...

Rasmus Kongshøj, Erik Pedersen, Pia Nielsen, Martin Hansen , Nic Pedersen, John Vedsegaard, Dan Geisler, Per Torbensen, Carsten Mortensen, Stig Bøg og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Ind murede penge skabe med armerings jern er nok løsningen fremover for EU borgerne,Cypern er måske kun prøve kluden for løsningen af fremtidige finanskriser.

Niels Engelsted

Per, ja, efter de gyldne tider for bankrøverne (altså dem med slips og bonusser), følger gyldne tider for hjemmerøverne.

Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Verner Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Selvom 100.000 euro-grænsen blev respekteret, og kun de store indeståender bliver ufrivillige bidragsydere til bankredningen, så er det jo alligevel ikke de store, der kommer til at betale, de rigige formuer, som slet ikke står på bankbøger, men er placeret i værdipapirer - evt i depot i banken - haps, væk med dem og ned i skattefars lomme. Dertil kommer formuer i ejendomme, lystyachter, smykker og kunst, der er nok at konfiskere, næste gang staerne skal bruge penge.

Mærkeligt i øvrigt, at Cypern blev anset for at være i bankerot-fare, for statsgælden er ikke specielt stor. Den voksede ganske vist ret kraftigt i 2012 (lang mere end den må ifølge finanspagten), men den samlede, ophobede gæld er kun ca. 85% af BNP, det er stort set ligesom Tysklands eller UK´s, og langt mindre end Portugal (108 %), Italien (120 %) og Grækenland (160 %).

http://www.eu-oplysningen.dk/nyheder/euidag/2012/April/underskudoggaeld/

http://www.business.dk/oekonomi/grafik-statsgaelden-i-europa

Ulrik Hermann

Problemet er at Euroen forhindrer landene i at devaluere deres valuta. Uden den fælles valuta ville Cypern valuta helt naturligt være faldet i værdi, hvilket ville have forbedret konkurrenceevnen på øen. Men den udefra kommende valutakurs og det udefra kommende renteniveau gør det svært for Cypern at føre en ansvarlig økonomisk politik.

Derfor kan man roligt sige at Euroen er en af hovedårsagerne til problemerne, vi må tilbage til en situation hvor valutakursen bestemmes af markederne og ikke af en hær af bureaukrater fra Bruxelles, som mere tænker på integration for enhver pris end på landenes ve og vel.

Verner Nielsen, Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Ulrik, hvis Lolland ikke havde fællesvaluta med Københavnsområdet, men sin egen valuta, så ville Lolland have en bedre økonomi og ikke være afhængig af udligningsordninger. På den anden side så ville man sikkert gå glip af andre fordele ved ikke at have del i fællesvalutaen. Hvilket rejser spørgsmålet om den relative fordel ved lokalvalutaer over for fællesvalutaer.

Kan lignende overvejelser være relevante i forhold til eurozonen?

Niels Engelsted:
Skulle man føre tanken til ende, bør der vel arbejdes for en verdensvaluta - og vejen til en sådan kunne gå ad lokale/regionale bevægelser, som i et demokratisk og åbent samarbejde udvikler samfundsøkonomierne på måder som gør det muligt at opnå målet (såfremt det til dén tid fortsat måtte forekomme fornuftigt). Ikke just, hvad eurozonen og dens teknokratiske bygherrer lægger på bordet; her er hverken demokratisk følgeskab eller roll back-muligheder.

Henrik Klausen

@Niels Engelsted
"Optimal currency area" kaldes det. Her Krugman:
krugman.blogs.nytimes.com/2012/06/24/revenge-of-the-optimum-currency-area/

I øvrigt: Hvis man har mere end 100k euro i en bank så oppustet som Laika, må man også være opmærksom på bankens sundhed, så man ikke risikerer at miste sine penge. Her blev bankerne kørt så elendigt, at ingen overhovedet - selv dem med konto under 100k euro - ville have haft noget tilbage, hvis ikke troikaen havde reddet dem. Så jeg kan ikke tage anklager om tyveri alvorligt.

@Michael Kongstad
Cypern ville være gået konkurs, hvis det havde forsøgt at redde bankerne (ligesom Island), fordi bankerne er så meget større end landets økonomi.

Hans Jørn Storgaard Andersen, Kristian Rikard og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Cypern blev først medlem af euroen i 2008. Fordelen ved at være medlem er, at så bliver man reddet, når man på grund af medlemsskabet er ved at gå fallit. Desværre er redningsaktionerne begyndt at ligne røveri ved højlys dag.

Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Per Torbensen og Kaspar Olsen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Vil man være medlem af en klub som EU, koster det. Så længe borgerne i de forskellige lande ikke stemmer andre veje, vil det blive ved med at være sådan.

Enhver form for beskyttelse af store finansorganisationer må fjernes, der imod må deres pligter forøges og deres ledelse må gøres personligt ansvarlige.

Endnu bedre, hvert enkelt land bør have sin egen statsbank, som går i direkte konkurrence med eksisterende banker, gerne på unfair vilkår så vi slipper af med alle de plumrådne finansfolk, måske har lande som Cypern et stenbrud de kan sendes ud og omskoles i.

Niels Engelsted

Tak for de seneste links og informationer.

Nu vi er ved det tekniske, er der så nogen, der ved, om det forholder sig på samme måde med aktier i depot som med indlån? Har man lånt aktierne til banken på samme måde som pengene på ens lønkonto? Og ejer banken så aktierne i depot, som de ejer de penge de har lånt af os?. Og når banken låner aktier til shorthandlere, er det så i virkeligheden deres egne og ikke den godtroende aktieejers, der i virkeligheden betaler gildet? Og hvis det er tilfældet, kan de så lave gearede aktieudlån på samme måde, som de kan lave gearede pengeudlån?

Martin Pedersen

Engelsted,

"Kan lignende overvejelser være relevante i forhold til eurozonen?"

Ja, hvis eurozonen havde en udligningsmekanisme. Men det har den ikke. Og det gør det til et økonomisk samarbejde med en fundamental fejl der betyder armod for millioner af mennesker.

Og istedet for at diskutere substans, de økonomiske mekanismer som udligning og regulering, har vi istedet en pseudo-debat omhandlende offentligt forbrug og om hvorvidt EU er fredens projekt eller ej.

Rasmus Kongshøj, Grethe Preisler, Henrik Klausen, Per Torbensen, Niels Mosbak og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Engelsted.
Aktier er lige som penge,der kan gøres pant og lad for guds skyld ikke banken sælge dine aktier-de sælger dine aktier når kursen er i bund og høster i top-de opkøber dem nemlig selv-en herlig mekanisme-tag selv bordets mekanisme.
Husk altid at din bankrådgiver er bankens egen selv promoverende rådgiver-du er taberen hver gang det går galt og høster minimalt når det går "godt".

Ruben Michelsen

Hvor kan vi få en objektiv beskrivelse af årsagen til Cyperns krise.
Jeg ved det ikke.
Marlene Wind giver et bud i Politiken søndag.
Hun beskriver Cyperns økonomi som en "kasino-økonomi", som i høj grad er baseret på hvidvaskning af penge fra russiske rigmænd.
Hvis hun har ret, er det vel næppe EU´s skyld. Så må det vel først og fremmest være de cypriotiske politikeres skyld.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Anders Feder anbefalede denne kommentar

Ja, et bud er det jo.

Men man skal nok ikke vente større objektivitet fra Marlene Wind om EU og bl.a Cypern end fra en kardinal om den katolske kirke og Marias jomfruelighed!? ;-)

Per Torbensen, Per Andersen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Sådan en objektiv beskrivelse kunne jeg også godt tænke mig.
Hvis man læser lidt rundt i forskellige kilder, kan man stykke forskellige ting sammen:
http://cypern.um.dk/da/om-xxland/landefakta/
http://cypern.um.dk/
Bl. a., at servicesektoren fylder 75 % af Cyperns økonomi, herunder den overdrevent store finansielle sektor, samt turisterhvervet. Landbruget fylder kun 4 %, alligevel er citroner Cyperns størst eksportartikel, og landet har stort underskud på handelsbalancen, men prøver altså at leve af turister og finansforretninger.

Det, der har slået benene væk under bankerne,skulle være den store eksponering mod Grækenland, der som bekendt har endnu større problemer. Hvad der nærmere ligger i det, er svært at greje, men måske noget med store beholdninger af græske statsobligationer. Hvorfor har cypriotiske banker købt dem? Næppe vel for broderskabets skyld? Snarere måske fordi de gav sådan nogle gode renter, og af storspillere blev anset for sikre, for EU ville jo gøre alt for at redde Grækenland. Nu endte det med en delvis gældseftergivelse til Grækenland, dvs. cypriotiske banker fik en kraftig hair-cut, af deres tilgodehavender - men det kan vel ikke være hele forklaringen. Bankerne må også have andre rigtigt dårlige engagementer ude omkring, det ved vi ikke så meget om,

Ligner det Island? Så kommer der måske også en folkeafstemning om gældsproblemerne på Cypern.

Morten Rasmussen

Hvordan blev vi som producerer fysiske produkter de fattige, og de som flytter pengene de rige?

Er det ikke på tide at kigge på hvad som er infrastruktur, og hvad som er samfundsmæssig fysisk værdi?

Jeg er ret sikker på at man kan fordele pengene mere effektivt end bankerne, med et computerprogram som ikke tager sig fyrstelige bonuser, hver gang kurven går op eller ned.

Michael Kongstad Nielsen

Kristian Rikard - ja, jeg ved ikke - men det er noget, der minder om Island i Cyperns situation. På Island skal præsidenten underskrive love, for at de kan træde i kraft, det nægtede han med Icesace-loven, selvom parlamentet havde besluttet den, fordi folkestemningen var så massivt imod, og præsidenten udskrev folkeafstemning, og loven blev forkastet.

Jeg ved ikke spor om Cyperns grundlov, eller om noget tilsvarende overhovedet kunne tænkes dernede, det var bare en flygtig tanke.

Der må ligge mere end græske stats obligationer til grund for Cyperns økonomiske problemer, hvis bankerne har værret med i de mange gode år, hvor renten var over 100% og kursen var nede mod de 50, så kan en nedskrivninger til kurs 40 som der skete for nogle år siden, ikke have værret det store problem, men hvis man konstant har udbetalt bonusser til udvalgte personer eller selskaber, så kan der naturligvis værre et problem.
At lønningerne kun er steget med 20 % på 10 år i det offentlige, i en periode hvor man kom ind i euroen og tjente utroligt godt på russerne og den græske tragedie, er der vel heller ikke meget at sige til.

Morten Rasmussen

Skal vi så ikke lige minde os selv om:

- At den danske bank-sektor i 2011 udgjorde 6,5 gange det danske BNP.

- At den græske statsminister blev afsat af trojkaen, da han ville udskrive valg om Euroen.

- At politikere over hele EU gør hvad de kan for at undgå folkeafstemninger om både EU- og Euro-deltagelse

- At der ikke er en juridisk vej ud af Euroen

- At Cypern støtteopkøbte de Græske statsobligationer på opfordring af EU, hvorefter de modtog et 80% 'hair-cut'

At Grækenland og Cypern ikke vil forlade euroen, er en sandhed med modifikationer. Der er god grund til at antage at begge befolkninger ville forlade euroen øjeblikkeligt, hvis de fik en afstemning.

Det er til gengæld et problem for euro-projektet, hvis et land forlader euroen, for som Merkel er citeret for: Hvad skulle så afholde andre lande fra at forlade?

Med en stribe eurolande i krise, hvoraf 5 af de 17 allerede har modtaget 'hjælpepakker', er det ikke svært at forestille sig begyndelsen til enden på den fælles valuta, hvis man bare kunne melde sig ud. Uden Euroen, ville en kommende føderal union/EU-stat være nærmest umulig.

Kampen for Cypern's økonomi, er ikke en kamp for at rede befolkningen. Det er en kamp for at bevare unions-drømmen. Man har vist med al tydelighed at man er villig til at skubbe den Cypriotiske, Græske og Spanske ungdom under bussen i den kamp.

Når vi får at vide at grækere er dovne og cypriotere er skattesvindlere, er en stor del af det politisk spin, for at vi kan acceptere (eller nærmest ønske) at de bliver økonomisk afstraffet. Der er ingen forskel på det og 'Dovne Robert' eller 'Carina' i den danske dagpenge-debat.

Når man har sådan nogle venner - hvad skal man så med fjender.

"Hvad gør vores samfund immun? Kunne vi blive den næste økonomiske katastrofezone?"

Det kan vel ikke helt udelukkes for Danmarks private gæld bringer os tilsyneladende i et noget uheldigt selskab.

..A review of World Bank data on domestic credit to the private sector shows that 23 developed economies had ratios greater than 100% of GDP in 2011, with five countries – Cyprus, Denmark, Ireland, Spain and Hong Kong – with ratios greater than 200%. This matters because a private sector failure, such as a collapse of several big banks, will hit residents harder. This is part of the reason the European Central Bank is at odds with Cyprus: domestic depositors don’t want to take a hit....

Inspecting A Country's Debt
http://finance.yahoo.com/news/inspecting-countrys-debt-140837631.html

Henrik Klausen

At Grækenland og Cypern ikke vil forlade euroen, er en sandhed med modifikationer. Der er god grund til at antage at begge befolkninger ville forlade euroen øjeblikkeligt, hvis de fik en afstemning.

Ikke så vidt jeg ved. Meningsundersøgelser viser flertal imod.

A majority of Greeks want any new government to do whatever possible to keep Greece in the euro, an opinion poll by Kapa Research showed.

Seventy-eight percent of the 1,007 Greeks surveyed for the To Vima newspaper supported keeping the country in the currency union, compared with 12.9 percent who preferred a return to the drachma, according to the poll, received by email today.

http://www.moneynews.com/Economy/Greek-Opinion-Poll-euro/2012/05/13/id/4...

Der er absolut ingen der tvinger Cypriotene at låne penge fra EU. De kan at sige nej til lånetilbuddet og derefter hæve pengene fra deres banker alt det de har lyst til.

Hvis bankerne altså eksisterer.

Men der er jo nok en grund til at KGB/FSB heller ikke ville låne dem penge. Sludder , det er jo GazProm.

Astrid Baumann

Til de, der foreslog en devaluering: det er reelt det, der foretages nu, under Cyperns importstruktur. Man har bare valgt at friholde en række af de laveste formuer fra effekten.

Vi har i øvrigt ganske rigtigt meget privat gæld i Danmark, men vi har også mange private aktiver (huse, pensioner). Derudover er dansk gæld ofte holdt i realkredit.

Jeg tror ikke at en EU exit ville kunne forhindre tyveriet. At lov og orden ikke betyder noget for de store banker og finansinstitutioner har vi vel rigeligt bevis på.

Så kan man vistnok argumentere for at langt de fleste penge der ligger på de cypriotiske banker i forvejen er tyvekoster.

Det er måske slet ikke så amoralsk at aktionærer, obligationsejere og indskydere med mere end 100.000 euro på deres konti skal være med til at bære milliardtab som i sidste ende jo er et produkt af disse indskyderes ønske om afkastmaksimering.

At der er ro på gaderne skyldes vel at der ikke er så mange almindelige Cyprioter der har mere end €100.000 i banken og for disse mennnesker må det jo være nærmest beroligende at det nu er de rigere der kommer til at betale og at det ikke udelukkende er dem der kommer til at bære hele ansvaret som det ellers har været tilfælde rundtom i verden, ikke mindst Danmark.

Sider