Læsetid: 6 min.

EU’s grænseagentur promoverer brug af droner

Selv om droner officielt ikke indgår i EU’s politik for grænsekontrol, har EU’s grænseagentur Frontex i flere år bidraget aktivt til at fremme droner i europæisk grænsekontrol for de militærfirmaer, der udvikler dronerne. Frontex har desuden betalt firmaer op til 1,4 mio. kr. for at vise dronernes kunnen
EU arbejder via sit grænse-kontrol-agentur Frontex på at indføre computerstyrede droner til at overvåge og beskytte de ydre grænser og havet omkring EU. Det er problematisk, mener kritikere, for det kan ofte ikke afgøres fra luften, hvem der krydser grænser ulovligt. USA’s grænsepoliti benytter allerede droner som på billedet i stor stil til at overvåge grænsen til Mexico.

John Moore

18. marts 2013

Selv om ubemandede dronefly endnu ikke er tilladt at bruge som del af europæisk grænsekontrol, har de multinationale militærfirmaer, der potentielt står til at tjene på at sælge droner til EU, været en aktiv medspiller i EU’s magtfulde grænseagentur Frontex. Frontex har i mere end fem år bistået firmaer i den private militærindustri med at fremme droner til grænsekontrol ved at arrangere demonstrationer og testflyvninger, hvor firmaerne har promoveret deres droner for centrale beslutningstagere i EU.

Droner i grænsekontrol er ikke vedtaget af Europa-Parlamentet og Europarådet, og ifølge Cecilia Malmström, EU’s kommissær med ansvar for grænsekontrol, er der absolut ingen beslutning truffet om at anvende droner til formålet.

Frontex har imidlertid siden 2007 afholdt seks workshops i Polen, Bulgarien, Frankrig, Grækenland og Finland, hvor konglomerater i militærindustrien som amerikanske Lockheed Martin, franske Thales og israelske IAI har demonstreret deres droners formåen. Det bekræfter Frontex i en mail til Information. Ifølge Martin Lemberg-Pedersen, ph.d. i europæisk grænsekontrol og ekstern lektor ved Københavns Universitet, har Frontex placeret sig i en dobbeltrolle.

»Frontex indtager en meget uheldig dobbeltrolle, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt droner skal være en del af EU’s grænsekontrol. Grænseagenturet har de senere år indgået i et stadig tættere forhold til den europæiske militærindustri. Ved at afholde sådanne arrangementer på vegne af industrien er Frontex jo på ingen måde neutral, men tværtimod yderst aktiv i forsøget på at legitimere firmaernes drone-agenda. Det er yderst problematisk, fordi Europa-Kommissionen eksplicit har afvist, at der er truffet nogen beslutning om at bruge droner til grænsekontrol,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

Der er tale om egentlige testflyvninger af droner i Preveza i Grækenland og Istres i Frankrig i 2011 og i Imatra i Finland i 2009. Derudover har Frontex arrangeret andre former for demonstrationer i Sofia i Bulgarien i 2012 og i Warszawa i Polen i 2011, 2008 og 2007, oplyser Frontex. Deltagerne ved arrangementerne omfatter repræsentanter for Frontex, dronefirmaer og for EU-lande.

1,4 mio. i smørelse

Frank Slijper, seniorforsker ved antivåbenorganisationen CTW i Holland og det internationale forskningsinstitut Transnational Institute, mener heller ikke, at Frontex agerer neutralt i spørgsmålet om droner. Grænseagenturets arrangementer illustrerer ifølge ham, at Frontex arbejder tæt sammen med industrien for et fælles mål.

»Her ser vi, at forbindelserne mellem offentlige myndigheder og industrien bliver stadig tættere. Det fører til en fokusering på teknologiske løsninger som droner, der bidrager til et højteknologisk og næsten uigennemtrængeligt Fort Europa. Det er naturligvis en uønskelig situation, der kræver langt stærkere politisk og civil kontrol,« siger Frank Slijper.

Frontex har endvidere betalt en række af firmaerne for at fremvise deres droner. Ved testflyvningerne i Grækenland i 2011 har Frontex betalt dronefirmaer op til 260.000 dollar (1,4 mio. kroner) for testflyvninger, oplyser Frontex.

»Frontex har dækket omkostningerne for de virksomheder, der deltog ved testdemonstrationen i Preveza. Disse betalinger har varieret fra 10.000 euro til 260.000 dollar,« skriver Ewa Moncure, pressechef i Frontex, i en mail til Information.

Dronerne skal efter planen indgå i projektet Eurosur, et højprofileret grænsekontrolsystem til en værdi af 1,9 milliarder kroner, som skal sikre fuld kontrol med EU’s ydre grænser. En lovpakke til oprettelsen af Eurosur fik sidste år grønt lys af Europa-Parlamentets civilretskommission og forventes at blive vedtaget af Europa-Parlamentet og Europarådet i løbet af to til tre måneder. Et arbejdsdokument fra EU-Kommissionen fra september 2012 viser, at det er kommissionens mål at sikre, at droner kan tages i brug fra 2016.

Et kontroversiel sag

Spørgsmålet om droner i grænsekontrol har længe været en varm kartoffel i Bruxelles, og en række menneskerettighedsforskere og medlemmer af Europa-Parlamentet har protesteret mod at anvende droner til at holde illegale immigranter ude af Europa. Heinrich Böll-fonden, en tysk tænketank med tilknytning til Europa-Parlamentskoalitionen De Grønne, advarede i en rapport i 2012 om, at droner vil gøre det muligt at stoppe og returnere immigranter, før de når EU, hvor de ifølge FN’s menneskerettighedserklæring er berettigede til at søge asyl. En risiko, som kilder i Information også har peget på.

Derfor er det ifølge Ska Keller, medlem af Europa-Parlamentet for De Grønne, særligt kritisk, at en EU-myndighed bistår militærindustrien med at promovere droner.

»Det er et stort problem, at dronesystemer længe har været under udvikling med støtte fra EU. Vel at mærke uden nogen parlamentarisk debat, og uden at der overhovedet er blevet rejst forslag om at bruge droner,« siger Ska Keller.

Droner er i offentligheden kendt for deres anvendelse mod militære mål i Pakistan og Afghanistan, hvilket også har præget den offentlige debat om droner over EU’s grænser. Planerne om droner til grænsekontrol omfatter derimod udelukkende ubevæbnede droner. Det påpeger også Gorm Harste, lektor i statskundskab og krigsforsker ved Aarhus Universitet. Et problem ved droner i grænsekontrol er derimod, at de ikke kan skelne mellem legale og illegale immigranter, siger han.

»Overvågning af EU’s ydre grænser til kontrol af flygtninge er det mest problematiske ved droner i civilt brug. Der er jo masser af mennesker, der krydser EU’s ydre grænser på hel lovlig vis, og dér viser dronerne deres begrænsning: De kan ikke overvåge folks motiver til at bevæge sig. Så droner kan først anvendes, når motiverne på én eller anden måde er identificerede allerede og derigennem gjort mistænkelige,« siger Gorm Harste.

Endnu ingen beslutning

Michele Cercone, talsmand for EU-kommissær Cecilia Malmström, bekræfter, at Frontex gennem længere tid har arrangeret dronedemonstrationer for repræsentanter af EU-lande. Han understreger samtidig, at der ikke er truffet nogen beslutning om droner i grænsekontrol.

»Frontex og medlemsstaterne kigger ganske rigtigt på UAV’er (ubemandede luftfartøjer, red.) bl.a. teknologier, der kan være til nytte i grænsekontrol. Frontex har arrangeret demonstrationer af forskellige typer af nye teknologier for repræsentanter for grænsemyndighederne i EU-lande,« siger han og fremhæver, at droner også kan bruges til at redde nødstedte immigranter til havs. Det argument er hyppigt brugt i Kommissionens omtale af droner til grænsekontrol. En række forskere og organisationer har imidlertid tidligere beskyldt Frontex såvel som nationale grænsemyndigheder for at stoppe og returnere immigranter i Middelhavet til lande som Libyen under dække af redningsoperationer og frygter, at droner vil bidrage til disse såkaldte push back-operationer.

Niels W. Frenzen, juraprofessor og specialist i immigrationslovgivning ved University of Southern California i USA, fremhæver risikoen for, at immigranter til havs bliver returneret til tredjelande uden mulighed for at søge asyl. Han er mangeårig asylretsadvokat og har deltaget i menneskeretsdelegationer på vegne af Amnesty International USA og Den Internationale Forening af Demokratiske Jurister.

»Min bekymring går på, hvordan Frontex vil bruge dronernes udvidede muligheder. Hvis en båd med immigranter bliver identificeret ud for libysk territorialfarvand, vil Frontex så bruge oplysningerne til at udsende en patruljebåd og opfange immigranterne for at bringe dem til EU med henblik på, at de kan søge asyl? Det har jeg svært ved at forestille mig. Eller vil Frontex i stedet bede libyske myndigheder om at standse båden? Med andre ord udgør droner en risiko for en mere avanceret push back-praksis,« siger Niels W. Frenzen.

Mangler troværdig politik

I andre tilfælde er nødstedte immigranter døde efter flere uger i Middelhavet på trods af at være blevet opdaget flere gange af forskellige grænsemyndigheder.

»Gennem det seneste årti er overvågningen af Middelhavet øget betydeligt. Dette burde have øget sikkerheden for indvandrere og flygtninge på havet, men på trods af – og nogle gange endda på grund af – disse overvågningsoperationer, er dødstallet stadig på et rystende niveau. Den væsentligste årsag til dette er, at EU mangler en troværdig politik for redningsoperationer, primært fordi ingen medlemsstat ønsker at påtage sig ansvaret for de reddede immigranter,« siger Ben Hayes, ph.d. og forsker i EU-administration ved den europæiske civilretsorganisation Statewatch.

»Med mindre Frontex og Europa-Kommissionen begynder at prioritere at redde liv højere end at holde folk væk fra Europa for enhver pris, og de effektuerer ordentlige procedurer for at redde både i nød, bliver droners såkaldte potentiale for at redde liv intet mere end en bekvem begrundelse for at indsætte droner langs Europas grænser,« siger han.

Presseofficer Ewa Moncure fra Frontex forholder sig ikke direkte til spørgsmålet om, hvorfor Frontex bidrager til at promovere droner til grænsekontrol, når de endnu ikke indgår i EU’s grænsepolitik. Hun skriver i en mail til Information, at droner blot er én af flere former for grænseovervågning, som grænseagenturet i øjeblikket undersøger.

»Frontex’ forskningsafdeling er en grænseflade mellem erhvervslivet og EU-landene. Frontex ser på fjernstyrede fly blandt mange andre teknologier. Vi kigger på nye teknologier til grænsekontrol og til grænseovervågning, såsom radarer, infrarøde kameraer, bevægelsessensorer og en række former for flyovervågning, såsom satellitter, balloner eller fjernstyrede fly,« skriver Ewa Moncure.

Også hun understreger, at droner er anvendelige i forbindelse med redningsaktioner til havs.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Simon Olmo Larsen
  • Anders Krog
Simon Olmo Larsen og Anders Krog anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dan Johannesson

Droner over USA, droner over EU.

Destruktion af civile og demokratiske rettigheder i USA m. NDAA og The Patriot Act, destruktion af civile og demokratiske rettigheder i EU, gennem udemokratisk struktur og nationale lovgivninger ala terrorpakken, lømmelpakken, ny offentligheslov mv.

Optimering af US velfærd. Reducering af EU velfærd. = Nivellering.

EU og US. Politik baseret på neoliberal ideologi, maskeret under simuleret pseudodemokrati.

Alt foregår i skøn tandem med hinanden. Så jo, New World order, er såmænd lige så virkelig som sødmælk. Den globale kooporatistiske fasciststat er under fuld konstruktion. Og du vil knabt kunne protestere over den, for de rettigheder du i sin tid havde til det, smuldrer yderligere for hver dag. Og forstår du det ikke, har vi jo altid dronerne til at banke dig på plads. Fjernstyret, anonymt, ansigtsløst og livløst, styret fra centralen. Ligesom alt andet.

Martin Hansen , Filo Butcher, Jette Abildgaard og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Det er bedre , at EU betaler for demonstrationerne af dronenen, end at det er firmaerne der betaler ( - hvis industrien betalte, ville det lugte stærkt af "utidig" lobbyvirksomhed).

I øvrigt er droner da OK - det konkrete spørgsmålk er , om EU i givet fald vil bruge dem til "push back" ?

Svaret på det spørgsmål afhænger af, hvad EU-landenes's politikere i ministerråd og parlament beslutter.

Hvis der er et enormt" tryk" på EU-landenen Grækenland, Italien, Frankrig og Spanien m h t bådflygtninge fra Nordafrika og de sociale konsekvenser heraf , så vil vælgerne i disse lande nok vælge politikere, der går ind for push back - og hvis de øvrige EU-lande ikke vil være med, så vil der blive krævet "kompensation" eller fordelig af de ankommende flygtning til de øvrige lande, så alle tager en forholdsmæssig del af "besværet". (Nogen vil formentlig gå ind for, at flygtningene selv bør kunne vælge, hvilket EU-land de i sidste ende foretrækker at blive placeret i ?)

Hvilke politiske holdninger det vil lede frem til blandt de demokratisk valgte politikere i EU-landene , kan man have forskellige forhåbninger/forventninger om ?

Helt korrekt Robert Kroll. Men hvorfor holde dronerne indenfor EU's grænser? Det må da i hvert fald være mere effektivt at bombe de anstormende masser af bekvemlighedsflygtninge som truer vores mælk og honning tilværelse allerede et sted mellem det Libyske ørken/Mali og Middelhavet...

Det er også en langt mere human aflivningsmetode end at lade dem drukne i Middelhavet.

Brian Pietersen

droner over odense nord.... skal den gamle flyveplads ikke til og være en testbane.....så er der nok mange omrkingliggende naboer der bliver filmet..så pas på hva i laver ude bag hækken... :-)