Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forskere i forbitret strid om ’junk-dna’

De lange sekvenser af dna med tilsyneladende meningsløse informationer har alligevel en rolle at spille for vores cellers opbygning og funktion, hævdede forskere bag det prestigiøse projekt Encode sidste år – nu bestrides deres opsigtsvækkende konklusion af evolutionsbiologer
Udland
4. marts 2013

Det var den måske største videnskabelige sensation i året 2012. Forskere bekendtgjorde, at de havde fundet frem til, at lange sekvenser af menneskeligt dna – der tidligere var afvist som ’junk’ – rent faktisk havde afgørende betydning for det menneskelige legemes funktionsmåder. Den tidligere hævdvundne antagelse – at vore celler styres af blot ganske få gener – så dermed ud til at være afkræftet.

I stedet hævdede forskningsmedarbejder på det såkaldte Encode-projekt – en international offentligt finansieret forskergruppe, der gransker det menneskelige genom – at langt det meste af vores dna har en eller anden rolle at spille.

Nu er deres banebrydende nye idé imidlertid blevet genstand for uventet hårde angreb fra rivaliserende forskere, som påstår, at Encodes »absurde forestillinger« er en teori fremsat af mennesker med rystende ringe kendskab til evolutionsbiologi.

»Nyheden om junk-dna’ets død er stærkt overdrevet,« hævder de.

Striden, der deler de to forskergrupper, vedrører et af genetikkens mest fundamentale spørgsmål: Er det meste af vores dna uden egentligt formål, eller spiller det vigtige roller for vores celler? Debatten er udløst af en kritisk artikel i det videnskabelige tidsskrift Genome Biology and Evolution, der udmærker sig ved at være holdt i et påfaldende skingert sprog.

»Alt, hvad der påstås fra Encode-forskernes side, er slet og ret forkert. For det første er deres statistiske materiale fuldkommen håbløst,« udtaler artiklens hovedfatter, professor Dan Graur fra Houston University, Texas, til The Observer.

»Dette er ikke et videnskabeligt arbejde. Det er en teori fremsat af en gruppe teknikere med utilstrækkelige kundskaber.«

Misforstået evolutionsbiologi

Forskerne bag Encode, hvis opsigtsvækkende resultater blev offentliggjort i over 30 artikler i estimerede videnskabelige tidsskrifter som Nature, Science og Genome Biology i september sidste år – afviser kritikken: »De angreb, der rettes mod os, er dybt urimelige og har et helt forfejlet grundlag,« siger dr. Ewan Birney fra Det Europæiske Bioinformatik-institut, der ligger i nærheden af Cambridge.

Birney, der er en af de ledende forskere bag det femårige projekt, tilføjer: »Vores forskningsarbejde har meget stor betydning for at forstå menneskers modtagelighed for sygdomme.«

Da det menneskelige genom blev sekventeret i 2000, så blot 26.000 gener ud til at styre produktionen af proteiner og vækst, mens 98 procent af vores dna blev afskrevet som irrelevant.

Men Encodes forskere hævdede at have identificeret over 10.000 nye gener og vurderede i stedet, at op til 18 procent af vores dna er ansvarligt for at regulere andre gener. De hævdede endvidere, at 80 procent af dna har en biokemisk funktion. Gruppen pegede derudover på, at fejl i dna kan gøre en person modtagelig for sygdomme som Crohns sygdom, sukkersyge og bipolar lidelse. Opdagelser, der kan hjælpe med at behandle sådanne lidelser.

Dette afvises som »absurd« af Graur og andre, herunder af forskere fra Johns Hopkins University i Baltimore. De anklager Encode for at bruge »analysemetoder, der giver fordrejede og fejlagtige resultater og fører til overdrevne vurderinger af funktionalitetssammenhænge« – alt dette skulle desuden afsløre en grundlæggende misforståelse af evolutionsbiologien.

»Blot fordi et stykke dna har biologisk aktivitet, er det ikke ensbetydende med, at det også har en vigtig funktion i en celle,« sagde Graur.

»Encode-folkene ser ikke ud til at have begrebet dette forhold. De har i den grad overvurderet mængden af menneskeligt dna, der har en rolle at spille i vore celler. Størstedelen af det menneskelige genom har ingen som helst funktion, og disse mennesker tager fejl, når de påstår noget andet.«

I Encode-projektet medvirker 442 forskere fra 32 institutter. I alt har de brugt 300 års computertid og fem år i laboratoriet på at opnå deres resultater.

Om det siger Graur: »Dette er videnskab på et meget højt ambitionsniveau. En så stor forskningsindsats må som minimum generere store mængder af pålidelige data. Men det er ikke sket. Da de offentliggjorde deres resultater, blev det hævdet, at deres konklusioner ville gøre det nødvendigt at skrive alle lærebøger om. Men det kan i givet fald kun dreje sig om lærebøger inden for marketing, massemediehype og public relations.«

Hertil svarer Birney: »Jeg tror, at dette angreb i virkeligheden er et udtryk for modvilje over et stort videnskabeligt projekt, som suger masser af penge til sig. Det bryder disse mennesker sig muligvis ikke om.«

 

© The Observer og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Videnskabsmænd bliver gang på gang overrasket over at intet er overflødigt i naturen - på det punkt ligner videnskabsmændene kapitalisterne...