Læsetid: 4 min.

Helligånden skal vælge strategisk

Katolicismen er stadig den største verdensreligion. Men under Benedikt XVI har Vatikanet mistet indflydelse. Europas betydning mindskes, og katolicismen taber terræn til kristne vækkelsesbevægelser. Hvis hans efterfølger imødekommer kravene om store kirkereformer, risikerer det at udløse en fundamentalistisk modreaktion
I går indledtes konklavet, hvor 115 kardinaler isolerer sig i Det Sixtinske Kapel for at lade Helligånden vælge den næste pave gennem dem.

Johannes Eisele

13. marts 2013

Den næste pave vil stå over for lige så store udfordringer, som den katolske kirke stod med omkring Reformationen i Nordeuropa. Det mener amerikaneren Richard Sipe, en tidligere benediktinermunk, der har behandlet sindslidelser hos katolske præster og været ekspertvidne i en lang række pædofilisager. Kirkens situation minder ifølge Sipe om »perioden fra Martin Luther tog til Rom i 1510, og til han i 1517 sømmede sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg«.

Katolicismen er ved at miste sin universalistiske mission og risikerer at blive splittet, ligesom Europa blev det under religionskrigene fra Reformationen til 1648, hvis ikke den næste pave formår at mægle mellem kravene om fornyelse og behovet for tradition og åndelig autoritet, mener Lucio Carracciolo, redaktør for det geopolitiske tidsskrift Limes.

»I dag virker den katolske kirke mere som en sammenslutning af seperate og nationale kirker end som en universel organisme.«

Liberale katolikker håber på en slags privatisering af troen som i de protestantiske samfund, hvor den kristne tro ikke er knyttet til religiøse autoritetsfigurer som paven, men snarere handler om salmesang og bibellæsning. De håber, at den nye pave som følge af pædofiliskandalerne vil gøre op med dogmer som præsternes cølibat, forbuddet mod kvindelige præster og den generelle fordømmelse af homoseksualitet.

»Måske vil den næste pave lave en masse reformer og blive populær i New York og Boston, men så vil afrikanerne blive sure. Men det kan også gå omvendt,« siger Philip Jenkins, professor i religionshistorie ved Pennsylvania State University, til tidsskriftet The Atlantic Monthly.

»Det eneste, man kan sige, er, at Benedikt XVI har fyldt kardinalernes rækker med sine egne folk, så chancen for, at det bliver en konservativ pave, er ret høj.«

Efter Europa

Katolicismens indflydelse i verden har været konstant igennem de seneste 100 år. Halvdelen af alle kristne og en sjettedel af menneskeheden er katolikker. I 1910 var 65 procent af verdens katolikker europæere, men i dag bor blot 24 procent i Europa.

»Hvis Helligånden (som ifølge den katolske doktrin udvælger paven med konklavet som redskab, red.) er strategisk – hvilket kan hænde – bliver der valgt en ikkeeuropæisk pave,« siger Lucio Caracciolo.

Romerkirken er stadig verdens største religiøse organisation, og der er stadig flere katolikker end muslimer. Men katolicismen taber terræn over for for eksempel Pinsebevægelsen og Den Anglikanske Kirke. Efter to ikkeitalienske paver i træk er kirken blevet »på én gang mindre romersk og mindre åben«, siger Caracciolo.

»Hvis den tendens fortsætter, vil den katolske verden spørge sig selv, hvad Vatikanet og paven er godt for.«

Ifølge Philip Jenkins har angsten for muslimsk fundamentalisme overskygget kristendommens betydning i verden.

»Hvis vi ser på, hvilken religion der vil påvirke flest menneskers liv i dette århundred, er det kristendommen,« siger han. Og de fleste katolikker ønsker ikke en mere liberal doktrin. Tværtimod er kirkesamfund med stærkt messianske eller apokalyptiske træk i fremgang. I lande som Uganda og Zambia er der nylige eksempler på væbnet kristen fundamentalisme.

»På verdensplan bevæger kristendommen sig faktisk i retning af tro på overnaturlige fænomener og nye former for ortodoksi,« skriver Jenkins i et essay om den såkaldt ’post-eurocentriske kirke’.»Den katolske tro, som er på hastig fremmarch i Afrika og Asien, ligner troen inden Det Andet Vatikankoncil (1962-65, red.) og er mere traditionel i sin respekt for biskopper og præsters magt. Navnlig afrikansk katolicisme har det meget bedre med autoritet og åndelig karisma end med rådslagning og demokrati.«

Global ulighed

Alene på Filippinerne bliver der i dag døbt flere katolikker end i Italien, Frankrig, Polen og Spanien tilsammen. Men de 115 stemmeberettigede kardinaler ved konklavet afspejler ikke katolicismens nye virkelighed. Over halvdelen af kardinalerne er fra Europa, og heraf er 28 italienere. Nøglen til Peterskirken hentes stadig i Rom. Men kuriens greb om magten i Vatikanet risikerer at skade kirken, advarer Lucio Caracciolo.

»En kirke, der ikke lader sig påvirke af verden, forurener sig selv og mister sin magt,« siger han.Samtidig er de religiøse samfunds betydning i størstedelen af verden stigende på grund af øget global ulighed, påpeger Philip Jenkins. I millionbyer på den sydlige halvkugle er det som regel ikke staten, men kirker, der kan tilbyde sundhedsydelser, uddannelse og anden hjælp.»Denne form for alternativt samfundssystem, der spillede en stor rolle i kristendommens første dage, har været et virkningsfuldt redskab til at vinde masseopbakning til de mest dedikerede religiøse grupper og vil sandsynligvis få endnu større betydning, efterhånden som afstanden mellem befolkningens behov og regeringens evne til opfylde dem bliver endnu større,« skriver Jenkins og tilføjer:»At være medlem af en kristen kirke kan i dag godt medføre større håndgribelige fordele end blot at være borger i Nigeria eller Peru.«

Intet centrum

Vatikanets geopolitiske indflydelse er derimod blevet svækket under den tyske pave, mener Caracciolo.

»Spørgsmålet er, om Rom stadig kan være kristendommens centrum. Tilsyneladende ikke. I teorien burde katolicismens centrum ligge et sted i havet mellem Afrika og Sydamerika. I praksis står valget ikke mellem Rom og et andet centrum, men mellem Rom og intet centrum.«Benedikt XVI’s fratrædelse er historisk, fordi pavens hellige aura dermed også forsvinder, mener den italienske filosof Paolo Flores d’Arcais.

»Helligånden, hvis særlige bistand skulle sikre paven ufejlbarlighed, bliver således nedvurderet,« skrev han for nylig i en kronik i Information.

Problemet for den næste pave er, at moderniseringen af kirken kan udløse en modreformation og religionskrige andre steder.

»En liberaliserende revolution starter i et område,« siger Jenkins, »men i stedet for at feje hen over hele den kristne verden udløser den en konservativ, fundamentalistisk modreaktion i resten af verden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Hvis det er Vorherre, der udvælger den næste pave, hvorfor skal Han m/k så egentlig have så mange kiksede tilløb?

Jette Abildgaard

Niels Engelsted,

Ja...og, hvis det er Vorherre, der udvælger den næste pave, - mon saa ikke vi kunne bede Vorherre vaelge en anden end en af Hitlers Sonnenkinder som pave...eller, i hvert fald taenke over, at lige netop et saadant eller, lignende valg, maaske ikke helt er efter de gode katolikkers oenske....

Toke Andersen

Det er ikke Benedikts skyld at den katolske kirke har mistet indflydelse. Det er et naturligt produkt af en vedvarende bedre uddannet menneskelighed.

Det er et faktum at der er et direkte forhold mellem religiøsitet og uddannelse. Antallet af religiøse falder proportionelt i takt med at vi udrydder analfabetisme og uddanner os bedre.

Man skal, med andre ord, være seriøst uvidende for at hoppe på den limpind.

Jens Overgaard Bjerre

Jeg synes at det er fantastisk, at den kan bestå endnu med alle den gamle ritualer og dragter og en tro som er så reaktionær og liberalistisk, at Socialdemokratiet burde tage den til sig.

Jens Overgaard Bjerre, den Katolske Kirke støtter IKKE liberalismen
(altså som vi forstår begrebet i Europa),
den er ganske enkelt uforenelig med kirkens lære om 'Social Retfærdighed' .
Jesus himself havde nok heller syntes specielt godt om ultra-liberalistisk kapitalisme ..
Anyway, start her : http://en.wikipedia.org/wiki/Catholic_social_teaching
eller læs det hele her : http://www.vatican.va/archive/ENG0015/_INDEX.HTM

Men din undren er da forståelig :
Hvorfor kan en sådan 'organisation' mon stadig have betydning efter næsten 1800 år ?
(Og jødedommen efter 5000 år)
Måske netop fordi den egentlig handler om ting der ikke har en udløbs-dato,
fex det evige spørgsmål 'Hvorfor er vi her' ??

Katrine Visby

Paverne tager patent på helligånden, selvom denne helligånd nok befinder sig meget lang fra dette betændte sted.
At katolicismen er den største verdensreligion gør ikke det hele bedre. Vatikanet bedrager en stor del af jordens befolkning med deres folkeforførelse.

Der ligger masser af hemmeligheder gemt inde i Vatikanet; B.la. under 2. verdenskrig blev Pave Pius beskyldt for at have ignoreret og støttet nazisternes massedrab på jøderne. Var det også deres "helligånd", der gjorde det? Der skulle efter sigende ligge stjålne skatte fra nazisterne inde i Vatikanet.Det er et af de rigeste steder i verden, og ville kunne brødføde verdens fattigste.
Og ikke mindst de katolske præsters tendens til at gøre den værste forbrydelse jeg kan forestille mig; overgreb på børn.
Verden kigger stiltiende på.
Jeg siger bare, verden vil bedrages.

Nej Katrine Visby, hverken 'Helligånden' eller den Katolske Kirke 'støttede'
nazisternes udryddelser af 'anderledes' .
Hvad den Katolske Kirke derimod ER skyldig i er at tage sig af sine egne og 'medlemmernes' interesser først .
Se fex :
http://www.catholic.com/magazine/articles/catholic-martyrs-of-the-holocaust
Eller du kan vælge at læse nogen af de mange forrykte anti-katolske propaganda-sider du kan finde på nettet ..

Katrine Visby

Der bliver spurgt, hvorfor består sådan en organisation stadig?

Fordi de sidder inde med nogle af verdens største formuer. De har netværk med de rigeste i verden.
Religionerne har igennem historien været brugt til at kontrollere store befolkningsgrupper. Katolicismen har stadig stor magt.
Folk sidder med et lille smil på læben når de hører om Vatikanet, men de tænker ikke over hvilken stor magt og rigdom de har. Det er ikke nogen uskyldig lille religion. De har brugt guds navn på at skabe enorme formuer.
De har opereret i skjulte, og medierne har holdt deres mund.

Katrine Visby

Robert Nesta,

Faktum er at Paven under 2. verdenskrig ikke hjalp jøderne.
Jeg ved godt der er mange uskyldigt troende katolikker rundt om i verden.

Jeg tror nok du tillægger den Katolske Kirke større magt over verdslige forhold en den rent faktisk har . Eller som Stalin sagde : "The Pope! How many divisions has he got?"