Læsetid: 7 min.

Indiens lyserøde furier

Kasteløse bondekoner fra det nordlige Indien har taget utraditionelle midler i brug for at forsvare kvinderne i et af verdens mest konservative og kvindeundertrykkende samfund
Indiens lyserøde furier har deres egen militante version af kvindesagen anno 2013. Bevægelsens karismatiske leder, Sampat Pal Devi, er  øverstbefalende for Gulabi Gang, der ikke er bange for tage bambusstokkene i brug mod hustrumishandlere og korrupte embedsmænd

Arindam Mukherjee

8. marts 2013

Pas på! Vi kommer på hjemmebesøg!« Truslen fra Indiens lyserøde kvindebrigade er ikke til at tage fejl af. Hvis du banker din kone eller stikker ild til din svigerdatter, risikerer du at få besøg af de vrede kvinder fra Gulabi Gang.

Den kontroversielle kvindegruppe er siden 2006 blevet kendt over hele Indien for sit militante forsvar for kvinders rettigheder i det dybt forarmede og meget patriarkalske Nordindien.

Klædt i lyserøde sarier og bevæbnet med tykke bambuskæppe – såkaldte lathis, der traditionelt bruges til selvforsvar – har Gulabi Gang de sidste syv år gang på gang blandet sig i sager om hustrumishandling, kvindemord og korruption i det fattige Bundelkhand i delstaten Uttar Pradesh, øst for Delhi.

Anført af den karismatiske 48-årige Sampat Pal Devi forsøger kvinderne i Den lyserøde Brigade at rette op på nogle af de mange fortrædeligheder, som især kvinder, men også kasteløse, bliver udsat for. Deres metoder er rimelig rå. Hvis forhandling, pres og offentlig udskamning ikke virker, er kvinderne parate til at tage deres lathis i brug.

»Vores missioner er 100 procent succesfulde. Vi har endnu aldrig svigtet retfærdigheden i en sag om kvindemishandling,« som Sampat Pal Devi ynder at udtrykke det.

Den trinde indiske mor til fem har selv oplevet mange af de problemer, som de fattige kasteløse kvinder står over for. Hun var bare 12 år, da hun blev giftet bort. Tre år efter fødte hun sit første barn.

Til forskel fra mange andre landsbypiger var Sampat Pal Devi imidlertid heldig. Hverken hendes svigerfamilie eller hendes mand var voldelig, og hun fik også lov at gå ud af huset. I Bundelkhand er det mere undtagelsen end reglen. Her er kvindeundertrykkelsen massiv, meget få kvinder lærer at læse og skrive, mord på nyfødte piger, der er en stor økonomisk belastning for deres familier, hustruvold, afbrænding af svigerdøtre og korrupte myndigheder hører til dagens orden. Oven i alt dette er Bundelkhand et af landets fattigste områder. Et sted, hvor kun de stærkeste overlever.

Da Sampat Pal Devi var 40 år, besluttede hun at bruge sit liv på at gøre noget ved den desperate situation og dannede Gulabi Gang.

»Der er så mange kampe, som kvinder må igennem. Det får aldrig nogen ende,« fortæller Sampat Pal Devi til det amerikanske netmedie The Daily Beast.

»I vores landsbyer, hvor maden er sparsom, og der har været tørke i ti år, er kvinderne de mest udsatte. Jeg indså, at under de omstændigheder må en kvinde slås for at overleve.«

Barske metoder

Kvinderne i Bundelkhand kommer til Gulabi Gang med alle slags problemer. Nogle er blevet voldtaget, nogle bliver banket af deres mænd, og andre igen har oplevet at miste en datter, fordi en grådig svigerfamilie ville have fingre i en ny medgift.

En af dem er Suman, en midaldrende kvinde, der i dag er en af hovedkræfterne i organisationen. Hun fortæller i dokumentarfilmen Gulabi Gang, hvordan hendes datter blev dræbt.

»Min datter var en virkelig skønhed. Der var ingen i svigerfamilien, der var så smuk som hun, så de begyndte at mobbe hende. Jeg ved ikke præcist, hvad der skete med hende, men hun blev bevidstløs ... Hun var frygtelig forbrændt,« fortæller hun, mens tårerne triller.

»Selv i dag kan jeg ikke tænke på det uden at græde.«

I tilfælde af hustrumishandling forsøger kvinderne først at få politiet til at mægle, men hvis de ikke vil det, tager de hjem til ægtemanden og kræver, at han fremover behandler sin kone ordentligt. Hvis han nægter, inviterer Gulabi Gang hans kone til at deltage i en fysisk afstraffelse.

Gulabi Gang har banket hundredvis af mænd, der har forladt eller mishandlet deres koner. Også korrupte embedsmænd har fået bambusstokken at føle.

»Vi bryder os ikke om vold, men nogle gang er det den eneste måde, vi kan få folk til at høre efter,« siger Sampat Pal Devi til The Daily Beast.

Især i bevægelsens første år blev Gulabi Gang kendt for at gribe til selvtægt.

Banwari Devi på 55 år fortæller hvorfor. Hun blev selv voldtaget som 18-årig af en mand af høj kaste, men ingen ville tage imod hendes anmeldelse. Alle sagde, at hun selv havde været ude om det, fordi hun var gået ud over markerne alene. Efter voldtægten forlod hendes mand hende og tog parrets to små drenge med sig.

»Jeg blev efterladt uden noget som helst i en meget ung alder,« fortæller hun til den britiske forsker Atreyee Sen fra Manchester University, der har interviewet en lang række medlemmer af Gulabi Gang.

»Ja, det er rigtigt. Jeg går rundt og tæsker mænd, som overfalder landsbypiger. Du spørger mig, hvorfor jeg har sluttet mig til Gulabi Gang. Det har jeg, for at de kvinder, som kommer efter mig, kan gå over markerne med lange, frygtløse skridt.«

Atreyee Sen understreger, at Gulabi Gang kun bruger moderat vold.

»De bruger vold, ja, men deres mål er at true, afskrække og såre, ikke at forkrøble eller slå ihjel. De bruger stokke og fysisk magt, men ikke skydevåben eller knive,« siger hun.

Og der er mange grunde til, at Indiens lyserøde furier bruger vold.

»De er selv vokset op i et voldeligt samfund og synes ikke, at de gør noget specielt. De bruger vold og trusler om vold til at skaffe sig respekt i et samfund, hvor de oplever, at ord ikke bliver hørt,« forklarer hun.

Den indiske filminstruktør Nishta Jain, der har lavet dokumentarfilmen Gulabi Gang om bevægelsen, mener, at rygterne om vold er overdrevne.

»Jeg har tilbragt megen tid sammen med dem og oplevede ikke et eneste tilfælde, hvor de brugte vold,« siger hun.

Sampat Pal Devi og hendes medsøstre har fået rigtig mange fjender blandt de voldelige mænd og korrupte embedsfolk, de har ydmyget gennem årene. Indimellem har kvinderne da også bevæbnede vagter med, når de begiver sig ud i landsbyer, hvor stemningen er særlig fjendtlig.

»Folk har forsøgt at dræbe mig, arrestere mig, slå mig og få mig til at holde kæft, men jeg vil ikke tie, før kvindernes forhold er blevet bedre,« siger Sampat Pal Devi til The Daily Beast.

Atreyee Sen bekræfter, at Gulabi Gang har mange fjender, og at kvindernes mission bliver stadig farligere.

»De har påkaldt sig rigtig mange menneskers vrede og bliver nødt til at tage stadig større hensyn til deres personlige sikkerhed,« siger hun og understeger, at også de indiske myndigheder holder tæt øje med kvinderne på grund af deres brug af vold.

Grænser for indflydelse

Til forskel fra næsten alle andre kvindebevægelser er Gulabi Gang en græsrodsbevægelse. Den er ikke ledet af veluddannede storbykvinder eller finansieret af en ngo.

Det har både fordele og ulemper, fortæller filminstruktør Nishta Jain.

»Kvinderne i Gulabi Gang er næsten alle sammen analfabeter. De er meget uorganiserede og vil derfor have meget vanskeligt ved at løfte organisationen op over de enkeltsager, de involverer sig i i øjeblikket. De kan for eksempel ikke drive en ngo, hvor der skal skrives årsrapporter og rejses penge,« siger hun.

Gulabi Gang har da også sin helt egen fortolkning af, hvad kvindesagen er.

De taler hverken om kvindernes ret til børnebegrænsning eller skilsmisse. I stedet accepterer de det patriarkalske system og sender kvinderne tilbage til deres voldelige svigerfamilier og ægtemænd.

»De bakker op om familien, fordi de er nødt til det. De allerfleste kvinder i Bundelkhand er ikke i stand til at klare sig selv økonomisk, så der er ikke andre muligheder,« understeger Nishta Jain. »De tager små skridt i en vestlig optik, men for kvinderne i Gulabi Gang er det en revolution at gå uden for hjemmet eller at vise deres ansigt offentligt.«

Politiske ambitioner

Sampat Pal Devi er udmærket klar over begrænsningerne i den måde, Gulabi Gang fungerer på. Derfor lægger hun og resten af bevægelsen stadig større vægt på, at medlemmerne også får politisk indflydelse.

I 2010 lykkedes det Gulabi Gang at få valgt hele 21 kvindelige landsbyledere.

»Tidligere lyttede landsbylederne aldrig til os, men med Gulabi Gang ved magten vil livet blive lettere,« siger Usha Patel, en senet, ældre kvinde, der har brugt mange dage på at skaffe stemmer til bevægelsens kandidater, til The Daily Beast.

»Nu får de fattige endelig deres rettigheder.«

Også Sampat Pal Devi har forsøgt sig som kandidat ved delstatsvalget i december sidste år, men opnåede ikke helt stemmer nok til at blive valgt. Hun prøver også at distancere sig fra det voldelige image, bevægelsen har fået.

»Vi bruger ikke så megen vold mere. Efterhånden er vores navn og frygten for, at vi dukker op, tilstrækkeligt« siger hun for eksempel i et interview med Atreyee Sen.

I et forsøg på at forøge organisationens effekt er Gulabi Gang gået i gang med at udvide aktiviteterne. De planlægger blandt andet at oprette en række centre for alkoholafvænning og forsøger at gøre landsby-kvindene mere økonomisk uafhængige ved at hjælpe dem i gang med hjemmeproduktion af ting, de kan sælge på markedet. Gulabi Gang er også på udkig efter økonomisk støtte.

»Hvis ikke vi får støtte, risikerer vi at forsvinde igen,« som et af medlemmerne siger til den britiske forsker.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu