Læsetid: 4 min.

Er Irak på kanten af en ny borgerkrig?

De etniske og sekteriske spændinger vokser i dagens Irak, hvor shiitterne har sat sig tungt på magten. Men spørgsmålet er, om risikoen for en ny, blodig borgerkrig er overhængende
Resultatet af en af tirsdagens bomber i Bagdad – på 10 årsdagen for de vestlige magters invasion, som ødelagde dele af Mashtal-kvarteret. Den var blot én i en serie koordinerede bilbomber, der eksploderede og dræbte mindst 25 personer i shia-dominerede kvarterer. Ingen har taget ansvaret, og bomber og drab hører stadig til dagligdagen.

Mohammed Ameen

21. marts 2013

15 bilbomber, 52 dræbte, over 170 sårede. Det var den virkelighed, Bagdad vågnede op til på tiårsdagen for Irak-krigen.

Næsten alle bomberne eksploderede i shiamuslimske boligområder, og næsten alle ofrene var civile. Selv om ingen har taget ansvaret for bombeorgiet, er de færreste i tvivl om, at det er sunniekstremister, der står bag. Frygten for, at Irak igen er på vej ud i en altødelæggende sekterisk borgerkrig blusser op, når dødstallene stiger, som de har gjort her i marts.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP er mindst 202 irakere blevet dræbt i denne måned og 680 såret. Det er næsten lige så mange som i hele februar måned. Men trods den omsiggribende vold er eksperterne langtfra enige om, hvor stor risikoen for en ny borgerkrig er.

Der er dog ingen tvivl om, at Iraks sunni-muslimer er dybt frustrerede og vrede over at være blevet kørt ud på et sidespor af ministerpræsident Nouri al-Malikis shiadominerede regering.

Vrede sunnier

Siden den sidste amerikanske soldat forlod Irak i december 2011 har Al-Maliki systematisk fjernet alle prominente sunnier fra politisk indflydelse, og derudover er sunnierne ramt af et berufsverbot, der forhindrer dem i at blive ansat i offentlige stillinger, herunder den 930.000 mand store hær og sikkerhedsstyrke.

De seneste måneder har budt på mange demonstrationer og et voksende antal bombeattentater.

Gareth Stansfield fra den ansete britiske tænketank Royal United Services Institute (RUSI) taler i sin seneste Irak-analyse om en ny opvågnen og bevidstgørelse af de sunnimuslimske provinser omkring Bagdad. Der har bl.a. været store demonstrationer mod al-Maliki i sunnihøjborgene Fallujah, Ramadi, Tikrit og Mosul, og Stansfield forudser, at utilfredsheden med al-Maliki kan ende med et regulært kupforsøg.

Michael Knights fra Washington Institute for Near East Policy, der har beskæftiget sig med Irak de seneste 15 år, mener imidlertid, at Irak er mere stabilt end som så.

»Selv om mange grupperinger kritiserer al-Maliki, sidder de fleste af dem stadig i parlamentet og deres ministre i den føderale regering« understreger han i en artikel i New York Times. Hverken sunnierne eller kurderne forsøger at fjerne al-Maliki med magt, understreger han.

»Sunniaraberne protesterer for en bedre behandling, men de forsøger ikke at fjerne den shialedede regering. Deres mulighed for at lancere et oprør i stil med Det Arabiske Forår er minimal,« vurderer han.

Den danske Irak-ekspert Henrik Andersen, der underviser på American University i Sulimaniya i det nordlige Irak, er enig.

»Sunnierne er i øjeblikket splittet i mange forskellige fraktioner, og så længe de er det, udgør de ikke nogen reel trussel mod al-Maliki,« siger han. Men hvis de på et tidspunkt formår at slå sig sammen, ser det anderledes ud, understreger han.

Al-Qaeda er tilbage

En særligt foruroligende faktor er, at al-Qaeda igen er på fremmarch i Irak.

Ifølge den internationalt anerkendte Irak-ekspert Toby Dodge fra International Institute of Strategic Studies i London, tæller al-Qaedas irakiske gren i dag omkring 3.000 mand, hvilket er en tredobling på bare to år. I 2011 opgjorde CIA antallet af al-Qaeda-folk i Irak til mellem 900-1.000, heraf blot 200 hard core fighters.

Og det er netop al-Qaeda, der formodes at stå bag en stor del af de bomber, der stadig sprænger i Irak. Men beviser er det småt med. »Det er meget svært at vide, præcis hvem der står bag den eskalerende vold. Der er sjældent nogen, der direkte tager ansvar for bomberne,« siger Peter Andersen.

»Nogle gange er det givet al-Qaeda, der står bag. Men for det meste er de en lille gruppe, der råber meget højt.«

Hvis man ser på det franske nyhedsbureau AFP’s opgørelser over volden i Irak, er det tankevækkende, at antallet af dræbte har ligget nogenlunde stabilt siden efteråret 2009, hvor borgerkrigen stoppede.

I gennemsnit bliver 300-400 mennesker dræbt hver måned, hvilket er langt færre end de mindst 3.000, som blev dræbt hver måned, da den irakiske borgerkrig var på sit højeste i 2006 og 2007.

»Volden fylder meget i irakernes og omverdenens bevidsthed, fordi den bl.a. finder sted i storbyer som Bagdad og Mosul,« sagde Toby Dodge i forbindelse med udgivelsen af hans nye bog Irak, From War to Autoritarianism. Men han understreger samtidig, at den ikke i øjeblikket truer Iraks stabilitet.

Den amerikanske Irak-ekspert Michael Knight mener heller ikke, at irakerne oplever den nuværende vold som »borgerkrig.« I et indlæg i New York Times understreger han dog, at der også er den uregistrerede vold i form at kidnapninger og overfald.

De fleste Irak-analytikere spår imidlertid, at 2013 bliver et vanskeligt år for Irak. Dels begynder valgsæsonen med lokalvalg i april, og til næste år er der parlamentsvalg, hvor shiamuslimernes magtmonopol helt givet bliver et hovedtema. Som en forsmag på vanskelighederne har al-Maliki netop udsat lokalvalget i to af de mest urolige provinser.

Det helt store spørgsmål er imidlertid, hvad der sker i Irak, når det sunnimuslimske flertal på et tidspunkter vælter Assad og overtager magten i det borgerkrigshærgede naboland Syrien.

Michael Knight spår, at det vil ske i løbet af 2013 og give de irakiske sunnier fornyet mod på at gøre oprør – og Al-Maliki onde drømme om at blive den næste arabiske despot, der falder.

Serie

Seneste artikler

  • ’Hvordan kan vi skabe en sammenhængende, meningsfuld fortælling om de seneste ti år?’

    20. marts 2013
    USA’s invasion i 2003 nedbrød det gamle Irak. Men nu har flere af det irakiske samfunds mest ondartede kræfter samlet sig på ny. Resultatet er et frustrerende og demoraliserende dødvande, der har taget landets fremtid som gidsel
  • Tre lande i ét

    19. marts 2013
    Der er i virkeligheden tre lande i ét land. Kurdere i nord, shiaer i syd, og i midten er det primært sunnier. Nogle prøver at spille de forskellige grupper ud mod hinanden Men vi tror alle sammen på gud, og det er det vigtigste. Jeg er hverken sunni eller shia – jeg er muslim. Der er en opdeling på vej
  • Ingen grund til at bombe

    19. marts 2013
    Jeg spørger ofte familiemedlemmer i Irak, om folk har økonomiske muligheder. De svarer, at ja, det er der, hvis man er med på den værste og kender en milits eller har forbindelser i regeringen. Men så skal man sælge sin sjæl på samme måde, som man skulle under Baath-regimet. Før havde du én diktator, men nu har du en masse militser og politiske grupperinger i stedet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu