Læsetid: 2 min.

Jurister er enige: Irak-krigen var ulovlig

På tiårsdagen for Irak-krigen melder Danmarks førende folkeretsjurist, dommer Frederik Harhoff, sig i koret af uafhængige jurister, som vurderer, at Irak-krigen var i strid med folkeretten. Foghs tidligere departementsråd, Bo Lidegaard, er helt enig
19. marts 2013

Blandt uafhængige danske folkeretseksperter er der ikke megen tvivl om, at Irak-krigen var ulovlig.

I DR-dokumentaren Krigskampagnen, som sendes i aften, melder Danmarks førende folkeretsjurist Frederik Harhoff klart ud.

»Der var ikke noget lovligt, folkeretsligt grundlag for at iværksætte den aktion,« siger den danske professor, der til daglig er dommer ved krigsforbrydertribunalet i Haag.

Dermed slutter Frederik Harhoff sig til en lang række danske jurister, som alle betragter krigen som en overtrædelse af folkeretten, heriblandt professor Jens Elo Rytter, professor Jens Vedsted-Hansen, professor Henning Koch og prof. emeritus Ole Espersen.

Trods utallige opfordringer siden 2003 er det ikke lykkedes Information at opspore en eneste uafhængig folkeretsjurist, der vil godkende krigen. Den eneste folkeretsjurist, som ikke ønsker at tage stilling for eller imod krigens lovlighed, er tidligere universitetsprofessor Ole Spiermann.

»Der var valide argumenter for krigens lovlighed, og der var valide argumenter imod« lyder hans vurdering.

UM i strid med sig selv

Dermed er Udenrigsministeriets Folkeretskontor den eneste juridiske instans i Danmark, der fortsat mener, at Danmark overholdt folkeretten, da et snævert Folketingsflertal for ti år siden sendte nationen i krig mod Saddam Hussein.

Information ville gerne have spurgt den nuværende chef for Juridisk Tjeneste, om det stadig er vurderingen, efter Villy Søvndal (SF) har overtaget ministerstolen. Men det har ikke været muligt at træffe ham.

Udenrigsministeren siger imidlertid til Information, at han i hvert fald ikke har bedt sine jurister om at revurdere Irak-krigens lovlighed.

»Der er nedsat en Irak-kommission, som blandt andet skal undersøge det her spørgsmål. Det ville ikke være nogen god idé, hvis jeg samtidig foranstaltede mine egne private undersøgelser« siger han til Information. Villy Søvndal selv står imidlertid fast på sin vurdering af krigens lovlighed: »Jeg mener nøjagtig det samme, som jeg mente, før jeg blev minister. Det er helt indi-skutabelt, at der ikke var mandat fra Sikkerhedsrådet til at gå i krig. Og der var heller ikke noget moralsk flertal for krigen,« siger han.

Derudover ønsker han ikke at kommentere den konsensus, som tegner sig blandt juristerne.

»Kommissionen skal have arbejdsro, så jeg vil ikke gå yderligere ind i den diskussion,« siger han.

Bryder med Fogh

Det vil den tidligere topembedsmand i Anders Fogh Rasmussens regering Bo Lidegaard imidlertid gerne.

»Tidligere generalsekretær Kofi Annan har jo sagt, at krigen var ulovlig. Og sagt det offentligt. Han konstaterer, at der ikke var noget FN-mandat for krigen, og endnu vigtigere; at der ikke var noget grundlag for at give et sådant mandat. Desuden var der heller ikke noget flertal i Sikkerhedsrådet,« siger Bo Lidegaard, der i dag er chefredaktør for dagbladet Politiken.

–Og det er en vurdering, du deler?

»Ja, det er det.«

Bo Lidegaard understreger, at han ikke selv var involveret i beslutningen om at gå i krig, da han var på orlov for at skrive en bog, mens Irak-krigen var på dagsordenen.

»Jeg vendte først tilbage som chef for Mellemøstsektionen i august 2003 og deltog derfor hverken i diskussionen, sagsbehandlingen eller beslutningen om at gå i krig,« siger han.

–Men gjorde du Fogh opmærksom på, hvad du mente?

»Jeg var som sagt ikke en del af systemet i 2003 og var derfor ikke involveret i beslutningen om at gå i krig. Og hvis jeg havde været involveret i den, ville jeg ikke svare på dit spørgsmål.«

 

Serie

Seneste artikler

  • Er Irak på kanten af en ny borgerkrig?

    21. marts 2013
    De etniske og sekteriske spændinger vokser i dagens Irak, hvor shiitterne har sat sig tungt på magten. Men spørgsmålet er, om risikoen for en ny, blodig borgerkrig er overhængende
  • ’Hvordan kan vi skabe en sammenhængende, meningsfuld fortælling om de seneste ti år?’

    20. marts 2013
    USA’s invasion i 2003 nedbrød det gamle Irak. Men nu har flere af det irakiske samfunds mest ondartede kræfter samlet sig på ny. Resultatet er et frustrerende og demoraliserende dødvande, der har taget landets fremtid som gidsel
  • Tre lande i ét

    19. marts 2013
    Der er i virkeligheden tre lande i ét land. Kurdere i nord, shiaer i syd, og i midten er det primært sunnier. Nogle prøver at spille de forskellige grupper ud mod hinanden Men vi tror alle sammen på gud, og det er det vigtigste. Jeg er hverken sunni eller shia – jeg er muslim. Der er en opdeling på vej
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mogens Weile
  • Claus Mikkelsen
Mogens Weile og Claus Mikkelsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Jespersen

@ Philip Johnson

Det er ikke propaganda det jeg påstår - det var de neokonservative som bruger amerikanske politkere til at danse efter deres pibe når det gælder amerikansk poltik i Mewllemøæsten. Her er ikke tale om dumme eller naive politikere som man gerne ser det beskrevet. Eller olielobbyer. Eller folk som er interesseret i demokrati i Mellemøstem. Når man taler om den slags er det afledning fra at beskæftige sig med det som er helt konkret og bevisligt som mange sagt efterhånden af aktører helt tæt på de politiske beslutningstagere.

John Mearsheimer, Stephen Walt, Karen Kwiatkopwski, Lawrence Wilkerson og mange andre fra administrationen som man finder links til i mine ovenstående kommentarre gør det helt klart at det var og er Israels femtekolonnefolk i USA som står bag krigene og Mellemøstpolitikken.

Det er derfor ikke konspirationsteori eller andet godt som Philip Johnsion mener det er hvis man udelukkende mener det var drivkraften.

Det så op til Philip Johnson at dokumentere at der er tale om konspiration som han kalder det - hvis man ikke anerkender at der kan være andre "motiver". det var der ikke tale om hher som kilderne tydeligt siger.

Man holder derfor lyset rettet mod alle mulige andre ting end det der virkeligtd river udviklinge i Mellemøsten, vhis man ikke får det frem som de israleske lobbyioster og neokonservative står for.

Og det gør man ikke i Information. Eller andre danske medier. det bliver evd snakken om at Bush og Blair tog beslutiningen....Charlotte Aagaard m. fl. samt korrespondenterne i USA vil ikke tage fat på dette emne.

Philip B. Johnsen

@Niels Jespersen
Du skriver:
”Det er derfor ikke konspirationsteori eller andet godt som Philip Johnsion mener det er hvis man udelukkende mener det var drivkraften.”

Nu kopierer jeg hvad jeg har skrevet for 30 minutter siden, jeg håber du forstår det nu.

”den amerikanske neokonservative konspiration, som jeg aldrig har benægtet eksistere”

Men

jeg henleder din opmærksomhed mod det faktum, at du har misforstået virkningen af det arabiske forår, det er ikke en del af Dick Cheney og de amerikanske neokonservative store plan.
Og
Egyptens første demokratiske folkevalgte præsident hedder Mohamed Mohammed Mursi Issa al-Ayyat, at han er medlem af Det muslimske broderskabs politiske gren og det er islamister der demokratisk leder regeringen i Tunesien, det er ikke i de amerikanske neokonservatives interesse vel?

Og Fogh, Blair og Bush jr. må forholde sig til, at FN's sikkerhedsråd anførte, at de ikke mente, at resolution 1441 gav folkeretsligt grundlag for at gå i krig.

Nato sagde nej til krig, Frankrig, Belgien, Tyskland og Luxembourg afviste helt, at diskutere spørgsmålet om militær støtte i en krig, så længe ikke alle diplomatiske muligheder var udtømt.

Den formelle beslutning om dansk krigsdeltagelse blev taget i marts 2003, den efterfølgende krig var en krigsforbrydelse, til dato er ingen danskere dømt, for denne forbrydelse.

Forslaget blev vedtaget i folketinget den 21. marts. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte for.

Philip B. Johnsen

@Niels Jespersen

PS.

Der er i dag udsendt en ny CIA rapport der udtaler, at USA ikke er godt nok forberedt på nye trusler i verden, bland tandet de nye trusler i kølvandet på udfaldet af det arabiske forår, jeg har ikke rapport nu, den er ny, men du skal få den når den er offentlig.

Michael Kongstad Nielsen

Mogens Weile,
dit indlæg 07.59 viser jo med al tydelighed, af Dansk Folkeparti accepterede krigen trods det manglende FN-mandat. DF var altså helt med på, at man ikke havde folkeretlig opbakning, men var i en "gråzone", og så kunne folkeretten sættes til side til fordel for en vurdering af, om man kunne lide Saddam Hussain eller ej. Hvis stemningen overvejende var imod Hussain, kunne man starte krigen, mente DF. Dybt uansvarligt, dybt uciviliseret, og dybt godnat.

Sider