Læsetid: 3 min.

En kapucinermunk uden synderegister

Ærkebiskoppen af Boston har gjort sig til attraktiv pavekandidat med sin oprydning i pædofiliskandaler. Seán O’Malley er en kommunikator, der både tweeter og skriver blog
Ærkebiskoppen i Boston, Seán O’Malley, er, blandt andet på grund af sin næsten eksemplariske håndtering pædofi liskandaler, en attraktiv kandidat for de 115 kardinaler i konklavet. Foto: Reuters/Scanpix

Ærkebiskoppen i Boston, Seán O’Malley, er, blandt andet på grund af sin næsten eksemplariske håndtering pædofi liskandaler, en attraktiv kandidat for de 115 kardinaler i konklavet. Foto: Reuters/Scanpix

13. marts 2013

På vej til Rom måtte kardinal Seán O’Malley i sidste øjeblik skifte luftfartsselskab i Boston og flyve over Paris for at nå til audiensen med den afgående pave Benedikt XVI den 1. marts.

Få timer efter sin ankomst befandt ærkebiskoppen sig i Vatikanets Sala Clementina med snesevis af andre kardinaler fra hele verden og tog billeder med sin iPhone.

Dagen efter blev de offentliggjort med en ledsagende tekst på Cardinal Seán’s Blog, som hans populære blog kaldes.

O’Malley lagde også linket ud på sin twitter-konto, der følges af 15.000 personer. Og efter, at han søndag havde forestået messen Santa Maria della Vittoria i Rom, kunne man via hans twitter få adgang til video og teksten til prædikenen.

Kardinal Seán er nok ikke en talentfuld fotograf, men han ved, hvordan lederen af en flok bedst formidler sit budskab. Og han hylder åbenhed og gennemsigtighed i sin styring af ærkebispedømmet i Boston.

Det er personlige egenskaber, som mange af de 115 stemmeberettigede kardinaler utvivlsomt vil lægge stor vægt på, når de vælger Benedikt XVI’s efterfølger.

Det er derfor, O’Malley og hans joviale kollega i New York, kardinal Timothy Dolan, er blevet nævnt af ’vaticanisti’ i italienske medier og i den katolske verdenspresse som mulige kompromiskandidater, hvis ingen af de to fraktioner i konklavet kan få de nødvendige 2/3 af de 115 kardinaler til at stemme for deres bud på en pave.

Den ene blok består af Vatikan-bureaukratiet, hvis interesse det angivelifgt er at dæmme op for de seneste års skandaler ved at vælge én fra deres egne rækker. De håber at sikre kontinuiteten og samtidig atdække over administrationens ansvar for udbredt finansiel korruption og beskyttelse af pædofilimistænkte præster.

Den anden blok stiller krav om hovedrengøring og om mere gennemsigtighed i den centrale forvaltning af romerkirken og vil have kirkens rolle i det moderne samfund opdateret.

Sexskandalerne

O’Malleys måske største aktiv er efter mange amerikanske katolikkers mening hans næsten eksemplariske håndtering af pædofiliskandaler i de tre bispedømmer, han har gjort tjeneste i siden 1992.

Efter sin tiltræden som biskop i det overvejende portugisisktalende bispedømme i Fall River, Massachusetts i 1992, kom det for dagens lys, at en populær præst havde misbrugt 100 børn seksuelt gennem 30 år – uden at være blevet stoppet. O’Malley fik ekskommunikeret præsten og arrangerede møder med ofrene. Senere brugte han samme fremgangsmetode som biskop i Palm Beach i Florida.

O’Malley var således godt forberedt, da han kort efter at være blevet udnævnt til ærkebiskop i Boston i 2003 blev konfronteret med den hidtil mest omfattende pædofiliskandale i den amerikanske kirkes historie.

De chokerende afsløringer blev bragt i Boston Globe og satte gang i den række af sager om udbredt pædofili og fortielse, der gennem 10 år har rystet kirken i dens grundvold. Intet andet emne i den katolske kirkes lange synderegister gør krav på så grundig en oprydning som overgreb på uskyldige børn.

Men kan kardinalerne imødegå den udfordring? Den katolske intellektuelle James Carroll i Boston er ikke overbevist.

»Det lukkede konklave er i sig selv et utvetydigt symbol på, at den katolske kirke har malet sig op i et hjørne af bedrageri, skinhellighed og korruption. Benedikts tilbagetræden åbenbarer omfanget af et katastrofalt moralsk sammenbrud,« siger han.

I den situation ligner ærkebiskop O’Malley én af kun få kardinaler i konklavet, der har formået at redde sin kirke og menighed ud af den moralske sump med skindet på næsen. I 2006 arrangerede han møder med ofrene i Boston, han arrangerede en uge med bønnemøder, og ærkebispedømmet har udbetalt 100 millioner dollar i erstatning.

De store omkostninger tvang O’Malley til at lukke flere kirker, hvilket ifølge hans eget udsagn smertede ham og såede tvivl om evne til at overvinde modgang.

Ærkebiskoppen af New York er i kraft af sit åbenlyse kommunikationstalent også en mulig kandidat. Men kardinal Dolans problem er beskyldninger i pressen om, at han som ærkebiskop i Milwaukee bemyndigede ’bestikkelse’ af pædofilimistænkte præster for at få dem lempet ud af kirken uden at vække opmærksomhed.

Det benægter han.

Nogle kardinaler vil utvivlsomt også bide mærke i O’Malleys næsten asketiske livsførelse som kapucinermunk, en udbrydergruppe af franciskanerordenen.

Kapucinere lever med de fattige, de umælende – med det jævne folk. Og de klæder sig ikke i dyre gevandter.

Det skader heller ikke kardinal Seáns chance, at han har en ph.d. i portugisisk og spansk litteratur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu