Nyhed
Læsetid: 5 min.

Kenyas demokrati –Vestens dilemma

Hvad stiller man op med en præsident, der både er demokratisk valgt og under anklage fra Den Internationale Straffedomstol?
Kenyanere følger valgkampen og de foreløbige resultater på tv i går i en elektronik biks i Kibera-slumkvarteret i  Nairobi.

Kabir Dhanji

Udland
6. marts 2013

Uhuru Kenyatta ligner en vinder af mandagens præsidentvalg i Kenya. I aftes var godt 40 procent af stemmerne talt op, og de giver ham foreløbigt en solid sejr over modkandidaten, Raila Odinga.

Dermed åbner et nyt dilemma sig. For hvordan skal verdenssamfundet – og ikke mindst Vesten – reagere overfor en demokratisk valgt præsident for Østafrikas største økonomi, der er en af de tættest allierede i kampen mod terror og pirater fra Somalia, men som samtidig står anklaget ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) for at opildne til de uroligheder, der kostede op mod 1.100 mennesker livet efter præsidentvalget i 2007?

»Vesten har reageret meget forskelligt. USA og Storbritannien har allerede meddelt, at Kenyatta slet ikke burde have haft mulighed for at stille op, og at de ikke ønsker at samarbejde med ham, hvis han skulle vinde. Også selv om han indtil videre kun er anklaget, men ikke dømt ved ICC,« forklarer Stig Jensen, institutleder for Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, der advarer mod den tilgang:

»Herhjemme har udenrigsminister Villy Søvndal (SF) været mere rolig og meddelt, at han afventer situationen. En linje, som jeg synes, virker meget mere fornuftig, for hvis det viser sig, at valget er frit og retfærdigt, så er vi nok nødt til at anerkende, at han er blevet demokratisk valgt,« siger Stig Jensen, der fortsætter:

»Så spørgsmålet er, om Vesten virkelig kan sætte ham i skammekrogen? Det tror jeg ikke, at de kan. Jeg er egentlig også sikker på, at der er mange lande i EU-kredsen, der vil være meget mere pragmatiske end Storbritannien og USA. Men det er et spændende spil, der går i gang – både om hvordan man forholder sig til den her konflikt, men også om ICC som institution,« siger Stig Jensen, der advarer Vesten mod at gå alt for bombastisk frem:

»Ellers risikerer Vesten ikke bare at lægge sig ud med Kenya, men med et Afrika, der er trætte af vores løftede pegefingre, og som ønsker at blive behandlet som lande med reel selvbestemmelse.«

Domstolens magt?

Martin Mennecke, der er ekspert i international strafferet ved Juridisk Fakultet på Købehanvns Universitet, mener, at udmeldingerne fra USA og Storbritannien er et forsøg på at balancere i en meget vanskelig sag.

»Kenya er jo en vigtig partner i både terror- og piratbekæmpelse og i det hele taget et vigtigt land i Afrika. Omvendt, hvis ingen lande melder noget ud, så efterlader det jo ICC helt alene. Det vil undergrave dens magt,« siger han.

Martin Mennecke peger på, at det selvfølgelig kan blive et problem for Kenya, hvis Kenyatta bliver valgt og derefter dropper samarbejdet med ICC. »Det er jo ikke en sag om korruption eller småting, men om mere end 1.000 mennesker, der er blevet slået ihjel. Ophører det gode samarbejde med ICC, så vil de udstede en arrestordre, som samtlige 122 ICC-medlemslande i princippet skal rette sig efter.«

Og det er nogenlunde, hvad der kan ske ifølge Stig Jensen. Han peger på, at der længe har kørt et magtspil mellem Kenya og ICC.

»Da ICC var i Kenya for at undersøge begivenhederne bag anklagen mod Kenyatta var al-Bashir (Sudans præsident, der ligeledes er anklaget ved ICC, red.) i landet. Og Kenya skulle i princippet udlevere ham, men det gjorde de ikke. Så hvor meget magt har ICC egentlig? Hvis der er en række lande, der ikke tager domstolen alvorligt, hvad er den så værd?,« spørger Stig Jensen, der tror, at Kenyatta er klar til at »spille det pan-afrikanske kort« om, at Vesten som tidligere kolonimagter ikke skal bestemme over Afrika.

»Og det vil der være stort gehør for i mange afrikanske lande,« siger han, og sammenligner med situationen i Zimbabwe, hvor Robert Mugabe ligeledes har rodet sig uklar med Vesten.

»Men det her er en langt sværere sag at skulle forholde sig til. Kenya er ikke er en fejlslagen stat, men et demokrati. Der er mange vestlige interesser i Kenya, ikke mindst olie, og så taler vi om et af de store vækstlande, der netop skulle gøre op med den typiske opfattelse af Afrika. Det er et land med stor betydning for hele regionen.«

Der er Martin Mennecke enig:

»Det er virkelig en epokegørende sag. Kenyatta er fra en af de historisk set mest betydningsfulde familier, så det er en sag, der betyder meget for kenyanerne. Men sagen passer måske også Kenyatta selv godt. Hans familie ejer en tv-station og flere medier, og han har også kunnet bruge sagen til at spille på en sammensværgelse mod ham.«

Hvorfor vælge en anklaget?

Kort inden valget modsatte den kenyanske menneskerettighedskommission sig Uhuru Kenyattas kandidatur på grund af den verserende sag ved ICC, men landets domstole afgjorde i sidste ende, at han var valgbar og dermed en legitim præsident, hvis han endeli g står til at vinde.

Og sagen mod Kenyatta har tilsyneladende ikke skadet hans navn blandt de kenyanske vælgere. Tværtimod, siger Stig Jensen:

»Jeg tror, at han har fået en del sympatistemmer på grund af anklagerne fra ICC, hvor der er mange, der netop tænker, at det her skal udlandet ikke blande sig i.«

Samtidig har Kenyatta op til valget skabt en alliance med William Ruto, der ligeledes er anklaget ved ICC for at orkestrere urolighederne efter 2007-valget. Tilsammen repræsenterer Ruto og Kenyatta de to største etniske grupper i Kenya.

Stig Jensen peger samtidig på, at Kenyatta har ført en mere velsmurt valgkamp end modkandidaten Raila Odinga, der har været ramt af flere skandaler om magtmisbrug og nepotisme.

»Mens Odinga mest har fokuseret på respekten for forfatningen og mere autonomi til landets regioner, så har Kenyatta haft jobskabelse som det centrale budskab. Samtidig tror jeg, at mange, der egentlig sympatiserer med Odinga, har tænkt, at valget vil komme ud i en anden valgrunde, og derfor i første omgang har stemt på nogle af de mindre sandsynlige kandidater. Men det er ikke sikkert, vi når så langt,« siger han.

Opnår ingen af kandidaterne mere end halvdelen af de angivne stemmer, skal der afholdes en anden runde mellem de to førende kandidater til april.

»Men vinder Kenyatta i første runde – og får hans alliance også en solid repræsentation i parlamentet, så bliver det meget spændende at se, hvordan Odinga og hans folk vil reagere,« siger Stig Jensen.

Det endelige valgresultat forventes klar sent natten til i dag dansk tid. Ved redaktionen afslutning havde Kenyatta opnået 55 pct. af de optalte stemmer mod Odingas 41 pc t.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Darlie

"Hvad stiller man op med en præsident, der både er demokratisk valgt og under anklage fra Den Internationale Straffedomstol?"

Man gennemfører retsagen, og hvis han bliver dømt smider man ham i spjældet. Hvad ellers ?

Kristian Laursen

Ha ha ha, ja ja ;)

Det kommer til at betyde noget lige indtil Kenny stiller Kenyas soldater til rådighed i vores næste bla, bla, bla, Operation Islam-i-Østafrika eventyr.

det er vel blot endnu et fabrikeret påskud for at kunne invadere et land?

Man må blot erkende, at nogle af de politikere i Afrika ( og også andre steder ) , der af "os" anses som uegnede p g a korruption, undertrykkelse af menneskerettigheder o s v, anses for "helte" af store befolkningsgrupper i deres respektive lande og regioner.

Vi bliver nok nødt til at lære at leve med dette faktum - alternativet er at lukke af for nødhjælp, udviklingsbistand o s v samt indlede en sanktionspolitik - det er vist ikke realpolitisk fornuftigt ?

Den kinesiske ( og indiske ?) udenrigspolitik i Afrika er vist stort set renset for moralske skrupler - de er ligeglade med hvem de handler med og køber råvarer af.

Det er kun Vesten der får et problem. Kenyanerne har valgt ham, og Kina står parat i kulissen.

Jørn Stjerneklar

Hvor ligger dilemmaet? Når Uhuru Kenyatta vinder, så har han jo lovet at tage til Haag og rense sit navn. Uanset om man bryder sig om manden og ikke mindst hans kommende vice-præsident, bør vi nok begynde at klappe hesten lidt i vesten. Nu har vi råbt og skreget om, at afrikanerne skulle have demokrati. Kenya har haft det siden 1992, kan vi ikke bare acceptere det?
Kenya er uundværlig i arbejdet mod islam-fascisterne og den terror de udøver. Meget vigtigere end ICC, som indtil nu ikke har brilleret med hverken arbejdsomhed eller at anklage alle de mange ikke-afrikanere som har stået bag flere drab end Uhuru og William er anklaget for. Jeg er sikker på at realiterne vil overskygge retorikken og både USA og UK vil arbejde sammen med manden, når de lige har fyret lidt mere bulder af.
Jeg kan også godt undre mig over, at Raila Odinga ikke er blevet anklaget i samme omgang. Han har absolut ikke rene hænder i urolighederne efter forrige valg.