Læsetid: 4 min.

Kinesisk interesse for Grønland er overdrevet

Mens grønlænderne tæller stemmer efter valget i går, så lader den kinesiske invasion vente på sig. I Grønland har de indtil videre hverken set noget til kinesisk arbejdskraft eller kapital
At grundlægge og bygge en mine op fra bunden i et arktisk klima er en kompleks og meget krævende opgave, der kræver store investeringer og særlige kompetencer. Mange investorer har været i venteposition, indtil valget i Grønland og alle teknikaliteter angående udvinding er klarlagt. Her en mine i Sydgrønland

At grundlægge og bygge en mine op fra bunden i et arktisk klima er en kompleks og meget krævende opgave, der kræver store investeringer og særlige kompetencer. Mange investorer har været i venteposition, indtil valget i Grønland og alle teknikaliteter angående udvinding er klarlagt. Her en mine i Sydgrønland

Joachim Adrian

13. marts 2013

Kinas mulige indtog i Grønland har domineret debatten om udvinding af de grønlandske råstoffer og landets fremtid, men indtil videre er der hverken kinesiske arbejdere i tusindtal eller massive kinesiske investeringer i Grønland.

Og måske er den kinesiske interesse for Grønland slet ikke så overvældende, som mange først har antaget. Det mener i hvert fald Rasmus Ole Rasmussen, geograf og seniorforsker ved Nordic Centre for Spatial Development i Stockholm. Om de kinesiske investeringer siger han:

»Mig bekendt er der endnu ikke kommet fem flade ører,« lyder det fra Rasmus Ole Rasmussen, der igennem mere end 30 år har forsket i det arktiske områdes udvikling og undergrund. »Kineserne har ganske givet brugt en del energi hjemme på at analysere mulighederne i Grønland, men jeg kender ikke noget til, at der er bygget, undersøgt eller skabt noget i Grønland med kinesisk arbejdskraft eller kapital,« siger han.

Rasmus Ole Rasmussen peger på, at den store omtale af de kinesiske interesser i medierne har været præget af mere løs snak end reelle fakta – og at opmærksomheden sandsynligvis har været så stor, da der er mange politiske interesser i spil.

Stor usikkerhed om økonomi

At der endnu ikke er kinesiske investeringer i Grønland, er dog ikke nødvendigvis det samme, som at de mulige kinesiske investorer har tabt interessen. Den kinesiske tøven hænger snarere sammen med, at Grønland blot er et af mange mulige områder, de kan investere i, og at minedrift er både dyr og svær at gøre rentabel i Grønland.

»Den meget simple forklaring er derfor, at kineserne heller ikke bare strør om sig med penge. De vil have sikkerhed for, at de får det, de kommer efter. Og indtil videre vurderer de sandsynligvis, at der ikke er grundlag for at lave de forretninger, de ønsker,« siger Rasmus Ole Rasmussen.

Samme forklaring lyder fra Søren Meisling fra advokatfirmaet Bech-Bruun, der netop rådgiver kinesiske virksomheder, der ønsker at investere i Danmark og Grønland.

Han mener ikke, at der er grund til at afblæse det kinesiske eller noget andet investeringseventyr, men peger på, at mange selskaber har afventet situationen på grund af valget i Grønland.

Investeringslyst handler nemlig om klarhed over de juridiske og skattemæssige forhold – og de detaljer vil først blive udarbejdet, når en ny grønlandsk regering er nedsat.

»Der har været et lovgivningsarbejde i gang over det seneste par år, som skal udstikke retningslinjerne for de grønlandske råstoffer og udvindingen. Og jeg tror ikke, at der vil ske så meget før selskaberne kender alle detaljer og vilkår i det arbejde,« siger han.

»Men det er mit klare indtryk, at der fortsat er betydelig interesse fra både kinesiske og andre landes selskaber for at investere i Grønland. Det, der mangler, er en præcisering af de juridiske forhold omkring minedrift. Derfor følger investorerne udviklingen, men ingen melder noget ud, før rammerne er endeligt på plads,« siger Søren Meisling.

Frygt for det ukendte

Selskabet London Mining Group søger lige nu investorer til deres planlagte jernmine ved Isua. Og det er ganske rigtigt hverken en hurtig eller nem opgave, lyder det fra selskabets direktør, Graeme Hossie.

»At bygge en mine op fra bunden i et arktisk klima er en kompleks og krævende opgave, der kræver store investeringer og særlige kompetencer. Og det er ikke en let opgave at finde investorer til sådan et projekt i det nuværende globale økonomiske klima. Det er helt normalt, at det tager tid både for mineselskabet og potentielle investorer at træffe beslutninger om et projekt af denne størrelse, uanset dets geografiske placering. Men Isua er et stort, skalerbart og økonomisk projekt, der kan producere et højkvalitetsprodukt, og vi håber at kunne tiltrække de rigtige partnere, når vi har udvindings- og byggetilladelser på plads fra de grønlandske myndigheder,« lyder det fra London Mining Groups direktør i en mail til Information.

Direktøren fortæller, at selskabet endnu ikke har indgået aftaler med nogen investorer vedrørende Isua
minen i Grønland:

»Men mulige partnere kan være kinesiske. Vi er åbne over for alle interesserede investorer – også danske pensionsfonde.«

Når historien om den enorme kinesiske interesse for Grønland alligevel er blevet så stor, længe inden den er en realitet, så hænger det ifølge Rasmus Ole Rasmussen samme med, at frygten for det ukendte er blevet en faktor. En frygt, som han mener, er stærkt overdrevet:

»Diskussionen om de kinesiske interesser og aktiviteter i Grønland bærer præg af en mistro, der indtil videre er helt grundløs. Grønland fungerer jo som alle andre nordiske lande, hvor der er klare regler og retningslinjer og ingen genveje via bestikkelse,« siger Rasmus Ole Rasmussen, der mener, at hvis frygten for kineserne var reel, så burde man også være skræmt i Danmark.

»Der er jo masser af kinesisk aktivitet i Danmark, men jeg ved ikke, om du kan fi nde et sted, hvor der pludselig er bygget et slot til den kommunale direktør for at smøre maskinen,« lyder det fra Rasmus Ole Rasmussen, der mener, at mediedebatten i Grønland og især i Danmark har været præget af alt for megen grundløs spekulation.

Som eksempel giver han Norge, hvor det fortrinsvis er canadiske selskaber, der dominerer. Men uden at det har skabt panik.

»Hvor mange ved eksempelvis, at canadiske mineselskaber har opkøbt fem procent af Norges overfladeareal for at drive minedrift. Der er ikke en historie i nogen medier,« siger han og fortsætter:

»Men lige så snart, der er kinesere involveret i Grønland, så må der være noget fordækt i det. Der er en mistro til de folk, man ikke kender. Og for så vidt også en beskæmmende mistro til den grønlandske befolknings evne til at tage kvalificerede beslutninger,« siger Rasmus Ole Rasmussen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tom Paamand
  • Per Torbensen
  • Jette Abildgaard
Tom Paamand, Per Torbensen og Jette Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til Information for at komme med dette budskab.
DR2 s Martin Breum (eller hvordan det staves) har lige fået genudgivet sin bog, der også er blevet redigeret. I den anledning blev han interviewet på P1, hvor han fortalte at kineserne ikke havde investeret 1 kr. i Grønland endnu.

Hvorfor har DF og Venstre så kørt og kørt på, at Grønland næsten i dag var overtaget af kineser - ja ligefrem at kineserne ligefrem havde tanker om militærbaser på Grønland.

Philip B. Johnsen

Besynderlig artikkel Rasmus Ole Rasmussen ved da godt at Selskabet London Mining Group har smurt for sig med penge til idræt, men hvad der er mere besynderligt er historien om manglende interesse fra Kina, man skulle tro Rasmus Ole Rasmussen blev betalt for at sige sådan.

Jeg kan anbefale at Rasmus Ole Rasmussen læser her på Information Grænser for vækst en rapport hvis tid er kommet.

Link: http://www.information.dk/454054

Det virkelige problem er at prisen på sjældne jordarter er meget høj i dag og 97 % af de sjældne jordarter, som udgør verdens forbrug stammer fra Kina der er intet inter incitament for minedrift men Kina vil ikke have konkurenter, derfor, kan det ud fra en økonomisk betragtning, være er mere rentabelt, at undgå en konkurrerende udvinding af sjældne jordarter i Grønland end, at investere i udnyttelsen af de grønlandske forekomster fra de i dag mest aktive interessenter i kineserne.
Den nøjagtige pris kan udregnes ud fra procent afregning af den indtægt aktive interessenter kineserne, vil have for en braklækning af Grønlands undergrund.
Procent afregningen af den værdi forøgelse de nuværende forekomster har i for eksempel i 50 år, da manglen på sjældne jordarter er enorm, så det er muligt at en 10 års braklækning vil være tilstrækkelig til at dække det danske bloktilskud plus en del, husk på der bor kun 57000 mennesker i Grønland.

sjældne jordarter Link http://natgeo.dk/kina-sidder-pa-markedet-0

Philip B. Johnsen

Dorte Sørnsen, Anders Feder, Lars P. Simonsen og Henrik Darlie i er ofre for spin fra blandt andet, danske pensionskasser har våde drømme om profit og konkurrence på sjældne jordarter.

Morten Dreyer

Grønland har hverken set kinesisk arbejdskraft eller kapital, så deres interesse er måske ikke så stor, nævnes det.

Nu kunne det måske skyldes, at da kontrakten ikke er indgået endnu, vil det være lidt spildte kræfter, hvis de begynder udvindingen inden.

Men det er bare en strøtanke.

Jens Christoffersen

Jeg skal gøre opmærksom på at der var et afsnit, som ved en fejl var røget ud af online-versionen af denne artikel. Den er rettet nu. /red

Georg Christensen

Et råd til "grønland". Det er fuldstændig ligegyltigt, hvad kineserne mener om minedrift på grønland.

Tag det bare roligt. Lige pludselig, står også "araberne" på banen, de,som leverer "energien" til kineserne, de søger også efter nye muligheder, og i forening, kan de sagtens føfte opgaven, hvis de vil..