Læsetid: 5 min.

’Nøgenhed er som en pistol’

Bare bryster er et våben, siger den ukrainske feminist Alexandra Sjevtjenko fra guerilla-feministerne i Femen, der udnytter massemediernes sex-fascination til fordel for den feministiske sag
Siden 2008 har de ukrainske feminister fra Femen ved offentlige lejligheder brugt deres nøgne kroppe til at skabe opmærksomhed om kvinders rettigheder. I sommer faldt de dog i folkelig unåde, da en af gruppens medlemmer vandaliserede et kors, som viste sig at være et mindesmærke for Stalins ofre (billedet).

Anatolii Stepanov

8. marts 2013

Fra sine erfaringer fra andre Femen-aktioner ved Alexandra Sjevtjenko, at hun kun har få sekunder til at forcere afspærringerne, før sikkerhedsvagterne vil kaste sig over hende.

Mens pressefotograferne retter deres kameraer mod de internationale filmstjerner, der spankulerer selvbevidst op og ned af Berlinalens røde tæppe, krænger den ukrainske feminist i al ubemærkethed sin T-shirt af og springer lynsnart over det første hegn.

Fotograferne glemmer for en stund filmstjernerne og vender linserne mod den unge ukrainske feminist. Tværs over Sjevtjenkos nøgne bryst står sætningen ’Stop Cutting my pussy’ malet med store sorte bogstaver.

»Der var tre sikkerhedshegn opstillet mellem mig og det røde tæppe,« siger Sjevtjenko til Information. »Jeg hoppede over alle tre. Selvfølgelig blev jeg pågrebet få sekunder efter. Men jeg nåede mit mål. Hvis jeg ikke havde fået min træning hos Femen, var jeg aldrig nået frem til det røde tæppe.«

Fotograferne blitzer løs. Kort efter overmander de overrumplede sikkerhedsvagter den protesterende feminist, men billederne af hendes budskab bliver hængende i mediemøllen flere uger efter.

»Vi har altid brug for mediedækning, ikke fordi vi har et ønske om at komme på tv-skærmen, men fordi det gavner vores sag. Vi har brug for det,« siger Alexandra Sjevtjenko om nødvendigheden af at være nøgen.

»Massemedierne interesserer sig ikke for feminisme i traditionel indpakning. Jeg har talt med mange feminister, der siger, at vi er heldige med al den opmærksomhed. Det er ikke fordi, vi er heldige. Det er fordi, vi arbejder på den måde. Vi giver medierne noget, de har brug for. Til gengæld får vi dækning. Hvis man tager selvbestemmelsen over seksualiteten tilbage, kan man bruge kroppen som et våben.«

Skriger utilfredsheden ud

Kombinationen af kvindelig nøgenhed og interventionistiske aktionsformer med henblik på at skabe mest mulig medieopmærksomhed er nemlig ikke ny for den 24-årige Alexandra Sjevtjenko.

Som medstifter af den ukrainske feministgruppe Femen har hun oplevet voldelige konfrontationer med statsmagten i lande som Hviderusland, Ukraine og Tyrkiet.

Oprindeligt startede Femen i 2008 som en reaktion på det stærkt patriarkalske samfund i Ukraine. I dag har Femen udvidet sit fokus og vender sig mod alle former for religion, mod patriarkatet i både Øst- og Vesteuropa, mod pornografi og prostitution.

Som regel omtales Femen-aktivisterne som »topløse krigere«, og de har modtaget både negativ og positiv omtale i den internationale presse, der ikke synes at kunne blive færdig med valget af nøgenhed som protestform. Netop mediernes betingede reaktioner forsøger Femen at udnytte til sin fordel.

»Nøgenhed er som en pistol,« forklarer Alexandra Sjevtjenko.

Hvis den befinder sig i hænderne på en politimand, kan man føle sig sikker. Hvis den holdes af en røver, vil man frygte for sit liv. Det er det samme med den menneskelige krop. Hvis din kvindekrop bestemmes over af en mand til prostitution, sexistiske reklamer eller pornografi, arbejder den nøgne krop imod dig. Kroppen er seksualiseret, men uden for din kontrol,« siger hun.

At kræve retten til egen krop tilbage kan imidlertid være en slidsom affære. Alexandra Sjevtjenko er fuldt og helt indstillet på at bringe både moralske og fysiske ofre for den feministiske sag.

»Man skal naturligvis være klar til den fysiske dimension af protesten. Hvis man ikke er trænet i modstand i disse ekstreme situationer, vil man blive anholdt på få sekunder. Det kan man se på aktionen i Milano,« siger hun med henvisning til en nyligt mislykket Femen-aktion mod Silvio Berlusconi.

»Man er nødt til at være moralsk forberedt på at angribe en figur som eksempelvis Berlusconi. Det er ikke alle, der, trods deres modstand mod manden, er klar til at skrige utilfredsheden ud i hans ansigt eller til at skubbe ham rent fysisk.«

Bare bryster virker i alle lande

I begyndelsen havde Alexandra Sjevtjenko og hendes medgrundlæggere af Femen kun beskedne drømme om at nå et globalt publikum. Siden har gruppen med voksende frygtløshed kastet sig ud i en række dramatiske aktioner over hele verden med massiv medieomtale til følge. I Italien har Femen-aktivister protesteret mod Berlusconi. I Frankrig saboterede Femen-medlemmer for nylig en katolsk ceremoni for at vise støtte til homo-ægteskaber.

»Bare bryster virker i alle lande,« siger Alexandra Sjevtjenko.

»For bare et år siden modtog vi et brev fra franske kvinder, der bad os om hjælp. ’Vi er et par muslimske kvinder, og vi har brug for, at I kommer og hjælper os’, stod der i brevet. For os var det et stort chok, at veluddannede kvinder i Frankrig har samme behov for hjælp som kvinder i Rusland og Ukraine, der traditionelt har langt mindre uddannelse. Et lille eksempel: Lønforskelle mellem mænd og kvinder i Ukraine er 30 procent. I Tyskland er forskellen på 20 procent. I Schweiz er den på 30.«

For nylig åbnede Femen sit første globale hovedkvarter og træningscenter i Frankrig.

»Træningscentret er ikke for sjov. Det er en afgørende del af vores taktik. Nu går vi ikke bare hen på en torveplads med et par skilte og tager trøjerne af og begynder at skrige. Nej, vi kalder vores aktionsform for ’sextremisme’. Seksuelle angreb og afledningsmanøvrer. Man er nødt til at være både moralsk og fysisk forberedt. Hvis man er førstegangsaktivist og tror, at man bare kan møde op og protestere, vil man slet ikke nå frem til aktionens næste stadier. Man er nødt til at forberede sig i uge- og månedsvis,« siger Alexandra Sjevtjenko.

Snart følger et træningscenter for aktivister i Berlin. Andre europæiske hovedstæder har også vist interesse for Femens aktionsformer. Med omtrent 150.000 medlemmer over hele verden har bevægelsen, der begyndte som et usandsynligt oprør i Kiev, efterhånden opnået global rækkevidde.

»Det var mere en drøm end en ambition«, siger Alexandra Sjevtjenko og fortsætter:

»I Ukraine prøver vi som regel at kopiere ting fra Vesteuropa. I begyndelsen skævede vi til feministiske grupper i Europa. Men da vi første gang kom til Frankrig, blev vi overraskede over den forskel, der var mellem den vesteuropæiske virkelighed for kvinder og så det billede, der præsenteres af Vesten. Vi troede på ideen om det feministiske Frankrig og det frie Tyskland. Vi ville gerne nå op på niveau med feministerne i Europa, men da vi ankom, forstod vi, at uligheden er nøjagtig lige så stor i Frankrig som i Ukraine. Levestandarden er måske højere, men kønsforskellene er de samme. Europa har brug for ukrainske feminister.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu