Nyhed
Læsetid: 3 min.

Nyt tysk parti kræver afsked med euroen

Tyskland skal ud af euroen, og D-marken skal genindføres. Sådan lyder de kontante krav fra et nyt tysk anti-europæisk parti, der satser på at stjæle utilfredse vælgere fra Angela Merkel
Udland
22. marts 2013

Balladen om regningen for redningen af de kriseramte cypriotiske banker kunne ikke komme på et bedre tidspunkt for Tysklands nyeste politiske parti, Alternative für Deutschland (Alternativer for Tyskland, red.), der netop har offentliggjort planerne om at forene Tysklands borgerlige EU-skeptikere i et samlet opgør mod Merkels krisepolitik.

For den cypriotiske situation viser med al ønskelig tydelighed, at det politiske slagsmål om eurozonens fremtid langt fra er afgjort. Med andre ord eksisterer der stadig konservative alternativer til Merkels krisepolitik, lyder budskabet fra Alternative für Deutschland til de tyske vælgere. Og der er tale om konsekvente alternativer.

Euroen skal nedlægges under ordnede forhold, fremtidige hjælpepakker skal forhindres, og D-marken skal genindføres i Tyskland. Derudover skal EU udsættes for en gennemgribende afbureaukratisering, og ikke mindst skal Tyskland fremover være et mere ’mødrevenligt’ land. Sådan lyder kravene fra stifterne af Alternative für Deutschland, hvis frontfigur indtil videre er økonomiprofessoren Bernd Lucke. Blandt partistifterne finder man derudover fremtrædende økonomer, journalister og politikere af både konservativ og liberal observans.

»Partiet er i første omgang eurokritisk, men de søger også at appellere til det segment, der er utilfreds med Merkels generelle kurs i spørgsmål om ligestilling, etc. Mange af partistifterne er utilfredse konservative vælgere«, siger partiforskeren Carsten Koschmieder, Freie Universität Berlin.

Stemningen i befolkningen

Snarere end at danne et politisk parti ønsker stifterne med egne ord at lægge grundstenen til et folkelig bevægelse, der skal påvirke den tyske Europa-politik. I første omgang venter en stor udfordring for Alternative für Deutschland med at trække Tysklands borgerlige midte mod højre. Ledende CDU-politikere har siden dannelsen af Alternative für Deutschland haft travlt med at underspille truslen fra det nystiftede parti.

»Jeg tager enhver politisk modstander alvorligt«, udtaler CDU’s gruppeformand Volker Kauder, »men jeg tror ikke, at denne gruppering kan overbevise folk.«

Noget tyder dog på, at der eksisterer et betragteligt vælgerpotentiale for et euroskeptisk parti med bredere appel. En aktuel meningsmåling indikerer, at 26 procent af tyskerne kunne finde på at stemme på et euroskeptisk parti. Selvom Alternative für Deutschland først stiftes officielt i april, kan introduktionen af et EU-skeptisk og konservativt alternativ til CDU derfor vise sig at blive et problem for Angela Merkel, der i løbet af eurokrisen har måttet tåle store mængder af kritik fra sit konservative bagland.

Merkels kritikere er især utilfreds med det, de opfatter som en ofring af tysk konkurrenceevne til fordel for sydeuropæiske skattesyndere uden reel reformvilje, og det er ikke første gang, at skuffede konservative forsøger at revoltere mod Merkels strømlining af CDU.

Euroskeptiske partidannelser har dog traditionelt vanskeligt ved at klare sig i tysk politik, der med undtagelse af venstrefløjspartiet Die Linke er præget af en bred konsensus om Tysklands fortsatte moralske og økonomiske forpligtelse til at redde det europæiske projekt.

»Stemningen i befolkningen er helt anderledes. Ingen af de store, etablerede partiet har formået at opfange den«, siger en af partiets stiftere, den tidligere statssekretær Alexander Gauland, til avisen Die Welt. »Vi (tyskerne, red.) er ikke i stand til at formulere nationale interesser.«

Højreekstreme forbindelser

Netop understregningen af nationale interesser frem for europæisk offervilje er et tabu i tysk politisk kultur. Af samme grund er de tyske medier begyndt bore i partiets forbindelser til den yderste højrefløj.

»I Tyskland er der af forskellige grunde ikke noget højrepopulistisk parti. Som man kan se med det aktuelle eksempel, bliver partidannelser, der kræver tysk udmeldelse af EU, øjeblikkeligt mødt med spørgsmålet: Er I i virkeligheden ikke nazister? Det fører også til, at medierne ikke fokuserer på partiets politiske program, men i stedet på eventuelle forbindelser til højreekstremister,« siger Carsten Koschmieder. »Sådan er den politiske kultur ganske enkelt i Tyskland. Derom hersker der enighed mellem politikere, medier og den økonomiske elite. Det er ikke nødvendigvis udemokratisk.«

Flere tyske kommentatorer vurderer dog, at partiet generelt fremstår som et af de mere seriøse partidannelser på den euroskeptiske fløj i Tyskland. At partiet kræver euroen afskaffet og D-marken genindført er ikke i sig selv nok til at klassificere partiet som populistisk, mener partiforskeren Carsten Koschmieder.

»Efter min opfattelse bevæger partiet sig på kanten af populisme, når man hævder at repræsentere folkets stemme, mens alle andre partier betegnes som eliten i elfenbenstårnet. Af samme grund betegner de heller ikke sig selv som et parti, men som en borgerbevægelse.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Grethe Preisler

Det lyder godt nok spændende. Mon den nye D-Mark så skal præges på bagsiden med den ærværdige preussiske dobbeltørn for at markere die Wende, hvis det lykkes det borgerlige 'Alternative für Deutschland' at slå Angela Merkel nymodens CDU af marken?

.