Læsetid: 4 min.

Privatiseret grænsekontrol slører EU’s ansvar for menneskerettigheds-krænkelser

EU privatiserer i stigende grad grænsekontrol ved at udlicitere grænsekontrolopgaver til private militærfirmaer. Privatiseringen gør det svært at placere et juridisk ansvar, hvis firmaerne krænker immigranternes menneskerettigheder, advarer forskere
11. marts 2013

Når EU privatiserer grænsekontrol ved at udlicitere grænsekontrolopgaver til private militær- og sikkerhedsfirmaer, så opstår der et alvorligt spørgsmål om juridisk ansvarsplacering, advarer forskere. Privatiseringen gør det nemlig uklart, hvem der har det juridiske ansvar, hvis de private firmaer krænker immigranters rettigheder. Det fremgår af et endnu ikke publiceret forskningsdokument fra Institut for International Sikkerhed på Warwick University i Storbritannien, der blev præsenteret ved en konference i 2012.

»Udliciteringen af grænsesikkerhed til private sikkerhedsfirmaer rejser adskillige indbyrdes forbundne problemer om juridisk ansvar og demokratisk ansvarstagen«, står der i forskningsdokumentet, der er udarbejdet af lektor Nick Vaughan-Williams, som forsker i grænsesikkerhed.

Han fremfører i dokumentet det synspunkt, at det blandt andet er manglende opbakning fra medlemslandene til EU’s grænse-agentur, Frontex, der har fået EU til at udlicitere dele af grænsekontrollen til private firmaer.

Private firmaer spiller i dag en rolle i alt fra udvikling af grænseovervågningsudstyr til passagertjek i havne og lufthavne, grænsepatruljering og deportation af immigranter. Og selv om international menneskerettighedslovgivning i hovedtræk bygger på en formodning om, at det er stater, ikke private firmaer, der varetager myn-dighedsopgaver som grænsekontrol, kan stater i fuld overensstemmelse med internationale menneskerettighedskonventioner overlade grænsekontrol til den private sektor.

Hvem har ansvaret?

Ikke desto mindre er der al mulig grund til at tro, at udlicitering af grænsekontrolopgaver vil give problemer i forhold til menneskerettighedskrænkelser, siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Thomas Gammeltoft-Hansen: »Når private firmaer bliver indsat som mellemled, er der risiko for, at de i større grad fokuserer på at tjene penge end på at sikre immigranters rettigheder. Under internationale menneskerettighedskonventioner gælder det som udgangspunkt, at en stat kun er ansvarlig for sine egne handlinger. Så når myndighedsopgaver privatiseres, skal det ikke blot bevises, at en menneskerettighedskrænkelse har fundet sted, det skal også bevises, at ansvaret for krænkelsen kan føres tilbage først til firmaet og derefter til staten,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Han har netop afdækket ansvars-problematikker ved privatisering af blandt andet grænsekontrol i bogen The Migration Industry. I bogen henviser han til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen Costello-Roberts versus Storbritannien har fastslået, at en stat »ikke kan fralægge sig sit ansvar ved at uddelegere sine forpligtelser til private organisationer eller enkeltpersoner«.

Selv om stater principielt har et ansvar, når de udliciterer myndighedsopgaver, så udgør privatisering af grænsekontrol imidlertid en ekstra juridisk forhindring, når ansvaret for en menneskerettighedskrænkelse skal placeres. Og det kan EU’s medlemsstater udnytte til at fralægge sig ansvar for immigranter, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

»Privatisering kan tjene mange formål, men i det konkrete tilfælde med grænsekontrol er det helt oplagt, at der kan være en effekt i forhold til at få færre forpligtelser. Og stater bruger i visse tilfælde helt tydeligt private firmaer netop for at undgå at tage ansvar.«

Ingen kontrol

Private firmaers involvering i EU’s migrationskontrol spænder hele vejen fra det højteknologiske grænsekontroludstyr, militærfirmaer udvikler for EU, til tilbageholdelse og udvisning af immigranter. Sidstnævnte opgaver er for eksempel udliciteret til private firmaer i Storbritannien, hvor det dansk-britiske sikkerhedsfirma G4S tidligere har stået for at deportere immigranter. Det har skabt debat om netop ansvarsplacering, da en mand ved navn Jimmy Mubenga, der skulle tvangsudvises fra Storbritannien til Angola, døde i G4S’ varetægt, efter at de tre sikkerhedsvagter, der eskorterede ham, havde anvendt fysisk magt. Sagen fik ingen retslige konsekvenser for G4S eller de britiske myndigheder.

En rapport fra 2012 fra organisationen MigrEurope gør ligesom Thomas Gammeltoft-Hansen gældende, at stater udliciterer myndighedsopgaver for at undgå ansvar for immigranter. Det er tilfældet, fremgår det af rapporten, når immigranter bliver overladt i private sikkerhedsfirmaers varetægt, efter at de er blevet fundet som illegale passagerer på skibe på vej mod Europa.

»Ved at ty til private sikkerhedsfirmaer fralægger myndighederne sig ethvert ansvar for at tage de udlændinge, der ankommer til deres grænser, i deres varetægt«, står der i rapporten.

Ifølge Peter W. Singer, seniorforsker ved forskningsinstituttet Brookings Institution i Washington, har det alvorlige konsekvenser for offentlighedens muligheder for at føre tilsyn, når ansvaret for immigranter overlades til private firmaer.

»Det kan i bund og grund sammenfattes i det faktum, at man lægger et offentligt ansvar ud til en privat enhed, der i alt for mange tilfælde ikke er ret godt monitoreret og styret«, skriver han i en e-mail til Information.

Samme advarsel lyder fra PICUM, der er en sammenslutning af organisationer, som beskæftiger sig med immigranters rettigheder.

»Udlicitering af sikkerhed til private firmaer fører til manglende kontrol på grund af forskellige ansvarsniveauer. Staten mister sin funktion med at monitorere og kontrollere aktiviteter. Yderligere er der bevis for en øget forekomst af menneskerettighedskrænkelser. Det er sværere at forhindre og monitorere krænkelser og at stille de ansvarlige til ansvar,« siger Kadri Soova, Advocacy Officer hos PICUM.

Problemet er, siger Thomas Gammeltoft-Hansen, at private firmaer ikke som offentlige myndigheder er forpligtede til at give offentligheden indsigt i deres foretagender.

»Det maskineri, som fører menneskerettighedskrænkelser op gennem systemet via myndigheder, domstole og i sidste ende til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, bliver kortsluttet allerede i starten. Og det bliver meget sværere for offentligheden at få indblik i, hvad der foregår,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu