Læsetid: 4 min.

Saddams massegrave kan give nye svar

25 år efter Saddam Hussein gassede kurderne i byen Halabja, kan verdenssamfundet måske snart have nye svar på, hvilke vestlige kemileverandører, der kan drages til ansvar
En irakisk kurdisk kvinde på gravpladsen for de 5.000 giftgasofre i Halabja 260 km nordøst for Bagdad.
18. marts 2013

Det var ved middagstid den 16. marts for præcis 25 år siden, at grusomheden ved Saddam Husseins regime begyndte at sive ud til verden.

I løbet af tre kvarter spredte irakiske fly en regn af giftgasser ned over den kurdiske by Halabja i det nordlige Irak. Kort herefter kunne tilrejsende journalister rapportere om opsvulmede lig stablet på ladene af lastbiler. Det anslås, at 5.000 blev dræbt under angrebet.

Angrebet med senneps- og nervegas blev forklaret som det irakiske regimes hævn mod en kurdisk befolkning, der bød en fremstormende iransk hær velkommen, mens Irak og Iran fortsat var i krig.

Massakren gav verden et indblik i Saddam-regimets brutalitet, men siden hen har det vist sig svært at finde de vestlige virksomheder, der producerede, transporterede og distribuerede kemikalierne, som Saddam brugte. Af samme grund leder en gruppe britiske dna-specialister for tiden i Halabjas kældre efter spor af giftgassen. Modsat nervegas, der hurtigt fordamper, er sennepsgas tungere end luft og synker derfor ned og laver gaslommer mange år efter, det er blevet lukket ud i det fri.

Deres håb er at finde sennepsgas i byens massegrave. Dna-sporene håber de at kunne bryde ned til molekyler, der så kan sammenlignes med andre prøver for at finde kemikaliernes oprindelse. Det kan gøre myndighederne klogere på, fra hvilke lande og virksomheder Saddam Hussein fik hjælp til at opbygge sit lager af kemiske våben.

»Vi har lavet en plan for at identificere de 5.000 lig. Det er nu det kurdiske styres opgave at finde penge til at finasiere det,« siger den britiske ekspert i kemiske våben Hamish de Bretton-Gordon, hvis firma, SecureBio, det kurdiske regionalstyre har bedt om at lede arbejdet. Styret har endnu ikke godkendt udgravningen, men højtplacerede repræsentanter, så som styrets amerikanske udsending og den irakiske præsidents søn, Qubad Talabani, giver udtryk for, at det vil have høj prioritet, idet de ansvarlige virksomheder hidtil er gået fri.

Oprejsning

At det i dag er muligt at lave dna-undersøgelser kan vise sig at være en fordel for at placere ansvaret efter en konflikt, mener Birthe Hansen, der er lektor i statskundskab på Københavns Universitet og Mellemøsten-ekspert.

»Det åbner nye muligheder for, at ofre kan få større klarhed om de forbrydelser, der blev begået og måske på den måde få en slags oprejsning,« siger hun. Hvis selve retssagen mod Saddam Hussein og chefingeniøren bag Halabja-massakren, Ali Hassan al-Majeed, ’Kemiske Ali’ havde kendt de to skyldige i massakren, ville det have givet ofrene en oprejsning. Men Halabja-massakren kom aldrig på som et anklagepunkt. Rettergangen var mest designet til at få de to hurtigt henrettet ved hængning.

Svær eksportkontrol

Over de seneste 25 år har det været småt med tilgængelig viden om, hvem der i sin tid forsynede Saddam Husseins regime med diverse kemikalier.

Vesttyskland tillod imidlertid landets kemiindustri at sælge kemiske våben. Hele 85 tyske firmaer anslås at have forsynet Saddam Husseins regime, ligesom 19 franske, 18 britiske, 18 amerikanske og et utal sovjetiske leverandører også gjorde det, vurderer Christine Gosden fra Liverpool University, der har forsket i Halabja-angrebet. Det springende punkt er, at det kemikalie, der ligger til grund for sennepsgassen – thiodiglycol – også kan bruges til at fremstille helt legale varer som kuglepenne og til at blege cowboybukser med. Det gør det svært for myndighederne at finde og stoppe forsendelserne.

Når det dog drejer sig om store mængder thiodiglycol, er der ingen tvivl om, at stoffet er beregnet til fremstilling af sennepsgas. Her kan en styrket kontrol med eksport gøre det sværere for stater med interesse for masseødelæggelsesvåben at få fat i dem, understreger ph.d.-stipendiat ved Uppsala Universitet Anna Wetter med udgangspunkt i sin forskning fra 2009.

»Nogle stater bør lægge større vægt på håndhævelse af loven, så de kan bekæmpe de ulovlige eksportører. Det er et problem for internationale jurister, at stater tit blot sætter ressourcer af til håndhævelse af loven, hvis det er ting der berører borgerne direkte. Her hører grænseoverskridende kriminalitet som transport af kemiske våben ikke til,« siger hun.

Syrien venter

Det har dog langt fra altid været klart, over for hvem loven skal håndhæves. Tilbage i 1988 gjorde USA det klart, at Halabja-massakrens egentlige bagmænd var Iran, som førte krig mod Irak, som Vesten dengang støttede for at modvirke Irans indflydelse. Situationen var en anden i 2003, da USA og dets allierede brugte gasangrebet som argument for at fjerne Saddam Hussein med magt. Mistanke om kemiske våben giver p.t. ikke anledning til, at stormagterne vil intervenere i Syrien, der sandsynligvis også har kemiske våbenlagre.

»Når der opstår et nyt Syrien efter Assad, så bør en af de første krav være, at landets kapacitet af kemiske våben tilintetgøres,« understreger lektor ved Københavns Universitet Birthe Hansen og tilføjer:

»Den dag Kina springer ud som supermagt, så kan hele billedet se anderledes ud. Det er vigtigt at få elimineret så mange kemiske våben som muligt, inden vi har en ny verdensorden med Kina som supermagt.«

Serie

Irak-krigen – 10 år efter

I anledning af tiåret for invasionen af Irak har Information sat fokus på Irak-krigens konsekvenser. Hvor er Irak i dag? Hvad har Danmarks deltagelse i krigen betydet for danskernes selvforståelse? Hvilke konsekvener har krigen haft for briterne, amerikanerne og ikke mindst FN? Og hvordan ser fremtiden ud? Er Irak på vej mod en ny borgerkrig? hvem er Irak-krigens egentlige vindere? Og hvad kommer krigens udfald til at betyde for evt. fremtidige interventioner?

Seneste artikler

  • Er Irak på kanten af en ny borgerkrig?

    21. marts 2013
    De etniske og sekteriske spændinger vokser i dagens Irak, hvor shiitterne har sat sig tungt på magten. Men spørgsmålet er, om risikoen for en ny, blodig borgerkrig er overhængende
  • ’Hvordan kan vi skabe en sammenhængende, meningsfuld fortælling om de seneste ti år?’

    20. marts 2013
    USA’s invasion i 2003 nedbrød det gamle Irak. Men nu har flere af det irakiske samfunds mest ondartede kræfter samlet sig på ny. Resultatet er et frustrerende og demoraliserende dødvande, der har taget landets fremtid som gidsel
  • Tre lande i ét

    19. marts 2013
    Der er i virkeligheden tre lande i ét land. Kurdere i nord, shiaer i syd, og i midten er det primært sunnier. Nogle prøver at spille de forskellige grupper ud mod hinanden Men vi tror alle sammen på gud, og det er det vigtigste. Jeg er hverken sunni eller shia – jeg er muslim. Der er en opdeling på vej
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu