’Sælg de fossile aktier, før pengene er tabt’

Nu ruller en international kampagne for at få pensionskasser, byer, universiteter og andre investorer til at sælge deres aktier i olie- og kulselskaberne. Af hensyn til klimaet skal de fleste af de fossile reserver forblive i undergrunden, og når det går op for markedet, brister den fossile aktieboble. De første universiteter og byer i USA er på vej til at sælge deres aktier
Mange pensionskasser, universiteter, byer, kommuner, stater m.fl. har købt aktier i fossile energi- og mineselskaber som dette anlæg til udvinding af tjæresand i Alberta, Canada. Og det kan blive et problem både for miljøet og investorerne, for værdierne risikerer at fordufte.

Mange pensionskasser, universiteter, byer, kommuner, stater m.fl. har købt aktier i fossile energi- og mineselskaber som dette anlæg til udvinding af tjæresand i Alberta, Canada. Og det kan blive et problem både for miljøet og investorerne, for værdierne risikerer at fordufte.

Mark Ralston
26. marts 2013

En velkendt molbohistorie lyder således: En stork spankulerede rundt på en mark og trådte kornet ned. Molboerne var bekymrede og besluttede at sende hyrden ind i marken for at jage storken væk – indtil de opdagede, hvor store fødder han i virkeligheden havde. Hyrden ville jo trampe endnu mere korn ned end storken. Gode råd var dyre, indtil én af molboerne fandt løsningen: Man tog markleddet af og satte hyrden op på det, hvorefter otte mand bar ham ind i marken, så han kunne jage storken væk. Problemet blev løst, uden at hyrden trampede korn ned overhovedet. Molboerne var fornøjede.

Den amerikanske klimaaktivist og forfatter Bill McKibben kender næppe de gamle danske molbohistorier, så han nøjes med at bruge betegnelsen »absurd«, når han skal karakterisere vore dages forsøg på at jage en truende fossil energikrise væk. I bestræbelsen på at afværge knaphed på olie har man nu kastet sig over de såkaldt ukonventionelle oliereserver – bl.a. tjæresand og olieskifer – og lidet er man opmærksom på, at forbruget af fossil energi til at udvinde denne svært tilgængelige fossile reserve vokser og vokser. I nogle tilfælde hævdes det endda, at den er på vej til at æde hele gevinsten op. Og værre: Mange økonomiske aktører – pensionskasser, universiteter, byer, kommuner, stater m.fl. – placerer via aktiekøb deres formuer i selskaberne bag de nye projekter, blot for med tiden at skulle betale de store nye omkostninger, som selvsamme projekter påfører samfundet. Omkostninger såsom direkte forurening fra udvindingsprojekterne, efterfølgende tab ved tørke, oversvømmelser og andre ekstreme klimabetingede vejrfænomener samt udgifter til kostbar tilpasning til forestående klimaforandringer: nye diger, større kloakker, stærkere bygninger, ændret infrastruktur.

»Ikke mindst byer kan være med til at anskueliggøre absurditeten ved med den ene hånd at bruge enorme summer på at bygge diger mod havet, samtidig med at man investerer i selskaberne, der gør dem nødvendige,« sagde Bill McKibben forleden til online-magasinet Yale Environment 360.

Risiko for CO2-boble

McKibben, som har stiftet den internationale klimabevægelse 350.org, har søsat en omfattende kampagne i USA for at få investorer til at vende de fossile energiselskaber ryggen. Dvs. afhænde aktieposterne i olie- og kulselskaber.

»Logikken bag afhændelse kunne ikke være mere enkel: Hvis det er forkert at ødelægge klimaet, er det forkert at profitere af selvsamme ødelæggelse,« ræsonnerer Bill McKibben.

Argumentationen bag kampagnen er dobbelt: Både etisk og økonomisk. Ledende klimaforskere har beregnet, at menneskeheden har et resterende CO2-budget på 565 mia. ton frem til 2050. Der må ikke udledes mere, hvis der skal være en rimelig chance for at holde sig under den FN-vedtagne smertetærskel for global opvarmning på to grader. De kendte fossile energireserver, som ejes af private eller nationale selskaber og definerer disses værdi på børserne, er imidlertid på, hvad der svarer til 2.795 mia. ton CO2, hvis de udvindes og brændes af. Det indebærer, siger forskerne, at hele 80 procent af de kendte reserver må forblive i undergrunden, hvis klimamålet skal respekteres.

I den situation er det ifølge den ny kampagne uetisk at støtte og profitere på de selskaber, der vil hente det hele op og dermed bringe opvarmningen langt hinsides de to grader. Dertil er det at spille økonomisk hasard, for når klimasituationen tilspidses, og der på et tidspunkt begynder at komme restriktioner mod at hente nye forekomster af olie, gas og kul op, så vil de fossile energiselskabers aktier vise sig at være, hvad fagfolk kalder ‘stranded assets’: værdipapirer, hvis værdi pludselig fordufter. Dvs. endnu en finansiel boble.

Det beskrev energi- og finanssektoreksperter sidste år i rapporten Unburnable Carbon fra det såkaldte Carbon Tracker Initiative.

»Vi er overbeviste om, at investorer er nødt til at reagere på denne systemiske risiko for deres aktiebeholdninger og den trussel om en CO2-boble, der brister, som den indebærer,« hed det i rapporten.

Markedsværdien truet

Siden har andre advaret om det samme. Verdens næststørste bank, britiske HSBC, tager i en ny rapport afsæt i en vurdering fra Det Internationale Energiagentur, der – ved at acceptere en lidt højere risiko for at overskride to-graders-målet – når frem til, at to tredjedele af de kendte fossile reserver må blive i undergrunden.

Hvis man antager, at verden derfor skifter til en mere klimavenlig energiforsyning, så kan det ifølge HSBC betyde, at f.eks. 25 procent af olieselskabet BP’s reserver ender i kategorien ‘ikke-brændbare’. Olie- og gasreserverne har varierende lødighed, så mængdetab kan ikke direkte oversættes til værditab – målt på markedsværdi står norske Statoil ifølge HSBC til det største tab: 17 procent af selskabets markedsværdi står til at forsvinde.

Til konsekvenserne af de ‘ikke-brændbare’ reserver skal – ifølge HSBC – lægges faldende priser på de fossile energikilder, fordi det vil være konsekvensen af den faldende efterspørgsel, der vil følge med den nødvendige, strammere klimapolitik.

»Lægger man dette til de værdier, der er i fare på grund af de ikke-brændbare reserver, vil det svare til 40-60 procent af markedsværdien for de berørte selskaber,« skriver HSBC.

Banken forudser, at en række planlagte projekter derfor vil blive aflyst, og at de dyreste vil ryge først – herunder projekter om olieudvinding fra tjæresand og olieskifer.

Nick Robins, chef for HSBC’s klimacenter, påpeger, at det er helt efter bogen, at udviklingen gør bestemte produkter irrelevante og de dermed forbundne værdier værdiløse.

»Spørgsmålet (når det gælder de fossile brændsler, red.) er ikke, om dette vil ske. Det vil det. Pensionsselskaber er blevet ramt, da dot.com- og boligboblen bristede. De vil blive ramt af dette,« siger Robins.

HSBC har nu sammen med andre skudt penge i et forskningsprojekt på Oxford University, som skal granske, hvilke andre værdier og investeringsobjekter tilhørende den fossile æra som vil ende med at blive værdiløse i takt med, at klima- og ressourcekrise nødvendiggør omstillinger. Projektets resultater skal hjælpe pensionskasser og andre investorer til at skifte fra taberpapirer til vinderpapirer, inden værdierne forsvinder.

Studerende i front

Det er det samme, kampagnen søsat af Bill McKibben tilstræber. At hjælpe investorerne ud af den fossile energisektor, mens tid er – for klimaets skyld og for dem selv som investorer.

Kampagnen startede med massemøder arrangeret af 350.org i 21 amerikanske stater før årsskiftet, og den har nu slået effektivt rod blandt især amerikanske universiteters studenterorganisationer. Universiteter og andre højere læreanstalter ejer sammenlagt for omkring 10 mia. dollar aktier i fossile energi- og mineselskaber.

»Da vi afsluttede (mødeturneen, red.) i Salt Lake City i december, var (studenterorganisationer ved, red.) 192 højere læreanstalter på vej med aktive kampagner for aktiesalg, et antal, der siden er vokset til 256,« skrev McKibben sidst i februar i magasinet Rolling Stone.

»Vi har endda opnået nogle hurtige sejre. Tre højere læreanstalter – University College i Maine, Hampshire College i Massachusetts og Sterling College i Vermont – har skilt sig af med deres porteføljer af aktier i fossil energi.«

For to uger siden besluttede ledelsen for College of The Atlantic i Maine at følge de studerendes opfordring og skilte sig med øjeblikkelig virkning af med aktierne i den fossile energiindustri. Forleden sendte studenterorganisationer fra 26 universitetsområder i Californien en fælles appel til University of Californias bestyrelse om at sætte aktiesalg på dagsordenen til bestyrelsesmødet i maj. Mange andre steder i USA planlægges kampagner og vedtages resolutioner til universitetsledelser om at sælge ud. Nok så opsigtsvækkende er en beslutning i millionbyen Seattle om at holde sig fra fossile aktieinvesteringer: »Byens kapital er i dag ikke investeret i fossile energiselskaber, og jeg har allerede meddelt, at vi vil afholde os fra noget sådant i fremtiden,« skrev borgmester Mike McGinn i et brev til byens to største pensionsselskaber, som han anmoder om »at afstå fra fremtidige investeringer i fossile energiselskaber og om at indlede processen med at dirigere vore pensionsporteføljer væk fra disse selskaber.«

Den ene af pensionskasserne, Seattle City Employees’ Retirement System, har på sit møde i februar indledt en proces, der skal forholde sig til anmodningen »uden at skade investeringsporteføljen.«

I San Francisco, Portland, St. Louis og New York City debatteres afhændelse af fossile aktier, og i delstaten Vermonts senat ligger et resolutionsforslag om det samme.

CO2-neutrale kirker

Også i kirkelige kredse er kampagnen begyndt at rulle. Det protestantiske trossamfund United Church of Christ med 1,2 mio. medlemmer og 5.600 kirker har tidligere besluttet, at kirkerne skal sigte mod at være CO2-neutrale i 2016, og til juni skal man stemme om et forslag om at afhænde trossamfundets aktiepostering i fossile selskaber.

To sammenslutninger af socialt ansvarlige aktieejere i USA har stillet resolutionsforslag til generalforsamlingen i to kulselskaber, Consol Energy og Alpha Natural Resources, om at selskaberne skal gøre rede for risikoen for aktionærer forbundet med en CO2-bobles mulige bristen. Tilsvarende har aktionærer hos banken PNC Financial sat et resolutionsforslag på dagsordenen om at få kortlagt risikoen forbundet med bankens fossile investeringer.

Kampagnen i USA har inspireret til debat og aktivitet i Canada, Australien, Norge og Sverige, hvor det store pensionsselskab Folksam registrerer bekymring hos pensionskunderne over Folksams investeringer i norske Statoils aktiviteter i tjæresandsproduktion i Alberta, Canada.

Endnu er kampagnens aktører på universiteter og andre steder som en dråbe i havet blandt aktieejere i olie- og kulselskaberne. Det salg af aktier, som p.t. er på tale, kan næppe mærkes i den fossile industri. Men trods overmagten er Bill McKibben fuld af håb.

»Her er, hvad jeg godt vil vædde på: De unge vil vinde, og når de gør det, vil det betyde noget,« skriver han i Rolling Stone.

Samtidig påpeger han, at den amerikanske kongres er handlingslammet af politiske modsætninger, og at det sætter andre aktører i fokus.

»Med Washington blokeret er læreanstalterne pludselig kommet i frontlinjen af klimakampen – et sted, hvor man vil gøre op med det status quo, der ødelægger planeten. Kampagnen for salg af fossile energiaktier kom ud af intet i efteråret og er pludselig blevet den største studenterbevægelse i årtier.«

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

Hvis det går for hurtigt med at "dræne" olieindustrien for kapital, så falder vedlgeholdesen af anlæggene og dermed produktionen INDEN alternativerne er på plads til at erstatte olien - og i "mellemperioden" vil vi så få nogel ruinerende energipriser.

Når vi er sluppet af med olien som energikilde ( jo hurtigere jo bedre), så vil en del lande med "olie-økonomier" ( Rusland, Saudi Arabien,Venezuela m fl) gå konkurs, så der kommer noglegeo-politiske spændinger

Brugerbillede for Dennis Berg

Robert Kroll:
Alt hvad der er nødvendigt, vil blive vedligeholdt. Det kan jo ikke være anderledes.

Istedet vil den manglende kapital betyde, at der ikke kan eftersøges nye forekomster, samt bygges ny infrastruktur til udvinding og afbrænding.
Og det er jo godt nok.

Vi har allerede teknologien til at erstatte den fossile energi, det er bare om at få implementeret den hurtigst muligt.

Brugerbillede for Claus Sønderkøge

Det er ulideligt at blive ved med at høre disse dommedagsscenarier placeret af lobbyorganisationer.

Pensionsmilliarder flytter sig, og flytter sig hurtigt, efter afkast. Og kun det, det er de lovmæssigt forpligtet til.

Derfor er det dem som finansierer børnearbejde, regnskovsfældning, våbenproduktion, olieudvinding og valutaspekulation. Kort sagt de tavse milliarder finansierer de samfundsaktiviteter vi finder nødvendige men ikke synes om at blive konfronteret med. Derfor agerer de normalt udenfor aktiemarkedederne.

Den fossile energi har en stor fremtid for sig, ikke mindst fordi teknologien udvikles så en større del af felterne kan udnyttes og forbrugerne bliver mere energieffektive.

Artiklens pointe er ren sekterisk ønsketænkning. Jeg ville ønske de havde ret, men det har de ikke.

Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark

Brugerbillede for Nic Pedersen

@Lise Lotte R

"når nogle pensionselskaber og universiteter og andre aktieindehavere sælger og afhænder deres aktier i den fossile industri - hvem køber dem så???"

Det gør de, som tror på at de på et senere tidspunkt vil være mere værd end sælgerne solgte dem for!

Hvis disse købere tager fejl så har de dummet sig, lige Fatter, der red til marked på en hest og kom hjem med en pose rådne æbler (han havde så en forstående kone)

Hvis sælgerne tager fejl, så dummer de sig ligesom f.eks den britiske regering for nogle år tilbage, som solgte ud af alt det guld de havde liggende, lige før det steg til himmels (eller rettere papirpengene faldt).

Så pensionskunderne kan bleve enten glade eller meget kede af det (hvis de ikke har nogle MEGET forstående koner/mænd.
(og her er jeg så enig med Claus Sønderkøge ovenfor, men kun tiden kan give svar!)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Pedersen

@ Claus Sønderkøge: Det er fair nok at du er træt af disse dommedags-profetier, men de bliver de jo ikke mindre sandsynlige af. At de er placeret af lobbyorganisationer kan jeg ikke lige lure hvor du har fra; artiklen er skrevet af Jørgen Steen Nielsen, der jo længe har været kendt som en engageret miljø-skribent, men at han er sponsoreret af en organisation kender jeg ikke til, gider du uddybe?
Du har ret i at pensions-milliarderne er de interessante og at de søger højt afkast. Der vil du lade det ligge fornemmer jeg, men jeg er da taknemmelig for at der er kræfter der arbejder for at disse pensionspenge ses efter i sømmene hvad investerings-emner angår. Kun fordi der var organisationer og enkeltpersoner - feks journalister - der gik ind i arbejdet med at bandlyse producenter af klyngebomber og firmaer der groft benytter børnearbejdere, har adskillige pensions-kasser stoppet opkøb af disse firmaers aktier. Denne artikels emne ser jeg som den samme bevægelse, et langt sejt træk for at skabe en fremtid sammen. Så lad da endeligt dem der arbejder konstruktivt arbejde videre og støt dem så vidt muligt. I al beskedenhed har jeg sat en del min pension i Andelskassen Merkurs pensionsordning, derved ved jeg at jeg støtter en reel investering, altså en der også tager vare på konstruktive tiltag i samfundet. Er det ikke bedre at tænde et lys end at sukke over mørket?

Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er pengenes vandring, der bestemmer overskuddet - når der satses på én ting frem for en anden, bliver den ting, der satses på, det, der stiger i værdi. Investering er ikke en passiv aktivitet uden konsekvenser. Stop investeringen i våbenindustrien, og vi vil være et problem kvit på ingen tid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Vedsegaard

Godt alle ikke er blåøjede - som Jesper Wendt..

Nu tror jeg ikke skræk-historier har nogen som helst effekt, det han kun reel underbygget oplysning.
Men, et fakta er at mange bliver udsat for bilers udstødning, hvorved man indånder diverse partikler for ikke at tale om stanken, eller larmen fra biler i sig selv, risiko for at blive kørt ned og andre ulemper der kommer fra fossile brændstoffer.

De ulemper alene må være rigeligt til at standse udvinding, hvilket også er rigeligt grund til at hjælpe Grønland så øen ikke bliver udnyttet på det groveste og verdens største losseplads bliver efterladt.

Hvad vi skal have i stedet for? Naturligvis vind, sol og vand som eneste kilder til energi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Min første tanke var - og det er nok helt forkert - at her kan klimaet hjælpes med kapitalistiske midler. Tabere i spillet er uundgåeligt, men de onde taber og de gode vinder, hvis der kommer fart i processen. Og kommer der fart over feltet, og hysteriet breder sig, har vi et Wall-Street-crash. Og Esplanade problemer. A.P. Både udvinder og transporterer. Skrap medicin. Bobler er ikke langsomme.
Kapitalisme er hverken ond eller god. Det er mennesker, der besidder de egenskaber. Artiklen beskriver den gode, idealistiske del, der sikkert vil vise sig at være lille og betydningsløs, desværre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Så er der billige energiaktier til kineserne og kapitalisterne, som ved at deres system pt. er afhængigt af fossile brændsler.

Hvis man regner lidt på de 565 mia. ton CO2, som Jørgen Steen Nielsen nævner og ligger nogle fuldt rimelige antagelser og betingelser, når man frem til at annex1-landene (de rige lande, os!) skal nedskære deres CO2-udledninger ned med 10%/p.a.
Det betyder, at vi er nødt til at lave samfundet om. Det er simpelthen ikke muligt at bringe fuldt bæredygtige vedvarende energikilder på markedet i det tempo, og da slet ikke uden statslig indgriben og styring. Hele diskussionen er smårådden, fordi den ikke tager tidsfaktoren og de realøkonomiske forhold i betragtning. Det er et luftkastel, at kapitalismen kan overleve overholdelsen af 2-graders-målet, mens det er yderst realistisk at mange af jordens indbyggere ikke kan overleve overskridelsen af dette mål. Lad os komme til sagen: 10% pa, hvordan gør vi det? Det er ikke en teknisk diskussion, men en prioriteringsøvelse. Hvad kan vi undvære hvis det handler om vore efterkommeres overlevelse?

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Nic P.

Tak for svar og oplysning.
Der skal altså være nogen, som vil købe aktierne og tro på at de stiger i værdi. Det var, hvad jeg regnede med. Men hvis der ikke er så mange interesserede i at købe aktierne, falder de vel i værdi.. indtil ingen vil købe dem. Og det kan så vare løøøønge, det ved jeg godt.

Men hvad-nu-hvis vi når dertil, at ingen vil købe,
men der står masser der vil sælge, så er det ligesom en konkurrence om at smide en overophedet sten ned gennem en kæde af hænder, og dem som står sidst i kæden, brænder nallerne - ikk?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

@Lise Lotte R.

"Men hvad-nu-hvis vi når dertil, at ingen vil købe,
men der står masser der vil sælge, så er det ligesom en konkurrence om at smide en overophedet sten ned gennem en kæde af hænder, og dem som står sidst i kæden, brænder nallerne - ikk?"

Jo, lige præcis. Du har fanget den 100%!

Lidt lige som at være aktionær i en karetmagervirksomhed lige før Henry Ford startede op, ansat i Damernes Magasin i Matador, eller være ung borger i et vestligt velfærdssamfund nu! ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

@ Niels-Holger

"Det er et luftkastel, at kapitalismen kan overleve overholdelsen af 2-graders-målet, mens det er yderst realistisk at mange af jordens indbyggere ikke kan overleve overskridelsen af dette mål. "

Jamen, så lad os da køre klatten ud, ihvertfald som diskussion.

Hvem siger at alle jordens mennesker skal overleve denne overskridelse?
Planeten fungerede mig bekendt udmærket med 3 milliarder i min skoletid og ca. 1 milliard omkring 1900. Nu er vi vist 7-8?
Hvilket system de overlevende så har/skal have, kan de jo diskutere, når de får overskud til det.
Alt det der drømmeri med at kunne kontrollere alt, alle og nu sågar klimaet holder jo bare ikke, når mennesket ikke engang kan kontrollere sin egen (selvdestruktive?) formering.
Prioritering ER bare ikke de fleste menneskers stærke side. Især ikke kollektivt.

Så det er måske godtnok, hvis kineserne får mere at sige i verden. De har trods alt indset problemet og prøvet at gøre noget praktisk ved det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Endelig en trovaerdig historie fra Joergen Steen Nielsen - det er jo skraekkeligt for mange mennesker der paa denne maade risikerer at miste deres sparpenge.

Hvis Informations debatoerer eller deres naermeste skulle besidde saadanne aktier, kan jeg diskret meddele, at jeg har adgang til en fond der er i stand til hjaelpe. Fonden kan naturligvis ikke betale den fulde markedsvaerdi - men god betaling gives stadigvaek indenfor fondens raaderum. Lad os haabe det raekker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Nej igen Peter Hansen.

Overforgroede bestande, der har overudnyttet deres habitat VIL opleve naturlig regulering (massedød).
Menneskeheden ER en bestand, som ikke kan unddrage sig naturens love, hvad "vi" så end måtte forestille os i vores selvovervurdering.
Så kan man højest håbe på at have levet i heldige tider, er jeg bange for.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Peter Hansen

Ressourserne havde været aldeles til overflod, hvis "mennesket" havde iværksat prævention før/samtidigt med bekæmpelse af børnedødelighed. Det er bare et faktum!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Nej, det er det ikke, Nic Pedersen, sålænge vi kasserer mere i vores ende af verden, end der mangler i den ende, hvor folk sulter og dør af banale sygdomme.
Som bekendt var der i 1960 1 mia, der levede på sultegrænsen - der er vist 800 mio nu, men det er altså efter en næstenfordobling af jordens befolkning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Nic Pedersen

'Planeten fungerede mig bekendt udmærket med 3 milliarder i min skoletid og ca. 1 milliard omkring 1900. Nu er vi vist 7-8?' Bortset fra, at det er en vrøvlesætning, som indikerer, at menneskearten er skabt netop for at være planetens tjenere, så rejser den spørgsmålet om du, Nic Pedersen, stiller dig til rådighed. Hvis vi alle levede som en gennemsnitlig inder (CO2-mæssigt), havde vi endnu ikke opdaget hvilken overhængende fare vi befinder os i. Jeg skrev før, at diskussionen ikke er teknisk, men den er heller ikke moralsk. Den er og bliver politisk og prioriteringsmæssig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Niels-Holger Nielsen

du lever og VIL ikke med din gode vilje leve som en genemsnitlig inder, hverken af klima- eller solidaritetsmæssige årsager, så stop dog med det frelste hyklerpis, rent ud sagt!
(sætningen er forresten ikke en indikation af, at menneskearten skulle være planetens tjenere. Men de er f... heller ikke dens herrer, hvilket mange af dens humanoide tosser dog synes at tro)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Grunden til at jeg nævner inderne og afrikanerne er, at konsekvensen af dine synspunkter er, at det er dem, der er 'for mange'. Hvad med de rigeste 10% som er ansvarlige for halvdelen af verdens CO2-udledninger? Vi er formodentlig enige om at systemet er ikke-bæredygtigt. Hvorfor er dit svar, at vi ikke kan gøre noget ved det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Ole Kvint

Klimakampen kræver klimasoldater og disse er Klimaterrorist som udøver Klimaterror ikke for at blive klimamartyrer, men for at redde jorden for undergang. Det er lige meget om man dør for Klimakampen, for man dør alligevel når jorden går under.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Niel-Holger,

"Hvorfor er dit svar, at vi ikke kan gøre noget ved det?"

Godt og f.. stort spørgsmål!
Skal prøve (der kan skrives bøger om det):

1.: "vi" er ikke indere og kinesere osv. og har ikke samme interesser (på kort sigt)
2.: ikke kun "de" er for mange. Hvorfor skulle Danmark have flere indbyggere end anno f.eks 1900?

Det korte af det lange er, at mennesker er pissedumme, -grådige og kortsynede uanset småvariationer som farve, hår, samfundsindretning osv.

Derfor er det først og fremmest deres ANTAL, som udgør et problem, hvis man zoomer lidt ud.

Resten er småslagsmål mellem undergrupper af en problematisk dyreart.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

'(sætningen er forresten ikke en indikation af, at menneskearten skulle være planetens tjenere. Men de er f... heller ikke dens herrer, hvilket mange af dens humanoide tosser dog synes at tro)'

'We also need to end the hubris of man. We need to end the arrogance of man that he can control nature and solve the climate crisis with techno-fixes. Carbon markets, the monetary valuing of nature, “REDD[1]”, “Green economy”, GMOs, agro-fuels, synthetic biology, nuclear projects, geo-engineering are all false solutions because they reinforce the misguided belief that humans can control nature through technology. It is also based on the false premise that the capitalist system and free market can solve the climate crisis that it has created by putting a price and commodifying the functions of nature. Instead of recognizing the limits of man and markets, they encourage suicidal technologies and promote new speculative derivative markets on nature.'

Pablo Solón: How can we overcome the climate crisis?

Pablo Solon

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

'The biggest force of capitalism is inertia. To change the system we need to recover our ability to dream, we need to learn from our roots, recover experiences from indigenous people like the “Vivir Bien,” embrace alternatives like food sovereignty, defend our commons from privatization, promote the democratization of energy and most important of all, imagine a world where the rights of humans and Nature are respected.' ss

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tarje Bargheer

Det er et komplekst spil at forsøge at påvirke det kapitalistiske system indefra.

Når først aktierne er på markedet, kan virksomheden i sin daglige drift ikke mærke at aktiekursen svinger fordi aktier skifter hænder. Der hvor en vigende aktiekurs virkelig batter for virksomhedens drift er når den laver aktie-emmisioner for at igangsætte nye investeringer; hvis virksomheden ikke føler at aktiekursen afspejler deres reelle værdi vil de være meget tilbageholdende med sådan nogle emmision; at holde aktiekursen lav virker altså tilsyneladende som et drabeligt middel til at fjerne initiativet for nye olie-investeringer -- problemet er imidlertid at virksomheden har masser af håndtag at dreje på for at imødegå mangel på etiske investorer; det mest åbenlyse er at øge det årlige afkast på aktierne så det bliver mere lukrativt for uetiske investorer at holde på aktien.

Så længe der er politisk stagnation og der reelt set ikke er nogen der tør forbyde virksomhederne at hente olie op, på trods af alle de absurditeter artiklen nævner - vil virksomheden altså let kunne tiltrække uetiske investorer til at holde deres nye investeringer igang. Olieselskaberne bugner med penge og at øge aktieafkastet betyder forsvindende lidt på deres regnskaber. Alt i alt er resultatet flere penge i hænderne på uetiske investorer - og samtidig vil der være flere uetiske personer der har ejerskab af de her virksomheder der trods alt spiller en vigtig rolle i vores forsøg på at holde sammen på jorden; hvis olieselskaberne alene har aktie-ejere med profit for øje kan man fx. tænke sig at de vil begynde at trække de grønne initiativer de fleste olieselskaber store olieselskaber trods alt arbejder med tilbage.

Mit hjerte er helt klart for at flere handler etisk på aktie-markederne; man kan håbe på at der er tilstrækkeligt med etiske aktører der kan tænke ud over deres egen direkte profit til at det rent faktisk kan mærkes, men jeg tvivler på at vi er kommet ud over den menneskelige grådighed i vores udvikling endnu. Jeg støtter sagen fordi jeg synger 'Til ungdommen/kringsat af fjender' til alle de børn jeg omgås -- og det er et stærkt budskab til politikerne at græsrødderne signalerer at man ikke vil støtte det absurde spil; muligvis tør politikerne mere hvis de kan se at deres vælgere også tør? Et eller andet må man sgu' forsøge sig med, men jeg tror ikke på at det har en chance for at putte nogle reelle dæmpere på virksomhederne der trods alt bare agerer inde for de spilleregler de er givet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Niels-Holger

"Hvorfor diskuterer du så med mig? Hvorfor overvejer du noget som helst med dig selv?"

Jeg bruger meget tid på at tænke og overveje. Det er et formål i sig selv! ;-)
Og det er så berigende at debatere med med folk, som har forstand til at diskutere deres egen hellighed, hvor overbeviste de end er! ;-)

anbefalede denne kommentar

Sider