’Sælg de fossile aktier, før pengene er tabt’

Nu ruller en international kampagne for at få pensionskasser, byer, universiteter og andre investorer til at sælge deres aktier i olie- og kulselskaberne. Af hensyn til klimaet skal de fleste af de fossile reserver forblive i undergrunden, og når det går op for markedet, brister den fossile aktieboble. De første universiteter og byer i USA er på vej til at sælge deres aktier
Mange pensionskasser, universiteter, byer, kommuner, stater m.fl. har købt aktier i fossile energi- og mineselskaber som dette anlæg til udvinding af tjæresand i Alberta, Canada. Og det kan blive et problem både for miljøet og investorerne, for værdierne risikerer at fordufte.

Mange pensionskasser, universiteter, byer, kommuner, stater m.fl. har købt aktier i fossile energi- og mineselskaber som dette anlæg til udvinding af tjæresand i Alberta, Canada. Og det kan blive et problem både for miljøet og investorerne, for værdierne risikerer at fordufte.

Mark Ralston
26. marts 2013

En velkendt molbohistorie lyder således: En stork spankulerede rundt på en mark og trådte kornet ned. Molboerne var bekymrede og besluttede at sende hyrden ind i marken for at jage storken væk – indtil de opdagede, hvor store fødder han i virkeligheden havde. Hyrden ville jo trampe endnu mere korn ned end storken. Gode råd var dyre, indtil én af molboerne fandt løsningen: Man tog markleddet af og satte hyrden op på det, hvorefter otte mand bar ham ind i marken, så han kunne jage storken væk. Problemet blev løst, uden at hyrden trampede korn ned overhovedet. Molboerne var fornøjede.

Den amerikanske klimaaktivist og forfatter Bill McKibben kender næppe de gamle danske molbohistorier, så han nøjes med at bruge betegnelsen »absurd«, når han skal karakterisere vore dages forsøg på at jage en truende fossil energikrise væk. I bestræbelsen på at afværge knaphed på olie har man nu kastet sig over de såkaldt ukonventionelle oliereserver – bl.a. tjæresand og olieskifer – og lidet er man opmærksom på, at forbruget af fossil energi til at udvinde denne svært tilgængelige fossile reserve vokser og vokser. I nogle tilfælde hævdes det endda, at den er på vej til at æde hele gevinsten op. Og værre: Mange økonomiske aktører – pensionskasser, universiteter, byer, kommuner, stater m.fl. – placerer via aktiekøb deres formuer i selskaberne bag de nye projekter, blot for med tiden at skulle betale de store nye omkostninger, som selvsamme projekter påfører samfundet. Omkostninger såsom direkte forurening fra udvindingsprojekterne, efterfølgende tab ved tørke, oversvømmelser og andre ekstreme klimabetingede vejrfænomener samt udgifter til kostbar tilpasning til forestående klimaforandringer: nye diger, større kloakker, stærkere bygninger, ændret infrastruktur.

»Ikke mindst byer kan være med til at anskueliggøre absurditeten ved med den ene hånd at bruge enorme summer på at bygge diger mod havet, samtidig med at man investerer i selskaberne, der gør dem nødvendige,« sagde Bill McKibben forleden til online-magasinet Yale Environment 360.

Risiko for CO2-boble

McKibben, som har stiftet den internationale klimabevægelse 350.org, har søsat en omfattende kampagne i USA for at få investorer til at vende de fossile energiselskaber ryggen. Dvs. afhænde aktieposterne i olie- og kulselskaber.

»Logikken bag afhændelse kunne ikke være mere enkel: Hvis det er forkert at ødelægge klimaet, er det forkert at profitere af selvsamme ødelæggelse,« ræsonnerer Bill McKibben.

Argumentationen bag kampagnen er dobbelt: Både etisk og økonomisk. Ledende klimaforskere har beregnet, at menneskeheden har et resterende CO2-budget på 565 mia. ton frem til 2050. Der må ikke udledes mere, hvis der skal være en rimelig chance for at holde sig under den FN-vedtagne smertetærskel for global opvarmning på to grader. De kendte fossile energireserver, som ejes af private eller nationale selskaber og definerer disses værdi på børserne, er imidlertid på, hvad der svarer til 2.795 mia. ton CO2, hvis de udvindes og brændes af. Det indebærer, siger forskerne, at hele 80 procent af de kendte reserver må forblive i undergrunden, hvis klimamålet skal respekteres.

I den situation er det ifølge den ny kampagne uetisk at støtte og profitere på de selskaber, der vil hente det hele op og dermed bringe opvarmningen langt hinsides de to grader. Dertil er det at spille økonomisk hasard, for når klimasituationen tilspidses, og der på et tidspunkt begynder at komme restriktioner mod at hente nye forekomster af olie, gas og kul op, så vil de fossile energiselskabers aktier vise sig at være, hvad fagfolk kalder ‘stranded assets’: værdipapirer, hvis værdi pludselig fordufter. Dvs. endnu en finansiel boble.

Det beskrev energi- og finanssektoreksperter sidste år i rapporten Unburnable Carbon fra det såkaldte Carbon Tracker Initiative.

»Vi er overbeviste om, at investorer er nødt til at reagere på denne systemiske risiko for deres aktiebeholdninger og den trussel om en CO2-boble, der brister, som den indebærer,« hed det i rapporten.

Markedsværdien truet

Siden har andre advaret om det samme. Verdens næststørste bank, britiske HSBC, tager i en ny rapport afsæt i en vurdering fra Det Internationale Energiagentur, der – ved at acceptere en lidt højere risiko for at overskride to-graders-målet – når frem til, at to tredjedele af de kendte fossile reserver må blive i undergrunden.

Hvis man antager, at verden derfor skifter til en mere klimavenlig energiforsyning, så kan det ifølge HSBC betyde, at f.eks. 25 procent af olieselskabet BP’s reserver ender i kategorien ‘ikke-brændbare’. Olie- og gasreserverne har varierende lødighed, så mængdetab kan ikke direkte oversættes til værditab – målt på markedsværdi står norske Statoil ifølge HSBC til det største tab: 17 procent af selskabets markedsværdi står til at forsvinde.

Til konsekvenserne af de ‘ikke-brændbare’ reserver skal – ifølge HSBC – lægges faldende priser på de fossile energikilder, fordi det vil være konsekvensen af den faldende efterspørgsel, der vil følge med den nødvendige, strammere klimapolitik.

»Lægger man dette til de værdier, der er i fare på grund af de ikke-brændbare reserver, vil det svare til 40-60 procent af markedsværdien for de berørte selskaber,« skriver HSBC.

Banken forudser, at en række planlagte projekter derfor vil blive aflyst, og at de dyreste vil ryge først – herunder projekter om olieudvinding fra tjæresand og olieskifer.

Nick Robins, chef for HSBC’s klimacenter, påpeger, at det er helt efter bogen, at udviklingen gør bestemte produkter irrelevante og de dermed forbundne værdier værdiløse.

»Spørgsmålet (når det gælder de fossile brændsler, red.) er ikke, om dette vil ske. Det vil det. Pensionsselskaber er blevet ramt, da dot.com- og boligboblen bristede. De vil blive ramt af dette,« siger Robins.

HSBC har nu sammen med andre skudt penge i et forskningsprojekt på Oxford University, som skal granske, hvilke andre værdier og investeringsobjekter tilhørende den fossile æra som vil ende med at blive værdiløse i takt med, at klima- og ressourcekrise nødvendiggør omstillinger. Projektets resultater skal hjælpe pensionskasser og andre investorer til at skifte fra taberpapirer til vinderpapirer, inden værdierne forsvinder.

Studerende i front

Det er det samme, kampagnen søsat af Bill McKibben tilstræber. At hjælpe investorerne ud af den fossile energisektor, mens tid er – for klimaets skyld og for dem selv som investorer.

Kampagnen startede med massemøder arrangeret af 350.org i 21 amerikanske stater før årsskiftet, og den har nu slået effektivt rod blandt især amerikanske universiteters studenterorganisationer. Universiteter og andre højere læreanstalter ejer sammenlagt for omkring 10 mia. dollar aktier i fossile energi- og mineselskaber.

»Da vi afsluttede (mødeturneen, red.) i Salt Lake City i december, var (studenterorganisationer ved, red.) 192 højere læreanstalter på vej med aktive kampagner for aktiesalg, et antal, der siden er vokset til 256,« skrev McKibben sidst i februar i magasinet Rolling Stone.

»Vi har endda opnået nogle hurtige sejre. Tre højere læreanstalter – University College i Maine, Hampshire College i Massachusetts og Sterling College i Vermont – har skilt sig af med deres porteføljer af aktier i fossil energi.«

For to uger siden besluttede ledelsen for College of The Atlantic i Maine at følge de studerendes opfordring og skilte sig med øjeblikkelig virkning af med aktierne i den fossile energiindustri. Forleden sendte studenterorganisationer fra 26 universitetsområder i Californien en fælles appel til University of Californias bestyrelse om at sætte aktiesalg på dagsordenen til bestyrelsesmødet i maj. Mange andre steder i USA planlægges kampagner og vedtages resolutioner til universitetsledelser om at sælge ud. Nok så opsigtsvækkende er en beslutning i millionbyen Seattle om at holde sig fra fossile aktieinvesteringer: »Byens kapital er i dag ikke investeret i fossile energiselskaber, og jeg har allerede meddelt, at vi vil afholde os fra noget sådant i fremtiden,« skrev borgmester Mike McGinn i et brev til byens to største pensionsselskaber, som han anmoder om »at afstå fra fremtidige investeringer i fossile energiselskaber og om at indlede processen med at dirigere vore pensionsporteføljer væk fra disse selskaber.«

Den ene af pensionskasserne, Seattle City Employees’ Retirement System, har på sit møde i februar indledt en proces, der skal forholde sig til anmodningen »uden at skade investeringsporteføljen.«

I San Francisco, Portland, St. Louis og New York City debatteres afhændelse af fossile aktier, og i delstaten Vermonts senat ligger et resolutionsforslag om det samme.

CO2-neutrale kirker

Også i kirkelige kredse er kampagnen begyndt at rulle. Det protestantiske trossamfund United Church of Christ med 1,2 mio. medlemmer og 5.600 kirker har tidligere besluttet, at kirkerne skal sigte mod at være CO2-neutrale i 2016, og til juni skal man stemme om et forslag om at afhænde trossamfundets aktiepostering i fossile selskaber.

To sammenslutninger af socialt ansvarlige aktieejere i USA har stillet resolutionsforslag til generalforsamlingen i to kulselskaber, Consol Energy og Alpha Natural Resources, om at selskaberne skal gøre rede for risikoen for aktionærer forbundet med en CO2-bobles mulige bristen. Tilsvarende har aktionærer hos banken PNC Financial sat et resolutionsforslag på dagsordenen om at få kortlagt risikoen forbundet med bankens fossile investeringer.

Kampagnen i USA har inspireret til debat og aktivitet i Canada, Australien, Norge og Sverige, hvor det store pensionsselskab Folksam registrerer bekymring hos pensionskunderne over Folksams investeringer i norske Statoils aktiviteter i tjæresandsproduktion i Alberta, Canada.

Endnu er kampagnens aktører på universiteter og andre steder som en dråbe i havet blandt aktieejere i olie- og kulselskaberne. Det salg af aktier, som p.t. er på tale, kan næppe mærkes i den fossile industri. Men trods overmagten er Bill McKibben fuld af håb.

»Her er, hvad jeg godt vil vædde på: De unge vil vinde, og når de gør det, vil det betyde noget,« skriver han i Rolling Stone.

Samtidig påpeger han, at den amerikanske kongres er handlingslammet af politiske modsætninger, og at det sætter andre aktører i fokus.

»Med Washington blokeret er læreanstalterne pludselig kommet i frontlinjen af klimakampen – et sted, hvor man vil gøre op med det status quo, der ødelægger planeten. Kampagnen for salg af fossile energiaktier kom ud af intet i efteråret og er pludselig blevet den største studenterbevægelse i årtier.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Brian Pietersen
    Brian Pietersen
  • Brugerbillede for Mona Jensen
    Mona Jensen
  • Brugerbillede for Leo Nygaard
    Leo Nygaard
  • Brugerbillede for Mik Aidt
    Mik Aidt
  • Brugerbillede for Anders Krog
    Anders Krog
  • Brugerbillede for Jens Høybye
    Jens Høybye
  • Brugerbillede for morten Hansen
    morten Hansen
  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
    Niels-Holger Nielsen
  • Brugerbillede for Morten Pedersen
    Morten Pedersen
  • Brugerbillede for Rasmus Knus
    Rasmus Knus
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for steen nielsen
    steen nielsen
  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
Brian Pietersen, Mona Jensen, Leo Nygaard, Mik Aidt, Anders Krog, Jens Høybye, morten Hansen, Olaf Tehrani, Niels-Holger Nielsen, Morten Pedersen, Rasmus Knus, Lise Lotte Rahbek, steen nielsen og Holger Madsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Jesper Friman

Det er jo altid godt at huske at enhver der begynder som investeringsraadgiver, som udgangspunkt vil klare sig som gennemsnittet i branchen - det kan man jo ikke sige om f.eks. blikkeslagere, her skal man nok have baade uddannelse, authorisation og erfaring hvis man vil undgaa fallit.

Et gammelt trick - men sig det ikke til nogen - er jo at give modsat rettede raad. Den ene kunde raades til at koebe og den anden til at saelge - kun den ene bliver glad, den anden sur. Men det betyder ingenting for han har ikke flere penge.

Brugerbillede for Nic Pedersen

Henrik Brøndum.,

du glemmer kun, at man også skal huske at tage gebyr for de tilrådede handler, men ellers er den god nok! ;-)

Brugerbillede for morten Hansen
morten Hansen

De gamle indianere havde s´gu ret, da de sagde til "den hvide mand" at; " først når den sidste fisk er fanget og den sidste fugl er fløjet, vil I forsrå, at man ikke kan spise penge".
Kortsigtede gevinster og" kan det betale sig?". Men hvad er omkostningerne - for klimaet, miljøet,helbred,samfund...?

Brugerbillede for Mona Jensen

Som tegn på, at "vi" betragter os som herrer over ikke kun Jorden, men også Universet, så jeg endnu et bevis herfor i dagens TV-avis, hvor to forskere fortalte om Månens lyksaligheder i form af helium-3 isotopen, som man har fundet deroppe, og som kan bruges til at udvinde en fuldstændig ren og miljøvenlig energi som vedvarende bliver gendannet.

Den ene forsker mente, at det vil kræve, at man fylder omkring 20 rumskibe årligt med dette materiale for at dække hele klodens energibehov, og at det vil kunne lade sig gøre at søsætte med en tidshorisont på 20 år.

Månen ejes (p.t.) ikke af nogen, men som den ene forsker nævnte, så var det kun et spørgsmål om tid før de "innovative" virksomheder, som vil forsøge sig med høstning af helium-3 deroppe, får koncession hertil.

Det var skidte nyheder for klimafolket, men naturligvis vand på kapitalismens mølle.

Sider