Læsetid: 5 min.

Skyerne samler sig over Kinas soleventyr

Kina er blevet dominerende inden for solenergi. Men Beijings store grønne ambitioner og finansielle støtte har skabt et skævvredet marked, der nu truer med at kvæle Kinas egne virksomheder. I denne uge gik Suntech, der tidligere var verdens største producent af solpaneler, bankerot, og hele sektoren er i fare, siger statsmedie
Der laves alt for mange solpaneler i Kina – især af firmaet Suntech Power, som gået konkurs.

Wang Dingchang

23. marts 2013

Shi Zhengrong blev kaldt Solkongen. På under et årti fik han gjort Suntech Power til verdens største producent af solpaneler til elproduktion, og selskabet blev en lysende stjerne i Kinas enorme sats på klimavenlig teknologi.

Selv blev Shi Zhengrong verdens første solcelle-milliardær, og hans ambitioner var store. I et interview med Information i 2009 forudså han, at Suntech inden for blot et årti ville være en energigigant på størrelse med BP eller Shell.

Men så godt endte det langtfra med at gå, for denne uge gik Suntech bankerot. En stor del af Shi Zhengrongs personlige formue er forduftet, han er blevet sparket ud af bestyrelsen for det selskab, han selv grundlagde – og ifølge kinesiske medier har myndighederne forbudt ham at forlade Kina, mens de undersøger mulige ulovligheder.

Nyhedsbureauet Xinhua, der kontrolleres af kommunistpartiet, skriver, at solnedgangen for Shi Zhengrong og Suntech »uden tvivl er et hårdt slag« og et ilde varsel for Kinas grønne energisektor. Den er ellers central for regeringens forsøg på at finde løsninger for at bekæmpe landets dødsensfarlige luftforurening, mindske afhængigheden af energileverancer fra udlandet, og ikke mindst håber Beijing, at sektoren kan tilføre landet store indtægter.

»De håb, som var knyttet til denne sektors vækst, er nu knust«, skriver Xinhua, der advarer om, at »hele industrien er i fare«.

Dominerende kraft

Regeringen har pumpet store summer i udviklingen af miljøteknologi, hvilket har fået miljøforkæmpere til at klappe i hænderne og håbe, at løsningen på klodens klimaproblem kan komme fra Kina.

Investeringerne har da også båret frugt. Mens Kinas producenter af solpaneler og vindmøller har tvunget mange udenlandske rivaler i knæ, har landet etableret sig som en dominerende kraft på verdensmarkedet.

Men regeringens store grønne ambitioner og store ekspansionsstrategi kan nu også ende med at kvæle mange af Kinas egne virksomheder – som det nu er sket med Suntech.

Den nu 50-årige Shi Zhengrong, der er uddannet elektroingeniør, grundlagde virksomheden i 2001. Han gik i gang på direkte opfordring fra den kinesiske provinsregering i Jiangsu – hvor han er født – og med løfte om en opstartsstøtte på seks mio. dollar. Og så gik det stærkt. Høj teknologi til lav pris gjorde, at Suntech hurtigt opsnappede markedsandele fra de mere etablerede, og dyrere, vestlige producenter. Virksomheden blev i 2005 det første kinesiske solcellefirma til at blive børsnoteret ved New York Stock Exchange. Mellem 2009 og 2011 mere end fordoblede Suntech sin årlige produktionskapacitet, og i 2011 nåede selskabets salg op på tre mia. dollar.

Og Shi Zhengrong opnåede udover rigdom også hæder. I 2007 kårede det amerikanske tidsskrift Time ham til at være en »miljøhelt«, og han blev beskrevet som manden, der for alvor startede Kinas soleventyr.

Stor statsstøtte

Men han er ikke alene om æren. Som mange andre af de nystartede kinesiske virksomheder inden for miljøteknologi, blev Suntech også overøset med støtte fra regeringen.

Lokalregeringer begyndte alle at konkurrere med hinanden om at tilbyde solcellevirksomheder stadig mere generøse subsidier, inklusiv gratis jord til at opføre fabrikker på og kontanter til research og teknologiudvikling. De statsejede banker oversvømmede industrien med lån til betydeligt lavere renter end dem, som konkurrenterne i Europa og USA havde adgang til.

Det var en boomende industri med stor statsstøtte. Og det førte til en eksplosion i antallet af kinesiske producenter og til en enorm produktionsforøgelse, som markedet dog simpelthen ikke var i stand til at absorbere. Der blev ikke skelet til, om der faktisk var nok kunder. Det vigtige var, at den hastigt voksende produktion fik BNP-tallene til at vokse – og de lokale kadrer kunne fremvise fremgang for en sektor, som centralregeringen prioriterede højt.

DGTM Research, et konsulentfirma for vedvarende energi, vurderede sidste år, at kinesiske virksomheder kunne producere solpaneler, som kunne generere 50 GW, men verdensmarkedet kunne kun opsuge halvt så meget.

Kinas alt for store produktion har skabt et alt for stort udbud, med den konsekvens, at en drabelig priskrig er brudt ud. Det har været positivt for forbrugerne, da den kinesiske ekspansion mellem 2008 og 2012 mindskede priserne på solpaneler med omkring 75 pct. Det har dog også drevet adskillige vestlige virksomheder ud af markedet, som kinesiske selskaber nu kontrollerer omkring 60 pct. af ifølge NPS Solarbuzz, et amerikansk firma, der researcher solenergi. Og i processen har Kina fået opbygget en solindustri til en værdi af 20 mia. dollar, som holder omkring en halv million kinesere beskæftigede i ca. 1.000 virksomheder.

Det lyder som en succeshistorie for Kina. Men de lavere markedspriser har også ført til stor uro i landet, hvor selskaberne har kæmpe underskud. Ifølge investeringsbanken Maxim Group havde Kinas 10 største børsnoterede producenter af solpaneler en samlet gæld på 17,5 mia. dollar i starten af sidste år.

The New York Times skriver, at fabrikanterne, pga. de pressede priser, lider tab på op til en dollar, for hver tre dollar, de sælger for.

»De bløder hver dag. Jo mere de sælger, desto flere penge taber de,« siger Ocean Yuan, præsident i Grape Solar, en amerikansk importør af solpaneler.

Et andet problem er, at den globale økonomiske krise har givet industrien en hård medfart. Og desuden har USA – til Beijings store utilfredshed – allerede indført en heftig straftold på kinesiske solpaneler med den begrundelse, at de sælges billigere end produktionsomkostningerne. EU overvejer lignende tiltag, som kan have en langt større negativ effekt på de kinesiske producenter, da EU-landene aftager 60 procent af Kinas eksport af solpaneler.

Støtte forsvinder

Mens den voldsomme uro på markedet har tvunget amerikanske og europæiske firmaer til at lægge om eller helt lukke ned, så har de kinesiske virksomheder dog hidtil næsten blindt kunnet stole på, at regeringen ville holde hånden under dem og støtte deres stadige ekspansion gennem subsidier eller adgang til billige lån i statsbankerne. Og bl.a. Suntech har inden for de sidste år optaget enorme lån. Men nu lader der til, at regeringen siger stop. I december meddelte den, at den ville lukke for pengetilførslen til virksomheder med tab, og i stedet opfordrede Beijing virksomhederne til at fusionere og antydede, at det var nødvendigt at nogle af de kinesiske selskaber gik nedenom og hjem for at gøre industrien mere bæredygtig.

Og med Suntechs bankerot lader det til, at regeringen mener det alvorligt. Otte kinesiske banker bad onsdag domstolen om at erklære selskabet insolvent, efter det i sidste uge ikke var i stand til at betale 541 mio. dollar til obligationsejere.

Shi Zhengrong er heller ikke meget værd længere. For få år siden havde han en formue på ca. tre mia. dollar. Nu vurderes den til at være nede på 62 mio. dollar.

Men der kommer dog også godt nyt for producenterne af solpaneler i Kina. Regeringen opjusterede i sidste uge sine planer for installeret solenergi i landet, så solen i 2015 skal generere 35 GW – sammenlignet med 6,5 GW i 2012. Og den nationale energiadministration siger, at der i 2020 vil være 60 gange mere elektricitet genereret af solpaneler end i 2010.

Så der burde være gode muligheder for de kinesiske virksomheder, der ender med at overleve.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johannes Lund
  • Per Torbensen
  • Niels-Simon Larsen
Johannes Lund, Per Torbensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når Kina oplever ufattelig forurening i sine millionbyer, så er det en fejludvikling - og kommunismens skyld. Når kapitalistiske millionbyer oplever en tilsvarende forurening, så er det noget uundgåeligt hvis vi vil have velstand. Hvis kinesiske virksomheder opnår markedsmonopol så er det en fejludvikling - og kommunismens skyld. Når kapitalistiske virksomheder opnår tilsvarende markedsmonopol, så er det et resultat af prisbevidsthed og global arbejdsdeling.

Det er muligt at økonomi er en eksakt videnskab, men det er journalistik tydeligvis ikke...

Niels Mosbak, Morten Lind, Lise Lotte Rahbek, Claus Jørgensen, Ulf Timmermann, Michael Kongstad Nielsen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Atkins - hvordan kan du sende en kommentar afsted den 22. marts til en artikel, der er udgivet den 23. marts ?

Claus Sønderkøge

Som med al anden energiforsyning kræves planlægning og storskala. Solpaneler placeres i stor stil på parcelhuse og udviklingen drives af statssubsidier for en produktion som tenderer til at skade landets egen energiforsyning.

Derfor drosles støtten ned og salget stagnerer og falder. Desert Tech og lignende store systemer hvor panelerne ikke fodrer forbrugere men kraftværker, de er stadig i fremdrift. Dog er hele miljødagsordenen ændret med skifergassens introduktion.

Det varsler ilde for klodens fremtid - men først efter min tid er omme.

Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark

Morten Lind, Per Torbensen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

Sønderkøge, når "din" tid er omme?
Du er måske ligeglad med dine børn? Menneskehedens fremtid?

Og så må vi sgu håbe, at det ikke er hinduisterne der har ret, for ellers kan det være du bliver ret skuffet næste gang.

Nikolaj Petersen

@Michael måske befinder bill sig i fortiden?? rent geografisk :) vest for os er de jo stadig "bagud" i tidsforskel??

Kina har vel haft alt for stor en tro på at uddaterede solpaneler var fremtiden..
hvis bare der var forsket nok i den teknologi langt før den blev frembragt, havde den
kunne følge med efterspørgslen men desværre ikke tilstrækkeligt

Opsamling af alternativ energi, burde nok kun køres centraliseret regionalt, så optimering og udvikling bliver optimal, over tid.

Så man får den samme model - som ved konventionel drift.

Ulf Timmermann

Det skal nok gå altsammen – i Kina. En gennemsnitlig kinesisk husstand bruger 18% af den elektricitet en gennemsnitlig dansk forbruger.

Kim Houmøller

@Ulf Timmermann Mange kinesere har ikke engang adgang til el. Tror da pokker gennemsnittet er lavere end vores!

Martin Gøttske

Hej Ulf,
Ifølge Verdensbankens tal, så blev der i Danmark i 2010 brugt 6.327 kWh per person, mens tallet var 2.944 kWh i Kina. Tallet falder for Danmark, mens det stiger for Kina, hvilket jo ikke er mærkeligt. I 2003 var det 6.602 kWh per person i Danmark, mens det var 1.380 i Kina.

http://data.worldbank.org/indicator/EG.USE.ELEC.KH.PC

Thomas Aniss, Morten Lind, John Mønterfod og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Ulf Timmermann

Martin, det var et slag på tasken, herunder baseret på en sammenligning af, hvad jeg selv forbruger med mine naboers forbrug (vores elregninger er en lille lap 60 grams papir, som med lidt melklister fæstnes på vores postkasser til fælles skue).

Men, jeg tror at mit tal holder, sådan lidt plus/minus. Jeg understregede, at mine tal vedrørte privatforbrug, altså en sammenligning af, hvordan vi sådan går og ter os privat.

Ellers fint at du greb Kim Houmøllers kåde "indspark". Jeg ville have svaret ham, at alle tal er store i Kina - f.eks. er Kina landet i verden med flest rygere (og, jeg er en af dem), hvad en dansk avis i en overskrift fik til "Kina er verdens storryger". Nu kan denne Houmøller så selv regne lidt på, hvor mange - og det bliver så til mange - kinesere, der ikke er blevet tilsluttet elektricitetsnettet: Altså 0.6% af 1.4 milliard. Hvad bliver det Houmøller?

John Mønterfod

"Shi Zhengrong er heller ikke meget værd længere. For få år siden havde han en formue på ca. tre mia. dollar. Nu vurderes den til at være nede på 62 mio. dollar."

Ud fra den logik, må undertegnede siges at være få sure sild værd ;)

Steffen Gliese

Det er der overhovedet ingen problemer i, Leo Nygaard, sålænge der foregår en tilstrækkelig produktion til at efterkomme de nødvendige behov folk har. Hvem fanden der sørger for, at der er rigeligt med solceller er i realitetens verden komplet ligegyldigt - og folk kan få dem smidt i nakken, bare de medvirker til at afskaffe ganske hurtigt brugen af fossil energi til opvarmning verden over, er der tale om en entydig gevinst, der slet ikke kan gøres op i penge.

Niels Mosbak, Lise Lotte Rahbek og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Alt(næsten) hvad der får eksplosionsagtigt udvikling ender sådan, hvis det i andre lande er som i dk, er der monteret en ret stor procentdel af solpaneler uden nogen form for fornuft, kun lukrative skatte og afregningsregler gjode det atraktivt de små marginale anlæg, problemet er at skatte fidus og afregningsregler betales af alle andre, og skader både miljø og økonomi.
Ændringer i dk har vist kun marginal indflydelse på krakket, er det sekunder eller få minutter af døgnproduktionen der er købt af danskere?
Er det PV boblen der sprang ?

Steffen Gliese

Benny Larsen, du overser det væsentlige: at al produktion af energi, der ikke belaster miljøet og klimaet er uvurderlig og kun kan indfases for langsomt. Om der er overkapacitet af den form for energi, er komplet ligegyldigt.

Peter Hansen - Vi er enige om det ønskelige i den grønne energi.
Min kommentar er om statsindblanding. Vi har vores egen lille solcelle affære.
Tilskud, storaktivitet, et par statsøkonomers indblanding, ministerforslag om tilskudsændring, debat herom, minister trækker lidt i land, forskel på folk før og efter en dato. Kort sagt, roderi forårsaget af statsindblanding.
I mit lange liv i byggebranchen har jeg oplevet disse indgreb og reguleringer. Hver regering og minister, sine geniale ideer. Sidst håndværkertilskud, hastværk inden en dato, harmonikabevægelser i markedet, mesterstress, uvished om forlængelse, irritation i hele branchen.
Min påstand : Ingen effekt.
En meget lille del af arbejdet ville ikke blive udført uden tilskudet.
Og hvem betaler ? Bl.a de mindrebemidlede, der ikke bruger tilskuddene.
Sådan også med solceller.

Leo, mesterstress .-) Hvad med håndværkerløn og kontinuerlig beskæftigelse i en nedgangskonjunktur...?

Du bør komme hele vejen rundt om problemerne, så vil du få øje på 'markedets blinde pletter' - for slet ikke at nævne den kæmpe markedsplamage, der hedder fattigdom (for det snakker man jo ikke om her i vores lille smørhul).

Marxismen har en rigtig god metode til samfundsanalyse den hedder "dialektisk materialisme" den skulle du prøve Leo.

Peter Hansen, Jeg er ikke sikker på at de "små privatanlæg" holder i det store grønne regnskab, kunne godt tænke at se et "vugge til grav" regnskab mht det grønne regnskab, en jeg kender er ansat i enegiselskab, han mener ikke at det stort set gavner miljøet, vi finder os jo ikke i energiudfald mm, hvorfor de "sorte" værker ikke har mærkbar produktionsnedgang.
Men ellers hundrede procent enig, så vedvarende energi som muligt, uden at være Lomborg´s, vi skal invistere i brugbare og fornuftige løsninger, der også holder på den lange bane.

Bill - Da vi debatterede EF i 1972, tog vi (RFB) afstand fra "det planøkonomiske makværk", som en af lederne udtrykte det. Udtrykket kunne meget passende bruges idag om Danmark. Og stadig om EU.
Jeg kan iøvrigt ikke se, hvad statsindgreb i detailmarkeder har med socialøkonomisk omfordeling at gøre ?
NB - Er der noget jeg ikke læser, er det marxistiske teorier. Til hvad nytte i det virkelige dagligliv i Danmark.

For at udnytte energien når den er billigst(mest grøn, skal vi måske til at have inteligente "kontakter", kontakter der tænderfor frost prodoktion til frysere, varmepumpen(med en vis akkumuleringstank) når energimængden er til rådighed grønt, det kunne måske bedre det grønne udbytte af eks solceller.

Jens Andersen

"Kinas alt for store produktion har skabt et alt for stort udbud, med den konsekvens, at en drabelig priskrig er brudt ud. Det har været positivt for forbrugerne, da den kinesiske ekspansion mellem 2008 og 2012 mindskede priserne på solpaneler med omkring 75 pct."

Hvad betyder 'alt for stor' i denne sammenhæng? Det kommer vel an på vinklingen. I denne artikel er det som sædvanlig kan-det-betale-sig-vinklen, der bruges.
Hvis produktionen har betydet, at priserne er lave, at almindelige mennesker kan købe panelerne, at de bruger mindre fossile brændsler og mere vedvarende energi, at forureningen mindskes etc., så er det i mine øjne ikke 'alt for' skidt...

Leo Nygaard, Dialektisk materialisme er ikke marxistisk teori men en metode

http://da.wikipedia.org/wiki/Dialektisk_materialisme

og jeg konstatere gang på gang at du ikke kommer hele vejen rundt om et problem og derfor må svare 'goddag mand økseskaft' - således og til spørgsmålet om, staten ikke skal sætte arbejde i gang under nedgangskonjunktur?

Du har pralet af at Henry George har gået i rette med paven i rom, har han også en mening om Keynes? Keynes var jo som bekendt ikke tilhænger af planøkonomi, men derimod af statens indgriben overfor arbejdsløshed!

"Keynes var jo som bekendt ikke tilhænger af planøkonomi, men derimod af statens indgriben overfor arbejdsløshed!"

Nok nærmere en (vel at mærke kompetent) stats indgriben overfor udsvingsekstremerne i økomomien, hvilket ikke er heeelt det samme.

Keynes bliver ofte uretmæssigt taget til indtægt for hovedløs udpøsning af offentlige midler, hvilket han bestemt ikke var fortaler for.
Man kunne nok godt kalde ham "mådeholdende planøkonom" eller måske "kapitalist med hæmninger"!?

Nic og Leo med fl., jeg ved jeg formulerede Keynes fokus på bekæmpelse af arbejdsløshed lidt firkantet, men jeg mener Leo kryber under overliggeren - skyder mig noget i skoen - med sit svar (11:36) på spørgsmålet om det acceptable i at staten søger at skabe kontinuerlig beskæftigelse under en nedgangskonjunktur (10:55).

Men jeg faldt lige over denne sentens:

"For Keynes var udviklingen i britisk økonomi med en arbejdsløshed, der permanent lå over 10 pct., det definitive udtryk for, at den neoklassiske og meget markedsorienterede økonomiske teori havde spillet fallit. Økonomerne var ude af stand til at få de økonomiske hjul til at snurre igen. Professoren i Cambridge, A.C. Pigou, udgav i 1933 sit svar på krisen med titlen »The Theory of Unemployment«. Konklusionen
var utvetydig. Det mest effektive middel mod arbejdsløsheden ville være fortsat lønnedgang, balance på de offentlige budgetter og begrænsning af pengemængden. Disse konklusioner var et spejlbillede af den herskende økonomiske teori, der blev doceret også i Cambridge, men som hørte en svunden tid til." ???

Og for mig at se er det netop den politik der føres i dag, på trods af at økonomerne påstår, at det er Keynes der trænger frem igen.

Men det korte af det lange er: Jeg støtter konjunkturudjævnende statslig indgriben og det gør jeg uden at føle det har noget som helst med planøkonomi at gøre. For mig er planøkonomi lig med produktionsstyring.( Hvilket jeg også går ind for men af realistiske grunde ikke lige i nuet.)