Nyhed
Læsetid: 4 min.

Tyske socialdemokrater blæser til kamp for social retfærdighed

De tyske socialdemokrater vil slå et slag for den sociale retfærdighed og gøre op med arven efter Gerhard Schröder
De tyske socialdemokrater har store problemer med at forholde sig til Gerhard Schröders 10 år gamle, omstridte Agenda-reformer.

Maurizio Gambarini

Udland
16. marts 2013

De tyske socialdemokrater satser på klassiske venstrefløjstemaer som social retfærdighed og omfordeling som det afgørende middel til at vippe Angela Merkel af pinden ved efterårets valg til forbundsdagen.

Det står klart efter et blik på SPD’s valgprogram, som blev præsenteret i Berlin i begyndelsen af denne uge. I valgoplægget lover SPD blandt andet en lovmæssigt fastsat mindsteløn for alle brancher på 8,50 euro i timen. Samtidig skal vikararbejdere fremover aflønnes på samme vilkår som fastansatte. Derudover skal indkomstsvage pensionister med mere end 30 år på arbejdsmarkedet garanteres en pension på mindst 850 euro om året. Ifølge den socialdemokratiske kanslerkandidat, Peer Steinbrück, placerer det nye program uden tvivl SPD »til venstre for midten«, mens generalsekretær og valgkampstrateg Andrea Nahles advarer om, at SPD endelig er gået i »angrebsmodus«.

Det nye valgprogram, der står i omfordelingens tegn, er imidlertid også en vanskelig balancegang for Steinbrück, der som betroet medarbejder under den tidligere kansler Gerhard Schröder selv var med at til indføre de forkætrede Hartz IV-arbejdsmarkedsreformer. På den ene side skal det nye program gøre op med de mest negative effekter af Schröders politik. På den anden side er Steinbrück tvunget til at etablere en troværdig kontinuitet mellem Schröder-æraen og den aktuelle socialdemokratiske politik.

»SPD har gang i en besynderlig omfortolkning af arven efter Schröder. På den ene side har Steinbrück i en nylig tv-debat udtrykt ’stolthed’ over Hartz IV-reformerne. Men han understregede ved samme lejlighed, at Schröders Agenda 2010 ikke blot bestod af Hartz IV-lovgivningen, men var et samlet politisk koncept, der også handlede om rettigheder til kvinder og homoseksuelle. Steinbrück forsøger at give indtryk af, at der var flere sider af Agenda 2010,« siger Albrecht von Lucke, der er redaktør for Blätter für deutsche und internationale Politik.

Deler vandene

10 år efter Schröders berygtede reformer er den tyske befolkning stadig delt i holdningen til Hartz IV. Halvdelen af tyskerne ser reformerne i et positivt lys, mens den anden halvdel ser Hartz IV som en socialpolitisk og taktisk fejltagelse, der både solgte ud af klassiske socialdemokratiske lighedsidealer, konkret medvirkede til at øge fattigdom og ulighed i det tyske samfund og ikke mindst forærede magten til Angela Merkel.

»SPD lider endnu gevaldigt under Schröders Agenda-politik, og det er netop dette indtryk, man nu forsøger at forskønne. Af gode grunde vover SPD ikke at rose alle aspekter af 2010. Partiet er nødt til at erkende, at Agenda-politikken har medført en enorm spaltning af det tyske samfund, af arbejdsmarkedet og af det politiske landskab,« siger Albrecht von Lucke.

I løbet af 00’erne mistede SPD parallelt med udviklingen i de øvrige europæiske socialdemokratier en lang række vælgere, der forlod partiet i protest mod Schröders kontante arbejdsløshedspolitik, der sigtede på at motivere langtidsledige til at finde arbejde ved at skære i de sociale ydelser. I dag roses de omstridte reformer af borgerlige som et udtryk for økonomisk ansvarlighed og for deres gavnlige indvirkning på den tyske konkurrenceevne.

Der venter derfor de tyske socialdemokrater en gigantisk udfordring med at overbevise tyske vælgere om, at netop SPD er egnet til at spille rollen som den sociale retfærdigheds bannerførere. Aktuelle meningsmålinger viser, at SPD kan regne med tilslutning fra 26 pct. af de tyske vælgere, mens Angela Merkels CDU står til 40 pct. af stemmerne. Alligevel er der tegn på, at social retfærdighed er et emne, der vil optage de tyske vælgere forud for efterårets valg.

SPD’s socialpolitiske fremstød kommer for det første kort efter offentliggørelsen af en omstridt officiel fattigdomsrapport, der har sat spørgsmålet om social retfærdighed øverst på den politiske dagsorden i Tyskland. Især regeringspartiet FDP er blevet mødt med skarp kritik af både medier og opposition for at forskønne rapportens konklusioner ved at kræve kritiske sætninger strøget fra den endelige version. Samtidig har den tyske regering for nylig fremlagt en finanslov med et historisk lavt budget.

Merkel har overtaget politikken

Det socialdemokratiske valgoplæg retter dog stadig skytset mod kanslerens krisepolitik og Merkels omtale af behovet for at omforme den europæiske socialstat til et »markedskonformt demokrati.« Ifølge det socialdemokratiske valgprogram vil SPD i stedet arbejde for et »demokratikonformt marked«. Dermed lægger SPD sig i forlængelse af det flertal af tyskerne, der kræver yderligere regulering af finanssektoren.

For det andet har SPD for længst opgivet at føre valgkamp på at kritisere Angela Merkels Europa-politik, der nyder opbakning blandt et bredt flertal af tyskerne. I løbet af det seneste år har Merkel gradvist løsnet op i forhold til nogle af de europapolitiske positioner, som SPD har gjort sig til talsmand for. Det gælder blandt andet den europæiske skat på finanstransaktioner, øget kontrol med udbetalingen af bonusordninger til bankchefer, samt involvering af den europæiske centralbank i opkøbet af kriseramte medlemslandes statsobligationer.

SPD har imidlertid også andre problemer, hvoraf ledelsesspørgsmålet bliver ved at dukke op. Siden offentliggørelsen af sit kanslerkandidatur har Peer Steinbrück befundet sig i et hav af uheldige sager. Blandt andet har tyske vælgere reageret med stærkt mishag på oplysninger om de høje honorarer, som Steinbrück tidligere har modtaget som foredragsholder for det private erhvervsliv. Steinbrücks image-problemer kan vise sig at være uoverkommelige, mener Albrecht von Lucke.

»CDU profiterer af, at Steinbrück snarere demobiliserer sit eget parti, fordi han ikke på troværdig vis kan stå som forandringens mand. Når han gør sig til talsmand for eksempelvis kvindekvoter, står det i modsætning til det, at han tidligere har stået for en machostil i tysk politik. Dette problem er efter min vurdering et langt større problem for SPD, end at Merkel har held med at overtage visse dagsordener.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er da helt utroligt med en mindsteløn på 8,5 euro i timen OG ikek mindst med en udbetaling til pensionister på 850 euro PR ÅR. Hvis det er de lønninger og pensioner Venstre mener vi skal ned på, så går der forhåbentlig lang tid.

steen ingvard nielsen

Ja, Tyskland er jo forgangsland og selve lokomotivet. I Tyskland er akademikere f.eks. blevet rigtigt glade for ufaglært arbejde, fordi de får selvtillid af at medvirke til at lønniveauet falder, det er jo en rigtig solstråle historie, to af dem, tak.
Udbudspolitikken virker, den skaber effektivt et laver generelt lønniveau og den børsnoterede stat klarer sig bedre i konkurrencen, ikke et ord om at det forekommer at der bor levende mennesker i disse børsnoterede selskaber.

Steffen Gliese

Men Tyskland har dog i det mindste en mindsteløn - ulig os. Derudover har Tysklands erhvervsliv en lang række forpligtelser overfor deres ansatte, og det er stadig langt sværere at fyre folk i Tyskland end i Danmark.
Dermed ikke sagt, at det tyske system er et til efterfølgelse, blot må vi konstatere, at der ikke er danske politikere, der aktivt arbejder for bevarelse af de sunde principper i den danske velfærdsstat, trods megen insisteren på det modsatte.

steen ingvard nielsen

En mindsteløn inført ved lov, betyder ikke bare ofte men altid en lavere mindsteløn, det gør det fordi den så ikke står til forhandling og bliver sat så effektivt lavt ved lov, at den ikke støder nogen (erhvervslivet red.)

Take that! Peter Hansen

Jens Overgaard Bjerre

Okay, men SPD har da i det mindst en politik, det kan man ikke sige om Socialdemokraterne, som man kun ved, at de vil stjæle fra de fattige og give dem til de rige. Det er det største klassesvigt i århundrede.
At SPD har problemer med deres leder, fordi har roder rundt med kæmpehonorarer for foredrag til erhversfolkene, ligner jo Danmarks meget godt. Der er snart ingen almindelige mennesker, som kan udstå Thorning-Schmidt. Mens erhverslivet klapper, så de må løsne slipsene og tage habitjakkerne af på grund af sved.
Der må da snart komme et arbejderklasseparti, som entydigt tager udnyttelsen og fornedrelsen op for arbejder- og underklassen. Og gør det i forhold til de nye udfordringer vi har med miljøet, som er ved at kvæle vores jordklode. Jeg har svært ved at se at Enhedslisten med sin fredning at Thorning-Schmidt, kan klare dem.

Marianne Abeille

Jens Overgaard Bjerre -
Mere end 7mio tyskere har hverken til at bide eller brænde selv om de arbejder fuld tid og yderlige mange der er på socialhjælp er bogstaveligt på røven.

Tyskland som stat er rig men det er på den enkelte tyskers bekostning. I Køln (har familie der) er en lønning i Netto på 300 euro om måneden. det kan man hverken leve eller dø af :(

Marianne Abeille

sorry - 300 euro om måneden...