Nyhed
Læsetid: 2 min.

V og DF: Danske investeringer i Grønland

Hvem vidste hvad – og hvornår – om råstofeventyret på Grønland? Venstre og Dansk Folkeparti afviser at have sovet i timen
Udland
4. marts 2013

Venstre og Dansk Folkeparti melder hus forbi, når de kritiseres for hele tiden at have kendt den strategi, der nu skal gøre Grønland til en råstofnation.

»Det var jo dengang. Dengang stod der ikke danske investorer i kø, men nu har der jo meldt sig nogle, som er interesserede. Og så bør man undersøge de muligheder, der kan være for et offentligt-privat udviklingsselskab i Grønland som alternativ til kinesiske investeringer,« siger Venstres grønlandsordfører, Gitte Lillelund Bech, med henvisning til, at blandt andre pensionsselskaberne PKA og PensionDanmark har erklæret sig villige til at investere milliarder i de grønlandske miner.

Venstres formand, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, har da også netop opfordret statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og landsstyreformand Kuupik Kleist (IA) til at tage en »timeout«.

Ifølge Mandag Morgen har skiftende danske regeringer og politikere imidlertid de seneste 30 år været dybt involveret i den råstofstrategi, som nu bærer frugt. Ugebrevet har nemlig gennemgået arbejdet i ’Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland’, der i perioden fra 1979 til 2009 stod for at vurdere ansøgningerne fra selskaber, som ønskede at søge efter – og udvinde – råstoffer. Rådet blev nedlagt, da Grønland fik selvstyre i 2009.

Og konklusionen er klar. Fællesrådet, der talte et bredt udsnit af såvel danske som grønlandske politikere, var enigt om, at det grønlandske råstofeventyr ikke alene krævede investeringer fra store udenlandske mineselskaber. Danske selskaber skulle ikke have nogen særstatus – og de var for øvrigt ikke særlig interesserede i opgaven.

’En kostbar fejltagelse’

Dansk Folkepartis grønlandsordfører, Søren Espersen, advarede allerede i forbindelse med Selvstyrekommissionens betænkning i 2008 om, at Folketinget var ved at »begå en af danmarkshistoriens største politiske fejltagelser – og uden sidestykke formentlig den mest kostbare fejltagelse nogensinde«.

Men én ting havde Søren Espersen dog ikke forudset dengang: At det skulle komme på tale at lade 3.000 kinesiske arbejdere anlægge en jernmine nord for den grønlandske hovedstad Nuuk. Det kræver en ændring af den danske udlændingelov, som Enhedslisten, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti hidtil har afvist.

»Det nye – og foruroligende – er, at det er Kina. Hvad angår løn- og arbejdsvilkår, er det selvfølgelig væsentligt. Men det er ikke afgørende. Det er det geopolitiske, som vi hverken diskuterede i Selvstyrekommissionen eller Fællesrådet. Det er det helt, helt afgørende. Det havde været nemmere at kapere, hvis det for eksempel var sydkoreanske arbejdere eller japanere, som altså er en del af den vestlige verden. Kina skal vi ikke lukke ind i det område i den skala,« siger Søren Espersen.

Det var ellers Fællesrådet, som ad to omgange i 2006 og 2009 behandlede London Minings ansøgning om at søge efter jernforekomsterne. Og selv om Fællesrådet ikke forudså det nuværende slutresultat, mener de grønlandske politikere, at alle burde have vidst, at minedrift kræver mange, og helst billige, arbejdere.

»Det har været klart for alle, at man – i hvert fald i perioder – ville få behov for udenlandsk arbejdskraft på Grønland, da de ikke selv har ekspertisen. Men lad os nu finde ud af, om det rent faktisk er muligt at få danske investeringer derop,« siger Gitte Lillelund Bech.

Foreløbig har Danmark og Grønland nu aftalt at lade en arbejdsgruppe se på mulighederne.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Først og fremmest må det da være dansk erhvervsliv der har sovet i timen - de har på 5 år, syv doblet deres interne formue som nu udgør 160 mia. kr. indtjent af danske lønmodtagerer, og samtidig med har de bedt deres politikere på Christiansborg om at forlange skattenedsættelser - det er nemmere at leve af skattebegunstigede investeringer end drive virksomhed.

Mærsk - dansk industris fører - har lige nedlagt 4.000 arbejdspladser på Lindøværftet - og derved afstedkommet nedlæggelse af yderligere ca. 30.000 afledte industriarbejdspladser i Danmark, og derefter har Mærsk sendt hele deres værftsindustriproduktion til Sydkorea.

Så meget for dansk erhvervslivs samfundsansvarlighed: føj for ......